Løsninger på kobøvser på vej – men landbruget har intet incitament til at bruge dem

Klima Køer bøvser kraftige drivhusgasser ud i atmosfæren, der bidrager til den globale opvarmning. Flere forskellige løsninger i form af fodertilsætninger er under udvikling – men så længe landmændene ikke har økonomisk incitament til at bruge dem, er det tvivlsomt, om produkterne reelt vil bidrage til at reducere landbrugets udslip af klimagasser, mener forsker.

Malkekøer spiser i deres båse © Colourbox
Nyhed

Køer bøvser store mængder metan op i atmosfæren, som bidrager til at skabe klimaforandringer. Og med 570.000 malkekøer i Danmark – på vej mod 600.000 i 2030 – er der tale om et væsentlig bidrag til den danske udledning af klimagasser og dermed et stort problem for den grønne omstilling. I Danmark udgør metan fra køer i dag således ca. en fjerdedel af dansk landbrugs samlede klimabelastning og ca. syv procent af Danmarks samlede udledninger, og med flere køer i fremtiden kommer den andel til at stige.

Der er derfor rigtig gode grunde til at finde løsninger, der begrænser eller helt stopper udledningerne fra køer. Og meget tyder på, at løsninger er på vej. I Danmark arbejder forskere ved Københavns og Aarhus Universitet med det såkaldte stof X, et foderstof, der kan reducere udledningen, og der er også forsøg med eksotiske tangarter. Men i front finder vi måske den Hollandske virksomhed DSM.

DSM skriver på deres hjemmeside, at deres produkt – det såkaldte Bovaer – kommer på markedet i 2022. De hævder, at en fjerdedel af en teske af Bovaer pr. ko pr. dag kan reducere metanudledningen med 30 procent. Produktets effekt skulle være veldokumenteret, og der er heller ikke nogen negative konsekvenser for miljø, koens sundhed eller forbrugeren, der drikker mælken eller spiser kødet.

DSM anslår tilmed, at produktet i løbet af de næste ti år får en markedsværdi på et sted mellem 7,5 og 15 milliarder kr. på globalt plan, har de udtalt til mediet Agriwatch.

Men om den markedsværdi holder vand, og om produkter som Bovaer bliver en succes, kan man ikke tage for givet, mener Alex Dubgaard, som er lektor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Alex Dubgaard har forsket i miljøøkonomi i relation til omkostninger ved klima- og miljøtiltag og var i 2018 en af hovedforfatterne bag en rapport om omkostninger ved forskellige virkemidler, der kan reducere landbrugets klimaaftryk opgjort ift. EU’s 2030 målsætning.

”Landmænd har ingen økonomisk interesse i at købe et metanreducerende produkt, hvis ikke der enten er højere indtjening forbundet med brugen, eller de køber det for at undgå en afgift,” siger Alex Dubgaard og uddyber:

”Vi har kun i begrænset omfang observeret, at virksomheder vælger løsninger med meromkostninger uden en merpris – et økonomisk incitament. Så man kan ikke forvente, at landmænd af egen fri vilje køber produktet,” fortæller Alex Dubgaard

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen CO2-afgift, som landmændene skal undgå. Og produkter som Bovaer øger ikke produktionen af mælk, koens sundhed eller andre forhold, der giver en direkte økonomisk gevinst for landmanden.

Afgifter og regulering kan skabe incitament

Når det ikke er sandsynligt, at landmændene af sig selv investerer i et produkt som Bovaer, kunne der måske være en mulighed for, at omkostningen ved produktet kunne i stedet kunne lægges over på forbrugerne, hvis de vil betale mere for et klimavenligt alternativ. Alex Dubgaard er dog ikke helt overbevist om, at det er et stærkt nok salgsargument.

Vi har allerede en lang række krav, vi stiller, om blandt andet miljø, udbringning af gylle og dyrevelfærd. Man kunne sagtens forestille sig lignende krav om metanreducerende midler.

Alex Dubgaard,
lektor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

”Vi har set med økologien, at forbrugere er villige til at betale en merpris, men når det handler om klimaproblematikken, så spiller den såkaldte free rider-problematik ind,” forklarer han.

Free rider-problematikken drejer sig om, at den enkeltes forbrug og heraf følgende CO2-udledninger er meget lille i forhold til de samlede globale udledninger af CO2. Der er derfor ikke det store incitament for den enkelte til at gå foran, når man som individ betyder så lidt i det samlede billede.

”Det svarer til gratistadfærd, hvor en person benytter sig af et fælles gode – fx at køre med i offentlige transportmidler men undlader at betale billet. Klimaproblematikken har samme udfordring, da det er meget nemt for den enkelte at være free rider uden videre konsekvenser,” fortæller Alex Dubgaard.

Samtidig argumenterer Alex Dubgaard dog for, at aktører som fx Arla søger at profilere sig på at reducere klimabelastningen fra de mejeriprodukter, de udbyder.

”Det sker blandt andet ved at tilbyde andelshaverne styringsværktøjer til at opgøre klimabelastningen fra deres mælkeproduktion. I den sammenhæng kunne man godt forestille sig, at Arla på sigt vil stille krav om anvendelse af metanreducerende fodermidler – eventuelt kombineret med økonomiske incitamenter gennem differentierede afregningspriser til leverandørerne. Hvor langt man kan gå i den retning, vil dog afhænge af størrelsen af meromkostningerne ved at anvende metanreducerende midler,” fortæller han.

