Den dyriske time

Biodiversitet Det digitale univers ’Den dyriske time’ begyndte med en Facebookgruppe. Fem år senere er universet udvidet med alt fra podcast og foredrag til debatter på Twitter. Selv kalder Alexander Holm det et oplysningsprojekt, hvor han har fundet sin plads som sprogligt orienteret biolog på naturens side

Alexander.Sept1 © Mikael Bent Hansen
Interview

Den dyriske time ligger som en form for filter spændt ud over forskningsverdenen. Her opsamler det nye opdagelser om flora, fauna og en biodiversitet i krise. Det opstøver lidt af al den vigtige viden, der ifølge Alexander Holm i alt for mange tilfælde ikke kommer ud ad døren fra kontorer på universiteter verden over.

Han er afhængig af al deres hårde arbejde, understreger han, for Den dyriske time producerer ingen viden selv. Han har fundet sig til rette som bindeled mellem biologiens klogeste hoveder og alle de, der har brug for at blive oplyst om klodens fantastiske diversitet og den krise, der truer den. Det skyldes ikke kun den værdi, han synes det genererer, men også at han her har kunne indrette et arbejdsliv for den type biolog, han er.

Det er en lidt atypisk udnyttelse af biologiuddannelsen, som han ikke viste, han ledte efter, da han under sin studietid på KU begyndte at tegne og skrive om mærkelige dyr på Facebook. Det var lidt en overspringshandling, men da interessen voksede og universet langsomt udvidede sig, kunne han mærke bevægelsesfriheden.

”Jeg er i virkeligheden mere sprogligt end matematisk anlagt. Biologien er jo et naturvidenskabeligt felt, og de klassiske biologjob rummer ofte en masse statistik,” siger han og fortsætter:

”Altså, jeg er uddannet til det, så jeg kan godt, men jeg nyder det ikke specielt. Med sproget som redskab kan jeg i højere grad udfolde mig kreativt. Der er det altså svært at være kreativ på samme måde med statistik.”

En selverklæret kæmpenørd

Helt fri for statistik slipper man dog ikke, når man trawler sig gennem utallige sider af forskningsartikler og naturvidenskabelige undersøgelser for at finde sine historier. Derefter følger den kreative proces, der skal filtrere en masse oplysninger for igen at spytte det ud i mere kondenseret og forståelig form.

På en måde er hans arbejde hen ad vejen begyndt at tage form som noget nær journalistik, anfører han. Og om et stofområde han forstår bedre end de fleste. Fordi han er en selverklæret kæmpenørd med en uddannelse, der har indført ham tilstrækkeligt i forskningens og biologiens verden til at kunne formidle det meste.

Dog er han også sjældent indgående ekspert i det specifikke emne. Det er et vilkår, når man i sin formidling spænder så bredt, at man i det ene øjeblik fortæller om dyr, der skyller op på stranden i Florida og om ’white nose syndrome’ hos flagermus det næste. Af og til forekommer det, at han med faglig ydmyghed må erkende sin egen utilstrækkelige viden. Han holder sig særligt gerne ud af diskussioner, der selv blandt mere belæste fagfolk er kilde til uenighed og dårlig stemning – såsom rewildning.

Hele projektet, om det er tegninger, podcast eller anden formidling, er drevet af min kærlighed til naturen. Så får jeg sgu lyst til at passe på den.

Alexander Holm,
Kandidat i Almen biologi

Oftest løser han det dog ved at læse, tjekke og krydstjekke sin viden, før han videregiver den til sine følgere. Selv om han ender med at være mere opdateret end de fleste, bibeholder han en fod i begge lejre: hos de forskere, hvis viden han skal formidle og hos dem, der skal forstå det.

Ikke klassisk naturformidling

”Det er nok min største force - sagt med et glimt i øjet - at jeg på samme tid er sådan nogenlunde klog, men også ret dum. Det gør, at jeg oftest kan genkende dét, der skal tages lidt ned på jorden, før det er bredt forståeligt. Så står jeg klar til at trække det helt ned til laveste fællesnævner,” siger han.

Det sidste er sagt med et glimt i øjet, men er heller ikke uden sandhed. ”Det er jo ikke helt klassisk naturformidling,” som han selv udtrykker det. Uden at have officielle tal på det er han eksempelvis efter eget skøn den naturformidler, der bruger ordet ’pølse’ mest. Gransker man Den dyriske time på tværs af dets platforme, er det en fællesnævner, at indholdet er en blanding af ret seriøse fortællinger om arter, der forsvinder på grund af klodens stadigt sværere leveforhold, og ret humoristiske skildringer. Eksempelvis af dyr som kiwien, der udover at dele navn med en sund frugt, er en fugl, der efter mange års meget afslappet tilværelse på New Zealand uden frygt for rovdyr har glemt, hvordan man flyver.

Kritisk og kampklar

Det er dog ikke på alle flader, at Den dyriske time, føles lige så let appetitligt. På Twitter, hans seneste tilføjelse i porteføljen, hvor han kommunikerer til godt 3.000 følgere, er det den klart mest kritiske og kampklare udgave, man oplever.

Alexander.Sept2

Alexander Holm holder sig særligt gerne ud af diskussioner, der selv blandt mere belæste fagfolk er kilde til uenighed og dårlig stemning – såsom rewildning.

© Mathias Bondo Kim

Når man sidder overfor Alexander Holm, skulle man ikke umiddelbart tro, at han var en af dem, der kaster sig ud i alenlange debatter mod modstandere med lige så urokkelige synspunker. Selv ikke denne mandag formiddag, hvor JA Aktuelt har sat ham i stævne, der indtil da er startet meget mandagsagtigt med en vandskade i podcaststudiet, er han andet end ét stort imødekommende smil. I sprækker fornemmer man det dog godt. Indignationen og vreden. Det er benzinen, der holder hans fane højt, når han havner i lange tastaturkrige. Oftest udkæmpet mod lobbyister og andre af landbrugets og fiskeriets forsvarere. De går til den, og som konfliktsky person er det ikke den del af arbejdet, han nyder mest. Men har man valgt at spille for et presset hold som naturens, må man også tage del i den sure del af slæbet.

”Hele projektet, om det er tegninger, podcast eller anden formidling, er drevet af min kærlighed til naturen. Så får jeg sgu lyst til at passe på den. Ofte er det sådan, at naturen må betale prisen, fordi der står nogle interesser på den anden side og presser på. Her bliver man nødt til at tale naturens sag.”

Den mere aktivistiske side er i stigende grad blevet en del af Den dyriske time. Det skyldes en anerkendelse af, at projektet ikke kun har udviklet sig til et levebrød, men også en platform hvorfra han kan yde en indsats. Med det in mente er lange Twitter-diskussioner en naturlig tilføjelse til porteføljen. Selv om det blev en del af paletten lige så tilfældigt som resten. Vejen er blevet til, mens han er gået.

”For få år siden sad jeg og tegnede en frø, og forleden diskuterede jeg med politikere på Twitter. Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Det har været nogle år uden for min comfort zone, men det er spændende.”