"Markedet for plantebaserede alternativer til kød boomer, og dansk landbrug skal med på bølgen"

Proteiner I Vesteuropa forventes markedet for plantebaserede kødalternativer årligt at vokse med 35 procent frem mod 2025, og det er en god anledning til en intelligent omstilling af det danske landbrug, som kan danne grundlag for et nyt eksporteventyr, skriver centerleder i Plantebaseret Videnscenter, Katrine Ejlerskov, i indlægget her.

Hestebønner

Hestebønner er en af de afgrøder, der kan danne grobund for en klimavenlig produktion af danske planteproteiner til plantebaserede fødevarer, skriver .centerleder Katrine Ejlerskov.

© Shutterstock
Fagligt synspunkt

Kloden kalder på en omstilling af vores fødevareproduktion og vores forbrug. Vi har længe drevet rovdrift på naturen, og vores nuværende produktionsmetoder og forbrugsmønstre er ikke bæredygtige – det er der bred enighed om.

Fødevareproduktionen er en af de største klimasyndere, og med en massiv dyreproduktion i Danmark er det helt afgørende, at vi sætter ind her. Vi har brug for et dansk landbrug, der er i harmoni med natur, klima og miljø, og som samtidig er økonomisk bæredygtigt.

Her kan løsningen være produktion af flere plantebaserede afgrøder og fødevarer, der er langt mindre miljøbelastende end dem fra dyr, og CO2-aftrykket deraf er langt mindre.

Det danske landbrug, som det ser ud i dag, er ikke gearet til at imødekomme den stigende efterspørgsel på grønne, klimavenlige produkter. Fremtidens forbrugere efterspørger bæredygtige alternativer til animalske produkter og er i høj grad bevidste om det klimaaftryk, de efterlader.

Derfor ser vi markedet for plantebaserede produkter stige eksplosivt, og i stedet for at importere dem skal vi melde os ind kampen og hægte os helhjertet på den grønne bølge.

Efterspørgslen stiger eksplosivt internationalt

Ser man på det internationale marked, går udviklingen af plantebaserede fødevarer lynhurtigt, og markedet for plantebaserede produkter er det område inden for fødevarer, der oplever de største vækstrater.

Der er et hul i markedet lige dér, hvor Danmark er allerstærkest, og det bør vi udnytte – til gavn for os selv og resten af verden.

Katrine Ejlerskov,
centerleder i Plantebaseret Videnscenter

Markedet for plantebaserede fødevarer i Vesteuropa, ikke mindst på vores vigtige eksportmarkeder Tyskland, Sverige og Storbritannien, stiger kraftigt. I Vesteuropa forventes en årlig vækst på 35 procent frem mod 2025 inden for plantebaserede kødalternativer, hvilket giver 524.000 ton, svarende til 11 procent af markedet for kød og plantebaserede kødalternativer tilsammen.

I 2019 steg salget af plantebaserede produkter, der erstatter noget animalsk, med 11 procent i USA, mens øvrige kategorier steg med to procent. Analytikere fra storbanken Barclay’s har i en rapport fra 2019 estimeret, at markedet for alternativer til kød vil vokse fra én procent af det totale kødmarked til ti procent i 2029.

Store virksomheder har nu mål om at øge andelen af plantebaserede varer i deres sortiment: Nestlé vil halvere sin CO2-udledning i 2030, blandt andet ved at udvide sin produktportefølje af plantebaserede fødevarer, og Unilever satser på flere plantebaserede produkter og sigter mod at øge sit årlige salg af plantebaserede alternativer til kød- og mejeriprodukter med én milliard euro de næste fem-syv år.

Herhjemme har danske Hanegal et mål om, at 85 procent af produktporteføljen er plantebaseret i 2030. Udviklingen afspejles i investorers stigende interesse for det plantebaserede marked, og flere virksomheder vender den forurenende kødindustri ryggen for at satse på plantebaserede alternativer.

