Talkaos bag kvælstofkravet i Regeringens landbrugsudspil

Kvælstof Ulovlige metoder og uenighed om perioder har skabt forvirring om udledningerne af kvælstof til vandmiljøet og ikke mindst om reduktionsbehovet for at opfylde EU’s vandrammedirektiv. Forsker kalder usikkerheden for ”ulykkelig”, men understreger, at der nu ligger det bedst mulige datasæt bag de igangværende forhandlinger om en ny landbrugsaftale.

Vaadeenge Karstenmadsen 1262

Våde enge er et af virkemidlerne til at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.

© Pixabay/Karsten Madsen
Indblik

Torsdag den 2. september fremlagde Regeringen sit aftaleudkast til en ny landbrugsaftale for de øvrige partier. Udkastet fandt hurtigt vej til medierne, herunder til Altinget.

Udspillet handler i vid udstrækning om vejen til en mindre klimabelastende produktion af råvarer, og hvordan landbruget skal bidrage til målet om en samlet reduktion i Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 på 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.

Men aftaleudkastet handler også om indsatsen mod de miljøproblemer, som opstår pga. næringsstoffer tilført markerne som gødning, og som stadig i stort omfang ender i vandmiljøet. Her fører først og fremmest kvælstof, der medfører opblomstring af fritsvævende alger, der skygger for lyset og forbruger ilten i vandet, når de dør og bliver omsat.

Begge effekter bidrager til dårlig økologisk tilstand i søer, åer og havområder, og derfor er det ifølge aftaleudkastet Regeringens målsætning, at Danmark skal leve op til forpligtelserne i EU's vandrammedirektiv for alle Danmarks 109 såkaldte vandområder.

Kvælstof skal blive på marken

Udledningen af kvælstof er allerede godt halveret de seneste 30 år. Det skyldes ifølge Jørgen E. Olesen, professor og institutleder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, at vi nu har en effektiv udnyttelse af husdyrgødning. Det har haft stor indflydelse på, hvor meget handelsgødning der er brug for.

”De senere år er der også strammet meget op på bevoksning [på markerne, red.] om efteråret –, de såkaldte efterafgrøder. Det er vokset meget i omfang, men der kan stadig gøres mere, særligt i forhold til hvor effektive efterafgrøder vi har,” siger Jørgen E. Olesen.

”Det handler ikke så meget om arter, men om at få efterafgrøderne etableret godt nok og tidligt nok. Vi skal have tætnet vores landbrugssystemer, så vi i så lidt omfang som overhovedet muligt har bar jord i efteråret og om vinteren.”

Malkeko.sept21

Landbruget er blevet langt bedre til at udnytte husdyrgødningen fra fx malkekøer de seneste 20-30 år.

© Pixabay/Björn Schrempp

Trods indsatsen kommer godt 70 pct. af kvælstoffet i dag fortsat fra landbrugets anvendelse af gødning. For at opfylde EU’s krav til den økologiske tilstand af vandområderne indeholder Regeringens aftaleudkast derfor et krav om et yderligere fald i udledning af kvælstof frem mod 2027.

Miljøministeriet vurderer med baggrund i beregninger fra Aarhus Universitet, AU, og Dansk Hydraulisk Institut, DHI, at Danmark skal nedbringe udledningen med 13.100 ton kvælstof om året.

Aftaleudkastet lægger op til, at hele reduktionen sker på land og ikke med kvælstoffikserende tiltag i vandmiljøet som fx muslingefarme. Ifølge aftaleudkastet skal der dog iværksættes demonstrationsprojekter, som afdækker potentialet i såkaldte marine virkemidler, som evt. kan inddrages fra 2023 eller 2024.

Vi skal have tætnet vores landbrugssystemer, så vi i så lidt omfang som overhovedet muligt har bar jord i efteråret og om vinteren.

Jørgen E. Olesen,
Professor og institutleder på Institut for Agroøkologi, AU

Indtil da skal målet nås dels gennem at binde kvælstoffet med fx efterafgrøder, inden det når vandmiljøet, dels gennem yderligere reduktioner i brugen af gødning i landbruget i det omfang, der fortsat er for høj udledning.

