Biodiversiteten skal under lup i urørt skov

Biodiversitet Naturstyrelsen vil kortlægge biodiversiteten i statens urørte skove i et nyt stort projekt, der skal danne sammenligningsgrundlag for fremtidige undersøgelser, så det bliver klart, hvor stor effekt udlægning til urørt rent faktisk har for biodiversiteten. Et godt tiltag, der dog mangler kontrolskove, mener forsker.

Urørt skov © Mai Sinius
Nyhed

I marts besluttede regeringen at indstille den kommercielle skovdrift i knap 9000 ha skov herhjemme og omlægge den til urørt skov. Dermed øges andelen af urørt skov i Danmark med over 50 procent – og planen er, at omlægge i alt 75.000 ha af statens skovareal til urørt skov de kommende år.

“Naturen er i krise, og derfor er vi i fuld gang med at give den et historisk løft (...) til gavn for en lang række truede og sjældne dyr og planter,” sagde miljøminister Lea Wermelin i forbindelse med den nye aftale.

Det store spørgsmål er imidlertid, hvor stort et løft den urørte skov i virkeligheden giver biodiversiteten.

Forskerne er over en bred kam enige om, at skov uden menneskelig indblanding efter al sandsynlighed har en positiv effekt på biodiversiteten. Når de naturlige processer får lov til at ske af sig selv, giver det bedre levesteder til de arter, som har allermest behov for det. Døde træer, som får lov at stå urørte, agerer fx boliger for fugle som spætter, mejser og ugler. Men præcis hvor meget mere biodiversitet vi får for pengene ved at indstille al drift og lade skoven leve på sine egne præmisser er mere usikkert.

Kort over urørt skov

Kortet viser de 45 skove, der i første omgang bliver forvandlet til skov til biodiversitetsformål. De største udpegninger af urørt skov er i Gribskov, Almindingen og Rold Skov. Med de nye udpegninger af urørt skov er der pt. udpeget mere end 25.000 ha urørt skov på de statslige arealer, som Naturstyrelsen forvalter.

© Naturstyrelsen

Det spørgsmål skal et nyt projekt derfor forsøge at besvare. Med ni millioner kroner i ryggen fra Aage V. Jensen Naturfond vil Naturstyrelsen udarbejde en såkaldt baseline for biodiversiteten i 20 af de nye områder med urørt skov, som er blevet udpeget.

Undersøgelsen skal give Naturstyrelsen overblik over status for biodiversiteten lige nu og her og give forskere muligheden for at gentage tilsvarende undersøgelser i fremtiden, når tiltagene og urørt skov forhåbentlig har haft en positiv effekt på biodiversiteten for at kunne sammenligne biodiversiteten før og efter og dermed kortlægge, hvor stor effekt udlægningen til urørt skov har for biodiversiteten.

“I 2012 ønskede vi hos Naturstyrelsen at lave en evaluering af indsatsen på skovområdet, som var blevet iværksat 20 år tidligere med den første naturskovsstrategi fra 1992. Men det var svært for forskerne at evaluere på, fordi de ikke havde nogen baseline at gå ud fra,” fortæller Mads Jensen, der er kontorchef i Naturstyrelsen.

Ved målingerne i 2012 vidste forskerne med andre ord altså kun, hvad der var af biodiversitetet her og nu – ikke hvad der havde været 20 år tidligere. Udviklingen af biodiversiteten under indsatsen af skovområdet kunne med andre ord ikke dokumenteres, fordi der ikke eksisterede noget sammenligningsgrundlag.

“Den fejl gentager vi ikke ved denne udlægning af urørt skov, og derfor skal projektet give os et udgangspunkt for biodiversitetens tilstand, som vi kan sammenholde fremtidige målinger med. Kun sådan kan vi dokumentere udviklingen,” siger han om baggrunden for det nye projekt.

Kortlægning vækker begejstring

Undersøgelsen af biodiversiteten bliver gennemført i 20 af de nye områder for urørt skov fra 2021 til 2023. Områderne spænder fra Almindingen på Bornholm til Skagen Klitplantage, så der er mange forskellige typer skov fra hele landet med i den nye baseline.

Grundlaget for kortlægningen af biodiversiteten i urørt skov er baseret på rapporten ”Kortlægning og overvågning af statens udpegninger af urørt skov og anden biodiversitetsskov”, som er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

I tråd med rapportens anbefalinger skal biodiversiteten opgøres i 900 prøvefelter fordelt tilfældigt i 20 af de udpegede skovområder, så de dækker de geografiske, økologiske og driftsbetingede forskelle mellem skovene.

