Natursatsning får Hjørring Kommune til at summe

Bynatur Det går ikke godt for landets insekter: antallet falder, og arter uddør. Derfor har Hjørring Kommune i over et år arbejdet på at skabe mere natur til insekterne, og det har blandt andet ført til en firedobling i antallet af sommerfugle og en tidobling i antallet af svirrefluer. Læs i indlægget her, hvordan det er lykkedes.

Blåhat og okkergul pletvinge

Natursatsning i Hjørring Kommune har skabt flere levesteder for blandt andet sommerfugle.

© Laus Gro-Nielsen/Hjørring Kommune
Indblik

Hvor meget natur kan der skabes i én kommune på et år? Det har Hjørring Kommune undersøgt gennem det seneste år. Fra 2019 til 2020 har borgere og virksomheder med kommunen i front forsøgt at skabe mere natur overalt i kommunen – fra altankasser og blomsterkrukker til store erhvervsområder og hele marker, der er konverteret til natur.

Baggrunden er, at insekterne er i tilbagegang overalt i Danmark, både i antal, men også arter, der ligefrem uddør her i landet. Værst går det for sommerfuglene, hvor en lang række arter, der før var almindelige, nu er sjældne eller helt forsvundet. Det, der mangler, er levesteder – især områder med mange forskellige vilde blomstrende planter, der tiltrækker elegante svirrefluer, smukke sommerfugle og fascinerende, vilde bier.

Hjørring Kommune indledte derfor projektet ”Naturkommunen blomstrer vildt” som en del af Hjørring Kommunes naturpolitik for at skabe levesteder til insekter overalt i kommunen.

Gennem halvandet år er projektet blevet fulgt af produktionsselskabet ImpactTV. Det er blevet til tv-programmet “Giv os naturen tilbage”, der blev sendt i fire afsnit på DR1 i løbet af september med ’bonderøven’ Frank Erichsen i spidsen.

Men også efter programrækken kører Hjørring Kommune videre med ”Naturkommunen blomstrer vildt”, og vi prøver nu at få alle kommuner i Danmark med på vognen.

Borgerne skaber natur

Hjørring Kommunes naturpolitik er funderet på, at hele samfundet skal være med, hvis naturen skal beskyttes, eller hvis der skal skabes mere eller bedre natur. Kun hvis borgerne, foreningerne og virksomhederne er med, kan vi sammen skabe noget stort, som fx at få hele naturkommunen til at blomstre vildt. Derfor var det vigtigt at få involveret hele kommunen fra starten af projektet.

For at få så mange som muligt til at tilmelde sig, begyndte vi i kommunen med at oprette en hjemmeside og en officiel facebookside. Og vi udnyttede også Frank Erichsens ’kendiseffekt’ ved et offentligt møde, hvor han fortalte om projektet.

Vilde blomster

Kommunale arealer, private haver og virksomheder har alle lagt jord til projektet, hvor der blandt andet er blevet sået flere vilde blomster.

© Laus Gro-Nielsen/Hjørring Kommune

Efter et par uger var der over hundrede med, og i løbet af det første år steg antallet til over 400 tilmeldte. Efter TV-udsendelse kom der endnu flere med, og vi er nu oppe på næsten 700 tilmeldte.

Ret hurtigt oprettede vi en facebookgruppe til dem, der var med i projektet. Hele ideen var, at deltagerne i projektet skulle inspirere og hjælpe hinanden, og at alle let skulle kunne finde manualer og information på hjemmesiden, for vi var fra begyndelsen klar over, at vi ikke ville have ressourcer til at hjælpe hver enkelt, hvis der var mange hundrede, der tilmeldte sig.

Det sværeste har helt sikkert været den mentale forandring. En velklippet græsplæne og et staudebed med revet bar jord mellem hver plante har igennem årtier været et udtryk for, at man havde styr på livet. Det kommer højst sandsynlig fra vores baggrund som landbrugsland, hvor det engang har været livsvigtigt at kunne kontrollere naturen på marker og i køkkenhaven. Det er denne tilgang, næsten alle har fået med sig fra generation til generation, fra marker til staudebede og græsplæner.

Problemet er blot, at den veltrimmede have nærmest ikke har nogen levesteder for insekter og da slet ikke for de insekter, der er afhængige af vilde planter eller endda af helt specifikke arter af vilde planter.

De fleste glemmer også, at insekter som fx sommerfugle har brug for mere end nektar. Mange arter har larver, der kun vil spise én enkelt art. Den almindelig blåfugl, der er på projektets logo, har fx larver, der kun vil spise blade fra planten kællingetand.

Engelskgræs i vejkanten syd for Harken

Grøftekanter er nogle af de steder, hvor der er skabt mere natur i Hjørring Kommune. Her er det engelskgræs i vejkanten syd for Harken. Her bliver der efterladt en bræmme mellem cykelsti og vej.

