"Den plantebaserede dagsorden er uomgængelig"

Planter Der er stigende fokus på plantebaserede fødevarer, både politisk og hos virksomheder – men er plantemaden mere end en trendpræget niche? Ja, mener Novo Nordisk Fonden, der satser massivt på forskning i plantebaserede fødevarer og vælger kødforskningen fra. Og fonden bakkes op af forskere, der ser en lys fremtid for de grønne fødevarer.

Hakket kød © Colourbox
Feature

Der er brug for nye løsninger, hvis landbruget skal bidrage markant til at nå målet om at reducere udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Her har den danske regering med deres seneste landbrugsudspil især blikket rettet mod CO2-udledende lavsbundsjorder, metanbøvsende køer, græsprotein og biokul. Men en anden løsning, som har stort klimapotentiale, er plantebaserede fødevarer.

Plantebaserede fødevarer kan bidrage til at nå klimamålene ved, at en stor del af landbrugets klimabelastning er forbundet med produktion af foder, husdyrenes produktion af gylle og køernes udledning af metan. Hvis afgrøderne springer husdyrene over og i stedet afsættes direkte til forbrugeren som planteprodukter, slipper vi for en stor del af klima- og miljøbelastningen.

Derfor er der allerede nu stort fokus på plantebaserede fødevarer – både politisk, hvor fødevareminister Rasmus Prehn i marts meldte ud, at regeringen og dens støttepartier har afsat 20 millioner kroner over fire år til at støtte projekter inden for økologiske, plantebaserede fødevarer, og også hos virksomhederne, hvor fx Arla satser massiv på det plantebaserede marked.

Men er det overhovedet realistisk, at plantebaserede fødevarer ikke kun er et trendpræget nicheprodukt, og at de kommer til at udgøre en reel del af fødevaresektoren?

Ja, hvis du spørger Claus Felby, som er tidligere professor ved Københavns Universitet og i dag er Senior Vice President hos Novo Nordisk Fonden, som netop satser på plantebaserede fødevarer.

”Det kommer til at ske. Plantebaserede fødevarer indtager en støt stigende andel af verdensmarkedet for fødevarer. Det er ikke et spørgsmål om, det sker. Det er spørgsmål om, hvor og hvornår det sker,” siger han.

Claus Felby peger på, at flere markedsanalyser viser store vækstrater allerede nu, og det forventes, at det fortsætter. Det viser fx det internationale analyseinstitut Rearch and Markets, som blandt andet undersøger udvikling af nye markeder. De anslår en høj vækst på 11,9 procent hvert år frem mod 2027 i det, der betegnes som CAGR – compound annual growth rate – som på dansk oversættes til det gennemsnitlig årlig afkast på en investering over en længere årrække.

Plantebaserede fødevarer indtager en støt stigende andel af verdensmarkedet for fødevarer. Det er ikke et spørgsmål om, det sker. Det er spørgsmål om, hvor og hvornår det sker.

Claus Felby,
senior Vice President hos Novo Nordisk Fonden

Hos Novo Nordisk Fonden er de faktisk så sikre på de plantebaserede fødevarers fremtid, at de har truffet en principiel beslutning om ikke at give penge til klassisk ’kødforskning’, har Claus Felby tidligere fortalt til Berlingske. Han uddyber til JA Aktuelt, at det ikke skyldes, at fonden har noget imod husdyrproduktion, men at de derimod ser et behov for flere plantebaserede fødevarer.

”Jeg mener, at den plantebaserede dagsorden er uomgængelig, hvis vi skal nå de langsigtede klimamål for landbruget. Det store komplicerede regnestykke for et mere klimaneutralt landbrug hænger ikke sammen, hvis vi ikke rykker på det plantebaserede,” siger han.

Plantebaserede fødevarer giver gode afkast

En anden aktør, der også er stærk fortaler for den plantebaserede dagsorden, er Christian Bugge Henriksen, som er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet og leder af en forskergruppe, der beskæftiger sig med klima i relation til fødevaresystemer. Han ser også et stort potentiale i den plantebaserede dagsorden.

”Det er en åbenlys grøn løsning at udvikle et mere plantebaseret landbrug, men det handler også om økonomi og fremtidssikring af arbejdspladser og virksomheder i landbrugs- og fødevaresektoren,” siger Christian Bugge Henriksen.

Han anerkender, at der har været gode tider i fx dansk svineindustri – som bl.a. skyldes svinepest i Asien – og at der fortsat vil være efterspørgsel efter kød, men samtidig pointerer han, at der er udsigt til faldende realpriser for svinekød, og at dele af fødevarebranchen taber arbejdspladser. Fx er antallet af ansatte på danske svineslagterier faldet med 26 procent i perioden 2008 til 2019.

”Det bliver med tiden mindre profitabelt at producere svinekød, mens der forventes god vækst med 11,9 procent CAGR, som viser, at det er udsigt til et godt afkast på investeringer i det plantebaserede. Til sammenligning er CAGR kun 3,9 procent for fx svinekød,” pointerer Christian Bugge Henriksen.

Danmark kan være en del af den plantebaserede bølge

Også landbruget selv har fokus på udviklingen mod det plantebaserede, fortæller Christian Bugge Henriksen. I en omverdensanalyse for landbrugets afsætning udarbejdet af landbrugets videnscenter SEGES er der tydeligt fokus på det stigende andel såkaldte fleksitarer, der spiser mindre kød.

