Vi kan ikke grave uendeligt

Ressourcer Vi bruger grus, sand og sten som aldrig før, og behovet stiger yderligere i fremtiden. Derfor udarbejder regionerne løbende råstofplaner, der skal tilgodese de mange interesser i det åbne land. Planerne skal reducere konflikter og optrappe genbrug, men der er dog stadig behov for statslige retningslinjer for råstofindvinding, vurderer flere parter.

Grusgrav 1262

Grusgraven nær Kongensbro i Silkeborg Kommune, hvor der er forholdsvis god plads til udvinding, men ikke den samme massive efterspørgsel som fx i hovedstadsområdet.

© Slaunger
Interview

Tilslag i beton til byggeri, stabilisering af kørebaner, filtermateriale til drikkevandsboringer, råstof til glasproduktion… Danmark er storforbruger af sand, grus og sten.

I 2018 viste en prognose udført af NIRAS for Danske Regioner, at vores råstofforbrug forventes at stige med mere end 50 pct. fra 29 mio. kubikmeter i 2016 til knap 45 mio. kubikmeter i 2040.

Den samme stigning gør sig gældende på verdensplan. Fx er priserne på sand seksdoblet de seneste 25 år, og OECD forventer, at det globale forbrug af sand og grus, der i dag er omkring 50 mia. ton om året, stiger til 82 mia. tons 2060.

Arealslagsmålet er i gang

Danmark er pt. stort set selvforsynende med sand, grus og sten fra sine knap 400 råstofgrave, som samlet set udgør 1 pct af landarealet.

Til sammenligning er der ifølge Danmarks Statistik landbrug på omtrent 63 pct. af nationens kvadratkilometer, og vi bruger over 3 pct. på transportkorridorer, dvs. asfalt, jernbanespor mv.

Teknologirådet udgav i 2017 en stor rapport om Danmarks fremtidige arealanvendelse.

”Vi dykkede ned i alle de planer, der lå på det tidspunkt, og kiggede på, hvor stort det samlede behov egentlig var, når vi fx fremadrettet ønsker at fordoble skovarealet,” forklarer Søren Gram, seniorprojektleder i rådet.

Rapporten konkluderede, at der i 2050 var planlagt for mellem 130 og 140 pct. af Danmarks areal, hvis ikke områder anvendes til flere ting på en gang, fx ekstensivt landbrug sammen med vindmøller.

Presset på arealerne gør det naturligt nok svært for geologerne i de danske regioner, når de skal finde nye steder at placere råstofgrave, fx en grusgrav.

Det fortæller geolog Signe Ulfeldt Hede ved Region Sjælland, hvor store ressourcer af sand, grus og sten er aflejret under den seneste istid.

”Muligheden for at finde nye råstofområder er udfordret af de mange modsatrettede arealinteresser, der er i det åbne land,” siger hun.

Både JA temamagasin Momentum+ ”Kampen om jorden” og JA Aktuelt har tidligere med afsæt i ønsket om flere solcelleparker beskrevet den igangværende kamp om arealerne mellem landbrug, ny natur, grøn energi og altså også råstofudvinding.

Regionerne forventer da også, at arealkonflikterne bliver mere hyppige fremover.

”Råstofferne ligger nu engang der, hvor de ligger, og områderne med de bedste råstofforekomster og færreste interessekonflikter er allerede udgravet,” siger Signe Ulfeldt Hede.

”De råstofområder, vi skal finde fremadrettet, bliver mindre og mindre, og de kommer til at ligge mere og mere bynært.”

Planer skal styre indvindingen

Søren Gram vurderer, at der mangler en landsplan for råstofindvinding, og vi mangler statslige retningslinjer for solceller, vindmøller og altså for råstoffer.

Råstofferne ligger nu engang der, hvor de ligger, og områderne med de bedste råstofforekomster og færreste interessekonflikter er allerede udgravet.

