Fundamentet vakler under historisk studie om CO2-lagring i skove

Klima Siden 2008 er særligt ét studie af CO2-lagring i skove blevet fremhævet i klimadebatten, når skovdrift skal vejes op mod udlægning af urørt skov. Nu har forskere fra Københavns Universitet udgivet en omfattende kritik, der påpeger fejl og sår tvivl om hele præmissen for det bredt citerede 2008-studie.

Gamle stammer © Mai Sinius
Nyhed

Hvorvidt gamle, urørte skove fortsætter med at optage CO2, også når de er flere hundrede år gamle, har været omdrejningspunktet for en årelang debat blandt forskere. Spørgsmålet er nemlig centralt, når man i klimapolitik diskuterer skovenes rolle som depot for CO2 og deraf, hvordan vi prioriterer skovdrift i forhold til urørt skov.

I debatten bliver der ofte refereret til ét bestemt studie af den belgiske forsker Sebastiaan Luyssaert og hans forskergruppe. I 2008 publicerede de et studie i det videnskabelige tidsskrift Nature, som i modsætning til, hvad man tidligere har ment, finder væsentligt højere lagring af CO2 i gamle skove.

Allerede da studiet kom frem, var Per Gundersen, som er professor i Skovøkologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, både overrasket og skeptisk i forhold til konklusionen om, at gamle skove fortsætter med at lagre CO2 , i princippet i det uendelige.

Og nu, over et årti senere, har han og en gruppe forskere fra samme institut udgivet en kritik i Nature af studiet fra 2008, en såkaldt Matters arising-artikel, der kommenterer på allerede udgivet forskning.

Ifølge Per Gundersen dumper 2008-studiet en videnskabelig trykprøve.

”Jeg mener ikke, at det decideret skulle trækkes tilbage fra Nature, fordi det vigtigste er at få skabt en ny debat og få revideret konklusionen. Vi har ikke blot pointeret fejl, men vi mener også, at der mangler forbehold for usikkerheder og mulig metodeskævhed i tallene,” siger Per Gundersen.

Kulstoflagring kan være lig nul

2008-studiets konklusion lyder, at gamle skove lagrer 2,4 ton kulstof om året, men når Per Gundersen og forskerkollegerne gentager beregningerne, kommer de kun frem til 1,6 ton kulstof om året – et tal, som, de mener, i realiteten kan være meget mindre.

”Hvis vi tager forbehold for usikkerhed i metoder og beregninger, kunne de 1,6 ton lige så godt være nul ton om året eller en endda en udledning af CO2, og det jo er meget langt fra konklusionen i 2008-studiet,” siger Per Gundersen.

Hvordan forfatterne af 2008-studiet kom frem til 2,4 ton kulstoflagring om året, har ikke været muligt at få en forklaring på, bemærker Per Gundersen.

Udover fortolkningsfejl og mangel på forbehold for usikkerheder fremfører Per Gundersen og hans forskerkolleger en række argumenter for, at studiets konklusioner ser svært forenelige ud med en række andre forhold, som kan læses i faktaboksen til højre.

Forskernes kritik har været gennem en review-proces hos tre forskellige forskere, og Sebastiaan Luyssaert har både før og under processen kommet med modsvar til kritikken. Processen har ikke givet anledning til ændringer af kritikken, og for Per Gundersen har det da også hele tiden været tydeligt, at der har været noget galt: 

”Det er pinligt for fagbladet Nature, hvor artiklen blev udgivet i 2008. Jeg står i hvert fald tilbage med et indtryk af, at den reviewproces, som studiet var igennem forud for optagelse dengang, ikke var god nok. De har i hvert fald ikke været særligt kritiske over for det usædvanligt høje tal, som studiet finder frem til,” mener Per Gundersen.

Han fortæller, at det i hans optik er så åbenlyst, at noget i studiet ikke stemmer, at han har brugt det i undervisningen af studerende på universitet som et eksempel på, at man skal være kritisk over for sine kilder – også selvom der er tale om anerkendte tidsskrifter som Nature.

Hvordan kan du være så sikker i din kritik – kan det ikke være, at I har overset noget?

”Vi har fremlagt vores kritik, som har været igennem ’review’, og den står stadig. Derimod mangler jeg at se stærke modargumenter, der kunne tilbagevise vores kritik. Jeg mener med andre ord, at det er forfatterne af 2008-studiet, som mangler at løfte bevisbyrden, snarere end os,” siger Per Gundersen.

I 2008-studie’ kommer data fra den såkaldte eddy flux-metode, der på avanceret vis måler udvekslingen af CO2 over skoven, frem for fra den traditionelle biometriske metode, der måler på trætilvækst mm. Hvorfor skulle den traditionelle metode være bedre?

”Jeg argumenterer ikke for, at den ene eller den anden metode er overlegen. Men jeg synes ikke, der bliver taget forbehold for de velkendte usikkerheder og svagheder, som eddy flux-metoden har,” siger Per Gundersen.

Han forklarer, at hvis man tager udgangspunkt i et resultat på 1,6 ton kulstoflagring, er det dokumenteret, at eddy flux har problemer med såkaldt gap filling, som betyder, at tallet har en usikkerhed på 0,5 ton alene fra valget af metode til gap filling. Derudover har anden forskning vist, at metoden overestimerer med 1,1 – 1,7 ton i forhold til biometriske metoder. Og med de forbehold kunne spændet i usikkerhed på resultatet i studiet altså være alt mellem en lagring af CO2 til en reel udledning af CO2 i stedet.

”Dertil kommer, at vi ikke kender fænomener og fysiologiske processer, der kan understøtte så høje tal, som den eddy flux-metoden finder for de gamle skove. Tværtimod er der en række fysiske fænomener, der taler imod,” forklarer Per Gundersen.

