Hvordan går det med at indfri de 17 Verdensmål?

Ressourcer I 2015 fremsatte FN 17 ambitiøse Verdensmål, der b.la. skal styrke klimaet og bremse udpiningen af naturen. Danmark ligger godt i selen til at opfylde flere af Verdensmålene, men der er plads til forbedringer - særligt på området for klima, natur og miljø.

COLOURBOX19464712

“For hver dag, der går, kommer vi længere og længere væk fra de mål, der har med klima og biodiversitet at gøre, mens vi kommer tættere og tættere på de mål, der har med mennesker at gøre,” siger klimaekspert Katherine Richardson.

© Colourbox
Nyhed

Den 25. september 2015 blev FN's Verdensmål vedtaget i New York. Verdensmålene indeholder 17 konkrete mål og 169 delmål, som alle har til formål at udjævne verdens ulighed og styrke klodens skrantende klima gennem politisk vilje og en bedre prioritering af naturens ressourcer. 

En af de tilstedeværende under vedtagelsen af FNs 17 Verdensmål for seks år siden var den daværende amerikanske præsident Barack Obama. I sin tale slog han fast, at arbejdet med at nå i mål bliver hårdt, men at vi ikke har råd til at lade være:

“Vi gør os ingen illusioner om de udfordringer, der ligger foran os. Men vi ved også, at dette er noget, vi er forpligtet til at gøre... Vores fælles menneskelighed tvinger os til at handle”.

Hvert år siden vedtagelsen af Verdensmålene har 2030-panelet, Global Compact Network Danmark, Altinget og Mandag Morgen afholdt en såkaldt Verdensmålsuge i Danmark. Det vil de gøre frem til 2030, hvor Danmark som bekendt har forpligtet sig til en 70 pct. reduktion af CO2-niveauet.

Verdensmålsugen har til formål at give samtalen om Verdensmålene et markant og forpligtende løft og sikre et både bredere og dybere engagement af politikere, virksomheder, organisationer og civilsamfund i Verdensmålene”, som det står beskrevet på Altingets hjemmeside.

I år løb Verdensmålsugen af stablen fra 22-24. september i København, og ikke overraskende kom debatterne vidt omkring. Der blev diskuteret alt fra flygtninge, øremærket barsel til fædre og madaffald til bæredygtigt byggeri og børnenes rolle i en mere bæredygtig fremtid.

Klimaet betaler for velstanden

Men et er diskussioner og snak, noget andet er handling og konkrete resultater. Så hvordan går det med at indfri FNs ambitiøse Verdensmål globalt set? Det har vi spurgt Katherine Richardson om. Ud over at være professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, har Katherine Richardson i mere end to årtier været en af landets skarpeste stemmer i klimadebatten som formand for Klimakommissionen, medlem af Klimarådet og medforfatter på gennemgribende FN-rapporter om klodens tilstand. En af disse rapporterGlobal sustainable development report 2019viser den seneste status for samtlige af FN’s Verdensmål. Og ser man bort fra COVID-19, der har sat indsatsen på flere af målene en smule tilbage, går det rigtig godt med en række af verdensmålene, fortæller Katherine Richardson.

Generelt er vi godt på sporet med flere af målsætningerne. Siden 1990 er børnedødeligheden for børn under 5 år mere end halveret. Uddannelse til børn er også i fremgang, det samme er adgang til strøm og sanitet, ligesom at vi er godt på vej mod at udrydde ekstrem fattigdom”, siger hun.

COLOURBOX16854074

Verdens otte rigeste mænd ejer det samme som halvdelen af klodens fattigste mennesker.

© Colourbox

Men der er – selvfølgelig – ikke kun grund til at finde klaphatten frem. Indsatsen på en lang række af FN’s verdensmål går nemlig også i den forkerte retning.

Klima og biodiversitet halter

En ud af seks mennesker på kloden lider af fejlernæring. Næsten halvdelen af disse kan tilskrives fedmeepidemier. Uligheden vokser også hvert år. Verdens otte rigeste mænd ejer det samme som halvdelen af klodens fattigste mennesker.

Alle de ting, der giver os rigdom og velstand – fx adgang til energi og fødevarer og sundhed og infrastruktur – kommer med omkostninger for Jordens ressourcer.

Katherine Richardson,
Klimaekspert og professor ved KU

Det materielle forbrug af jordens ressourcer går også i den forkerte retning, og vi mennesker forbruger lidt over 70 pct. flere ressourcer, end jordklodens økosystemer kan regenerere på et år. Ifølge en stor FN rapport om tilstanden for Jordens biodiversitet er op mod én million af klodens arter truet af udryddelse. Mange af dem risikerer at være forsvundet inden for få årtier, og vi gør alt for lidt for at redde dem.

