Forsinket landbrugsaftale spænder ben for at nå klimamål

Landbrug Ny rapport fra Klimarådet dumper regeringens klimaindsats. Særligt på landbrugsområdet får politikerne drøje hug for ikke at komme med konkrete løsninger. Og det skyldes blandt andet, at et ellers færdigt udkast til en ny landbrugsaftale røg ud, da en nye fødevareminister tiltrådte i efteråret. Han lægger nu op til mere debat, men både Concito, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Skovforening mener, at det er på tide at handle frem for at snakke.

Mark med geder © Shutterstock
Nyhed

Den grønne omstilling går stadig fortvivlende langsomt i Danmark, og konkrete planer for at nå klimamålet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 mangler.

Sådan lyder konklusionen i Klimrådets nye 118 sider lange rapport, der vurderer Danmarks nationale og globale klimaindsats. I rapporten, der udkom den 26. februar, vurderer Klimarådets eksperter, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 bliver nået.

Et af de indsatsområder, som klimarådet dumper, er landbrugssektoren. I 2030 forventer man ifølge Energistyrelsens såkaldte Basisfremskrivning 202, at landbruget – hvilket i Klimarådets rapport også tæller arealanvendelse, der dækker over udledning og optag ved brug og dyrkning af jorden samt skovbrug – vil stå for cirka 37 procent af Danmarks samlede udledninger i 2030. Det svarer til cirka 11 millioner ton CO2-ækvivalenter.

Men de konkrete tiltag, som regeringen hidtil har vedtaget, vil kun reducere udledningerne fra landbrug og arealanvendelse med 0,2 millioner ton i 2030 eller en-to procent af de samlede fremskrevne udledninger fra landbrug og arealanvendelse.

“Der er stort behov for, at regeringen vedtager flere virkemidler og konkretiserer de fremlagte tekniske reduktionspotentialer, så det bliver mere sandsynligt, at de potentielle reduktioner kan indfries,” lyder den endelige dom over landbruget i rapporten.

Regeringen forsøger at købe sig tid

Presset for et nyt, ambitiøst landbrugsudspil til at sikre den grønne klimaomstilling af dansk landbrug har altså sjældent været større. Men på trods af dét og at regeringen ifølge deres egen Klimahandlingsplan 2020 lovede, at en ny landbrugsaftale ville lande i begyndelsen af 2021, er der stadig ikke offentliggjort så meget som et komma.

Drivhusgas

Klimarådet, Statusrapport 2021 – Danmarks nationale og globale klimaindsats

© Klimarådet

Den tidligere fødevareminister Mogens Jensen havde ellers udspillet til landbrugsaftalen færdig, men så ramte minkskandalen, Mogens Jensen blev afskediget og Rasmus Prehn tiltrådte i hans sted som ny minister.

Og så blev udspillet til landbrugsaftalen lagt tilbage i skrivebordsskuffen, da der ifølge den nye fødevareminister var brug for mere dialog om indholdet med forskellige interessenter, eksperter og ordførere fra de andre partier på Christiansborg.

I begyndelsen af februar blev forhandlingerne til en ny landbrugsaftale kickstartet med en fire timer lang online-konference, hvor viden på området blev fremlagt og diskuteret. Flere online møder er fulgt efter, men spørger man Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito, der har deltaget i flere af møderne, er det på tide at droppe al snakken og smøge ærmerne op i stedet.

“Den viden, vi er blevet præsenteret for på møderne, er ikke ny. Vi ved godt, hvad der skal til, for at landbruget bliver mere klimavenligt, det har vi vidst i mange år. Derfor virker det også lidt som om, at regeringen forsøger at købe sig ekstra tid,” siger Christian Ibsen og fortsætter:

“Men tiden er ikke inde til mere snak, den er inde til handling. Vi har en masse ting på hylderne, som kan tages ned og bruges på at få CO2-udledningen ned i landbrugssektoren, men det sker først, når politikerne udviser nødvendig vilje og handlekraft.”

Den holdning deler man også hos Danmarks Naturfredningsforening.

“Hele måden, vi driver landbruget på, skal jo ændre sig væsentligt, hvis vi overhovedet skal have en chance for at komme i nærheden af målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Omlægningen af landbruget er en langsom skude, så det haster helt vildt at få en klar politisk aftale på plads, som er ambitiøs nok til at vende den,” siger Rikke Lundsgaard.

Vi ved godt, hvad der skal til, for at landbruget bliver mere klimavenligt, det har vi vidst i mange år. Derfor virker det også lidt som om, at regeringen forsøger at købe sig ekstra tid.

Christian Ibsen,
direktør i den grønne tænketank Concito

Hun er agronom og landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, og hun vurderer, at den usikre økonomiske situation har gjort politikerne på Christiansborg overforsigtige i forhold til at tage de nødvendige sværdslag med landbruget.

“Politikerne virker tøvende over for det arbejde, der skal tages med landbrugssektoren. Vi skal kunne se uhildet på, hvad der skal være på markerne og i staldene for at nå Danmarks klimamål i 2030, ellers får vi heller aldrig sat skub i den nødvendige forandring,” siger hun.

Landbruget skal ikke afvikles men udvikles

Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet i alt otte anbefalinger til Regeringen og Folketingets partier, der indeholder konkrete løsningsforslag til omstillingen af fremtidens landbrug.

“Vi mener ikke, at landbruget i Danmark skal afvikles. Det skal udvikles og styrkes gennem nye grønne initiativer. Der er mange håndtag vi kan hive i, som, vi ved, er effektive, så det er bare med at komme i gang,” siger Rikke Lundsgaard.

