Ministerier fralægger sig ansvar for den grønne forskning

Klima Regeringen har store ambitioner for den grønne omstilling, hvilket blandt andet har givet Danmark sin første grønne forskningsstrategi. Men samtidig bliver den miljø- og fødevareforskning, der skal danne det videnskabelige fundament for omstillingen, udsat for tilbagevendende besparelser, og hverken forskningsministeren eller fødevareministeren vil tage ansvar for, at det stopper.

Christiansborg © Shutterstock
Nyhed

”Danmark skal være grønt foregangsland, og det skal forskningen hjælpe med.”

Sådan lød det fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i efteråret 2020, da regeringen lancerede, hvad de kaldte ”Danmarks første grønne forskningsstrategi”.

Baggrunden for strategien er, at vi inden 2030 skal reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 procent, og hvis den målsætning skal nås, kræver det udvikling af grønne teknologier, ny forskning, som viser, hvor reduktionerne kan findes, og et solidt vidensgrundlag, der kan give regeringen de nødvendige forudsætninger for at kunne prioritere forskellige indsatser. Derfor melder regeringen med den grønne forskningsstrategi også ud, at der skal sikres et højt niveau af bevillinger til grøn forskning generelt i de kommende år. 

Men samtidig med at regeringen profilerer sig på satsningen på grøn forskning, beskærer de også forskningsområdet. Det sker via det såkaldte omprioriteringsbidrag, som fra 2009 til 2019 generelt skar to procent af alle bevillingerne til såkaldt myndighedsbetjening på universiteterne, der dækker over forskning og rådgivning, som danner fundamentet for de politiske beslutninger og prioriteringer.

Efter 2019 stoppede besparelserne – bortset fra på få områder, herunder myndighedsbetjeningen på miljø- og fødevareområdet, der fortsat beskæres med to procent.

Derfor har JA Aktuelt spurgt fødevareminister Rasmus Prehn, hvordan fortsatte besparelser og historisk ambitiøse klimamålsætninger hænger sammen, hvordan der skal sikres tilstrækkelig ny viden som grundlag for den grønne omstilling af fødevaresektoren, hvor landbruget alene står for ca. en tredjedel af Danmarks samlede udledning af klimagasser, når området fortsat beskæres, og om der er et stop for besparelser i vente. Vi har fået følgende skriftlige svar fra Hans Peter Olsen, der er kontorchef i Økonomi og Analyse i ministeriet:

”Det er korrekt, at den del af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som fremgår af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris finanslovsparagraf, er underlagt omprioriteringsbidrag. Det er dog uden for ministeriets kompetenceområde at beslutte, om omprioriteringsbidraget skal fortsætte på kommende finanslove,” skriver han og fortsætter:

”Ministeriet er opmærksom på, at omprioriteringsbidraget kan påvirke forskningsmiljøerne. Den målrettede og uvildige forskningsbaserede myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU er afgørende for, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan lave langsigtede, holdbare løsninger på landbrugs- og fødevareområdet. Ministeriet er i løbende dialog med universiteterne om mulige effektiviseringer og prioriteringer i opgaveporteføljen ved de årlige genforhandlinger af aftalerne.”

JA Aktuelt har stillet de samme spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Ministeriet oplyser dog til JA Aktuelt, at de ingen kommentarer har til sagen. Medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget for SF, Astrid Carøe, har imidlertid også stillet spørgsmål til ministeren om besparelserne på den grønne forskning:

”Vil ministeren være med til at sætte en stopper for de årlige besparelser på klima- og miljøforskning, som finder sted, fordi myndighedsbetjeningen stadig er underlagt et omprioriteringsbidrag, sådan at vi sikrer, at der ikke skal gennemføres afskedigelser på institutter, som bidrager til den grønne forskning, og dermed også undgår at udsulte dele af den grønne forskning?” lyder det i et § 20-spørgsmål til ministeren den 9. marts 2021.

Til det svarer ministeren:

”Regeringen har endnu ikke udarbejdet sit finanslovforslag for 2022, som ved offentliggørelsen vil afspejle regeringens prioriteringer,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen i et skriftligt svar den 16. marts 2021, og hun henviser desuden til de øvrige midler, der gennem andre ordninger bliver givet til grøn forskning:

”Med aftale om fordeling af forskningsreserven for 2021 blev der øremærket i alt 2,7 mia. kr. til grøn forskning på finansloven i 2021, hvilket er et historisk højt niveau. Desuden blev der med aftalen yderligere aftalt en ramme på 2,3 mia. kr. årligt til grøn forskning i 2022 til 2024, som skal sikre, at den grønne forskning også prioriteres højt i de kommende år.”