For hver dag, der går, kommer vi længere og længere væk fra de mål, der har med klima og biodiversitet at gøre, mens vi kommer tættere og tættere på de mål, der har med mennesker at gøre. Og her kan man måske godt fristes til at tænke: ‘Fint. Lad os løse de menneskelige problemer såsom ekstrem fattigdom først og derefter håndtere klima- og biodiversitetskrisen’. Problemet er bare, at alle de ting, der giver os rigdom og velstand – fx adgang til energi og fødevarer og sundhed og infrastruktur – kommer med omkostninger for Jordens ressourcer,” siger Katherine Richardson.

Naturen, klimaet og biodiversiteten er med andre ord den valuta, der betaler for vores udvikling og velstand. Eller vores “rigdomsfest”, som Katherine Richardson formulerer det.

Der er sådan set ikke noget nyt i de problemstillinger, som præsenteres i FN’s Verdensmål. Vi har kendt til alle disse udfordringer i årevis. Det nye og revolutionerende ved Verdensmålene er ifølge Katherine Richardson, at de bringer alle klodens udfordringer ind under en enkelt ramme.

Mange misforstår formålet med Verdensmålene. Det er ikke de enkelte mål og delmål, som skal være i fokus, men den større vision, der anerkender, at vi har begrænsede ressourcer til rådighed – og at vi bliver nødt til at forvalte vores forhold til planeten som helhed”, siger hun.

Regeringen: Der er plads til forbedringer

Katherine Richardson er ikke den eneste, som har lavet status på, hvordan det går med at indfri FN’s 17 Verdensmål.

I sommers udsendte Finansministeriet rapporten Handlingsplan for FN’s Verdensmål’, der går i dybden med Danmarks indsats for at realisere målene.

Sammenlignet med andre lande ligger Danmark helt i top, når det kommer til at realisere Verdens­målene”, skriver Finansminister Nicolai Wammen i rapportens forord. Han fortsætter: “Men det er ikke ensbetydende med, at Danmark er i mål endnu. Der er flere områder, hvor der fortsat er lang vej igen. Derfor er det vigtigt, at vi kaster et kritisk blik på vores egen indsats”.

Kigger man på de specifikke verdensmål, som har med natur, fødevarer og miljø at gøre, er der også god grund til at være kritisk. For selv om Danmark ifølge FN ligger på andenpladsen over de lande, som er nået mest i mål med de 17 Verdensmål – kun overhalet af Sverige – er der plads til forbedringer. Det gælder særligt for Verdensmål 12: ‘Ansvarligt forbrug og produktion’, Verdensmål 13: ‘Klimaindsats’, Verdensmål 14: ‘Livet i Havet’ og Verdensmål 15: ‘Livet på land’.

Grid Without Title

Mange misforstår ifølge Katherine Richardson formålet med Verdensmålene. "Det er ikke de enkelte mål og delmål, som skal være i fokus, men den større vision, der anerkender, at vi har begrænsede ressourcer til rådighed," siger hun.

Særligt landbruget har en negativ effekt på målene. Det er ikke så underligt i og med, at Danmarks landbrugsjord dækker knap to tredjedele af vores samlede areal – og står for godt en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning. Som der står i Finansministeriets rapport:

Den intensive produktion giver mindre plads til biodiversiteten. Landbrugets effekter på miljø, natur og klima skal reduceres yderligere, og biodiversiteten skal gives bedre vilkår i det åbne land”.

Og hvordan skrider det så frem med at skære ned på landbrugsarealerne og give mere plads til vild natur, så biodiversiteten får bedre vilkår?

Spørger man seniorforsker Uffe Jørgensen, Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO), er der grund til forsigtig optimisme:

Der er fantastisk opbakning fra landbruget og fra politisk side. Ministeriet har afsat 250 mio. til grøn bioraffinering på finansloven. Og landbrugsorganisationerne har også hænderne over hovedet. Det samme har Danmarks Naturfredningsforening.”

”Men det er vigtigt, at der snart kommer noget mere handling bag ordene. Transformationen af det danske landbrug er noget af en supertanker, der skal vendes, og det kommer ikke til at blive let,” siger han.

Uffe Jørgensen undrer sig også over, at regeringen ikke har sat flere penge af til transformationen af landbruget.

Regeringen har afsat 210 mia. kr. til energiøer, hvor man vil lave Power to x. Og det virker en anelse pudsigt, at man fx investerer tusind gange mindre i bioraffinering. Meget af diskussionen går stadig på, hvor pengene skal komme fra til at gøre landbruget mere bæredygtigt.”

”Hvor meget skal trækkes fra EU-støtten, hvor meget skal virksomhederne investere og hvor stor en slat skal gå gennem skatteydernes penge? Svaret er, at hvis den helt store transformation af landbruget skal blive en realitet, er alle nødt til at spytte i kassen,” siger han.

