Økologiske fødevarer er mindre klimavenlige, end forbrugerne tror

Fødevareproduktion Mange forbrugere opfatter økologiske fødevarer som mere bæredygtige end konventionelle. Men hvis man kigger på de samlede konsekvenser af økologisk landbrug, er fødevarerne forsynet med det røde Ø-mærke skyld i større CO2-udledning end dem uden. Med en målsætning om, at forbrug og eksport af økologi skal fordobles inden 20230, er der behov for, at fødevarerne bliver mere klimavenlige.

Ø-mærket
Nyhed

Danskerne er verdensmestre i økologi. Ingen andre steder på kloden køber og spiser befolkningen flere økologiske produkter. I 2019 brugte den gennemsnitlige dansker 2559 kroner på økologiske fødevarer. Det viser den internationale rapport The World of Organic agriculture, der udkom i februar i år.

Og tilhængerne af det røde Ø-mærke er i stor vækst herhjemme. På blot ét enkelt år fra 2018 til 2019 steg forbruget af økologiske fødevarer 238 kroner pr. indbygger, hvilket er en markant stigning sammenlignet med vores nabolande Sverige og Norge. Og alt tyder på at den udvikling kun vil fortsætte. Regeringen har nemlig som mål at fordoble både forbrug og eksport af økologisk mad frem til 2030.

I resten af Europa går udviklingen også mod mere økologi, og EU har som erklæret mål, at en fjerdedel af al landbrugsjord i unionen skal dyrkes økologisk i 2030.

Forbrug af økologi

Hver dansker bruger i gennemsnit 2559 kroner på økologiske fødevarer. Det gør Danmark til verdens største forbruger af økologi på verdensplan. Grafik: The World of Organic Agriculture 2021.

Økologiens popularitetsboost kommer samtidig med, at flere og flere danskere er begyndt at gå mere op i bæredygtighed og klima, og for rigtig mange forbrugere er økologi naturligt lig med en mere klimavenlig livsstil.

I en undersøgelse gennemført for Økologisk Landsforening af Rybner Analyse ved udgangen af 2020 svarer 68 procent af de adspurgte, at de ser økologiske fødevarer som et bæredygtigt valg. Det er en stigning på fem procent sammenlignet med året før. I undersøgelsen svarer 63 procent af de adspurgte også, at de mener, økologisk produktion er bedre for klimaet, mod 56 procent året før.

Men sådan hænger det ikke sammen. Medregnes klimaeffekten af den afskovning i udlandet, som en forøgelse af det økologiske landbrug herhjemme vil medføre – den såkaldte indirekte arealanvendelse – er fødevarerne forsynet med det røde Ø-mærke skyld i mere CO2-udledning end konventionelle fødevarer.

Målt pr. ha landbrugsjord udleder økologisk landbrug ganske vist færre drivhusgasser end konventionelt landbrug, blandt andet fordi økologer kun bruger organisk gødning og har flere græsmarker, som optager mere kulstof i jorden end kornmarker fx gør, men det giver ikke mening at beregne fødevarernes klimabelastning på den måde, mener Jannick Schmidt. Han er lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og direktør for 2.-0 LCA Consultants, som er en forskningsbaseret konsulentvirksomhed dedikeret til livscyklusvurdering, også kaldet LCA (Life Cycle Assessment).

“Der er publiceret en del studier, der sammenligner klimaeffekten for økologiske fødevarer med ikke-økologisk fødevarer, og de kommer typisk frem til den konklusion, at der ikke er nogen synderlig forskel på de to dyrkningsformer. Men det skyldes kun, at de ikke medregner den afskovning, som den øgede arealanvendelse medfører. Tager man det med i regnestykket, får det økologiske landbrug et godt hak opad på CO2-udledningen,” siger han.

Afskovning er en ignoreret klimasynder 

Hvor de nationale opgørelser af en fødevarers klimaaftryk har et nationalt perspektiv og indregner alle drivhusgasudledningerne inden for landets egne grænser, har den livscyklusvurdering, som Jannick Schmidt måler ud fra, et kædeperspektiv og inkluderer således også udledninger uden for landets grænser.

“Livscyklusvurderingen giver et mere retvisende billede af, hvor stort et klimaaftryk en given fødevare sætter. Den følger fødevarens udledning fra jord til mund så at sige,” forklarer han. 