Signe Ulfeldt Hede,
Geolog ved Region Sjælland

I dag er det nemlig regionerne selv, som planlægger, og som hver især ansvaret for at udarbejde en råstofplan.

”Det skal koordineres bedre end i dag, selv om regionerne forsøger gennem Danske Regioner. Fx har Region Hovedstaden ansvaret for råstoffer til Region Hovedstaden, hvor behovet er enormt, men mulighederne for indvinding er meget begrænsede,” siger Søren Gram.

Danske Regioner har selv peget på behovet for koordinering, fx gennem en national råstofstrategi.

”Skal vi løse de store udfordringer med manglende råstoffer – og samtidig sikre en mere bæredygtig anvendelse – mener vi, at der er brug for en fælles national strategi for råstofforsyning,” siger Bente Villumsen, leder af Danske Regioners Videncenter for Miljø og Ressourcer.

”Der er brug for et tæt samarbejde, samlede opgørelser og fælles retning, hvis vi skal sikre en stabil, bæredygtig og langsigtet forsyning af råstoffer i Danmark”.

De regionale råstofplaner skal omfatte en periode på mindst 12 år. Region Sjællands seneste plan blev godkendt af regionsrådet i marts 2021.

Planen udstikker de overordnede retningslinjer for, hvor indvindingen skal finde sted.

”Region Sjællands råstofplan udlægger graveområder for godt 4.000 ha, hvilket sikrer os 19 års forsyning af råstoffer,” supplerer Signe Ulfeldt Hede.

Råstofplanen ligger ifølge Signe Ulfeldt Hede øverst i planhierarkiet, så kommunalbestyrelsen kan ikke i kommuneplanen planlægge en arealanvendelse, der går imod den. Regionen forsøger dog at tilgodese alle interesser og undgå konflikter.

”Når vi udlægger råstofområder, skal vi på den ene side tage erhvervsmæssige hensyn og sikre råstofforsyningen, og på den anden side skal vi lægge vægt på beskyttelse af omgivelserne i bred forstand. Det gælder både naboer til grusgrave, landskab, miljø og natur – fx de såkaldte § 3-områder (beskyttede naturtyper, Red.),” siger Signe Ulfeldt Hede.

Et af værktøjerne er at strække råstofferne mest muligt.

Genbrug kan mindske råstofbehovet

Som med olien og naturgassen i Nordsøen er der nemlig tale om ressourcer, som slipper op på et tidspunkt. For sten, sand og grus gælder det, at de først fornyes af den næste istid, pointerer Signe Ulfeldt Hede.

”Vi kan ikke grave uendeligt. Fx vurderer vi, at råstofferne ved Roskilde, som sammen med Sorø og Kalundborg står for 80 pct. af vores indvinding i regionen, er slut om ti års tid”.

Og igen som med nordsøolie er der meget lille mulighed for at støde på store, ukendte ressourcer.

”Vi kender den kvartære (istidens, Red.) geologi rimeligt godt. Der er ikke mange ukendte ressourcer,” siger Signe Ulfeldt Hede.

Derfor indeholder regionens råstofplan et mål for genanvendelse.

Grusvej 1262

Grusveje er blot en af de mange anvendelser for den danske naturressource grus. Her ved Buresø på Sjælland er der i stedet brugt bl.a. nedknuste mursten.

© Niels Halfdan Hansen

Hvor 2 pct. af Region Sjællands totale råstof forbrug lige nu dækkes af genbrug, så skal 20 pct. ifølge planen være dækket af genbrug og genanvendelse i 2032. 

”Det er ud fra et ønske om at strække ressourcerne længere, end hvad vi gør i dag, simpelthen fordi vi kan se, at vi løber tør”, siger Signe Ulfeldt Hede.