Offentlig regulering er anden en måde fremme klimavirkemidler som metanreducerede midler som Bovaer. Alex Dubgaard peger på, at en ensartet CO2-afgift teoretisk set er den mest optimale måde at gøre det på, ligesom Klimarådet og de økonomiske vismænd har påpeget.

En anden tilgang er påbud og forbud – altså krav om, at man skal bruge bestemte løsninger eller teknologier.

”Vi har allerede en lang række krav, vi stiller, om blandt andet miljø, udbringning af gylle og dyrevelfærd. Man kunne sagtens forestille sig lignende krav om metanreducerende midler,” fortæller han.

Hollandsk firma fastholder business case

JA Aktuelt har kontaktet det hollandske firma DSM, som er en multinational biotekvirksomhed med speciale i blandt andet sundhed og ernæring og med over 20.000 ansatte i mere end 50 lande.

Vi skal som det vigtigste sikre, at tilsætningsstoffer ikke påvirker køernes sundhed eller velfærd negativt. Derudover er nye fodermidler ikke gratis, så vi skal finde en god model for at dække omkostningerne. Der er dog forskellige måder, vi kan gøre det på, men der er nogle udfordringer.

Kristian Østerling Eriknauer,
vice president for corporate social responsibility i Arla

DSM fastholder, at der er stort økonomisk potentiale for Bovaer. De argumenterer for nogle af de samme mekanismer, som Alex Dubgaard nævner, og mener, at det kan bane vejen.

De mener fx, at en række mejerier og kødproducenter allerede har eller er ved at lancere klimaneutrale eller klimavenlige brands og produkter, som bliver solgt for en merpris på ti procent og i nogle tilfælde mere. Virksomhederne sørger derefter for, at merprisen kommer tilbage til landmændene som belønning for deres investering i grøn teknologi.

En anden model er ifølge DSM, at landmændene tjener penge på at sælge CO2-kreditter, som går til at dække omkostningerne. Det går ud på, at de besparede CO2-udledninger sælges til virksomheder, ligesom hvis man købte skovrejsning eller anden kompensation. Problemet kan til gengæld være, at landmændene ikke kan bruge produktet til at nå klimamål for deres bedrift.

DSM påpeger også, at CO2-afgifter er en realitet i nogle lande og formentligt bliver det inden for en overskuelig tidshorisont.

Virksomheden mener, at det bliver en blanding af de tre forskellige scenarier, der kommer til at finansiere produkter som bovaer. For nuværende er de involveret i projekter med to mejerier – henholdsvis Finske Valio og New Zealandske Fonterra.

Arla er uafklarede

Et andet mejeri, der også kigger på metanreducerende midler, er Arla.  Arla er andelsselskab – ejet af medlemmerne – som i Danmark udgør 2400 landmænd, og derudover spænder koncernen over syv europæiske lande, blandt andet Tyskland, Sverige og Storbritannien, og ca. 9400 landmand som andelshavere.

Kristian Østerling Eriknauer, som er vice president for corporate social responsibility i Arla, fortæller, at de har finansieret forskning i sammenhæng mellem foder og klimaeffekt ved Aarhus Universitet – herunder effekten af en række fodertilsætningsmidler som fx Bovaer og det såkaldte stof X.

Landmænd har ingen økonomisk interesse i at købe et metanreducerende produkt, hvis ikke der enten er højere indtjening forbundet med brugen, eller de køber det for at undgå en afgift.

Alex Dubgaard,
lektor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

Han fortæller dog, at midlerne er lidt af en joker, som de er uafklaret omkring. Årsagerne handler blandt andet om påvirkning på dyrevelfærden, kvaliteten af mælken, forbrugerholdning og finansiering.

”Vi skal som det vigtigste sikre, at tilsætningsstoffer ikke påvirker køernes sundhed eller velfærd negativt. Derudover er nye fodermidler ikke gratis, så vi skal finde en god model for at dække omkostningerne. Der er dog forskellige måder, vi kan gøre det på, men der er nogle udfordringer,” fortæller han.

Ligesom Alex Dubgaard og DSM argumenterer Kristian Østerling Eriknauer for, at en merpris kan finansiere det. Han bemærker dog, at der måske kan være nogle udfordringer i forhold til at markedsføre produkter som Bovaer eller stof X.

”Der kan være en bekymring om forbrugernes holdning til de løsninger. For hvad er det for nogle stoffer, der tilsættes foderet? Man kunne man godt forestille sig, at forbrugerne ikke vil mene, at det er den mest naturlige løsning,” siger han.

En anden udfordring for Arla handler om, at det er et andelsselskab med en hel særlig økonomisk struktur. I andelsselskabet sælger landmændene deres mælk sammen og fordeler overskud imellem sig.

”Hvis nogen andelshavere skal belønnes for at bruge et fodermiddel, så sker det på bekostning af andre. Og hvis man skulle afregne mælken efter opnået klimaeffekt, er udfordringen, at alle ikke har samme udgangspunkt, så derfor vinder nogen mere end andre på nye teknologier og investeringer. Det komplicerer situationen,” fortæller Kristian Østerling Eriknauer.

Han fortæller, at de allerede arbejder indgående med forskellige bæredygtighedstiltag, de fleste har dog haft en mere direkte økonomisk fordel for landmændene.

”Vi kommer til at fortsætte i det nuværende spor, hvor vi effektiviserer og videreudvikler med fokus på klassiske tiltag som foderudnyttelse og proteinudnyttelse, der har en direkte gevinst for pengepungen, men også en miljømæssig gevinst. Men vi kigger på en todelt indsats, hvor vi også tænker metanreducerende midler ind. Modellen skal dog findes,” siger Kristian Østerling Eriknauer.