Den gode nyhed er, at ændret praksis ifølge Jørgen E. Olesen har effekt på udvaskningen allerede samme år eller året efter.

Modeller beregner reduktioner

Reduktionsmålet på 13.100 ton er resultatet af beregninger fra maj 2021 med to forskellige typer modeller.

Modellerne er etableret på en sammenhæng mellem år-for-år-data for, hvor mange næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der kommer ud til det marine miljø, og så de økologiske indikatorer, der i Danmark er mængden af klorofyl i vandsøjlen og den maksimale dybde, hvor ålegræs vokser. De data findes helt tilbage til 1990.

Professor Karen Timmermann, der i dag er ansat ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har deltaget i udviklingen af modellerne. Hun forklarede i marts 2021 forskellen mellem de to tilgange i et interview med JA Aktuelt.

”Der er det, man kunne kalde et statistisk system, der alene kigger på overvågningsdata, data for klorofyl, lys og ålegræs, som vi korrelerer med data for vind, sol, temperatur og nedbør og så selvfølgelig med mængde af næringsstoffer. Det andet modelframework er mekanistiske modeller. De er i langt højere grad baseret på beskrivelse af processer,” sagde hun dengang.

Når modellerne er etableret, kan de beregne, hvor langt kvælstoftilførslen skal ned, før de økologiske indikatorer kommer op på et acceptabelt niveau. Resultatet kaldes måltallet eller målbelastning og er beregnet til 38.300 ton om året.

For at finde reduktionsbehovet, skal måltallet holdes op mod den nuværende udledning. Det tal er repræsenteret ved gennemsnittet i den såkaldte basisperiode fra 2016 til 2018 og lyder på 56.300 ton kvælstof om året.

I tidligere beregninger af basisperioden dækkede tallet over perioden 2014 til 2018, men er altså sidenhen justeret til de tre år, der indgår i Regeringens aftaleudkast.

Indsnævret basisperiode bekymrer

Den korte basisperiode bekymrer professor Brian Kronvang fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han er ekspert på vandmiljø og udvaskning af næringsstoffer.

”Det er lidt kritisk, at man indsnævrer perioden, fordi der er store udsving i udledning af kvælstof fra år til år. Normalt bruger vi fem år. Det er stadig kort, men det skaber den bedste balance mellem at tilgodese et erhverv [landbruget, red.], der løbende gør en indsats og så behovet for et gennemsnit, der udjævner de store variationer i udvaskningen fra år til år.”

Det årlige tal har i praksis vist sig stærkt afhængigt af vejret. Det blev demonstreret, da resultaterne af kvælstofovervågningen fra 2019 for nylig blev offentligt kendt. Tallet var markant højere end gennemsnittet for de tre foregående år, nemlig 67.000 ton mod basisperiodens 56.300 ton.

Barmark Bentejoensson 1262

Udvaskningen af kvælstof og næringsstoffer generelt er størst, når jorden ligger bar, særligt hvis det samtidig er regnfuldt.

© Pixabay/Bente Jönsson

Stigningen skyldes dog ikke, at landbruget har gødsket mere. I regnfulde år, særligt i år med meget regn i efterårsmånederne, bliver udvaskningen ekstra stor. Omvendt er den meget begrænset i tørre år, men kan så til gengæld blive ekstra høj året efter, fordi kvælstoffet med Brian Kronvangs ord ”ligger klar til udvaskning” fra året før. Begge dele gjorde sig gældende i 2019.

”2018 var et tørt år, og 2019 var et meget vådt år. Derfor blev det et år, hvor vi samlede to års landbrugsforurening. Der var en overudvaskning i januar og februar, og samtidig fik vi et meget vådt efterår, hvor det postede ud med kvælstof fra markerne,” forklarer han.

