Økonomer: Der mangler en plan for implementering af CO2-afgift

Klima Med den nye grønne skattereform nedsættes en ekspertgruppe, der skal udarbejde et forslag til CO2-afgifter. Men aftalen forpligter ikke til en reel implementering af afgifterne, der ellers er fremhævet som det primære værktøj til at nå Danmarks klimamål. Og det imponerer ikke to økonomer, der argumenterer for, at det kun kan gå for langsomt at få afgifterne på plads.

CO2-udledning © Shutterstock
Nyhed

Den 8. december 2020 indgik regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Konservative en aftale om en grøn skattereform. Aftalen byder på højere energiafgifter, men ikke en generel CO2-afgift, der ellers er det virkemiddel, som Klimarådet og andre eksperter igen og igen fremhæver som det mest effektive tiltag for at kunne nå målet om at reducere dansk drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030.

I stedet fremgår det af aftalepapiret, at en ekspertgruppe skal nedsættes senest ved udgangen af 2021. Gruppen skal udarbejde et forslag til, hvordan en generel, ensartet CO2-afgift kunne se ud, og hvilke konsekvenser det vil have for samfund og økonomi.

I aftalen argumenteres der nemlig for, at der ”på en række områder vil det kræve et udviklingsarbejde at finde egnede afgiftsmodeller og evt. kompensationsmuligheder”, og til netmediet Altinget udtaler Skatteminister Morten Bødskov, at ”det er en indviklet sag, hvor selv små investeringer kan have store konsekvenser for berørte brancher og virksomheder. Derfor skal vi tænke os godt om”( https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/ekspertgruppe-skal-se-paa-co2-afgift-i-landbruget).

Og det er Lars Gårn Hansen, som er medlem af det økonomiske råd, en af de såkaldte ’økonomiske vismænd’ og professor ved Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, grundlæggende enig i.

”Det er fornuftigt at nedsætte en ekspertgruppe for at kigge på, hvordan vi laver en generel, ensartet CO2-afgift. Der er en række forskellige forhold, vi skal have styr på først, hvis der indføres en CO2-afgift i fx landbruget,” siger han.

Læs også: Medlem af Klimarådet: Sådan skal landbrug og skov bidrage til at nå klimamål

Men til gengæld ser han samtidig en meget væsentlig svaghed i aftalen. Den fremlægger nemlig ikke en klar tidsplan for, om der overhovedet kommer en CO2-afgift og i så fald hvornår. Men hvis vi ville, så kunne det være på plads relativt hurtigt, mener han.

”Jeg mener faktisk, at hvis vi prioriterede indførsel af CO2-afgift, kunne ekspertgruppen have de vigtigste elementer på plads allerede i løbet af måske seks måneder, hvorefter der kunne fremlægges en plan for indførsel i Danmark,” siger Lars Gårn Hansen.

Hvis aftalen skulle sikre de mest optimale betingelser for at nå 70-procent-målet i 2030, mangler den at sætte et konkret tidspunkt, hvor en CO2-afgift blev indført.

Jesper Sølver Schou,
lektor og sektionsleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på København Universitet

I stedet fremgår det af aftalen, at ekspertgruppen skal komme med en delrapportering i 2021 og den endelig rapport i 2022, så løsningerne kan indarbejdes i udformning af den såkaldte ’anden fase’ af reformen, der løber fra 2023, og her skal rammerne for en ensartet afgift fastlægges. Det fremgår herefter, at det er aftalepartiernes ambition, at Danmark i 2030 skal have en ensartet CO2e-afgift (CO2-ækvivalenter, red.).

”Jeg ser mange gode elementer, men den mangler en ’sti’ – en konkret køreplan for indførsel af afgiften, og det er helt afgørende at få på plads hurtigt for at sende de rigtige signaler til det danske samfund og erhvervsliv, der kan bane vejen for at nå 70-procent-målet så billigt som muligt,” mener Lars Gårn Hansen.

Udmelding mangler

Det samme overordnede budskab lyder fra Jesper Sølver Schou, som er lektor og sektionsleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på København Universitet og ekspert i regulering og cost-benefit-analyser af landbruget.

”Hvis aftalen skulle sikre de mest optimale betingelser for at nå 70-procent-målet i 2030, mangler den at sætte et konkret tidspunkt, hvor en CO2-afgift blev indført. Men jeg vil vurdere, at ekspertgruppen godt kunne have de tekniske udfordringer på plads, så man fx havde sagt i aftalen, at CO2-afgiften blev indført i den anden fase i 2023,” siger Jesper Sølver Schou.