Han pointerer, at det heller ikke stemmer overens med de målinger, vi har i Danmark af den urørte skov Suserup. Den skov har været urørt i ca. 100 år, og her observeres der ikke nogen signifikante ændringer i kulstoflageret over en trediveårig periode.

Forfatter af gammelt skovstudie tager til genmæle

JA Aktuelt har forelagt kritikken for Sebastiaan Luyssaert, som har en lang international forskerkarriere bag sig og i dag er forsker ved Vrije Universitet i Amsterdam ved afdeling for økosystemvidenskab. Sebastiaan Luyssaert mener ikke, at der er meget nyt i de argumenter, som bliver fremført af forskerne fra IGN. Han anerkender, at nogle kritikpunkter er værd at kigge nærmere på, men det til trods er han ikke enig i den overordnede kritik.

Først og fremmest pointerer han, at 2008-studiet ikke skulle forstås som, at de gamle, urørte skove lagrer CO2 i det uendelige.

”Vores tal for CO2-lagring er et øjebliksbillede fra årene omkring 1990-2008, og man skal ikke forstå det som, at man bare kan sige, at det vil fortsætte med præcis samme lagring de næste 20, 100 eller 200 år, eller at det havde været sådan i den forudgående periode,” siger han.

2008-studiet er blevet brugt som et argument i debatten om, at de gamle skove fortsætter med at lagre CO2, specifikt 2,4 ton – er det en misforståelse?

”Vi har aldrig påstået, at den specifikke lagring på 2,4 ton CO2 fortsætter for evigt. Det kan formentligt ekstrapoleres 10-20 år frem, men udover det er meget svært at sige noget om,” siger han.

Han understreger, at vi omvendt ikke har belæg for, at de gamle skove bliver helt CO2-neutrale, sådan som en af de første grundlæggende teorier for skovvidenskab af forskeren Odum lød. 

”Skove fortsætter med at lagre CO2 i hele deres levetid i modsætning til Odums tese om, at det allerede flader ud efter 100 år. Men selvfølgelig lever skove ikke for evigt, så når yngre træer tager over for gamle, eller når skove brænder, udledes der CO2,” siger Sebastiaan Luyssaert.

Han pointerer, at der i 2008-studiet er anslået et maksimum på 500-700 ton kulstof som den mængde, der højst kan lagres i en skov afhængig af skovtype og klima.

Med hensyn til beregningen af de 2,4 ton lagret kulstof pr. år, hvor Per Gundersen og forskerkollegerne kun finder 1,6, er det svært at finde en forklaring.

”Jeg ved ikke, hvorfor de finder frem til 1,6 ton CO2, og jeg fandt 2,4 ton CO2 tilbage i 2008. Jeg har nemlig ikke set Per Gundersens beregninger i kritikken, og jeg har desværre ikke i dag de beregninger til rådighed, som vi brugte i 2008,” fortæller Sebastiaan Luyssaert.

Men det er de samme tal, som Per Gundersen og forskerkollegerne har brugt til at beregne lagringsraten, som I brugte i 2008?

”Ja, det er det samme datasæt, men det kan skyldes, at de har beregnet det anderledes. Men det ved jeg ikke,” siger Sebastiaan Luyssaert.

Han er ikke afvisende over for, at tallet lige så godt kunne være 1,6 i stedet for 2,4, men han understreger, at beregningerne er forbundet med store usikkerheder, så for ham er det ikke overraskende, at deres beregninger falder anderledes ud.

Kritikpunktet om usikkerhed men eddy flux-metoden giver Sebastiaan Luyssaert ikke meget for. Han er grundlæggende uenig i, at der ikke skulle være taget højde for usikkerhed i de beregningerne.

”Jeg mener, det er ’cherry picking’ (at fremhæve individuelle cases frem for andre, red.), når de refererer til studier, der har vist usikkerhed med den metode. Der er også tilfælde af det modsatte og det endda understøttet af større reviews, hvor man har kigget på mange studier. Så jeg mener ikke, de tegner et retvisende billede,” siger Sebastian Luyssaert.

Hvad siger du til den række af øvrige kritikpunkter, forskerne opsætter. Er de relevante i din optik?

”Jeg anerkender, at noget af kritikken er værd at kigge nærmere på, selvom det er gamle argumenter, vi allerede kendte i forvejen,” siger Sebastiaan Luyssaert.

Et andet kritikpunkt går på, at det kræver meget af næringsstoffet kvælstof for, at der kan lagres så meget CO2. Forskerne fra IGN påpeger, at det ville kræve op mod 50 kg kvælstof yderligere for den lagring af CO2, som 2008-studiet finder, men at den tilgængelige mængde i fleste tilfælde kun er ca. 10 kg kvælstof.

”Jeg er enig i, at det er et godt argument, men jeg synes ikke, det er helt skudsikkert. Den mængde er heller ikke tilgængelig i unge skove, hvor vi er enige om, at der er stor CO2-lagring. Det giver ikke mening, at vi accepterer det der, men ikke for de gamle skove,” mener Sebastiaan luyssaert.

Desuden mener han, at andre faktorer støtter hans argumentation. Det handler fx om, at klimaforandringer betyder, at mængden af CO2 i atmosfæren øges, og det betyder, at skovene kan lagre mere CO2.

”Den øgede CO2 i atmosfæren kan til dels forklare vores tal, og det vil jeg gerne anerkende, at vi ikke gav nok opmærksomhed i 2008-studiet. Men helt overordnet mener jeg stadig, at det holder vand til trods for den fremførte kritik,” siger Sebastiaan Luyssaert.