Tema: Pesticider

Fund af svampemidler skaber splid om dansk pesticidregulering

Pesticider Nedbrydningsprodukt fra svampemidler er fundet over kravværdien i myndighedernes testsystem, og det får Danmark Naturfredningsforening til at kræve et forbud. Miljøstyrelsen fastholder godkendelse af svampemidler i landbruget og får opbakning af Landbrug & Fødevarer, der mener, at den danske regulering er sikker.

Pesticider på mark © Colourbox
Nyhed

Hvert år udgiver Miljøstyrelsen en rapport, som viser resultater fra det såkaldte Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, VAP. Her tester forskere Aarhus- og Københavns Universitet, hvorvidt pesticider og deres nedbrydningsprodukter siver ned i grundvand ved korrekt brug af pesticiderne på marker.

Udgivelsen af rapporten giver som regel anledning til debat, og i år er ingen undtagelse. I midten af januar udkom den nye rapport, som gennemgår resultater fra forsøgsmarkerne fra periode 2017-2019. Ifølge Miljøstyrelsen er der testet syv pesticider og 25 nedbrydningsprodukter, og der er for 23 af stofferne ikke gjort fund under testmarkerne, mens ni stoffer er påvist i variabel grad, og heraf har to overskredet kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Det ene af de to stoffer er nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, som blandt andet kommer fra brugen af forskellige svampemidler.

Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af rapporten, at de nye resultater ikke giver anledning til at ændre den nuværende danske godkendelse af pesticider. Men den vurdering bliver afvist af geologisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening Walter Brüsch, som har fortid som forsker ved GEUS – de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, hvor han netop arbejdede med VAP-markerne og Varslingssystemet.

”Jeg er uenig i den vurdering, som Miljøstyrelsen kommer med. Den nye VAP-rapport viser rigtig mange fund af nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol i testmarkerne, og det viser helt klart, at den nuværende regulering ikke er god nok,” siger Walter Brüsch.

”Faktuelt forkert”

I VAP-programmet er der en række testmarker, men i de marker, hvor der var fund over kravværdien af 1,2,4-triazol, oplyser Miljøstyrelsen, at høje baggrundsværdier forstyrrer billedet, og at fundene derfor ikke kan sættes i direkte relation til konkret anvendelse af svampemiddel på marken.

Vi har brugt azol-holdige svampemidler siden slutningen af 1970’erne, og før det brugte vi også et ukrudtsmiddel, amitrol, som havde et meget højt indhold af 1,2,4-triazol. Så hvis der var problemer, havde vi set det

Anne Louise Gimsing,
chefkonsulent på pesticid- og grundvandsområdet hos Landbrug & Fødevarer

Den vurdering er Walter Brüsch ikke imponeret over.

”Jeg mener, at Miljøstyrelsen gemmer sig bag en faktuelt forkert undskyldning. Når vi finder 1,2,4-triazol i ’sugeceller’ (redskaber, der bruges til at foretage målinger, red.) i den umættede zone i jorden og i drænrør under marken, viser det utvetydigt, at nedbrydningsproduktet kommer fra brugen af netop svampemidler på marken. Det kan ikke komme andre steder fra,” mener Walter Brüsch.

Miljøstyrelsen skriver i skriftligt svar til JA Aktuelt, at fundene af 1,2,4-triazol kan stamme fra azol-svampemidler anvendt som sprøjtemidler og til bejdsning af såsæd. Resultaterne tyder på, at der kan findes en pulje af azoler bundet i pløjelaget, som langsomt frigives og nedbrydes til 1,2,4-triazol. Puljen kan formentlig tilskrives mange års anvendelse af azol-svampemidler, herunder midler og anvendelser, der ikke længere er tilladt i Danmark.

