Rejsereferat - et studieophold i Grønland

Uddannelse Agronomfonden har tildelt cand.oecon.agro. Rasmus Ballebye Jensen et legat, som er brugt til at dække hans udgifter til et studieophold i Grønland. Han har benyttet midlerne til at dække husleje og flyomkostninger. Her fortæller han om grønlandsrejsen.

Ekskursionweb

Ekskursion og undervisning rundt i Nuuks fjordsystem.

© Rasmus Ballebye Jensen
Feature

Jeg er netop hjemvendt fra Grønland. Jeg landede i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) den 6. september for lidt over to måneder siden. Der er kun små propelfly, som flyver indenrigs i Grønland.

Mange rejsende skal fordeles ud i det enorme land. Jeg har fire timers ventetid i byen. En god mulighed for at få et første indtryk af Grønland. Jeg vandrer lidt rundt i byen Kangerlussuaq. Allerede her er det tydeligt at fornemme, at kulturen, livet og tilstedeværelsen er en anden. En by med et befolkningstal på kun 508, få huse, en fodboldbane lavet af paller, ro og isolation. Den eneste mulighed for at besøge andre byer er ved at sejle eller flyve væk. Omringet af et kæmpe naturlandskab. Flot velkomst.

Jeg går ombord på det lille propelfly sammen med min studiekammeret. Får gode råd fra andre rejsende i flyet: hvor vi skal handle ind, hvad vi skal besøge og opleve. Vi er spændte på at lande i Nuuk, Grønlands hovedstad med 19.000 indbyggere. Efter 45 minutters flyvetur lander vi. Eventyret i Nuuk begynder med en gåtur ned til vores studiebolig 3,5 km fra lufthavnen. En gåtur langs Nuuks fjord med flere flotte isbjerge og en masse joller, som sejler rundt. Fiskere – vi håber at lære dem at kende.

Nordlys Over Universitetetweb

Nordlys over Universitet i Nuuk.

© Rasmus Ballebye Jensen

Efter en uge i Nuuk begynder vores studie i ’Applied Economics of Arctic Natural Resources’. Vi er tyve studerende som følger kurset sammen. Et hold med en masse internationale studerende. Vi er seks danskere, og de øvrige kommer fra hhv. Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Kina, Hawaii og Grønland. Spændende at møde disse studerende, og vi fik hurtigt et rigtig godt sammenhold.

Det grønlandske fiskeri og kulturen

I undervisningen blev vi præsenteret for problemstillinger i Grønland og den grønlandske økonomi. Vi lærte b.la. vigtigheden af det grønlandske fiskeri, som er det største erhverv i Grønland med det største bidrag til deres økonomi og arbejdspladser. Det tager heller ikke lang tid, før man fornemmer dette i Nuuk.

Jollehavne med hundredvis af små både, mange fiskere og stor aktivitet på byens havn. Dette er også hjemsted for Royal Greenlands hovedkontor. Deres og konkurrenten, Polar Seafoods, store trawlere er også at finde i havnen. Er der plads til begge? Det skal der være. På studiet arbejdede vi især med, hvordan man kan optimere og regulere det grønlandske fiskeri til fordel for en bedre økonomi og i overensstemmelse med biologiske retningslinjer, men samtidig bibeholde arbejdspladser og kulturen.

Rasmus Med En Torskweb

Rasmus Ballebye Jensen fik også mulighed for at fange torsk på grønlandsturen.

© Rasmus Ballebye Jensen

Det er tydeligt at fornemme, at hvis man er fanger eller fisker i Grønland, så er det ens identitet og personlighed. Hvordan skal man tage hånd om dette? Det er et stort sammenspil mellem politik, biologi, økonomi og kultur. Det er ikke et nemt spørgsmål. Men et vigtigt spørgsmål for et bæredygtigt fiskeri i Grønland – så der også kan fiskes omkring Grønland om 30, 50 og 100 år. Opretholdelse af deres identitet.

Lysten til at udforske

Vi fik i kurset lov til at dykke ned i sådanne problemstillinger. Det gjaldt også jagt, turisme, minedrift og landbrug i Sydgrønland – landbrug med potentiale for udvikling og udvidelse. I Grønland er der et stort ønske om at være uafhængige.

Disse områder skal derfor udvides, optimeres og implementeres på bedste vis, så det både gavner fremtidens økonomi – men ikke overser vigtigheden af grønlændernes kultur og den enorme, uberørte natur. Problemstillinger som også kan overføres til Danmark.

Vi havde mange gæsteforelæsninger i løbet af kurset. Danskere, som havde boet i Grønland i mere end tyve år og grønlændere, der til hverdag arbejder med disse områder og problemstillinger. Et spændende møde, der giver lyst til at udforske mere.

De imødekommende grønlændere

Kurset endte med en uges eksamen, hvor vi arbejdede med regulering af jagt på moskusokser. Igen i kombination af økonomi, kultur, biologi og politik. Efter aflevering af eksamen rejste jeg videre til byen Ilulissat.

Jeg tog et kystskib, som sejlede i to døgn op langs vestkysten. Her fik jeg et spændende møde med lokale grønlændere, der benytter dette skib som deres transportmiddel. I Ilulissat er den grønlandske kultur tydelig at mærke. Jeg mødte her flere lokale fiskere og fik gode og lærerige snakke med dem.

Jeg opsøgte de lokale for at lære dem at kende. De er meget imødekommende overfor at snakke og vil gerne dele ud af deres oplevelser, erfaringer og viden. Et møde, en viden og en oplevelse jeg ikke ville have været foruden.