Solceller melder sig ind i kampen om arealerne

Energi Danmark står over for et solcelleboom. Men solcelleparker fylder, og konkurrencen om pladsen til den nye kapacitet bliver hård. Derfor er både energiselskaber og forskere på jagt efter løsninger, hvor arealet udfører flere opgaver – men hvordan skal det foregå? Læs med her.

Solceller ved by

Det er centralt for udbygningen af solceller, at den sker tæt på forbruget og med baggrund i, hvor elnettet kan håndtere den ekstra belastning.

© Pixabay/Christian Bueltemann.
Nyhed

Solenergi til halvdelen af husholdningerne i kommunen fra en mark, hvor afgrøden er grøn strøm. Sådan lyder planen hos forsyningen i Helsingør Kommune, der ønsker sig et solcelleanlæg på 60 ha ved siden af Skibstrup Affaldscenter.

Og solcelleprojektet i Helsingør er langt fra Danmarks eneste. Ryegaard Gods i Lejre Kommune vil omlægge 176 ha mark til solcellepark, Guldborgsund Kommune har besluttet at sende en solcellepark på 183 hektar ved Grænge i offentlig høring, Ringkøbing-Skjern Kommune planlægger en solcellepark på hele 367 ha, og mange flere projekter er i gang landet over.

Vi står med andre ord foran en markant udbygning af den nationale solcellekapacitet. Og det følger forudsigelserne fra Energistyrelsen. I baggrundsnotatet Analyseforudsætninger til Energinet 2020 forventer styrelsen godt og vel en femdobling af den såkaldte installerede kapacitet af solceller mellem 2020 og 2025.

Ifølge datasættet bag notatet var kapaciteten af den samlede danske solcellepark i 2020 på 1079 MW, mens den i 2025 forventes at være 5133 MW. Men nu er spørgsmålet: hvor skal alle de nye solceller placeres?

Solenergi fylder

Energistyrelsen vurderer, at det kun en uanseelig andel af den nye kapacitet de kommende år vil kunne installeres på tagearealerne af fx industribygninger. I Analyseforudsætninger til Energinet 2020 finder kun 128 MW af udbygningen sted ved installation af industrielle taganlæg. Det svarer til tre procent af den samlede nye kapacitet.

Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning og vedvarende energi ved Aalborg Universitet, mener imidlertid, at netop taganlæg er den logiske placering af den nye kapacitet.

”Vi har så rigeligt med areal, hvor vi kan have multiformål. Fx er der rigeligt med store tage tæt på de danske byer, hvor der også er stort elforbrug,” siger han.

Professor Jens Wenzel Andreasen fra DTU Energy har tidligere til Jydske Vestkysten forklaret problematikken med, at ”… det er dyrere at installere taganlæg. Så private investorer går efter markanlæg. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv giver det ikke mening, men afgiftssystemet tilgodeser bare ikke taganlæg.”

Afgiftssystemet er bl.a. skruet sammen, så virksomheden skal have et vist egetforbrug af el fra anlægget, før det kan betale sig. Mange virksomheder lejer sig desuden ind i deres domiciler, hvor udlejer skal give tilladelse til anlæggene. Virksomheden skal samtidig være sikker på ikke at flytte væk, før solcellerne i som minimum har tjent sin egen pris hjem.

Solceller på tag

Solceller på taget af større industribygninger er på mange måder den bedste placering, men afgiftssystemet og praktiske problemer forhindrer i stor stil udbygningen i Danmark.

© Pixabay/Bert Braet

Udlejeren har heller ikke et incitament til selv at opsætte solcellerne. De skal sjældent bruge strømmen, og så opstår problemerne med egetforbrug og afgiftssystemet igen.

I en mail til JA Aktuelt understreger professor Brian Vad Mathiesen derfor behovet for en national solcellestrategi, som opridser de langsigtede rammer for solcelleudviklingen i Danmark.

Solceller indtager markerne

Stort set hele udbygningen – ifølge notatet fra Energistyrelsen 3926 MW – forventes derimod at finde sted ved installation af landanlæg, det vil sige anlæg direkte på jorden.

Det er præcis tilfældet for projekterne i Helsingør, Lejre, Guldborgsund og Ringkøbing-Skjern. Den ekstra landbaserede kapacitet vil med baggrund i tallene fra Energistyrelsen kræve et ekstra areal på godt 7200 ha. Men når solceller skal installeres på landjorden, åbner det for diskussionen om, hvilke 7200 hektar der skal gå til solceller.