© Laus Gro-Nielsen/Hjørring Kommune

En stor del af projektet har fokuseret på at fortælle om vigtigheden af mange forskellige levesteder, men i lige så høj grad vise, at man sagtens kan have en smuk og spændende have, selvom man har blomster i græsplænen eller vilde planter som stauder. Hvis man klipper kanterne eller vælger de rigtige planter, kan man sagtens få en have, der ser lige så ’ordentlig’ ud som før.

Det har også været utrolig vigtigt med skilte, der viser, at der er en mening med det hele. Det er ikke, fordi man er doven eller har slået sig på flasken, at ens have er vild, det er faktisk, fordi man er med til at gøre noget for biodiversiteten.

Vores mål er på sigt, at vild natur skal give status for haveejere og virksomheder. Vild natur skal være en måde at vise, at man har overskud og har styr på det hele, ligesom en klippet græsplæne er det i dag.

Mange projekter

Igennem det første år blev et væld af projekter sat i gang. Vi gik forrest i kommunen med vild natur på kommunale arealer. Det gjaldt både grøftekanter, rundkørsler, parker, legepladser og hele marker.

Sammen med borgere og virksomheder blev der yderligere igangsat adskillige tiltag. Nogle af de mest interessante var fx, at der i samarbejde med skoleforvaltningen blev gennemført eventet ”store frøspredningsdag” i 2019. Her deltog over 900 skoleelever fra alle skolerne. De samlede frø ind i naturområder tæt på hver enkelt skole og såede dem i områder, der kunne udvikle sig til natur.  

Skolebørn sår vilde blomster

I projektet har 900 skoleelever samlet frø fra naturområder og sået dem i nye områder, der kunne udvikle sig til natur.

© Laus Gro-Nielsen/Hjørring Kommune

I et andet spændende projekt blev over 50 ha kommunale marker konverteret til natur. Der blev udvalgt marker, hvor der var god natur lige omkring, så planter og insekter hurtigt kunne sprede sig til området. Ved en mark lige øst for Rubjerg Knude blev der fx skabt nye levesteder for den sjældne engblåfugl. Det skete med støtte fra 15. Juni Fonden.

Der blev også lavet en kampagne med landbruget sammen med LandboNord og Jægerforbundet. Kampagnen går ud på at udlægge tre procent af agerjorden som natur og samtidig kunne få landbrugsstøtte.

Sammen med Nykilde fik vi desuden sammensat den optimale frøblanding ift. sommerfugle og andre insekter, der lever af nektar. Blandingen består af 12 hjemmehørende planter.  

De mange deltagere har samlet udlagt over 100 ha natur i haver, plæner, erhvervsområder og på marker. Nogle af de mest imponerende resultater kan ses hos Novo Nordisk, Hjørring Kaserne og Affaldsselskabet Vendsyssel Vest.

Mange flere insekter

Naturhistorisk Museum har undersøgt antallet af insekterne før og efter projektet, og hvilke arter der kunne findes.

Både hvad angår sommerfugle, bier og svirrefluer, er der sket en voldsom fremgang i projektområderne fra 2019 til 2020. Sommerfuglenes antal er næsten firedoblet, bierne er mere end fordoblet, og antallet af svirrefluer er tidoblet. Dermed er der næppe nogen tvivl om, at tiltag med vilde blomster tiltrækker store mængder af de insekter, som er i tilbagegang.

Seks forskellige parcelhushaver, to forskellige erhvervsområder og tre marker, der er udlagt som natur, er blevet undersøgt. Alle steder er der sket en voldsom fremgang i både antal insekter og antal af arter. Undersøgelser viser altså med al tydelighed, at der kan skabes bedre levesteder for sommerfugle og andre insekter på bare ét år både i byer og på landet, hvis man laver de rigtige tiltag.

Det har især gavnet de mere almindelige insekter, men der er også skabt levesteder til sjældne arter som klokkehumle midt inde i Hjørring by og engblåfugl og kommabredpande på tidligere marker nær god natur.

Og det bedste af det hele er, at det ikke behøver at koste noget! Projektet er gennemført uden ekstra omkostninger for kommunen. De kommunale tiltag skulle alligevel gennemføres i forbindelse med realisering af naturpolitikken. Tiltagene og driften på de kommunale arealer har ikke været dyrere eller billigere end sædvanligt.

Frank Erichsen og de tilkaldte eksperter er betalt af DR og produktionsselskabet. Det samme gælder nogle af de tiltag, som kommunen ellers ikke ville have gennemført – fx indkøb af vilde stauder til de haver, der har været med i TV-optagelserne. Undersøgelser af, om projektet har en effekt, er gennemført af Naturhistorisk Museum med støtte fra 15. Juni Fonden.