Mobning – et udbredt problem på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø Selvom seksuelle krænkelser og sexisme er løbet med opmærksomheden det seneste halve år, er mobning stadig et af de største problemer for det psykiske arbejdsmiljø. Det ofte kan være svært at skelne enkeltstående konflikter og mobning fra hinanden, men det er vigtigt, at situationerne bliver håndteret, for det kan være invaliderende for ofret.

Mobning © Mette Johnsen
Feature

Metoo-bevægelsen har det seneste halve år fyldt meget i samfundsdebatten, hvor der har været stort fokus på seksuel chikane og sexisme på arbejdspladsen. Men mobning er stadig en af de hyppigste former for krænkelse på det danske arbejdsmarked. 

Det afspejles også i en undersøgelse, som JA gennemførte i slutningen af 2020. Her svarende 17 procent af deltagerne, at de flere gange havde oplevet krænkelser i forbindelse med deres arbejde, og det gælder lige ofte mobning (55 procent), seksuel chikane (53 procent) og sexisme (52 procent).

Mobning er netop kendetegnet ved gentagne krænkende handlinger – når en eller flere personer regelmæssigt over længere tid eller gentagne gange groft udsætter en eller flere andre personer for krænkende adfærd, der bliver opfattet som sårende eller nedværdigende, og som ofrene ikke er i kan forsvare sig imod. De krænkende handlinger kan fx være bagtalelse, nedgørelse, groft sprogbrug, sabotage, tilbageholdelse af informationer og tilsidesættelse. 

At blive systematisk mobbet på arbejdet kan være decideret invaliderende, fortæller erhvervspsykolog i HumanAct Asger Neumann:

 “Det kan gå så hårdt ud over ofrene, at de over tid begynder at udvikle noget af den adfærd, som de bliver mobbet for. De bliver mindre kompetente til at udføre deres job, og de bliver kejtede, utilnærmelige og unaturlige i deres sociale kontakt. Når ens menneskelige karakter bliver nedgjort, risikerer man at begynde at leve op til det, man er blevet dømt til at være.  Og så kan mobberen sige, ‘vor herre bevares – prøv lige og se, hvor han klumper rundt,” siger han.

Den passive mobning er svær at pege på, for mobberen kan altid sige, ‘hvad har jeg sagt, hvad har jeg gjort? Nej, det har hun da misforstået’.

Den aktive mobning, hvor der bliver talt grimt eller brugt et afvisende kropssprog, er til at få øje på, men den passive form for mobning, fx idéer, der ikke bliver lyttet til, eller sammenkomster, der ikke bliver inviteret til, kan være lige så ødelæggende, vurderer Asger Neumann:

“Den passive mobning er svær at pege på, for mobberen kan altid sige, ‘hvad har jeg sagt, hvad har jeg gjort? Nej, det har hun da misforstået’. Mobbesager er i det hele taget ikke helt nemme at få styr på, fordi de består af små episoder, som hver for sig kan forklares med at være noget andet end det, de i virkeligheden er. Det er først, når man lægger dem sammen, at der bliver tale om mobning,” siger han.

”Det er urinstinkter i mennesket, som er på spil her. Man dominerer flokken ved at udstøde én i flokken. Muligheden for at styrke ens egen position øges. Når mobberen er på tomandshånd med offeret, ser vi ofte, at så er der pludselig ingen problemer. Det er når gruppen er til stede, at det er interessant,” siger Asger Neumann. 

Konflikt eller mobning?

Mobbesager stiller ofte ledelsen i en vanskelig position, vurderer Asger Neumann, for udover mobbesager er arbejdspladser også fyldt med konflikter, der er kendetegnet ved at være enkeltepisoder, og der skal bruges forskellige værktøjer til at håndtere de to situationer:

“Det skal hurtigt undersøges, om der er tale om mobning, hvor der er et klokkeklart offer, eller om det er en konflikt, hvor de to parter begge kan have et medansvar. Jeg mener, at enkeltepisoder i vid udstrækning skal have lov til at udspille sig, fordi bølgerne kan gå højt, og uenigheden kan være stor på en arbejdsplads.  Man skal for alt i verden ikke begynde en decideret sag, hvis der i virkeligheden er tale om, at der er én, som er gået over stregen i affekt, og måske endda en anden, der har været for nærtagende.”

Og der sker netop ofte en forveksling af konfliktsituationer og mobning, fordi mobning er blevet et almindeligt udtryk, som bliver brugt i flæng i dagligdagen.

“Ofte bliver ordet mobning brugt om konfliktsituationer, hvor der ikke er tale om systematisk og gentagende udskamning . ‘At blive mobbet’ er blevet en del af sproget. Jeg har set en del eksempler på medarbejdere, der vælger at tale højt og kalde en negativ oplevelse for mobning, som efterfølgende bliver forfærdede over, hvor stort et apparat, der bliver sat i gang. Der bliver – og der skal blive – trykket på ti knapper på én gang, hvis ordet bliver sagt højt,” siger Asger Neumann og fortsætter:

Det kan gå så hårdt ud over ofrene, at de over tid begynder at udvikle noget af den adfærd, som de bliver mobbet for. De bliver mindre kompetente til at udføre deres job, og de bliver kejtede, utilnærmelige og unaturlige i deres sociale kontakt.

”’Det var ikke meningen, at det skulle blive en stor sag’, siger de bagefter. Men det er vigtigt at forstå, at mobning ikke er en gratis omgang. Det kræver en ordentlig undersøgelse, som mange kan blive involveret i. Konsekvenserne er store for offeret, og der skal også være konsekvenser for den, der mobber. Derfor skal man overveje, om krænkelserne har karakter af systematisk udskamning over tid, eller om der er noget andet på færde, før man siger ‘mobning’. Man råber heller ikke ‘bombe!’ i Kastrup Lufthavn uden, at det får en hel række konsekvenser, som er nøje beskrevet i fastlagte procedurer,” siger Asger Neumann.

Er undersøgelsen gennemført, og er der ingen tvivl om, at der er tale om mobning, så bliver det hele til gengæld meget enkelt, mener han.

“Der skal ikke snakkes for meget frem og tilbage. Man skal blot gå voldsomt til modstand mod, at det finder sted, hvad enten man er vidne til det, eller man er en leder, der har ansvaret for et team. Den øverste ledelse skal være helt klar på, at der – fuldstændig som i sager med seksuel krænkelse – er bestemmelser for, hvordan man skal forholde sig. Arbejdsmiljølovgivningen er ret præcis og konkret, og tillidsrepræsentationen skal inddrages. Når der først er tale om reel mobning, så er det vigtigt, at hele maskineriet kører i fulde omdrejninger. Det skal stoppes, og det skal stoppes nu,” siger Asger Neumann.