”Vi kan vist godt forudsætte, at de arealer, som vil blive taget ud til solcelleparker, er lavbundsjorder og marginal landbrugsjord,” vurderer lektor Hans Henrik Bruun, som forsker og underviser i økologi og biologisk mangfoldighed ved Københavns Universitet.

Han mener ikke, at der i Danmark findes landskabsmæssige alternative placeringer til den nye solcellekapacitet, og vurderer på den baggrund, at boomet i solceller vil føre til arealkonkurrence. Fx er områderne, der konverteres til solcelleparker, typisk den samme landbrugsjord, som er relevante at konvertere til ny natur.

”Hvis Danmark skal bidrage én-til-én til at indfri EU's nye målsætning om 30 procent landareal til natur, heraf 10 procent som strikt beskyttet natur, så skal der konverteres minimum 15 procent af landarealet, som i dag er omdriftsjord,” siger han.

15 procent af landarealet svarer til ca. 645.000 ha nuværende landbrugsjord.

”Selv hvis Danmark kan slippe afsted med at overlade en større del af denne forpligtelse til de andre EU-lande ved i stedet at beskytte en større del af sit havareal, vil der stadig være umådelig skarp konkurrence om pladsen,” siger Hans Henrik Bruun.

For at omgå arealkonkurrence bliver nogle projekter solgt på muligheden for at samkøre solcelleparker med andre arealkrævende formål.

Den 1. marts besøgte landbrugsministeren således Vordingborg Kommune for at besigtige et område ved Køng Mose, hvor en lokal landmand sammen med et energiselskab en solcellepark på 156 ha – landets første på lavbundsjord, altså en tørvejord.

Planen er at lade området oversvømme efter installationen. Når lavbundsjorde sættes under vand, standses frigivelsen af CO2.

Det kræver lidt dyrere solceller end ved almindelige anlæg, men Dansk Energi, som er interesseorganisationen for energiselskaber i Danmark, vurderer ligefrem, at lavbundsjorde i kombination med solenergi kan blive en gamechanger i den grønne omstilling.

En anden mulighed for multitasking på arealerne er at fortsætte produktionen af fødevarer, selv om der sættes solceller op. Den mulighed er fokus for et EU-forskningsprojekt ved Aarhus Universitet. I projektet opsættes såkaldte bifacielle solceller, der producerer på begge sider, lodret mellem rækker af afgrøder.

De bifacielle solceller placeres øst-vest og høster energi fra solen i morgen- og formiddagstimerne samt i de sene eftermiddagstimer og fra sommerens aftensol. Det giver ikke maksimale produktion, men energi på de tidspunkter, hvor der er størst behov for den.

Solceller er ikke natur

En tredje mulighed er at samkøre solceller på udtaget landbrugsjord med en form for naturgenopretning. Den mulighed tilbyder flere af virksomheder bag opførelsen af solcelleparker, fx Better Energy og European Energy.

Det samme gør Hedeselskabet, der i februar meldte ud, at der mellem de lange lige rækker af solceller i solcelleparker er rig mulighed for at skabe gode forhold for dyre- og planteliv.

Solceller og plante

Solcellefirmaer vil øge biodiversiteten på de områder, hvor de opsætter solceller, men forskere i naturgenopretning er skeptiske.

© Pixabay/Andreas Senftleben

Hans Henrik Bruun afviser dog ideen om beskyttet natur og solcelleparker på de samme arealer.

”Jeg har endnu ikke set antydningen af evidens eller erfaring for, at solcelleparker kan rumme biodiversitet af relevans på nogen skala ud over selve marken, hvor der bliver levesteder for lidt flere arter end på en pløjemark,” siger han.

Hos Hedeselskabet understreger områdedirektør og ansvarlig for selskabets biodiversitetskoncepter i datterselskabet HedeDanmark, Claus Lorenzen, at udgangspunktet for Hedeselskabets påstand er en mark, der forbliver mark, ikke en mark, der udlægges til vild natur, eller et område, der allerede er natur i dag.

”Vi skaber ikke biodiversitet, hvis der er biodiversitet i forvejen. Det har han (Hans Henrik Bruun, red.) da 100 procent ret i”, siger Claus Lorenzen.

Solcellermarkerne bliver desuden hegnet ind, så mængden af arter, der kan benytte området, er begrænset. Ifølge Claus Lorenzen kender Hedeselskabet heller ikke til forskning, der underbygger påstanden om, at det er muligt at få mere biodiversitet i solcelleparkerne end i dag.

”Det er en pragmatisk tilgang. Vi bruger vores sunde fornuft og siger, at hvis vi anlægger vandhuller og stendynger og sår blomster, så er det bedre end det græs, der typisk bliver sået under solcellerne i dag.”