VAP – en vigtig del af Danmarks grundvandsbeskyttelse

Pesticider Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand har siden 1999 holdt øje med, om de pesticider, der bliver brugt på de danske marker, siver ned og forurener vores grundvand. I indlægget her kan du læse om baggrunden for systemet, hvordan det virker, og hvorfor det er helt afgørende for vores drikkevandsforsyning.

Traktor sprøjter på mark © Shutterstock
Indblik

Danmark er ifølge The International Water Association (2016) et af de få lande, hvor grundvand dækker landets behov for drikkevand. Rent grundvand er forudsætningen for at opretholde den decentrale vandforsyning, hvor oppumpet grundvand så vidt muligt blot skal beluftes og sendes gennem sandfiltre, før forbrugerne kan drikke det.

Det var derfor bekymrende, at man siden igangsættelsen af Grundvandsovervågningen (GRUMO) i slutningen af 1980’erne i stigende grad fandt rester af pesticider i grundvandet. I særdeleshed fordi man med GRUMO ikke kunne afgøre, om fundene var resultat af tilfældigt spild, punktkilder eller regelret anvendelse.

Skulle der redegøres for sammenhænge mellem den regelrette brug af godkendte sprøjtemidler og fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i grundvand, ville det kræve et ganske andet system. Et, hvor man både havde nøje kontrol med, hvad der skete af landbrugsdrift på overfladen af marken, samtidig med at man havde styr på vandets bevægelse fra det ramte markoverfladen som nedbør, til vandet blev prøvetaget under marken fra jorden over og under grundvandsspejlet samt i drænsystemet.

Kort sagt skulle man sikre, at det vand, der blev prøvetaget, var vand, som primært kom fra forsøgsmarken.

Overvågning sikrer grundvandet

Som et led i ønsket om at sikre den fremtidige forsyning med rent drikkevand besluttede Folketinget derfor i 1998 at oprette et varslingssystem, som overvåger, om regelret anvendelse af pesticider på agerjord kan medføre en risiko for forurening af ungt, højtbeliggende grundvand – det vand, som ad åre vil udgøre grundlaget for vores drikkevandsforsyning.

Systemet fik navnet Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, i daglig tale VAP. Det drives af Aarhus Universitet og GEUS og består i dag af seks forpagtede, konventionelt dyrkede marker, to beliggende på sandjord og fire på morænelerjord. Arealerne er fordelt rundt om i landet for bedst muligt at dække variationen i jordtyper og klima, specielt nedbør.

VAP-marker og nedbør

VAP-markernes placering samt årlige fordeling af nettonedbør i Danmark.

© GEUS

Kernen i systemet er fem marker, som har været med siden begyndelsen, og en nytilkommet fra 2017.  Siden 2018 har det af økonomiske årsager ikke været muligt at udføre målinger på sandjordsmarken Tylstrup. Systemet består derfor nu af fire af de oprindelige marker samt den nye mark.

VAP-markerne varierer i størrelse mellem 1,1 og 2,3 ha. Alle er omgivet af en græsbevokset bufferzone, der fungerer som værn mod påvirkninger fra naboarealer og er vigtige ved instrumenteringen af en mark. Hvis man graver eller borer på forsøgsarealerne, når måleudstyr installeres, er der nemlig risiko for at ændre eller påvirke måden, nedbør siver mod grundvandet.

Derfor foregik al installation af boringer og udstyr til moniteringen i eller fra værnet. Horisontale boringer er indsat fra kanten af værnet ind under markerne, ligeså sugekopper til udtagning af jordvandsprøver i en og to meters dybde og sensorer til måling af temperatur og vandindhold fra pløjelaget og ned til to meters dybde.

Lodrette boringer til pejling af grundvandsdybder og udtagning af grundvandsprøver er placeret i værnet rundt om marken. På morænelermarker tages der endvidere drænvandsprøver fra allerede eksisterende drænsystemer med en alder på minimum 30-40 år eller ældre.