Danske Regioner ser et klart potentiale for, at vi bliver bedre til at genanvende råstoffer

”En del nedknuses og bruges som vejfyld i stedet for at blive oparbejdet. Derfor mener vi også, at der bør igangsættes flere forsknings- og udviklingsprojekter på området, så vi kan finde holdbare løsningsmodeller,” siger Bente Villumsen.

Og genbrug har flere fordele frem for at grave nye råstoffer frem af jorden. Omkring 30 pct. af Danmarks CO2-udslip kommer fra bygge- og anlægssektoren og stammer i vid udstrækning netop fra indvindingen af råstoffer til byggematerialer.

Skal vi løse de store udfordringer med manglende råstoffer – og samtidig sikre en mere bæredygtig anvendelse – mener vi, at der er brug for en fælles national strategi for råstofforsyning.

Bente Villumsen,
Leder af Danske Regioners Videncenter for Miljø og Ressourcer.

”Genbrug er vejen frem,” understreger Søren Gram. ”Men hvem har myndigheden på byggesager? Der er behov for nationale retningslinjer og regler, som tvinger byggebranchen til at omstille sig.”

I den sammenhæng påpeger Bente Villumsen dog, at det vigtigt at huske, at genanvendelsen af råstoffer under alle omstændigheder kun kan dække en mindre del af den store samlede efterspørgsel efter råstoffer.

Signe Ulfeldt Hede peger ligesom Søren Gram på, at staten bør være en del af løsningen.

”For at løse udfordringerne på råstofområdet - og især i forhold til at øge graden af genbrug og genanvendelse - er der bl.a. behov for at få skabt noget lovgivning på nationalt plan. Det kunne være ved offentlige udbud, hvor en vis procentdel skal være dækket af genbrugsmaterialer i stedet for at primære råstoffer,” siger hun.

Grave genopstår som anderledes natur

Til gengæld er der bred enighed om at genanvende - i fagsproget efterbehandle - tidligere råstofgrave, så de fungerer som ny natur og rekreative områder.

Efterbehandlet 1262

Når der udstedes gravetilladelser, skal der foreligge en plan for såkaldt efterbehandling. Dvs. hvordan området skal se ud, når råstofudvindingen er slut. Her en efterbehandlet grusgrav ved Munke Bjergby.

© Randi Onsberg Johansson

”Det er særligt interessant, hvis de ligger tæt på større byer som fx Hedeland ved Roskilde,” siger Signe Ulfeldt Hede.

Derfor skal råstofindvinderen i dag fremsende både en graveplan og en ’efterbehandlingsplan’. Altså hvordan området skal se ud, når det er gravet færdig, til regionen.

”Vi kan ikke stille krav om offentlig adgang, men kommunerne har mulighed for at opkøbe arealerne, hvis de vil lave et større rekreativt område,” siger Signe Ulfeldt Hede.

Ifølge Danske Regioner skal 64 pct. af de områder, der blev givet gravetilladelser til i 2019, efterbehandles til natur, mens de resterende 36 pct. efterbehandles til landbrug.

Hvem har myndigheden på byggesager? Der er behov for nationale retningslinjer og regler, som tvinger byggebranchen til at omstille sig.

Søren Gram,
Seniorprojektleder i Teknologirådet.

”For regionerne er det helt afgørende, at råstofgravene bliver ordentligt genanvendt – ikke mindst til glæde for de danskere, der har boet tæt på graven, mens den har været benyttet,” siger Bente Villumsen.

Søren Gram medgiver, at det kan virke som en meget voldsom indgriben med de store huller i jorden, som råstofgrave er. Og man kan argumentere for, at sådan nogle har vi ikke naturligt.

”Men vi skal ikke underkende, at gamle råstofgrave kan noget. De erstatter nogle af de forstyrrelser i naturen, vi har fjernet, når vi fx forhindrer naturbrande. Der er eksempler på sjældne dyr, fx stor hornugle, som meget gerne flytter ind i de her områder, fordi de tilbyder noget anderledes end det kontrollerede danske landskab,” slutter han.