Hvis afgrøder skal egne sig til plantebaserede produkter, skal vi fremavle andre egenskaber, fx ernæringsmæssige, sensoriske eller funktionelle egenskaber.

Christian Bugge Henriksen,
lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet

Men selvom der er høje vækstrater i plantebaserede fødevarer, er det ikke givet, at den danske fødevarebranche bliver en del af bølgen.

”Udviklingen er i fuld gang, og hvis den danske fødevareklynge arbejder for det, kan vi også være en del af det. Det kræver en målrettet indsats, ellers tager Holland, USA eller Asien teten,” siger Claus Felby.

Både han og Christian Bugge Henriksen peger på, at der skal et stort udviklingsarbejde til for at få en produktion af plantebaserede fødevarer op at køre. Det handler blandt andet om at skabe en ny værdikæde.

En værdikæde for plantebaserede fødevarer går i princippet helt fra forskerne i laboratoriet, der har udviklet planten, over landmanden, der dyrker afgrøden på marken, og et mellemled, der forarbejder fødevarerne, til detailled og forbrugere i den anden ende af kæden.

Ifølge Christian Bugge Henriksen importerer de danske producenter af plantebaserede fødevarer fortrinsvis de vegetabilske råvarer ude fra, selvom mange angiver en præference for at bruge lokalt producerede afgrøder. Derfor er det vigtigt at få etableret en samarbejdsmodel, der sikrer både konkurrencedygtige priser og fair afregning til landmanden.

”Derudover er de fleste proteinrige afgrøder forædlet til et andet formål end plantebaserede fødevarer til mennesker. Der har indtil nu mest været fokus på, hvordan man fremavler egenskaber, der er fordelagtige, når det handler om blandt andet at producere foder til grise. Men hvis afgrøder skal egne sig til plantebaserede produkter, skal vi fremavle andre egenskaber, fx ernæringsmæssige, sensoriske eller funktionelle egenskaber,” siger han.

Udviklingen er i fuld gang, og hvis den danske fødevareklynge arbejder for det, kan vi også være en del af det. Det kræver en målrettet indsats, ellers tager Holland, USA eller Asien teten.

Claus Felby,
senior Vice President hos Novo Nordisk Fonden

En anden del af værdikæden er forarbejdningen og produktudvikling, og her argumenterer Claus Felby for, at Danmark har gode forudsætning med universiteter, store biotekvirksomheder, mejerier og bryggerier med de rette kompetencer inden for fermentering og fødevareteknologi.

”Der er fx et stort potentiale i fermenteringsteknikker, som den danske biotekklynge samt mejerier og bryggerier har lang erfaring med at arbejde med. Nu skal vi bruge fermentering til noget andet end insulin og alkohol, men i stedet til plantebaserede fødevarer, og det kræver grundforskning og ny viden,” siger han og tilføjer:

”Problemet er bare, at vi på nuværende tidspunkt mangler viden om planter, hvis vi skal udvikle det plantebaserede fødevarer.”

Det er blandt andet dette ’vidensgab’, som de i Novo Nordisk Fonden ser et behov for at lukke ved at satse på forskning i plantebaserede fødevarer.

Et puf til forbruget

Men det er ikke nok, at vi producerer fødevarerne – forbrugerne skal også købe produkterne. Jessica Aschemann-Witzel er professor ved Aarhus Universitet på Institut for virksomhedsledelse, direktør for MAPP-centeret, som undersøger værdikæder i fødevaresektoren, og har netop fået en bevilling fra innovationsfonden til at forske i forbrugernes forhold til plantebaserede fødevarer.

Hun understreger, at det ikke er altafgørende for den danske fødevarebranches engagement i den plantebaserede dagsorden, at netop danske forbrugere efterspørger produkterne, da fødevaresektoren i forvejen er en eksportbranche, men hvis vi skal have den fulde værdikæde i Danmark, er der nogle faldbruger, vi bør undgå:

”Mad er tæt forbundet med identitet, og mange har stærke følelser, når det kommer til madvaner. Nogle forbrugersegmenter kan derfor føle sig presset, hvis de føler sig tvunget til at spise plantebaserede fødevarer. Og det kan give bagslag og skabe risiko for konflikter, der kan fungere som en barriere for en bred accept i samfundet,” siger hun.

En anden faldgrube, som plantebaserede fødevarer heller ikke må falde i, er at blive et nicheprodukt.

”Det skal helst ikke gå hen og blive et segment, som kun nogle forbrugere spiser. Det skal være et bredt samlende projekt, hvor forskellige typer forbrugere kan se sig i det,” fortæller hun.

Jessica Aschemann-Witzel forklarer, at der er mange måder, man kan udbrede og stimulere en mere positiv opfattelse af plantebaserede fødevarer. Vi har før vist, at det kan lade sig gøre at ændre forbruget, fx lykkedes det at løfte økologi fra at være et nicheprodukt til at blive mainstream.

”Man kan ikke pege på én ting, som får det til at blive en succes. Der skal mange forskellige tiltag for at stimulere udbredelsen. Det handler om alt fra pris og sortiment til afgifter og kultur. Men hvis vi ændrer målrettet på flere af de parametre, kan vi hjælpe udviklingen på vej, ligesom vi har set før,” siger hun.

Hun vil ikke sige noget konkret om, hvor hun mener, at danskernes forbrug og forhold til plantebaserede fødevarer er i fremtiden, men hun bemærker:

”Det afhænger af, hvor vi meget prøver, og hvor drastiske midler vi tager brug. Med de rette værktøjer kan vi accelerere udviklingen.”