Forsker: Der skal mere end kostråd til for at få klimavenlige madvaner

Klima Regeringen har relanceret de officielle kostråd med fokus på klima. Men hvis danskerne skal spise mere klimavenligt, skal der langt mere end en række råd til, lyder det fra eksperter i forbrugeradfærd. Det kræver en indsats som den, der i 1990'erne fik økologi rigtigt på banen.

Oksekød tilberedt © Shutterstock
Nyhed

Danmark har haft officielle kostråd i flere årtier. De har skullet hjælpe befolkningen med at spise varieret og indtage mere frugt og grønt, men nu har kostrådene fået en makeover: ti råd er reduceret til syv, og der er lagt fokus på at spise mere klimavenligt.

En af de store forskelle fra tidligere er, at kostrådene før har anbefalet en kødmængde på ca. 500 gram. Den er nu reduceret til 350 gram. Derudover anbefales det at skære ned på især okse- og lammekød og blandt andet at spise flere bønner og ærter.

”De officielle kostråd har gennem årtier givet gode råd til, hvordan vi kan spise sundt, og det er oplagt, at de nu tager skridtet videre og hjælper de danskere, der samtidig gerne vil spise mere klimavenligt, godt på vej,” siger fødevareminister Rasmus Prehn om kostrådene ifølge ministeriet.

Af Fødevareministeriets hjemmeside fremgår det desuden, at ”de nye officielle kostråd er en del af regeringens ambition om at reducere klimaaftrykket med 70 procent frem mod 2030”.

Men de nye klimakostråd er ifølge ekspert i forbrugeradfærd ikke nok til at få den danske befolkning til at spise med klimavenligt:

”Det er fint med kostråd med fokus på klima, men det kan ikke stå alene, hvis danskernes forbrugsvaner skal ændres markant. Der skal mere til,” siger Bente Halkier, som er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og desuden er det seneste nye medlem af Klimarådet.

”Vi ved fra tidligere, at vi godt kan lave markante ændringer i forbrugsvaner, men hvis det skal lykkes, skal vi skabe rammerne, og det handler om mange forskellige forhold og vedrører mange aktører i samfundet. Kostråd er en del af det, men det er en lille brik i et stort spil,” siger Bente Halkier, der ikke udtaler sig området som medlem af Klimarådet, men som professor ved KU.

Nye rammer kan drive udviklingen

Et af de rigtig gode eksempler på at skabe en ny madkultur er Danmarks forbrug økologiske fødevarer. Økologi var et nicheprodukt i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, men gennem en koordineret indsats med mange aktører ændrede det sig markant op gennem 1990’erne.

”En af årsagerne bag succesen var, at både offentlige og private aktører gik sammen. Det var dem, der i dag svarer til Landbrug & Fødevarer, COOP og Fødevarestyrelsen,” forklarer hun.

Det betyder meget, hvad din nabo, din kollega og alle andre gør. Hvis man spiser en plantebaseret bøf, kan man nemt ende med at stikke ud fra mængden og vække undren. Nogle vil måske drille dig og kalde dig en ’helligfrans’ eller endda ’klimatosse’.

Mikael Bellers Madsen,
projektleder i fødevareteamet hos Concito

I det partnerskab bidrog styrelsen og landbruget blandt andet med viden til at stable en label, Ø-mærket, på benene, og detailledet, COOP, lovede til gengæld en lang periode med discountpriser.

”Den indsats spillede en afgørende rolle for at ændre økologiske varer fra at være et nicheprodukt til et almindeligt produkt, som lige siden været en fast bestanddel af supermarkedernes tilbud af varer,” fortæller Bente Halkier.

Og også i denne sammenhæng er listen over rammer, der er oplagte at ændre for at opnå en mere klimavenlig kost hos danskerne, lang.

”Det er oplagt at kigge på afgifter som fx en generel CO2-afgift, som Klimarådet også anbefaler, men det er også tiltag som fx viden og information, tilbud om vegetarmad i offentlige kantiner og køkkener, kampagner i medier og sociale medier, brug af influencere, undervisning i skoler og at stille vegetarprodukter side om side med de andre produkter på hylderne,” fortæller hun.

Når mange forskellige forhold spiller en rolle, handler det om, at forbrug af fødevarer er en vanesag.

”Når noget er en vane, kører det på autopilot. Derfor skal vi sørge for, at forbrugerne støder på nye rammer, både når de handler, i medierne og bredt i samfundet – ellers bliver de i deres faste mønstrer,” fortæller Bente Halkier.

Det kræver et opgør med kultur og vaner

Også i den grønne tænketank Concito er Mikael Bellers Madsen, som er projektleder i fødevareteamet, fortaler for, at de rigtige rammer kan drive udviklingen. Men han konstaterer også, at der er lang vej fra danskernes nuværende forbrug på ca. et kg kød om ugen til de 350 gram i de nye kostråd.

”Danskernes yndlingsretter er stadig traditionelle kødretter som frikadeller og spaghetti med kødsovs, og vi har derudover en stærk fortælling om og identitet forbundet til Danmark som et landbrugsland, der producerer kød og mælkeprodukter,” siger Mikael Bellers Madsen.

Det er oplagt at kigge på afgifter som fx en generel CO2-afgift, som Klimarådet også anbefaler, men det er også tiltag som fx viden og information, tilbud om vegetarmad i offentlige kantiner og køkkener, kampagner i medier og sociale medier, brug af influencere, undervisning i skoler og at stille vegetarprodukter side om side med de andre produkter på hylderne.

