”Der er en fremtid for husdyrproduktion i Danmark”

Husdyr Når snakken falder på bæredygtig fødevareproduktion, er der ofte tale om plantebaserede fødevarer. Men globalt set er det animalske fødevaremarked i vækst, og her har den danske produktion og forskning på området en vigtig rolle at spille, fordi vi er nogle af dem, der har bedst fat i at reducere husdyrenes klima- og miljøaftryk, skriver forskere fra Aarhus Universitet i indlægget her.

Ko kigger ind i kameraet © Colourbox
Fagligt synspunkt

Det er meget positivt, at en række danske forskningsfonde har fokus på en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Men det er desværre i visse tilfælde ledsaget af et direkte fravalg af støtte til forskning, som har til formål af fremme en bæredygtig udvikling af husdyrproduktionen i relation til fx klima, miljø og dyrevelfærd.

Den tidligere formand for Klimarådet, professor Peter Birch Sørensen, har ligeledes givet udtryk for, at der i prioritering af offentlige forskningskroner skal forskes i plantebaserede fødevarer, ikke de animalske.

Der er ingen tvivl om, at husdyrproduktionen er udfordret i forhold til klima og miljø. En mere plantebaseret kost har en række fordele i forhold til human sundhed, klima, arealanvendelse osv., og vi ser en øget andel af danskerne, som gerne vil have en mere plantebaseret kost, hvilket er særdeles positivt.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser således, at næsten en tredjedel af danskerne har reduceret eller stoppet deres kødforbrug. Blandt dem er især personer med videregående uddannelse, personer i større byer, kvinder og unge. Den grønne omstilling er i gang i fødevareproduktionen, og det er jo en prisværdig tanke, at vi kan få markante ændringer i kostvanerne hos danskerne, så kød og mælk kommer til at udgøre en mindre del af kosten i forhold til tidligere.

Det har imidlertid en bagside, som de fleste nok ikke tænker på, i forhold til en cirkulær bioøkonomi og forvaltning af vores naturarealer, og det tager ikke højde for, at der fortsat er en anseelig del af befolkningen i Danmark og ikke mindst globalt, som ikke har tænkt sig at lade animalske fødevarer forblive på hylderne.

Fx var forsiden i det seneste nummer af det lokale ugeblad, Fjends Folkeblad: ”Sjørup er ikke til plantefars”. Sådan er virkeligheden også i Danmark.

En ensidig fokusering af forskningen på udvikling af planteproduktionen i Danmark er efter vores mening at holde kikkerten for det blinde øje og kan globalt give klimamæssigt bagslag, idet vores know-how og teknologiske høje niveau i Danmark dermed ikke kan bidrage til udvikling af globale løsninger, der har langt større effekt end vores spisevaner i et lille land som Danmark.

Det afgørende spørgsmål er derfor, om der er nogen, som reelt vil lægge hånden på kogepladen og forudsige, at verdens befolkning vil udfase – endsige dramatisk sænke – forbruget af kød, mejeriprodukter og æg inden for en kort årrække? Hvis ikke, så skal vi gå efter at kunne udvikle grundlaget for en mere bæredygtig husdyrproduktion, og det kræver forskning.

Klimaudfordringen er global

Der er ingen tvivl om, at kødforbruget i Danmark er for højt, men med alt respekt for størrelsen af det danske kongerige, er der tale om en dråbe i havet i den globale efterspørgsel. Det er vores forudsigelse, at det samlede forbrug af kød og mælk vil stige betydeligt globalt inden for de næste 20-30 år. Dette vil dels være som følge af en befolkningstilvækst, men særligt som følge af en forhåbentlig markant fremgang i levestandard i en række af verdens mest befolkningsrige lande.

Ud fra et klimamæssigt perspektiv har det stor betydning, om landbrugsproduktion, herunder husdyrproduktion, foregår dér, hvor klimaaftrykket pr kg produkt er lavest.

Husdyrproduktionen giver miljømæssige udfordringer lokalt i vores nærmiljø som følge af tab af kvælstof og fosfor, men klimaudfordringen på grund af udledningen af drivhusgasser er derimod global.