Ifølge Katherine Richardson vil landbruget stå for næsten halvdelen af Danmarks drivhusgasser i 2030. Skal vi nå ned på nul procents CO2-udledning i 2050, bliver vi nødt til at gøre tingene helt anderledes, slår hun fast:

I min optik bruger vi alt for meget krudt på at bevare status quo frem for at komme med nogle konkrete mål for, hvordan vi kan omstille landbruget”, siger hun.

Den vilde natur underprioriteres stadig

Et andet indsatsområde, som har brug for en kærlig hånd, er oprettelsen af vild natur og bedre vilkår for biodiversiteten. Det anerkender Finansministeriet også i deres seneste rapport om Verdensmålene, hvor de skriver:

En stor del af de danske naturarealer er i ikke­gunstig tilstand. Der er fokus på at give natur og biodiversitet bedre vilkår med natur­ og biodiversitetspakken… arterne i Danmark er blevet mere truet i perioden 2010-­2019. Det er besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for forvaltning af truede arter som led i natur­ og biodiversitetspakken.”

Indsatsen går dog alt for langsomt, vurderer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience Kalø, Aarhus Universitet med speciale i beskyttelse, genopretning og udvikling af Danmarks truede biodiversitet.

Der er nogle politiske forandringsprocesser i gang, og det er selvfølgelig godt. Mette Frederiksen er fx den første statsminister, jeg kan komme i tanke om, som rent faktisk taler om vild natur og biodiversitet.”

”Problemet er bare, at det ikke går hurtigt nok. Der findes ikke et langsigtet politisk mål for, hvor meget plads naturen skal have i det her land. Og når der ikke er politiske mål, så sker der heller ikke noget”, siger han og kalder den danske indsats for at give plads til strengt beskyttet natur for “meget lille og uambitiøs”.

Som vi har skrevet om tidligere, satte Regeringen sidste år penge af til at få etableret 15 nye naturnationalparker de kommende år. Fem af naturparkerne har man besluttet, hvor skal ligge, men de resterende er stadig ikke blevet plantet på Danmarkskortet. Planen om at øge andelen af urørt skov med 50 pct, så det når op på i alt 75.000 ha, er heller ikke sat i værk endnu. Og som det ser ud lige nu, er det ikke realistisk at indfri verdensmålet om at standse tabet af biodiversitet herhjemme, vurderer Rasmus Ejrnæs:

Bolden ligger hos politikerne. Det er dem, der vedtager lovgivningen og sætter de politiske mål for, hvordan naturen skal forvaltes i det her land. Og det er egentlig meget enkelt: Arealerne skal købes fri, så det er naturen, der får lov at spille førsteviolin. Og den opgave har politikerne simpelthen endnu ikke løst”.

For nu at blive i sportsmetaforen: Kan man sige, at politikerne tøver lidt ved straffesparkspletten frem for bare at hamre bolden i mål?

Ja, det kan man sige. Når der skal bygges broer og motorveje, så ryster politikerne jo sjældent på hånden. Men det gør de, når naturen skal sættes fri. Måske fordi de inderst inde ikke helt selv tror på projektet? Det kan i hvert fald godt føles sådan.”

Som det ser ud lige nu, er det ikke realistisk at indfri verdensmålet om at standse tabet af biodiversitet herhjemme.

Rasmus Ejrnæs,
Seniorforsker ved Institut for Bioscience Kalø, AU.

”Og når politikerne ikke afsætter konkrete områder af til vild natur, så bliver de brugt til alt muligt andet i stedet for. I øjeblikket kan vi fx se, at noget af den landbrugsjord, som bliver taget ud af drift, bliver plantet til med kommerciel skovdrift,” forklarer Rasmus Ejrnæs.

Klimatopmøde bliver afgørende

Der er altså stadig store udfordringer med at efterleve FN’s Verdensmål, når det kommer til natur, miljø og klima. Men arbejdet er i gang – både i Danmark og globalt set. Og den 1. til 12. november bliver vi en smule klogere på, hvordan indsatsen for at rette op på klodens skrantede klima og udpinte natur bliver de kommende år.

Her afholdes den 26. FN-klimakonference, også kendt som COP26, i Glasgow. COP26-klimatopmødet i Glasgow er sidste udkald for verdens lande til at efterleve Parisaftalen. Og selv om mange lande ligger milevidt fra løfterne, er der store forventninger til, at politikerne denne gang skruer klimaambitionerne i vejret.

Klimaekspert Katherine Richardson er også fortrøstningsfuld, når det kommer til Danmarks fremtidige indsats for at leve op til FN’s ambitiøse Verdensmål.

“Det er langt lettere at dreje et lille skib end et stort skib. Og når man i forvejen er et rigt land som vores og i bund og grund er enige om, at der skal ændringer til, så kan det også lykkes”, siger hun.