Bente Halkier,
professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet

Selve fokus på fx plantebaserede fødevarer er vokset, ser den unge generation heller ikke ud til afvige markant. Concito’s seneste undersøgelse ”Unges madvaner er under forandring – men det går for langsomt” peger på, at de unges kostvaner ikke adskiller sig nævneværdigt fra andre aldersgrupper i samfundet.

”Mange unge ved simpelthen ikke, hvordan man laver mad uden kød. Vi står derfor over for en større kulturel udfordring,” forklarer han.

Den består blandt i at skabe en ’ny normal’:

”Det betyder meget, hvad din nabo, din kollega og alle andre gør. Hvis man spiser en plantebaseret bøf, kan man nemt ende med at stikke ud fra mængden og vække undren. Nogle vil måske drille dig og kalde dig en ’helligfrans’ eller endda ’klimatosse’, og det kan lede til latterliggørelse eller lige frem til udelukkelse fra sociale fællesskaber,” siger han.

Også Bente Halkier vurderer, at det ikke er lige om hjørnet at få ændret markant på vores hang til kød.

”Vi så det meget tydeligt, da regeringen i efteråret ville indføre to vegetardage i statens kantiner. Det blev latterliggjort, og der gik kun to dage, så blev udspillet trukket tilbage. Det er et godt eksempel på en god måde at skabe mulighed for at spise efter klimakostrådene, men det var meget tydeligt, at forslaget ikke var ordentligt forberedt,” siger Bente Halkier.

Mikael Bellers Madsen mener, at det kræver, at vi rykker det såkaldte glasgulv – et begreb inden for forbrugsforskning, som dækker over en usynlig social barriere for, hvor meget man kan ændre sin adfærd, før man møder social kritik.

”Selvom glasgulvet kun findes i vores hoveder, fungerer det som en meget effektiv grænse for, hvad vi gør eller ikke gør for at være socialt accepteret i vennekredse og bredere i samfundet. Den barriere skal flyttes, så det bliver acceptabelt fx at indføre kødfrie dage i kantinerne og generelt spise mere plantebaseret, også til fest,” siger han.

Alle aktører skal med, hvis kulturen skal ændres

Både Bente Halkier og Mikael Bellers Madsen er enige om, at et kulturskift er muligt, men om alle de relevante aktører bakker helhjertet op om det, er de ikke helt sikre på.

Det er fint med kostråd med fokus på klima, men det kan ikke stå alene, hvis danskernes forbrugsvaner skal ændres markant.

Bente Halkier,
professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet

Bente Halkier fortæller, at detailkæderne COOP, de samvirkende Købmænd og Salling Group har meldt offentligt ud, at de støtter og arbejder for klimakostrådene, men hvilke tiltag de præcist har sat i værk, er ikke helt klart.

Michael Bellers Madsen fortæller, at de i Concito har en god dialog med aktørerne om at tage større klimahensyn i produktion, udbud og kampagner, men han mener ikke, det er sandsynligt, at de stopper med at producere og sælge kød lige foreløbigt.

”Både landbruget og detailkæderne er selvfølgelig interesserede i nye markeder for plantebaserede fødevarer, men flere af de traditionelle klimabelastende produkter som oksekød er jo også højværdiprodukter. Så selvom fx detailledet er i en forandringsproces, resterer der fortsat en konflikt mellem at være kommerciel købmand og samtidig udelukkende fremme salg af de klimavenlige madvarer,” fremhæver Mikael Bellers Madsen.

Thomas Roland er CSR-chef i COOP, som dækker over blandt andet Fakta, Kvickly, Super Brugsen og Irma, og han fortæller, at de i virksomheden ikke nødvendigvis en konflikt mellem at sælge klimabelastende oksekød og samtidigt fremme klimavenlige vaner.

”Hvis det handler om at reducere klimaaftrykket for forbrugerne, skal vi kigge hele vejen rundt. Penge man sparer i detailhandelen, bliver brugt på andet forbrug, som også har et klimaaftryk. Så hvis vi sælger mindre mængder, men i højere kvalitet, bliver klimaaftrykket også reduceret,” siger han.

Thomas Roland bakker dog op om, at forbrugerne skal på en rejse, hvor de spiser flere plantebaserede fødevarer og færre klimabelastende varer som fx oksekød. Og han argumenterer for, at COOP faktisk allerede gør mange af de ting, som adfærdsforskerne peger på.

”Vi placerer flere og flere steder de plantebaserede fødevarer side om side med de andre produkter. Det betyder, at det ikke står isoleret i sin egen ’ø’, hvor det kun er bestemt segment af forbrugere, der identificerer sig med det og køber det,” fortæller han.

Han fortæller derudover, at de bl.a. kører kampagner og tilbyder en app til smartphones til deres kunder, der kan vise klimaaftrykket. De er dog ikke endnu på det punkt, hvor de kunne forestille sig store discountkampagner, som Bente Halkier nævnte som et væsentligt element for økologiens indtog i supermarkederne.

”På nuværende tidspunkt sælger vi ikke en volumen af vegetariske produkter, hvor det giver mening med store forbrugskampagner. Men det kunne jeg sagtens forestille mig, hvis volumen stiger. Og det tror jeg den gør, så det er ikke urealistisk på et senere tidspunkt,” siger Thomas Roland.