Det vil sige, at det fra et klimamæssigt perspektiv ikke umiddelbart gør nogen forskel, om drivhusgasserne udledes i Danmark eller i Kina. Men ud fra et klimamæssigt perspektiv har det stor betydning, om landbrugsproduktion, herunder husdyrproduktion, foregår dér, hvor klimaaftrykket pr kg produkt er lavest, og ikke mindst om man i områder af verden, hvor klimaaftrykket er højest, kan få adgang til teknologier, der kan nedbringe drivhusgasudledningen betydeligt.

Når man ser på den danske produktion af kød og mælk, er klimabelastningen pr. produceret fødevareenhed blandt de laveste i verden. Den position er opnået netop, fordi der forskes i mulighederne for at reducere husdyrproduktionens klima- og miljøaftryk, uden at det har en negativ effekt på fx dyrenes sundhed og velfærd samt produktkvalitet. 

Det er velkendt, at en husdyrproduktion med effektiv udnyttelse af ressourcer som foder og vand generelt medfører en lavere klimabelastning pr kg produkt, men en intensiv produktion kan også medføre negative effekter på netop dyrenes sundhed og dyrevelfærd.

Det er imidlertid områder, hvor netop den danske husdyrforskning står særdeles stærkt internationalt. Så hvis den danske forskning i animalsk fødevareproduktion udfases, vil stærke forskningsmiljøer i Danmark være ude af stand til at bidrage til udvikling af effektive løsninger til at nedbringe klimabelastningen, ikke bare i dansk husdyrproduktion, men især globalt, og animalske fødevarer vil i stigende grad være importeret fra produktionssystemer med væsentligt ringere husdyrsundhed og velfærd, end vi pt. har i Danmark.

Satsning på grøn omstilling

Lige nu er alle sejl i den danske forskningsverden sat for at reducere klimabelastningen yderligere, og fx har Aarhus Universitet netop taget initiativ til et nyt nationalt center, hvis primære formål er at bidrage til den grønne omstilling qua en mere bæredygtig plante- og husdyrproduktion.

Ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet har vi en lang tradition for at udføre anerkendt og veldokumenteret forskning i konfliktzonen mellem potentielt modstridende interesser hos ministerier, private firmaer, landbrugserhvervet, interesseorganisationer og forbrugeren. Vi har fx i samarbejde med en række interessenter gennemført projekter med det formål at kvantificere og reducere klimabidraget fra husdyrproduktionen, og vores forskning i en mere bæredygtig husdyrproduktion er anerkendt og taget i anvendelse i en række lande.

En ensidig fokusering af forskningen på udvikling af planteproduktionen i Danmark er efter vores mening at holde kikkerten for det blinde øje og kan globalt give klimamæssigt bagslag, idet vores know-how og teknologiske høje niveau i Danmark dermed ikke kan bidrage til udvikling af globale løsninger.

Et nyligt eksempel er anvendelsen af bioraffinering af græs, hvor proteinfraktionen erstatter soja til grise og fjerkræ, og hvor den fiberfraktion, som er ufordøjelig for enmavede dyr, anvendes til kvæg – et godt eksempel på en den cirkulære bioøkonomi.

Vi har i et klimamæssigt perspektiv særligt fokus på kvægsektoren, fordi produktionen af mælk og oksekød medfører en betydelig udledning af drivhusgasser. Dette er hovedsageligt som følge af enterisk metan fra mavetarmsystemet, som hidrører fra den mikrobielle forgæring af foderet, der hovedsagligt sker i koens vom.

Metan fra mavetarmsystemet hos kvæget udgør cirka en tredjedel af drivhusgasudledningerne fra landbrugsproduktionen i Danmark, og er dermed den klart største enkeltkilde i landbruget. En højtydende malkeko producerer dagligt cirka 700 liter metan, og den metandannende proces er tæt koblet til drøvtyggernes helt unikke evne til at udnytte næringsstoffer i fx græs og andre fodermidler, som kun i begrænset omfang kan udnyttes humant eller i de enmavede husdyr som svin.

Det er særlige mikroorganismer i vommen kaldet metanogener, som på baggrund af den mikrobielle forgæring producerer metan. Produktionen af metan kan altså ikke henføres til koen selv, men til den succesfulde symbiose mellem ko og forskellige typer af mikroorganismer, som har udviklet sig i vommen igennem evolutionen.  

