Store sværdslag om landbrugets klimakurs venter

Landbrug “Uambitiøst”. “Et knæfald for landbruget”. “Hokus pokus-løsninger”. Kritikken haglede ned over regeringens landbrugsudspil efter præsentationen i slutningen af april fra både de øvrige partier, interesseorganisationer og tænketanke. Men hvordan skal en landbrugsaftale så se ud? Og hvor ender aftalen med at lande? Få de grønne eksperters bud her.

Marker © Colourbox
Nyhed

Efter måneders optakt landede regeringens længe ventede landbrugsudspil endelig den 28. april. Og ifølge det skal landmændene spare 7,1 millioner ton CO2 frem mod 2030, svarende til knap 60 procent af det, de i dag udleder.

En stor del af besparelserne skal ifølge regeringen hentes i nye og endnu uprøvede teknologier. Derfor vil regeringen afsætte over 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet, fremgår det af udspillet.

“Vi skal udvikle, ikke afvikle dansk landbrug,” sagde fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn ved præsentationen af landbrugsudspillet.

Reduktionen af landbrugets CO2-udledning står og falder altså med realiseringen af den berømte hockeystavgraf, hvor de største besparelser skal manifestere sig kort før lukketid i 2030 via endnu uprøvede og uimplementerede teknologier.

Havde Rasmus Prehn og regeringen håbet på et stående bifald i kølvandet på landbrugsudspillet, blev de slemt skuffet. Kritikken fra både kolleger på Christiansborg og grønne organisationer haglede ned over klimaudspillet for landbruget.

“Uambitiøst”. Et knæfald for landbruget”. Hokus pokus-løsninger”. Et fatamorgana”. Sådan lød bare en lille del af den kritik, som støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre luftede ovenpå udspillet. Og hos Rådet for Grøn Omstilling er man bestemt heller ikke begejstret for den kurs, Socialdemokratiet har lagt for en mere klimavenlig landbrugssektor.

“Når så mange virkemidler afhænger af teknologisk udvikling, som, man ikke kan være sikker på, vil virke eller have den forventede effekt, ser vi det som meget usandsynligt, at alle punkter vil blive indfriet inden 2030,” siger Annika Lund Gade, rådgiver i landbrug og energi hos Rådet for Grøn Omstilling.

Hun forventer dog, at regeringen vil inddrage sit parlamentariske grundlag og dermed trække udspillet i en mere ambitiøs grøn retning.

“Målet i 2030 bør hæves lidt i forhold til de 7 millioner ton, som støttepartierne også sigter efter. Og først og fremmest bør en langt større del af det ske i ”implementerings-” frem for i ”udviklingssporet” – så vi er sikre på faktisk at nå målet,” siger hun.

Venstre kan blive tungen på vægtskålen

En endelig aftale uden om oppositionen håber regeringen dog på at undgå. Hos Socialdemokratiet føler man sig nemlig overbevist om, at det vil være bedst med et ”nationalt kompromis” på landbrugsområdet. Et af regeringens ”syv principper” for forhandlingerne om at skabe stabile rammer for landbruget er at sikre det gennem et bredt flertal i Folketinget.

Med kritikken fra støttepartierne in mente peger flere politiske kommentatorer på, at en aftale med Venstre er den mest farbare vej for regeringen, hvis et bredt forlig skal opnås. Derfor ventes der i spænding på Venstres landbrugsudspil, som efter planen skulle lande lige omkring nu.

Spørger man Michael Minter, som er programchef for CONCITOs program om Fremtidens fødevarer, står og falder en bred aftale med de blå partier og i særdeleshed Venstre primært med spørgsmålet om udtagningen af lavbundsjord.

Som JA Aktuelt tidligere har skrevet om, er udtagningen af lavbundsjorder en brandvarm politisk kartoffel. Da regeringens nye klimaprogram udkom i slutningen af september 2020, var metodens potentiale massivt nedjusteret af regeringens embedsmænd, som rejste tvivl om klimaeffekten ved udtag af lavbundsjord. Konklusionen i klimaprogrammet lød, at der ”maksimalt” ligger et klimapotentiale i at udtage 50.000 ud af de i alt 171.000 ha lavbundsjorder, som eksisterer i Danmark – altså under halvdelen af de 100.000 ha, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har foreslået.