Den store udvaskning i 2019 fik bl.a. Danmarks Naturfredningsforening til at kræve, at data for året blev regnet ind i basisperioden. Kravet kan synes fagligt rimeligt, når en del af udvaskningen fra 2018 reelt foregik i 2019, men det blev altså ikke opfyldt.

Tallet for basisperioden optræder dog ikke direkte i Regeringens aftaleudkast. Det bliver først korrigeret for effekten af de allerede nu implementerede tiltag frem mod 2027. Resultatet kaldes for baselinebelastningen og lyder på 51.400 ton. Baselinebelastningen er altså reduceret med 4.900 ton pga. det forventede årlige fald i udledning over de næste seks år, når den nuværende belastning er 56.300 ton, og hvis den igangværende indsats får den forventede effekt.

Konklusionen på købmandsregnestykket er dermed reduktionsbehovet på 13.100 ton om året, som forskellen mellem baselinebelastningen i 2027 på 51.400 ton og målbelastningen på 38.300 ton.

Ulovlig metode undervurderede udledningen

Som det fremgår, indgår måledata for kvælstofudledningen i flere trin af beregningerne - både til at etablere sammenhængene mellem udledningen og de økologiske indikatorer og til at definere den nuværende belastning.

Allerede inden beregningerne begyndte, måtte datasættet dog korrigeres for målefejl i 2016 og første kvartal 2017. Her havde analysefirmaet ALS Denmark A/S benyttet en ikke-godkendt metode, den såkaldte UV-metode, til at måle totalt kvælstof.

”UV-metoden er ikke godkendt af det danske referencelaboratorium til brug i den nationale overvågning,” fortæller Brian Kronvang.

Test af teknikken viste, at det ikke er alt kvælstoffet, der bliver gjort tilgængeligt for analyse ved UV-metoden.

2018 var et tørt år, og 2019 var et vådt år. Derfor blev det et år, hvor vi samlede to års landbrugsforurening. Der var en overudvaskning i januar og februar, og samtidig fik vi et meget vådt efterår, hvor det postede ud med kvælstof fra markerne.

Brian Kronvang,
Professor ved Institut for Bioscience, AU

”Resultatet af analyser og reanalyser er, at der i en årrække var højere koncentrationer af kvælstof i de danske vandløb og søafløb, end hvad laboratorieanalyserne viste,” siger Brian Kronvang.

Målingerne undervurderede med andre ord koncentrationerne af kvælstof i prøverne. Data fra 2016 og 2017 var dog allerede korrigeret, da de første beregninger af måltallet og reduktionsbehovet blev udført i starten af 2021.

Dengang lød forskernes bud på et måltal på 36.700 ton, et stykke fra de 38.300 ton der pt. ligger til grund for reduktionskravet i aftaleudkastet. Nye beregninger viste sig nødvendige, da der dukkede yderligere fejl op i datasættet.

Denne gang gjaldt det perioden fra 2009 til 2014, hvor analysefirmaet EUROFINS ligeledes havde anvendt UV-metoden i deres arbejde som laboratorium for Miljøstyrelsen. Derfor måtte AU igen reanalysere prøver for totalt kvælstof. Korrektionen er gennemsnitligt en opjustering på 6 pct. i vandløb og 20 pct. i søafløb.

”Uenigheden gik så vidt, at der kørte retssager mellem Miljøstyrelsen og EUROFINS,” siger Brian Kronvang.

Og problemerne fortsatte. Ifølge Brian Kronvang er det sandsynliggjort, at målingerne i de to første kvartaler i 2015 ligeledes blev udført med den ikke-godkendte UV-metode. De data blev dog også korrigeret, så forskerne i dag ifølge Brian Kronvang står med et datasæt, der er langt mere retvisende for udledningen af kvælstof end tidligere.

”Når vi opdager en fejl, er vi selvfølgelig nødt til at rette den. Det er ulykkeligt, men fagligt mener vi nu fra Aarhus Universitets side, at vi har de korrekte, eller i al fald de bedst mulige, tal for, hvor meget kvælstof der kommer ud til fjordene i Danmark,” slutter Brian Kronvang.