Den målrettede og uvildige forskningsbaserede myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU er afgørende for, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan lave langsigtede, holdbare løsninger på landbrugs- og fødevareområdet.

Hans Peter Olsen,
kontorchef i Økonomi og Analyse i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Dog anerkender ministeren samtidig myndighedsbetjeningens funktion, men henviser til, at prioriteringen af den grønne myndighedsbetjening skal indgå på lige fod med andre indspil i næste års finanslovsforhandlinger:

”Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en samfundsvigtig opgave, der hjælper regeringen i dens arbejde, så regulering og initiativer baserer sig på den nyeste forskningsbaserede viden. Inden for disse rammer vil et eventuelt forslag om afskaffelse af omprioriteringsbidraget på den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for klima- og miljøforskning i givet fald skulle indgå i prioriteringen på lige fod med øvrige indspil til en kommende finanslovproces.”

Dermed vil ministeren ikke forholde sig til, om toprocentsbesparelserne skal stoppe i fremtiden.

Må droppe grønne projekter

Den politiske beslutning om at beskære myndighedsbetjeningen inden for bl.a. miljø- og fødevareområdet kan ifølge universiteterne få stor betydning for den tilgængelige videnskabelige viden på området om dermed de grønne løsning, der skal bidrage til at nå Danmarks klimamål, som vi også tidligere har skrevet om i JA Aktuelt.

På Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet forskes der blandt andet i, hvordan udledningen af den kraftige drivhusgas lattergas fra marker kan reduceres, hvordan klimabelastende lavbundsjorder kan udtages, og hvordan protein kan udvindes fra græs som en bæredygtig erstatning til soja.

De løsninger skal sammen med mange andre bidrage til at reducere landbrugets klimabelastning, der udgør ca. en tredjedel af Danmarks samlede udledning af klimagasser.

Institutleder Jørgen E. Olesen har dog svært ved at se, hvordan de skal drive instituttet og fortsat levere viden og løsninger, hvis besparelserne fortsætter.

”Hvis politikerne skal stå ved deres meget store ambitioner om grøn omstilling, så hænger det ikke sammen, at forskning og myndighedsrådgivning inden for miljø og fødevarer fortsat nedprioriteres,” siger Jørgen E. Olesen.

Besparelserne rammer blandt andet også DTU. Her ser Christine Nellemann, Institutdirektør ved DTU Fødevareinstituttet, også skeptisk på udviklingen.

”Det er bekymrende at kigge ind i fortsatte toprocentsbesparelser uden nogen slutdato. Det er skruen uden ende, som fortsat vil svække os. Det betyder på sigt, at vi bliver nødt til at nedprioritere flere forskellige indsatsområder,” siger Christine Nellemann.

Hun fortæller, at de på Fødevareinstituttet har flere forskellige forskningsprojekter, som er meget relevante i forhold til den grønne omstilling af fødevarebranchen. Det gælder fx forskning i cirkulær økonomi, reduktion af fødevaretab og madspild og udvikling af plantebaserede alternativer til traditionelle fødevarer.

”Vi arbejder med udvikling og rådgiver om godkendelse af nye fødevarer. Vi kan derfor spille en stor rolle i forhold til at få nye typer bæredygtige fødevarer som fx plantebaserede alternativer ud på markedet,” siger hun.

Hvis toprocentsbesparelserne fortsætter, er Christine Nellemann imidlertid bekymret for, at de på instituttet kan blive tvunget til at nedprioritere noget af forskningen i grønne løsninger.

Også på Københavns Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab kan Institutleder Birgit Nørrung nikke genkendende til, at der før eller siden må prioriteres.

”Forventningerne står ikke mål med de reducerede midler. Der kommer kun flere ønsker til os, og de har alle stor samfundsmæssig relevans. Det harmonerer ikke med fortsatte besparelser. Enten skal toprocentsbesparelserne stoppe, eller også må vi reducere i vigtige ydelser,” siger Birgit Nørrung.