Jannick Schmidt har blandt andet foretaget beregningerne til en ny stor database, der viser, hvor meget CO2 500 forskellige fødevarer udleder. Siden 2011 har han desuden udviklet en model, der ud fra en stor mængde historiske data gør det muligt at beregne, hvilke globale konsekvenser det får for udledningen af drivhusgasser at øge behovet for landbrugsarealer.

Hvis hele Danmarks landbrug omlægges til økologi, og vi går ud fra, at der globalt set stadig skal produceres det samme antal fødevarer som i dag, ville effekten være en øget CO2-udledning på omkring 0,7 millioner ekstra ton CO2 om året.

Jannick Schmidt,
lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og direktør for 2.-0 LCA Consultants

Økologisk landbrug giver mindre udbytte, og en fuldstændig omlægning fra konventionelt landbrug til økologisk vil derfor øge behovet for landbrugsareal med mellem 16 og 33 procent, viser en forskningsartikel fra tidsskriftet Nature i 2017. Samtidig vil det også nedbringe den samlede produktion af fødevarer betydeligt.

Et studie fra 2019 viser, hvilke konsekvenser det vil få for CO2-udledningen, hvis England og Wales omlægger al deres landbrug til økologi. Afgrøder og husdyr ville udlede henholdsvis 20 og 4 procent færre drivhusgasser, hvis de blev omlagt til økologi. Til gengæld ville det samlede fødevareudbytte falde med op mod 40 procent og dermed føre til mere import af fødevarer fra nogle af klodens største fødevareproducenter som Brasilien og Indien.

Den øgede import vil resultere i, at flere områder med regnskov skal skæres ned eller brændes af for at gøre plads til mere landbrug. Ifølge FNs Klimapanel kommer 11 procent af hele verdens drivhusgasudledning i dag fra afskovning. Og jo større areal landbruget anvender, desto mindre plads er der til skov, som optager og lagrer CO2 fra luften.

“Hvis vi skal bruge mere jord til at producere den samme mængde mad, bidrager vi indirekte til, at der bliver fældet skove andre steder i verden,” siger Jannick Schmidt.

Danmarks landbrugsareal er cirka 2,6 mio. ha. Hvert år udleder det samlede landbrugsareal, hvad der svarer til omkring 15 millioner ton CO2. Fødevareudbyttet fra økologisk landbrug vil være cirka 20 procent lavere end konventionelt landbrug, vurderer Jannick Schmidt. Denne nedgang i produktionen vil øge importen af fødevarer i udlandet, hvilket i sidste ende vil føre til mere afskovning.

“Hvis hele Danmarks landbrug omlægges til økologi, og vi går ud fra, at der globalt set stadig skal produceres det samme antal fødevarer som i dag, ville effekten være en øget CO2-udledning på omkring 0,7 millioner ekstra ton CO2 om året,” siger Jannick Schmidt og slår fast, at tallet dog ikke er mejslet i sten, men mere skal ses som en videnskabelig funderet overslagsberegning.

Men kan omlægningen til økologi ikke også have en positiv effekt på klimaet, fordi vi fx måske vil spise mindre kød og flere grøntsager på grund af prisforskellen?

Det er klart, at hvis økologiske fødevarer er dyrere, så vil folk få færre penge mellem hænderne. Om det er avisabonnementer, rejser til Thailand, mindre huse eller mængden af kød, der bliver skåret ned på, mangler der dog stadig at blive lavet valid forskning på,” svarer Jannick Schmidt.

Hvis vi skal have mere bæredygtig fødevareproduktion med omtanke for både klima, natur og dyr, skal skovlandbrug også være en større del af fremtidens landbrug.

Malene Hangstrup Kræfting,
projektleder hos Økologisk Landsforening

Undersøgelser viser, at økologiske forbrugere typisk er mere miljøbevidste end folk, der køber ikke-økologisk. Derfor kan man godt forestille sig, at de også har fokus på at købe mindre kød, forklarer Jannick Schmidt. Men om de mange nye forbrugere af økologi, som en total omlægning af landbruget vil medføre, også vil være af samme overbevisning, er ikke til at vide.

“Der er dog ingen tvivl om, at den øgede pris på fx kød trækker i en mere klimavenlig retning, da færre samlet set vil punge ud for bøfferne. Så omlægningen vil sandsynligvis barbere en smule af det ekstra CO2-udslip, som det økologiske landbrug vil medføre, men jeg kan ikke forestille mig til at det vil være nok til at udligne det,” siger han.