Venstre har ad flere omgange talt varmt for at opjustere udtagningen af lavbundsjord, og Michael Minter forudser derfor, at vi vil komme til at se en opjustering af netop udtagning af lavbundsjorder, når den endelige landbrugsaftale engang lander.

“De blå partier og særligt Venstre vil uden tvivl presse på for en øget udtagning af lavbundsjord, så jeg tror helt sikkert, at vi vil se en opjustering af dette potentiale. Og det bakker vi også op om i CONCITO. Uanset hvordan du vender og drejer det, har udtagningen af lavbundsjord en stor klimaeffekt, som er oplagt at udnytte,” siger han.

Hvad, tror du, grunden er til, at Socialdemokratiet er så forbeholden over for at udtage mere lavbundsjord, når nu alle eksperter betegner det som en lavthængende frugt i forhold til CO2-reduktion i landbruget?

“Jeg har en mistanke om, at det bliver betragtet som en stor udskrivning, der ikke i sig selv er mange arbejdspladser eller vækst i. Men jeg tror, det kommer til at koste arbejdspladser og vækst, hvis vi ikke tager de billige virkemidler, vi allerede har, i brug,” siger Michael Minter. 

Økonomiske incitamenter er vejen frem

Den holdning deler man hos Klimarådet. I en analyse af potentialet for udtagning af lavbundsjord udgivet den 19. november 2020 konkluderer Klimarådet, at der er teknisk potentiale til at vådlægge samtlige ca. 171.000 ha kulstofrige lavbundsjorder i Danmark.

Næstformand i Klimarådet, Jette Bredahl, der også er professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, hæfter sig tillige ved, at der ikke er lagt op til en større udtagning af lavbundsjord i regeringens landbrugsudspil. Og generelt tror hun ikke, at Danmark kan nå 2050-målsætningen om nulemission, hvis ikke ambitionsniveauet højnes gevaldigt.

“Jeg kan ikke se, at man kan have den landbrugsproduktion, vi har i dag, hvis man vil nå 2050-målsætningen. Det betyder i hvert fald, at der skal være mange negative udledninger et andet sted fra, og på nuværende tidspunkt er de i hvert fald meget dyre,” siger hun.

Jeg kan ikke se, at man kan have den landbrugsproduktion, vi har i dag, hvis man vil nå 2050-målsætningen.

Jette Bredahl,
næstformand i Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet

Jette Bredahl savner særligt en mere klar plan for udvælgelsen og implementeringen af de uprøvede teknologier, som størstedelen af landbrugsudspillet hænger sin hat på.

“Ét er at udvikle teknologierne, det er noget helt andet at få bragt dem til live i landbruget og implementeret. Hvilke teknologier skal man specifikt satse på? Og hvad skal incitamenterne være for, at landmændene rent faktisk får brugt de her teknologier i fremtiden? Hvis det for den enkelte landmand ikke giver mening at benytte sig af teknologierne, vil man jo heller ikke gøre det,” siger hun.

Jette Bredahl sammenligner det med udbredelsen af elbilen. Teknologien til elbiler eksisterede i årtier, men det var først, da de blev tilstrækkeligt billige, rækkevidden øgedes og man samtidig gav økonomiske incitamenter til at købe elbilen, at salget tog fart. Den samme metode kan man med fordel bruge i landbrugssektoren.

“Hvis en landmand fx skal investere i en ny staldbygning, skal der jo være nogle incitamenter til, at han vælger den lidt dyrere variant, som er mere CO2-besparende. Det kunne være gennem tilskud og afgifter, som er de to økonomiske håndtag, man vanligt skruer på,” slår Jette Bredahl fast.

Spørgsmålet om brugen af afgifter og tilskud bliver i disse uger behandlet af en skattekommission, og Michael Minter fra CONCITO forventer, at de økonomiske håndtag vil blive taget i brug i den endelige landbrugsaftale.

De blå partier og særligt Venstre vil uden tvivl presse på for en øget udtagning af lavbundsjord, så jeg tror helt sikkert, at vi vil se en opjustering af dette potentiale.

Michael Minter,
programchef for CONCITOs program om Fremtidens fødevarer

Hvordan de præcist kommer til at tage sig ud, er for tidligt at spå om, men hvis regeringen ender med at lave den endelige aftale med støttepartierne, går landbruget sandsynligvis et nyt eksporteventyr i møde.

