Regeringen hiver tæppet væk under den grønne omstilling

Forskning Politikerne har store ambitioner for den grønne omstilling i samfundet, der skal bidrage til at nå målet om 70 procents reduktion af CO2-udledning i 2030, men samtidig er den miljø- og fødevareforskning, der skal danne det videnskabelige fundament for omstillingen, som det eneste område udsat for tilbagevendende besparelser.

Grøn forskning (1) © Mette Johnsen
Nyhed

Vi står midt i en klimakrise, og regeringen og dens støttepartier har derfor sat barren højt for Danmarks klimamål: i 2030 skal udledningen af CO2 være reduceret med 70 procent i forhold til 1990-niveau, og i 2050 skal samfundet være CO2-neutralt.

Vejen til de politiske mål er brolagt med en lang række beslutninger og initiativer, der traditionelt bliver bygget på et fundament af viden og forskning fra den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Førhen kom den viden fra den såkaldte sektorforskning, men i forbindelse med sammenlægningen af sektorforskningsinstitutioner og universiteter i 2007 fik universiteterne tilført myndighedsbetjeningen som en ny opgave. Det dækker fx over forskning eller rådgivning inden for et bestemt område.

I dag findes der fx en aftale med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om myndighedsbetjening inden for blandt andet fødevarer, kemi og miljø samt livscyklusvurderinger på affaldsområdet, med Københavns Universitet (KU) om blandt andet veterinærforhold, ressource- og samfundsøkonomi og skov- og landskabsområdet og med Aarhus Universitet (AU) inden for blandt andet natur og vand, emissioner og risikovurdering, fødevarekvalitet og forbrugeradfærd, planteproduktion og husdyrproduktion.

På den måde spiller myndighedsbetjeningen en stor rolle i forhold til at give politikerne den nødvendige viden til at kunne nå de fastsatte mål, men alligevel skærer regeringen i bevillingerne til myndighedsbetjeningen på miljø- og fødevareforskningen.

Det sker via det såkaldte omprioriteringsbidrag, som fra 2009 til 2019 generelt skar to procent af bevillingerne til myndighedsbetjening til universiteterne. Herefter stoppede det – bortset fra på myndighedsbetjeningen på miljø- og fødevareområdet.

Forventningerne står ikke mål med de reducerede midler. Der kommer kun flere ønsker til os, og de har alle stor samfundsmæssig relevans. Det harmonerer ikke med fortsatte besparelser.

Birgit Nørrung,
leder på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU

Ifølge Jørgen E. Olesen, professor og Institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er der tale om, at der reelt sker en omfordeling af midler, som betyder, at miljø- og fødevareområdet bliver nedprioriteret, mens andre områder bliver opprioriteret.

”Bevillinger til myndighedsbetjeningen fra Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skæres fortsat med to procent årligt, mens midlerne bliver flyttet til forskningsministeriet, hvor de kommer andre forskningsområder til gode,” fortæller han.

”Hvis politikerne skal stå ved deres meget store ambitioner om grøn omstilling, så hænger det ikke sammen, at forskning og myndighedsrådgivning inden for miljø og fødevarer fortsat nedprioriteres,” siger Jørgen E. Olesen.

Grønne løsninger kan gå tabt

På Institut for Agroøkologi på AU forskes der blandt andet i, hvordan udledningen af den kraftige drivhusgas lattergas fra marker kan reduceres, hvordan klimabelastende lavbundsjorder kan udtages, og hvordan protein kan udvindes fra græs som en bæredygtig erstatning til soja.

De løsninger skal sammen med mange andre bidrage til at reducere landbrugets klimabelastning, der udgør ca. en tredjedel af Danmarks samlede udledning af klimagasser.

Jørgen E. Olesen har dog svært ved at se, hvordan de skal drive instituttet og fortsat levere viden og løsninger, hvis besparelserne fortsætter. Midlerne fra myndighedsbetjeningsbevillingerne udgør nemlig en væsentlig del af grundlaget for forskningen, og instituttet har derfor begrænset mulighed for at søge midler fra forskningsministeriet, hvor de beskårede midler er røget hen.

”Der er betydelige midler afsat til grøn forskning via Forskningsministeriet, men de midler kræver medfinansiering. Vi kan derfor ikke udnytte de konkurrenceudsatte midler via Forskningsministeriet effektivt, hvis toprocentsbesparelserne fortsætter med at udhule basismidlerne. Uden basismidler fjerner vi fundamentet for instituttet, da basismidlerne er grundlaget for forsknings- og rådgivningskapacitet på området,” siger han.