Finansminister Nicolai Wammen siger ifølge ministeriets hjemmeside, at ”den brede politiske aftale om en grøn skattereform baner vejen for en langsigtet grøn omstilling af erhvervslivet … Vi er enige om, at en ensartet CO2-afgift er en del af løsningen, men virksomhederne skal have mulighed for at investere i grønne løsninger og energieffektiviseringer først. Det sikrer vi nu.”

Men den vurdering er hverken Lars Gårn Hansen eller Jesper Sølver Schou enige i. De mener, at en CO2-afgift på et bestemt niveau i fremtiden er det stærkeste signal, man kan sende til erhvervet, hvis der skal investeres i klimaløsninger.

”Hvis jeg fx var en landmand, der stod og kiggede ind i fremtiden, så ville jeg være en smule forvirret, for det er ikke klart, hvad der kommer til at ske. Og hvis man står og skal træffe beslutninger om store investeringer i fx staldanlæg, biogas eller andre klimatiltag, er de langsigtede rammebetingelser afgørende,” fastslår Jesper Sølver Schou.

Ifølge ham er fødevarebranchen præget af meget lange investeringshorisonter, da der ofte er tale om dyre investeringer med lange afskrivninger.

”Det betyder, at de helst skal kende de økonomiske rammebetingelser lang tid i forvejen, hvis de skal have ordentlige muligheder for at træffe langsigtede investeringer, der kan bane vejen et mere klimavenligt erhverv. Jo længere tid regeringen venter med at sende de rigtige signaler – desto senere kommer brancher som fx landbruget i gang, og desto dyrere bliver det,” siger han.

hvis vi prioriterede indførsel af CO2-afgift, kunne ekspertgruppen have de vigtigste elementer på plads allerede i løbet af måske seks måneder, hvorefter der kunne fremlægges en plan for indførsel i Danmark.

Lars Gårn Hansen,
medlem af det økonomiske råd, en af de såkaldte ’økonomiske vismænd’ og professor ved Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Lars Gårn Hansen pointerer, at det ikke handler om, at vi skal indføre en stor CO2-afgift i morgen, som industrien knækker nakken på. Den kan godt indfases gradvist og først blive høj tæt på 2030. Men det er vigtigt, at de hurtigt får sikkerhed for, hvad afgiftsniveauet bliver i 2030, så de kan indrette de investeringer, de foretager nu og frem mod 2030, derefter.

”Klimarådet har foreslået en afgift på 1500 kroner pr. ton CO2 i 2030, den økonomiske tænketank Kraka har foreslået en på 1200 kroner, og snart kommer vi fra det økonomiske råd med en, der formentligt vil ligge i nogenlunde samme leje,” fortæller Lars Gårn Hansen.

CO2-afgift kan ende på tynd is

Lars Gårn Hansen kunne godt være bekymret for, at opbakningen til 2030-reduktionsmålene svigter, hvis der går for lang tid, før en konkret plan for afgiftens indførsel præsenteres.  

”Konsekvensen af at vente med en konkret plan er, at det bliver dyrere at nå 2030-målet, og i det lys stiger sandsynligheden for, at der opstår en diskussion om, hvorvidt omkostningerne bliver for store på det tidspunkt, hvor en konkret plan skal besluttes. Det vil være ærgerligt, hvis en fordyrelse af omstillingen, som kunne have været undgået, bliver årsag til svigtende opbakning til 2030-målet,” forklarer Lars Gårn Hansen.

I aftalen fremgår det desuden, at ekspertgruppens arbejde ”skal sigte mod scenarier, der samlet set er provenuneutrale og understøtter BNP og arbejdsudbud på en socialt balanceret måde”.

Men alle de ’ekstra’ krav, som også skal opfyldes, kan godt bekymre Jesper Sølver Schou:

”Det er politisk ’forurening’ af en god aftale, at der samtidig bliver skrevet en række andre krav ind. CO2-afgifter er egnede til at reducere CO2-udledningerne effektivt. Andre hensyn løser vi med andre politikker som fx grønne checks,” forklarer han.

Han understreger, at hvis vi vil en omstilling af samfundet, så må vi også indse, at det kommer til at have omkostninger, og de bliver kun større, jo længere vi venter.

”Det er meget fornuftigt med en ekspertgruppe til at kigge på CO2-afgifter, så vi undgår uheldige lappeløsninger bagefter, men hvis vi skal skabe de bedste betingelser for en omstilling af dansk industri til at nå 70-procent-målet, er der ikke gode argumenter for, at vi ikke for længst har sat det her arbejde i gang,” pointerer han.