Skovlandbrug gør økologi mere klimavenligt

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi får gjort det økologiske landbrug mere klimavenligt, så den store omlægning af konventionelt landbrug til økologi frem mod 2030 ikke kommer til at gøre mere skade end gavn i forhold til biodiversitet og klima.

Malene Hangstrup Kræfting er projektleder hos Økologisk Landsforening med hovedfokus på en mere bæredygtig produktion af økologiske fødevarer. I forhold til at øge biodiversiteten og nedbringe CO2-udledningen peger hun på tre overordnede håndtag, de økologiske landmænd kan trække i: frivillige efterafgrøder, blandingsafgrøder og integration af mere skov i landbruget.

Det første arbejder langt de fleste økologer allerede med i dag, slår Malene Hangstrup Kræfting fast:

“Efterafgrøder er et af de virkemidler, vi bruger til at mindske kvælstofudvaskningen. Ved at have en efterafgrøde som fx græs og kløver, der vokser op på marken, når hovedafgrøden er høstet, sikrer man, at jorden ikke står sort og ubrugt hen. Efterafgrøder samler både næringsstoffer op af jorden og hiver kulstof ud af atmosfæren, så CO2-udledningen begrænses,” siger hun.

Den helt store udfordring for det økologiske landbrug er dog som bekendt at udnytte arealerne i højere grad, når det kommer til fødevareproduktionen. Og her kan blandingsafgrøder af fx bælgsæd og korn blive en stor del af løsningen.

Ærter, linser, hestebønne og lupin er gode til samdyrkning med fx havre, og denne dyrkningsform påvirker desuden kvaliteten i grynhavren positivt. I havre samdyrket med ærter og lupin stiger proteinindholdet fra 10 til 11 procent, viser flere undersøgelser.

Hvis vi skal bruge mere jord til at producere den samme mængde mad, bidrager vi indirekte til, at der bliver fældet skove andre steder i verden.

Jannick Schmidt,
lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og direktør for 2.-0 LCA Consultants

En anden fordel ved samdyrkning er også, at hvis den ene afgrøde svigter, har man altid en eller flere andre afgrøder på marken, som kan give en bedre høst.

“Blandingen af forskellige arter kan give merudbytte af landbrugsarealet, viser forskningen. Og jeg tror, at vi vil komme til at se blandingsafgrøder blive mere udbredt i særligt det økologiske landbrug inden for de næste fem til ti år,” siger Malene Hangstrup Kræfting.

Det sidste ben, som det økologiske landbrugs klimaindsats skal stå på i fremtiden ifølge Økologisk Landsforening, er skovlandbrug. I USA og EU har landmænd i meget lille målestok arbejdet med at blande skovdyrkning og landbrug siden henholdsvis 1980erne og 1990erne, men i Danmark er skovlandbrug stadig nærmest fuldstændig ukendt.

Udenlandsk forskning viser dog, at landbrugsformen både styrker biodiversiteten, mindsker CO2-udledningen og øger udbyttet af arealerne.

“Skovlandbrug består af buske og træer på landmandens marker, som lokker flere bestøvende insekter til, binder næringsstoffer i jorden, holder på jorden under kraftig regn og trækker CO2 ud af luften. Samtidig giver skovlandbrug bedre dyrevelfærd, og erfaringer fra andre lande viser, at der også kan opnås større udbytte af arealerne,” forklarer Malene Hangstrup Kræfting.

Klimavenligt landbrug i fremgang

Hvor stor positiv virkning skovlandbrug i Danmark får på biodiversiteten og klimaet vides endnu ikke, men det skal et nyt udviklingsprojekt ved navn ROBUST råde bod på.

Økologisk Landsforening står i spidsen for projektet, der er støttet af Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram med godt 11 millioner kroner. Udviklingsprojektet løber frem til 2024 og tæller ti partnere – heriblandt fire landmænd, som vil afprøve konceptet på deres egne jorde.

Formålet med projektet er bl.a. at udvikle en mere bæredygtig produktionsform, hvor træerne binder mere kulstof end almindelige markafgrøder og tilbageholder kvælstof fra atmosfæren.

Malene Hangstrup Kræfting er ikke i tvivl om, at skovlandbruget vil vinde større indpas i Danmark de kommende år:

“Hvis vi skal have mere bæredygtig fødevareproduktion med omtanke for både klima, natur og dyr, skal skovlandbrug også være en større del af fremtidens landbrug. Og det tror jeg helt sikkert også, at det bliver. Vi oplever i hvert fald en stigende interesse fra økologiske landmænd for at kaste sig over den klimavenlige landbrugsform,” siger hun.