Siden opstarten af VAP i 1999 til og med 2018 er udvaskningen af 51 pesticider og 79 nedbrydningsprodukter blevet undersøgt – i alt 130 forskellige stoffer. Imidlertid findes der stadig en lang række pesticider godkendt til brug i landbrugsproduktionen med dertil hørende nedbrydningsprodukter, som det af økonomiske, agronomiske eller praktiske grunde ikke har været muligt at få plads til i VAP. 

VAP-mark © GEUS

Ligeledes skal bemærkes, at for de pesticider, der har været med i VAP, har det ikke været økonomisk muligt at måle for alle kendte nedbrydningsprodukter.

Risikostoffer udvælges

Ved udvælgelsen af, hvilke pesticider det vil være relevant at undersøge i VAP, fokuseres på stoffer, som falder inden for en eller flere af de følgende tre kategorier:

  • Nyregistrerede sprøjtemidler, der vurderes at have et stort anvendelsespotentiale – det være sig de totale mængder, der udbringes eller en stor arealmæssig udbredelse. Det samlede sigte med valget er at fange problemer i opløbet, så belastningen af grundvandet minimeres.
  • ”Store gamle” sprøjtemidler, hvilket vil sige midler, der allerede bliver anvendt i stor mængde eller på en stor del af landbrugsarealet.
  • Godkendte pesticider, hvor det i forbindelse med godkendelsen er vurderet, at udvaskningen er høj i forhold til andre pesticider. Hertil kommer pesticider, hvor der er fremkommet ny information om dem eller deres nedbrydningsprodukter, som viser mulig usikkerhed i forhold til udvaskningsrisiko.

Før et bekæmpelsesmiddel kan sælges og anvendes i EU skal det godkendes af EFSA – EU’s miljømyndighed. En del af EFSA’s godkendelse har til formål at undgå forurening af grundvand over den fastlagte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter med såvel pesticidet indeholdt i bekæmpelsesmidlet som pesticidets relevante nedbrydningsprodukter, som er stoffer, der fx kan være toksiske, hormonforstyrrende eller karcinogene.

Før et bekæmpelsesmiddel, der allerede er godkendt i EU, kan bruges i Danmark, kræves en national godkendelse fra Miljøstyrelsen, der omfatter yderligere, kendte nedbrydningsprodukter af pesticidet end dem, som EFSA har defineret som relevante.

Kravet om en yderligere dansk godkendelse har været gældende, siden Danmark tilsluttede sig det Europæiske Fællesskab (EF), fordi grundvandet og den decentrale vandforsyning er så afgørende vigtig for landet.

Overvågning forhindrer forurening

Resultater fra VAP har bidraget til at forbedre grundvandsbeskyttelsen. Nogle af de undersøgte pesticider er enten blevet forbudt, eller deres anvendelse er blevet reguleret – nedsat dosering eller ændret udbringningstidspunkt. Men mindst lige så vigtigt har VAP kunnet eftervise, at en lang række af godkendte pesticider kan anvendes, uden det giver problemer for grundvandet.

Selvom flere af de stoffer, der er blevet forbudt, især anvendes på sandjorde, har VAP bidraget til erkendelsen af, at problemerne med pesticidudvaskning især knytter sig til opsprækkede morænelersjorde, hvor vandet med sit indhold af stoffer – opløst eller bundet til fine organiske eller uorganiske jordpartikler – kan havne i grundvandet efter at være strømmet hurtigt gennem velforbundne regneormegange, gamle rodkanaler og dybe tektoniske sprækker.

Med den type af hurtig nedsivning (præferentiel strømning) kommer vand med pesticider og nedbrydningsprodukter heraf ikke i kontakt med selve jordmatricen, som måske kunne have tilbageholdt dem, eller med de mikroorganismer, der kunne have nedbrudt dem.

Den nyeste rapport fra VAP blev udgivet den 13. januar 2021 og kan som alle andre udgivelser fra projektet hentes på hjemmesiden her.