Derudover fastholder Miljøstyrelsen i svaret til JA Aktuelt, at baggrundskoncentrationerne forstyrrer billedet:

”På tre af markerne var koncentrationen før testen så høj, at resultaterne af den efterfølgende test så at sige druknede i baggrundskoncentrationen. Det er således ikke muligt at koble fund af 1,2,4-triazol på de tre ovennævnte marker til en specifik nutidig anvendelse af pesticider – en eventuel udvaskning fra den testede anvendelse kan ikke skelnes fra baggrundskoncentrationerne. Hvis VAP-resultaterne skal anvendes til regulering af et bekæmpelsesmiddel, skal testresultaterne kunne knyttes direkte til den testede anvendelse af midlet – og det er ikke tilfældet på de tre nævnte marker,” skriver styrelsen.

Landbrug & Fødevarer bakker op

Landbrug & Fødevarers chefkonsulent på pesticid- og grundvandsområdet, Anne Louise Gimsing, bakker op om Miljøstyrelsens vurdering og tilføjer, at en anden usikkerhed om 1,2,4-triazol er, at det kan komme fra flere forskellige kilder.  

Hun henviser til en rapport, som rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet for Miljøstyrelsen i 2019, hvor de gennemgik mulige kilder til 1,2,4-triazol. Her fandt man, at landbruget er den største kilde til 1,2,4-triazoler i grundvandet, men at nedbrydningsproduktet formentlig kan forekomme naturligt i jord eller komme fra biocider i træbeskyttelse og maling.

”VAP-rapporten viste ikke nogen fund over kravværdien i de marker, hvor der ikke var de høje baggrundsværdier, der forstyrrede billedet. Så det tyder jo på, at midlerne kan bruges forsvarligt,” mener Anne Louise Gimsing.

Jeg mener, at Miljøstyrelsen gemmer sig bag en faktuelt forkert undskyldning. Når vi finder 1,2,4-triazol i sugeceller i den umættede zone i jorden og i drænrør under marken, viser det utvetydigt, at nedbrydningsproduktet kommer fra brugen af netop svampemidler på marken. Det kan ikke komme andre steder fra.

Walter Brüsch,
geologisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening

Walter Brüsch mener ikke, at det frikender svampemidlerne, at der ikke var fund over kravværdien i markerne uden høje baggrundsværdier.

”Man kan desuden heller ikke sammenligne de enkelte VAP-marker, da markerne hver især repræsenterer forskellige jordbundsforhold og geologi. Men derudover vil det formentligt ændre sig med tiden, hvis man bruger svampemidlerne år efter år,” siger han og påpeger, at VAP-rapporten viser tegn på, at de azol-holdige midler ophober og binder sig i jorden, hvor de kan være i mange år, mens der langsomt siver 1,2,4-triazol i grundvandet.

”Det er meningen, at pesticider og nedbrydningsstoffer skal nedbrydes og helt forsvinde, så de ikke ender i grundvandet. Men her ser vi, at vi risikerer, at det ophober over tid i rodzonen, og så vi har en forurening mange år frem. Dertil bliver azol-midlerne også brugt som bejdsemidler, hvor de er påført frøene, og det betyder, de kommer ned i jorden i stedet for at blive sprøjtet på planterne, og så er jeg godt bekymret for, at der er større risiko for, de ender i grundvandet,” forklarer Walter Brüsch.

Miljøstyrelsen skriver i den forbindelse til JA Aktuelt, at det såkaldte ’persistenskrav’ siger, at den tid, det tager, før halvdelen af et stof er nedbrudt, ikke må overstige 180 dage i jord. De skriver derudover, at halveringstiden for 1,2,4-triazol ligger langt under 180 dage.

Et opslag i databasen PPDB, der angiver resultater fra EU-vurderinger af pesticider, angiver en typisk halveringstid på ti dage. Der kan være store forskelle på halveringstider mellem forskellige jorder og klimaer, men det forventes ikke, at halveringstiden for 1,2,4-triazol når op i nærheden af 180 dage.

Anne Louise Gimsing påpeger, at der er undersøgelser i gang, hvor det skal undersøges om, der er sammenhæng mellem ophobning i jord og nedsivning af 1,2,4-triazol, samt undersøgelser af, om det er særligt problematisk at bruge dem som bejdsemiddel.