Vi forsker intensivt i, hvordan vi kan begrænse tilstedeværelsen af disse uønskede metanogener i vommen, uden at vi hæmmer de gavnlige bakterier, som er ansvarlige for koen evne til at omsætte fiberrige fodermidler og producere højkvalitetsprotein ud fra foderemner, der er ufordøjelige for os mennesker.

Dannelsen af metan er en vigtig vej til fjernelse af brint, som dannes under forgæringen i vommen. Dannelse af metan har igennem evolutionen udviklet sig til at være den foretrukne måde for mikroorganismer i vommen til at fjerne overskud af brint, der ellers ville hæmme den mikrobielle forgæring.

Selvom metanogenerne lader til at leve som en slags naboer til koen uden at have nogen direkte betydning for hendes sundhed, så kender vi faktisk ikke til fulde de potentielle negative langtidseffekter, der kan være, hvis det lykkes os at hæmme metandannelsen i vommen, og hvor brinttrykket derved potentielt kan stige markant. 

Der er ingen tvivl om, at husdyrproduktionen er udfordret i forhold til klima og miljø.

Med al respekt for bilindustrien, er det noget nemmere at udskifte den gamle dieseloser i garagen med en ny elbil, end det er at lave markante ændringer i termodynamikken i koens vom. Fremme af alternative og energieffektive måder til at bruge og fjerne brint fra vommen er derfor et opgør med evolutionen og en stor biologisk udfordring.

Forskning og teknologi er løsningen

Den mest lovende strategi er direkte at hæmme disse metanogener i vommen eller nogle af deres særlige enzymer, uden at det går ud over den bakterielle forgæring i vommen. Flere fodertilsætningsstoffer er blevet testet for deres evne til at reducere enterisk metan, men ofte med skuffende resultat.

Et nyt tilsætningsstof har vist lovende resultater med et reduktionspotentiale på ca. 30 procent. Små doser af en særlig tropisk tangart kan stort set blokere dannelsen af metan, men desværre skyldes den effekt indhold af især bromoform og lignende stoffer, der har sundhedsskadelige effekter, og som medvirker til nedbrydning af ozonlaget.

Det er dog lovende, at nogle tangarter, der kan dyrkes på vores breddegrader, og som ikke har disse bromerede stoffer i sig, også ser ud til at kunne undertrykke metan dannelsen i laboratorieforsøg.

Niveauet for produktion af metan varierer mellem dyr, og niveauet er arvbart. Vi skal derfor fremavle kvæg med både en lav produktion af metan og en høj mælkeydelse, og også tekniske løsninger såsom opsamling og eventuel oxidation af metan til kuldioxid på staldniveau er i spil.

Såfremt emissionen fra koen ved en kombineret foder- og staldteknikløsning kunne ende med at være ren kuldioxid, vil hun reelt blive klimaneutral, idet det udledte kuldioxid i sidste ende stammer fra kuldioxid, der er fanget fra luften af de foderplanter, hun indtager.

Vi forventer, at der globalt fortsat vil være en markant efterspørgsel efter animalske produkter med lavt klimaaftryk, men der vil ikke mindst for danske virksomheder også være enorme markedsmuligheder globalt for forskningsbaserede løsninger, der kan sikre et sådant lavt klimaaftryk i husdyrproduktionen.

Det er derfor helt afgørende, at der skabes incitamentsstrukturer i erhvervet og økonomisk bæredygtige forretningsmodeller, så danske virksomheder og forskningsmiljøer aktivt ønsker at medvirke til udvikling af teknologier, som kan reducere klimaaftrykket fra husdyrproduktionen markant. Der skal også opbygges et troværdigt system til registrering og validering af klimaaftrykket under praktiske forhold.

Udvikling af teknologier til hæmning af dannelsen af metan og kvantificering af produktionen af metan fra det enkelte dyr bør derfor stå højt på den forskningsmæssige prioriteringsliste for at sikre en fremtidig bæredygtig husdyrproduktion, både i Danmark og globalt. Dette fordrer, at kikkerten fjernes fra det blinde øje, og at vi sammen italesætter udfordringerne.