Fremtidens byggeri: Genbrug, masser af træ og innovative løsninger

Byggematerialer I marts fik Danmark en strategi for bæredygtigt byggeri. Målet er at nedsætte klimapåvirkningen fra byggematerialer, opførelse og konstruktionen i hele dens levetid. Strategien får kritik for ikke at være tilstrækkelig ambitiøs, mens virksomheder ser den som startskuddet til udvikling af blandt andet nye genbrugsløsninger med stort eksportpotentiale.

Byggeri © Pixabay/Engin Akyurt
Nyhed

Byggeriet står for en markant andel af Danmarks CO2-udledning. Nedrivning, renovering og nybyggeri forbruger både energi og ressourcer.

Ifølge den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll udgør produktion og transport af materialer samt arbejdet på byggepladsen i dansk nybyggeri op mod 80 procent af klimaaftrykket i bygningens levetid.

Derfor fik Danmark den 5. marts en national strategi for bæredygtigt byggeri, som er vedtaget af et stort set enigt folketing med regeringen i spidsen.

Aftalens formål er ifølge aftaleteksten ”… en langsigtet og helhedsorienteret bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren, der indebærer en begrænsning af byggeriets klimapåvirkninger og ressourceforbrug.”

I praksis betyder det, at der fra 2023 indfases CO2-krav på alle byggerier over 1000 m2 og fra 2025 på byggeri generelt.

Det fremgår desuden af aftalen, at erfaringsgrundlaget for bæredygtigt byggeri skal styrkes. Det skal på sigt bidrage yderligere til den grønne omstilling af den danske byggesektor.

Aftalen tager fat på udledninger ved produktion og transport af byggematerialer, udledninger i forbindelse med selve byggeriet og mindre spild af materialer på byggepladsen.

I teksten er der lagt op til successive stramninger af kravene. Stramningerne finder sted hvert andet år fra 2023 til 2029, men de præcise grænseværdier i form af kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år (CO2-ækv/m2/år) i 2025, 2027 og 2029 ligger endnu ikke fast. De vedtages løbende af aftalens parter på baggrund af ”nyeste viden og data”, hedder det.

Strategi får blandet modtagelse

Den nye strategi får overordnet en pæn modtagelse. Der er dog også kritiske røster, bl.a. fra Jeppe Blohm Nielsen, administrerende direktør i den rådgivende ingeniørvirksomhed Bang & Beenfeldt.

Han påpeger, at den nye aftale primært fokuserer på nybyggeri.

”Det er en skam. De mest bæredygtige bygninger er dem, der allerede er bygget. Men selvom renovering som udgangspunkt er en mere bæredygtig vej end nedrivning og nybyggeri, er det stadig uhyre vigtigt at få defineret en række krav på det område,” siger han.

Ørestad

National strategi for bæredygtigt byggeri arbejder med CO2-grænseværdier for nye bygninger i kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år (CO2-ækv/m2/år). Kravene forventes strammet successivt frem mod 2030. Ved et krav på f.eks. 7,5 kg CO2-ækv/m2/år vil ca. 90 procent af nybyggeriet skulle præstere bedre klimamæssigt end i dag eller med andre ord: En meget stor del af bygningerne opført før 2021 ville ikke længere kunne opføres, som her Ørestaden ved København.

© Pixabay/Stefan Grage

Endnu mere kritisk er arkitekt og byggeri-, klima- og miljørådgiver Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling.

”Det positivt er, at vi kommer i gang, men vi bør være langt mere ambitiøse,” siger han.

Han mener dog, at den endelige aftale er bedre end de tidligere forslag. Han er særligt positiv over for, at tidsplanen for indfasning af kravene til større byggerier er rykket frem fra det oprindelige forslags 2027 til 2023. Kravet i 2023 på 12 kg CO2-ækv/m2/år bør dog strammes til 8 for store byggerier, lidt højere for små byggerier og gerne allerede fra 2022.

”Vi ved, hvordan vi skal gøre det, hvordan vi når 2023-målene. Byggebranchen er klar. Vi skal huske, at de lever af forandring,” siger Lars Køhler.

Han fortæller, at han overværede fremlæggelsen af et byggeprojekt i 2020, som nåede ned på 3 kg CO2-ækv/m2/år nærmest udelukkende ved at udskifte alle bærende elementer over jordniveau med træ og isolere med træfiberuld.

Byggeplads

Et af virkemidlerne i strategien er at fremme fossilfri byggepladser, som der kommer en CO2-reduktion allerede under anlægsfasen. Det skal ske gennem anvendelse af alternative brændstoffer og eldrevne maskinel på statslige anlægsprojekter.

© Pixabay/Bente Jønsson

Træfiberuld er et isoleringsmateriale, hvor cellulosefibre i et fletværk med masser af luft imellem skaber en isoleringseffekt på linje med det mere kendte stenuld.

