Fjorten ulve – en måde til at forstå biodiversitet

Biodiversitet Den for nyligt udgivne billedbog ’Fjorten ulve’ er forbilledlig, fascinerende … og irriterende for den voksne læser. Målgruppen er da også yngre læsere, men bogen giver et seriøst og lærerigt indblik i naturens sammenhænge, som bør gribe alle med interesse for biodiversitet. Billedbogsformen og de fragmentariske tekststykker er dog ungdomsbogens virkemidler.

Ulve1 © Jenni Desmond
Anmeldelse

Bogen ’Fjorten ulve’ er skrevet af den engelske forfatter Catherine Barr og oversat til dansk af Lisette Agerbo Holm. Den første del af fortællingen er en kontant og meget visualiseret historie om, hvordan udryddelsen af ulvene i området omkring Yellowstone National Park fik betydning for ikke bare flora og fauna, men også selve landskabets udformning.

Del to af fortællingen er den efterfølgende historie om, hvilken betydning genudsættelsen i 1995 af fjorten ulve fik for udviklingen af nationalparken.

Som det beskrives på bagsideomslaget:
”Da ulvene for snart hundrede år siden forsvandt fra Yellowstone National Park i USA, begyndte områdets økosystem at kollapse. Wapitier overtog området. Bjørne sultede. Fugle fløj væk. Planter forsvandt. Indtil den dag, hvor ulvene vendte tilbage og alt ændrede sig.”

Sproget i bogen sigter hen imod de unge læsere, men bogens faktuelle indhold kan give alle aldersgrupper en forbilledlig forståelse for sammenhæng og biodiversitet. Bogen beskriver nogle meget enkle årsag-virkning mekanismer, men de er troværdige og helt sikkert en del af sandheden – hvis man da nogensinde kan finde en enkelt sandhed om samspillet i naturen…

Endnu mere fascinerende end fortællingen om økosystemets kollaps er den efterfølgende historie om, hvilken betydning genudsættelsen i 1995 af fjorten ulve fik for udviklingen af Yellowstone National Park.

Når økosystemet kollapser

Kort fortalt blev der flere prærieulve og wapitihjorte i området, da ulven først var væk, og som forfatteren fortæller det:
”Prærieulvene forsøgte at overtage ulvenes plads øverst i fødekæden. De begyndte at vokse i antal, … men de kunne ikke regulere den voksende bestand af wapitier. Prærieulve lever primært af små pattedyr som mus og kaniner. I takt med, at der kom flere prærieulve, faldt bestanden af mindre pattedyr.”

”Bestanden af wapitier voksede. … De blev alt for mange i parken… De åd alle de nye træer og skud, og de græssede, så jorden var helt udpint. Færre træer betød færre steder, hvor fugle kunne bygge reder. Mange fugle forlod derfor parken. Bæverne forsvandt næsten helt, hvilket betød, at dæmningerne blev opløst, så vandhuller blev til vandløb.”

14 ulve og den totale forandring

Endnu mere fascinerende end fortællingen om økosystemets kollaps er den efterfølgende historie om, hvilken betydning genudsættelsen i 1995 af fjorten ulve fik for udviklingen af Yellowstone National Park.

Ulvene fik påsat sporingsenheder i forbindelse med udsætningen, og et besnærende opslag i bogen viser de fjorten ulves livsforløb i stikordsform. Tag fx ulv nummer 7:

”Hun. Blev mage med ulv 2 og dannede Leopold koblet. Død i 2002 i kamp med Geode Creek koblet.”

Ulve2

Ulvene fik påsat sporingsenheder i forbindelse med udsætningen, og et besnærende opslag i bogen viser de fjorten ulves livsforløb i stikordsform.

© Jenni Desmond

Kort fortalt er det – langvarige – forløb efter ulvenes genudsættelse logisk nok: Bestanden af wapitier skrumper, prærieulvene får konkurrence, og bestanden falder, hvorfor antallet af mindre pattedyr, ræve og grævling vokser.

Flere træer og urter slår rødder, fuglene vender tilbage, og det samme gør bæveren med stor indflydelse på landskabets udformning. Også bjørnebestanden vokser, og selvfølgelig gør insektbestanden det samme.

Konklusionen er, at ’Fjorten ulve’ er en læseværdig (billed)bog, de fleste kan blive klogere af. Men den meget dominerende billedside - bestående af tegninger, der ofte fylder langt mere end teksten på et opslag – giver snarere indtryk af at være ’læse og pege’ bog rettet mod en målgruppe, som næppe vil kunne forstå teksten.