Hvis politikerne skal stå ved deres meget store ambitioner om grøn omstilling, så hænger det ikke sammen, at forskning og myndighedsrådgivning inden for miljø og fødevarer fortsat nedprioriteres.

Jørgen E. Olesen,
professor og Institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Ifølge Forskerforum vurderes det, at der på miljø- og fødevareinstitutterne på TECH-fakultet på AU skal nedlægge 50-70 stillinger over de næste par år.

Hele den gamle sektorforskning skæres

Besparelserne rammer ikke kun Aarhus Universitet. Også resten af den tidligere sektorforskning, der rådgiver ministerier og styrelser, bliver ramt.

Det gælder blandt andet DTU. Her ser Christine Nellemann, Institutdirektør ved DTU Fødevareinstituttet, også skeptisk på udviklingen.

”Det er bekymrende at kigge ind i fortsatte toprocentsbesparelser uden nogen slutdato. Det er skruen uden ende, som fortsat vil svække os. Det betyder på sigt, at vi bliver nødt til at nedprioritere flere forskellige indsatsområder,” fortæller Christine Nellemann.

Christine Nellemann fortæller, at de på Fødevareinstituttet har flere forskellige forskningsprojekter, som er meget relevante i forhold til den grønne omstilling af fødevarebranchen. Det gælder fx forskning i cirkulær økonomi, reduktion af fødevaretab og madspild og udvikling af plantebaserede alternativer til traditionelle fødevarer.

”Vi arbejder med udvikling og rådgiver om godkendelse af nye fødevarer. Vi kan derfor spille en stor rolle i forhold til at få nye typer bæredygtige fødevarer som fx plantebaserede alternativer ud på markedet,” fortæller hun.

Hvis toprocentsbesparelserne fortsætter, er Christine Nellemann imidlertid bekymret for, at de på instituttet kan blive tvunget til at nedprioritere noget af forskningen i grønne løsninger.

”Det er fødevaresikkerhed og ernæring, der har den højeste prioritet hos os. Derfor risikerer vi, at forskning i grøn omstilling må stoppe, hvis besparelserne fortsætter,” siger hun.

Der er betydelige midler afsat til grøn forskning via Forskningsministeriet, men de midler kræver medfinansiering. Vi kan derfor ikke udnytte de konkurrenceudsatte midler via Forskningsministeriet effektivt.

Jørgen E. Olesen,
professor og Institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Også på Københavns Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab kan Institutleder Birgit Nørrung nikke genkendende til, at der før eller siden må prioriteres.

”Vores forskning er vigtigt i forhold til kontrol af husdyrsygdomme og zoonoser, men også i forhold til udvikling af nye typer foder som fx insekter, der har stort potentiale, fordi de kan omsætte affald og andre reststrømme til højværdifoder. Men samtidig stilles store krav til instituttet og vores samarbejdspartner SSI i forhold til sygdomsudbrud og beredskab, hvor 2020 med minksagen og covid-19 i den grad har skabt fokus på, at vi skal være robuste og forberedt på nye zoonotiske infektionssygdomme,” siger Birgit Nørrung.

Og ligesom de andre institutledere har hun svært at se, hvordan alle disse og nye udfordringer skal løftes.

”Forventningerne står ikke mål med de reducerede midler. Der kommer kun flere ønsker til os, og de har alle stor samfundsmæssig relevans. Det harmonerer ikke med fortsatte besparelser. Enten skal toprocentsbesparelserne stoppe, eller også må vi reducere i vigtige ydelser,” siger Birgit Nørrung.

JA Aktuelt har spurgt Fødevareminister Rasmus Prehn, hvordan fortsatte besparelser og historisk ambitiøse målsætninger hænger sammen, herunder hvordan det kan være, at myndighedsbetjeningen på miljø- og fødevareområdet som det eneste forskningsområde fortsat er underlagt årlige toprocentsbesparelser, hvordan der skal sikres tilstrækkelig ny viden som grundlag for den grønne omstilling af fødevaresektoren, når området fortsat beskæres, og om der er et stop for besparelser i vente.

Trods gentagne henvendelser til ministeriet har det ikke være muligt at få et svar fra ministeren.