VAP-rapporten viste ikke nogen fund over kravværdien i de marker, hvor der ikke var de høje baggrundsværdier, der forstyrrede billedet. Så det tyder jo på, at midlerne kan bruges forsvarligt.

Anne Louise Gimsing,
chefkonsulent på pesticid- og grundvandsområdet hos Landbrug & Fødevarer

Hun vil gerne se flere beviser for, at der skulle være et problem her, og hun bemærker også, at dét at bruge midler som bejdsemidler ikke er værre for miljøet, end når de er sprøjtet på marken.

”Den dosering, man bruger pr. ha, er langt mindre ved bejdsning end ved sprøjtning, men derudover bliver pesticider også nedbrudt nede i jorden. For et af de aktuelle svampemidler, det såkaldte tebuconazol, bliver det hovedsageligt nedbrudt i jorden,” siger hun. 

Hun understreger, at Landbrug & Fødevarer støtter fuldt op en regulering af pesticider, men det vigtige for dem er, at det sker på solidt fagligt grundlag, og det mener hun, er tilfældet i sagen om svampemidlerne.

”Vi har brugt azol-holdige svampemidler siden slutningen af 1970’erne, og før det brugte vi også et ukrudtsmiddel, amitrol, som havde et meget højt indhold af 1,2,4-triazol. Så hvis der var problemer, havde vi set det,” mener hun.

Anne Louise Gimsing påpeger, at den seneste grundvandsovervågningsrapport – den såkaldte GRUMO- rapport, som også lige er udkommet og blandt andet indeholder statistik over pesticidfund – viser, at der slet ikke var fund over kravværdien af 1,2,4-triazol i vandværkernes boringskontrol.

”Der er derfor ikke grund til at tro, at det fremtidige brug af svampemidler skulle udgøre en uacceptabel risiko,” siger hun og tilføjer:

”Også fordi Miljøstyrelsen i 2014 indførte en række reguleringsmæssige tiltag, der minimerer risici. Der blev indført restriktioner på den samlede mængde azoler, man må bruge på et år, og særligt anvendelse om efteråret, hvor der var den største risiko for nedsivning, blev begrænset,” siger Anne Louise Gimsing.

Problem kan komme senere

Walter Brüsch anerkender, at vi har brugt svampemidler længe, men han mener, at det kan forklares, hvorfor vi ikke ser det i vandværkernes boringskontrol.

”Vand, vi drikker i dag, kan være meget gammelt – altså 30-100-årigt vand, der blev dannet før, vi brugte svampemidler. Der kan være tale om en aldersforskydning, og derfor kan vi stå i en situation, hvor vi ikke har set forureningen endnu, men den er på vej. De små koncentrationer, man finder i drikkevandsboringerne, kan skyldes opblanding mellem gammelt og ungt vand, der er forurenet,” mener han.

Jeg er uenig i den vurdering, som Miljøstyrelsen kommer med. Den nye VAP-rapport viser rigtig mange fund af nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol i testmarkerne, og det viser helt klart, at den nuværende regulering ikke er god nok.

Walter Brüsch,
geologisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening

I Danmarks Naturfredningsforenings optik er det derfor ikke nok, og det ville være rettidig omhu at forbyde midlerne. Desuden mener Walter Brüsch, at Miljøstyrelsen slet ikke bør godkende pesticider, der udvaskes til grundvandet. Når godkendelse er baseret på modellering, betyder det, at godkendelsen er et skøn, og det er ikke godt nok.

Anne Louise Gimsing er ikke enig. Hun henviser til, at godkendelsen får opbakning fra flere forskellige instanser i ind- og udland.

”Det er ikke kun Miljøstyrelsen, der inde over den her sag. EFSA – EU’s fødevareorgan – har også vurderet azolerne, og derudover er der også en særlig produktgodkendelse i det såkaldte Nordzonen, som er et skandinavisk og baltisk samarbejde. Men herefter lægger den danske Miljøstyrelse to ekstra lag ovenpå. De benytter ekstra konservative tal i de modelberegninger, som ligger til grund for godkendelse, og de tester som det eneste land i verden pesticider i testmarker – de såkaldte VAP-marker,” siger hun.