”Når først (bygge)branchen går i gang, går det hurtigt. Så at vente i tre år med at indfase kravene er stadig for længe. 90 procent af alt, vi bygger i dag, opfylder allerede kravene i 2023 uden ændringer,” siger han.

Det er hans erfaring, at branchen råber på politisk handling. Og at de ser krav som et incitament, der styrker dem konkurrencemæssigt internationalt set. Der er stort eksportpotentiale i de bæredygtige løsninger i byggeriet, som en stram strategi vil tvinge dem til at udvikle.

På den lange bane er Lars Køhler heller ikke imponeret. Det stramme CO2-krav i 2029, for det, der hedder den frivillige CO2-klasse, lyder på 5 kg CO2-ækv/m2/år.

”Med ni år udvikling foran os burde kravet været 0 kg CO2-ækv/m2/år. Det kan vi til den tid.”

Genbrug skal i fokus

Direktør Søren Banke fra entreprenørvirksomheden Vibe & Banke, der satser på netop bæredygtigt byggeri, kalder strategien interessant. Han vurderer, at den vil ændre hele den måde, vi tænker konstruktioner på herhjemme.

Han peger dog på, at der er behov for et helt andet fokus på genbrug af byggematerialer, og det skal gøres nemt.

”Vi arbejder på en model for, hvordan en bygning kan skannes, så det bliver let at vurdere, hvor meget CO2 der er bundet i konstruktionen og i de enkelte materialer,” fortæller han.

Det giver mulighed for, at ejerne kan pege på materialer, der skal pilles ned og genbruges.

Teknikken er en kombination af et kamera, der scanner i 3D med billedgenkendelse, så huset kan analyseres for materialer i detaljer, og teknikker for ikke-destruktive analyser, så de enkelte materialer kan vurderes fx med ultralyd.

Ønsket fra virksomheden er, at de vil være i stand til at generere rapporter, hvor de rammer det samlede CO2-indhold i materialerne inden for plus/minus 5 procent.

Det giver ejerne et CO2-regnskab, de kan bruge til at vurdere, hvordan en ombygning, renovation eller nybygning med genbrugsmaterialer kan ske med mindst muligt klimaeffekt.

”Det, der er afgørende for at bruge fx træ, der har været anvendt før, er, at vi kan vurdere tilstanden og kvaliteten. Det skal leve op til standarderne. Hvis du river et hus ned og vil genbruge fx spærene, så skal de holdes op mod det helt specielle spær-træ, som de nye spær i trælasten er fremstillet af,” siger Søren Banke.

Han påpeger, at alt efter hvor i et hus træ skal anvendes, skal det igennem en række tests og opfylde nogle krav.

De tests bliver genbrugsbyggebranchen nødt til at kunne eftergøre nemt og hurtigt. Det kræver noget forskning, vurderer Søren Banke.

”Måske kan ultralyd være med til at afsløre, om genbrugstræ er stærkt nok til en given anvendelse. Det vigtige er, at det sker ude på byggepladsen, så træet ikke skal transporteres rundt. Så forsvinder en del af CO2-gevinsten ved genbruget.”

Robot bortopererer bygninger

Længere ude i fremtiden håber Søren Banke på udviklingen af det, han kalder hyperselektiv nedrivning. Det kan fx ske med hjælp fra en såkaldt co-robot, der nænsomt og under nøje opsyn skiller huset ad fra toppen og vurdere materialernes kvalitet på stedet.

”Det er stadig i første fase, men vi arbejder på at tilpasse software fra hospitalsbranchen og kirurgiske robotter, så det bliver muligt at operere huse ned,” siger han.

Ideen med genbrug er at undgå dels klimabelastningen ved at udvinde nye materialer, dels at den CO2, der er fanget i de brugte materialer, bliver frigivet til atmosfæren. Det sker i dag fx med træ fra nedrivninger, der kører til afbrænding.

Men selv træ af ret dårlig kvalitet kan genbruges, påpeger Søren Banke.

”Jeg ser det som et nationalt anliggende, at vi bevarer kulstoffet i træet i yderligere en generation. Træ, der voksede for 100 år siden, er jo nærmest et fossilt brændsel. Og alt træ kan genbruges i form af træfiberuld, selv affaldstræ”.

Men også beton kan og bør genbruges.

”Al beton fra nedrivninger skal knuses ned og genbruges. Gammel beton af god kvalitet uden problematiske stoffer kan indgå i produktionen af ny beton som såkaldt tilslagsmateriale i stedet for grus,” siger Søren Banke.

Det mindsker behovet for nyt grus. Grus er en endelig ressource, som ellers skal hentes fra grusgrave på land eller pumpes op fra havbunden. Gammel beton af dårligere kvalitet kan få et nyt liv ikke i byggeriet, men som underlag til veje i stedet for stabilgrus.