“Støttepartierne vil insistere på, at der bliver satset langt mere på forskning og udvikling af plantebaserede fødevarer. Det er også vores anbefaling, da det vil fremme en klimavenlig omlægning af landbruget, der vil reducere den CO2-tunge husdyrbestand og gøre det danske landbrug til foregangsmænd inden for fremtidens fødevarer,” siger han.

Den holdning deler man hos Rådet for Grøn Omstilling.

“I regeringens udspil indgår en prioritering af 96 millioner kroner fra EUs landbrugsstøtte til udvikling af plantebaserede fødevarer. Og det er jo glædeligt at se, at regeringen har fået øjnene op for det store potentiale, der ligger i den plantebaserede fødevareproduktion, men ambitionsniveauet er alt for lavt. Det plantebaserede marked forventes at stige med tocifrede vækstrater hvert år de kommende årtier. Der ligger et kæmpe eksporteventyr og venter, hvis vi i Danmark beslutter os for at blive frontløbere på den klima- og miljøvenlige plantemad,” siger Annika Lund Gade.

Landbrugsstøtte vil præge den endelige aftale

Det er dog ikke kun på Christiansborg, at kampen for et mere klimavenligt landbrug udkæmpes for tiden. I tre år har lovgiverne i EU forsøgt at lægge et stort puslespil om reformen af landbrugspolitikken, der udgør næsten en tredjedel af EU-budgettet.

Sent onsdag aften den 26. maj opgav EU-landenes landbrugsministre og forhandlere fra EU-Parlamentet at mødes på midten i en aftale om fordelingen af 270 milliarder euro i perioden fra 2023 til 2027.

Målet i 2030 bør hæves lidt i forhold til de 7 millioner ton, som støttepartierne også sigter efter. Og først og fremmest bør en langt større del af det ske i ”implementerings-” frem for i ”udviklingssporet”.

Annika Lund Gade,
rådgiver i landbrug og energi hos Rådet for Grøn Omstilling

Og forhandlingerne i EU er essentielle for, hvordan landbrugsaftalen lander herhjemme. I sit udspil lægger regeringen nemlig op til, at landbrugsstøtten skal betale for 17 ud af de cirka 21 milliarder kroner, som landbrugsudspillet ventes at koste frem mod 2030.

Danmark går efter en øremærkning på 20,5 procent til klima og miljø i den direkte landbrugsstøtte. EU-Parlamentet vil have 30 procent. Skal øremærkningen være højere, skal det være reelle tiltag for klima, biodiversitet og miljø, slår fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn fast i en pressemeddelelse.

"Vi er mere på det med operation rent mel i posen. Hvor det, man lægger op til, er det, man får. Hvor det er reelle grønne initiativer, der lægges op til. I stedet for bare at skrue et tal op," siger Rasmus Prehn.

Landbrugsstøtten må med andre ord ikke ende som pyntegrønt”, der blot tildeler økonomiske gulerødder til landmænd for allerede eksisterende tiltag og dermed belønner status quo frem for at sætte større skub på en grøn omstilling. Bliver det sidstnævnte en realitet, når forhandlingerne af EUs landbrugsstøtte engang falder på plads, er det med at udnytte potentialet, siger Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling:

“Vi skal i langt højere grad lade landbrugsstøtten arbejde for klima og miljø – både i form af omlægning af produktionen og mere støtte til klima- og miljøteknologi. Hvis Danmark bliver front runner her, vil der også åbne sig et stort eksportmarked for dansk miljøteknologi,” siger hun.

Hvorvidt omfordelingen af EUs landbrugsstøtte når at blive underskrevet, inden de endelige politiske forhandlinger om landbrugsudspillet herhjemme falder i hak, er umuligt at sige.

Regeringen sigter efter at indgå en politisk aftale om landbrugsudspillet på grundlovsdag den 5. juni. Det er dog usandsynligt, at den deadline nås. Som en unavngiven central forhandler udtalte det til Altinget den 21. maj: ”Det kan da godt være, at regeringen sigter efter en aftale til grundlovsdag. Bare ikke i 2021.”

Michael Minter fra CONCITO håber dog, at forhandlingerne snart vil falde på plads – og bane vej for en mere ambitiøs landbrugsaftale på klimaområdet.

“Ambitionsniveauet for det indledende landbrugsudspil var uhyrligt lavt. Så det kan jo næsten ikke blive værre,” slår han fast.