Et af de håndtag, som Danmarks Naturfredningsforening tilskynder politikerne til at trække i, er udtagning af lavbundsjord. Det anses for at være et af de mest omkostningseffektive klimaværktøjer i værktøjskassen. Som vi tidligere har skrevet om i JA Aktuelt lægger regeringen op til at udtage i alt 50.000 ha lavbundsjord. Danmarks Naturfredningsforening mener, at det tal skal fordobbles.

Desuden skal de aktive landbrugsarealer udnyttes langt bedre, end tilfældet er det i dag.

Knap halvdelen af Danmarks samlede landbrugsareal bliver brugt på korn, som fylder maverne på gårdmændenes mange millioner svin og høns. Og det er en utrolig ineffektiv måde at udnytte arealerne på, forklarer Rikke Lundsgaard.

“Vi skal have meget mere mad på markerne direkte til menneskerne. Kun ti procent af landbrugsarealerne bruges direkte til dyrkning af mad til mennesker. Resten går til korn, som sendes igennem dyrenes tarmsystem,” siger hun. 

Korn modner allerede i juni. Derefter optager det hverken næringsstoffer eller CO2. Det betyder, at al den sol, der buldrer ned på alle landbrugsarealerne i Danmark fra Sankt Hans og resten af sæsonen, går til spilde. Til sammenligning giver en græsmark på samme areal 50 procent højere biomasseudbytte, et næsten dobbelt så stort proteinudbytte og langt større lagring af kulstoffer i jorden. Derfor anbefaler Danmarks Naturfredningsforening også en omlægning af det korndominerede landbrug til et græsdomineret.

Hvis regeringen vil nå deres meget ambitiøse klimamål på den mest effektive og billige måde, er de nødt til at øge skovbruget herhjemme.

Jan Søndergaard,
direktør for Dansk Skovforening

Problemet med at vende kornmarkerne ryggen til fordel for græs har traditionelt set været, at landbrugets enmavede dyr som fx grise og høns ikke fordøjer stivelsen i græsset særligt godt. Nye teknologier gør det dog muligt at skille proteiner og stivelse ad. Den forarbejdning giver proteinfoder, som også landbrugets mange millioner grise og høns kan æde.

“Vi ved ikke, hvor mange dyr en sådan omlægning af foderet i landbruget giver plads til. Men vores holdning er, at CO2-belastningen for husdyrbestanden skal halveres. Og det kan blandt andet ske ved en omlægning af foderet gennem nye teknologiske løsninger,” forklarer Rikke Lundsgaard.

Danmarks Naturfredningsforening tilskynder også regeringen til at omlægge større dele af landbrugsarealerne til skovlandbrug.

“Vi skal have meget mere naturvenligt landbrug, hvor forskellige afgrøder kan vokse sammen. Det øger både biodiversiteten og mindsker CO2-udledningen,” siger hun.

Der skal handling bag ordene

Hos Dansk Skovforening er man ikke overraskende enige i, at en langt større andel af landbrugets arealer i fremtiden skal omlægges til skovproduktion.

“Der har været tilløb til at fordoble skovarealet i Danmark siden 1980'erne, men det er først nu, at lejligheden for alvor er der til at tage det helt store skridt. Og hvis vi sætter fart på og begynder skovrejsningen med det samme, har vi allerede løst en stor del af målsætningen om nulemission i 2050,” siger Jan Søndergaard, direktør for Dansk Skovforening.

Nye danske skove opsuger store mængder CO2 fra atmosfæren gennem fotosyntese og binder det i træernes stammer, grene og blade. Efter blot 20 år kan ny skov på et areal svarende til en fodboldbane effektivt have trukket op til 155 ton CO2 ud af atmosfæren. Med tiden opbygges en stor kulstofpulje i skoven, der enten vil blive i skoven til træerne rådner – eller som endnu bedre kan lagres i produkter, når træet anvendes til byggeri fx.

“Hvis regeringen vil nå deres meget ambitiøse klimamål på den mest effektive og billige måde, er de nødt til at øge skovbruget herhjemme. I modsætning til stort set alle andre sektorer, er vi den eneste sektor, der er negativ, når det kommer til udledningen af CO2,” siger direktøren for Dansk Skovforening.

Hele måden, vi driver landbruget på, skal jo ændre sig væsentligt, hvis vi overhovedet skal have en chance for at komme i nærheden af målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Rikke Lundsgaard,
landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening

Jan Søndergaard efterlyser blandt andet en revidering af den eksisterende skovrejseordning i den kommende landbrugsaftale, så der kan komme mere fart på plantningen af skov herhjemme.

De nye skove skal primært bestå af nåletræer, da nåletræerne vokser hurtigst, optager mest atmosfærisk kulstof og er velegnede til at bygge fremtidens huse og bæredygtige produkter af, mener Jan Søndergaard. Han er ikke i tvivl om, at mange landmænd hilser omstillingen fra landbrug til skovbrug velkommen, men de skal hjælpes til at komme i gang.

“Når man omlægger sin fødevareproduktion til skovbrug, vil der gå flere år, før man begynder at tjene penge. Derfor skal der også findes en plan for finansiering i den overgangsperiode, der opstår, når landmændene skifter fra konventionelt landbrug til skovlandbrug. Og det håber jeg meget, at vi får at se et bud på i den kommende landbrugsplan,” siger han.

Dansk Skovforening afleverede allerede al relevant materiale fra deres sektor til fødevareministeren i marts 2020. Og Jan Søndergaard er på linje med Concito og Danmarks Naturfredningsforening, når det kommer til regeringens nølen med landbrugsaftalen.

“Alt det materiale, som skal bruges til at udforme en ny landbrugsaftale, har den gode fødevareminister allerede. Så jeg ved ikke, hvad ministeren vil bruge al dialogen til. Jeg synes, det er på høje tid, at der sættes noget mere handling bag ordene,” siger han.