EU-Kommissionen påpeger også i sin nye Farm to Fork-strategi, at et skifte til en mere plantebaseret kost er nødvendig, da de nuværende forbrugsmønstre ikke er bæredygtige – hverken fra et sundheds- eller miljømæssigt perspektiv. I 2016 annoncerede de kinesiske myndigheder ligeledes, at de ønsker at reducere befolkningens kødindtag med 50 procent inden 2030 for at forbedre folkesundheden.

Det danske landbrug, som det ser ud i dag, er ikke gearet til at imødekomme den stigende efterspørgsel på grønne, klimavenlige produkter.

Katrine Ejlerskov,
centerleder i Plantebaseret Videnscenter

Verden er altså ved at få øjnene op for de mange sundheds-, miljømæssige og økonomiske fordele, der ligger i at omstille produktionen og forbruget – og det danske landbrug og fødevareindustri har gode forudsætninger for at positionere sig stærkt på det plantebaserede marked.

Danmark kan indtage en unik position

De plantebaserede produkter, vi importerer fra udlandet, er ofte konventionelt produceret, stærkt forarbejdede og kan indeholde en hel del tilsætningsstoffer, salt, sukker og fedt. Nogle producenter anvender tilmed genmodificerede sojaprodukter, proteinisolater, der er behandlet med skrappe kemikalier for at udvinde en meget høj proteinprocent fra plantedelene, pesticider og lignende og har således ikke helhedsperspektivet med i produktionen.

I Danmark er vi derimod dygtige til at udvikle kvalitetsprodukter med økologiske råvarer uden ret mange tilsætningsstoffer. Økologi spås til at spille en endnu større rolle i produktionen af plantebaserede produkter internationalt, og det er her, potentialet for de danske fødevareproducenter især ligger.

Med fokus på lokale sorter som fx hestebønner, linser og markærter kan vi få en klimavenlig produktion af danske planteproteiner, som vi kan lave lækre plantebaserede produkter af og sælge til resten af verden, hvor efterspørgslen kun stiger. Denne optimering af landbruget kræver, at de store jordarealer, der i dag bruges til at dyrke dyrefoder, i stedet udnyttes til at dyrke føde til mennesker.

EU-Kommissionen påpeger også i sin nye Farm to Fork-strategi, at et skifte til en mere plantebaseret kost er nødvendig, da de nuværende forbrugsmønstre ikke er bæredygtige – hverken fra et sundheds- eller miljømæssigt perspektiv.

Katrine Ejlerskov,
centerleder i Plantebaseret Videnscenter

Omlægningen vil også gavne naturen, biodiversiteten og havene omkring os, og dyrevelfærden vil stige, efterhånden som besætningerne bliver mindre. En intelligent omstilling af landbruget kan give os førertrøjen på og danne grundlag for et nyt eksporteventyr.

Et videnscenter skal danne rammen

Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening har sammen etableret Plantebaseret Videnscenter, som vil styrke vidensgrundlaget for at udvikle et mere helhedsorienteret fødevaresystem baseret på økologiens værdier. Et økologisk fødevaresystem med fokus på planter vil levne langt mere plads til naturen og biodiversiteten, og samtidig vil det medføre bedre dyrevelfærd grundet de langt mindre dyrehold.

Økologisk fødevareproduktion og plantebaseret kost bidrager derfor tilsammen til at nå mange af FN’s 17 verdensmål – og det burde være helt naturligt at samtænke de to, når vi er ude i en bæredygtig transformation af vores fødevaresystem og madkultur.

Der bliver allokeret ganske mange midler til forskning i fødevarer i Danmark, men fokus ligger primært på den animalske produktion, og der findes kun få forsknings- og udviklingsprojekter, der vedrører den plantebaserede del. Plantebaseret Videnscenter er et samlende organ, der kan booste og danne ramme om forskningen inden for klimavenlig, bæredygtig fødevare- og måltidsproduktion og det enorme eksportpotentiale, det rummer.

Produktudviklingen inden for det plantebaserede vil ske, ligegyldigt om vi satser på det i Danmark eller ej – men gør vi ikke en indsats for at komme med i kapløbet, får vi ikke danske råvarer med i de nye produkter. 

Der er et hul i markedet lige dér, hvor Danmark er allerstærkest, og det bør vi udnytte – til gavn for os selv og resten af verden.