Selve dataindsamlingen af biodiversiteten skal foregå i en såkaldt dataindsamlingscirkel med en radius på 15 meter og med centrum i et prøvefelt. I cirklen indsamles information om biodiversiteten ved en opgørelse af mængden af dødt ved, skovstrukturen, jordbundsforholdene samt optælling af forskellige artsgrupper som sommerfugle, bier, flagermus og vedboende svampe.

“Arterne dækker forskellige økologiske nicher, hvilket giver os et bredt billede af biodiversitetens tilstand generelt for det samlede areal af urørt skov herhjemme,” forklarer Mads Jensen.

Nos Danmarks Naturfredningsforening vækker den kommende kortlægning af biodiversiteten i urørt skov stor begejstring.

“Når vi nu har udlagt så meget urørt skov i et forsøg på at imødegå en del af biodiversitetskrisen, så er det selvfølgelig også rigtig vigtigt at få målt og dokumenteret, hvorvidt tiltagene rent faktisk har den positive effekt på truede arter, som vi både håber og antager, at den har,” siger Tine Skafte Nielsen, naturpolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

Så du mener, at Naturstyrelsen kommer vidt nok omkring i den planlagte dokumentation af biodiversiteten i urørt skov?

“Ja, det mener jeg, de gør. Og så er det spændende, at de tager forholdsvis nye moniteringsmetoder i brug som fx eDNA-prøver af jord og førne. Artsovervågningen ser også mere fyldestgørende ud, end hvad vi ellers ser på rigtig mange områder i dansk naturovervågning,” vurderer hun.

Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at der nu endelig bliver sat fokus på at få større viden om, hvordan biodiversiteten trives uden for Natura strengt beskyttede naturområder i Danmark.

“Naturovervågning er enormt vigtigt, hvis man vil sikre biodiversiteten. Vi får allerede data Danmarks Skovstatistik og overvågningsprogrammet NOVANA (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, red.), men der har manglet data om biodiversitetens tilstand uden for Natura 2000 og andre strengt beskyttede naturområder. Det ser vi ud til at få nu, og det kan man jo kun bifalde,” siger hun.

Den kommende kortlægning af biodiversiteten i Danmarks benytter sig af en række målemetoder, der allerede bliver brugt af Danmarks Skovstatistik og NOVANA. Alle data bliver frit tilgængeligt for forskere og offentligheden generelt via Danmarks Naturdata, hvilket gør det muligt at sammenligne biodiversitetens udvikling i urørte skove med lignende data fra de eksisterende naturovervågningsprogrammer.

Forsker efterlyser kontrolskove

Vivian Kvist Johannsen er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og er en af forfatterne bag rapporten, som ligger til grund for den kommende kortlægning af biodiversiteten i urørt skov.

Dødt ved i skovbunden

Overvågningen af prøvefelterne i de udvalgte urørte skove udføres fra og med maj (5. md) til og med udgangen af september (9. md). De flyvende insekter optælles dog to gange årligt.

© Mai Sinius

Hun er ikke overraskende tilfreds med, at Naturstyrelsen læner sig op ad hende og kollegaernes anbefalinger – der er dog ét væsentligt punkt fra rapporten, som er blevet sløjfet, fortæller hun: ønsket om at udlægge i alt 180 prøvefelter i fem kontrolskove.

Målingerne fra kontrolskovene ville have givet et indblik i, hvordan biodiversiteten klarede sig i samme periode i områder med naturnær skovdrift. Men de politiske prioriteringer har ændret sig siden rapportens offentliggørelse i 2019, fortæller Vivian Kvist Johannsen.

“Fokus er primært på at omlægge så store dele af Naturstyrelsens arealer til naturnationalparker og urørt skov som muligt. Det betyder, at der ikke længere er plads til at inddrage deres områder til kontrolskove,” siger hun.

Og det ærgrer Vivian Kvist Johansen, at der ikke er fundet plads til dem i det kommende projekt.

”Kontrolskovene ville have bidraget med svar på, hvordan urørt skov påvirker udviklingen for biodiversiteten i sammenligning med andre skovtyper. De data, der samles ind med kortlægningsprojektet, gennemføres ikke, som det er nu, i fuldt omfang på de andre programmer, og dermed får vi ikke dokumentation for effekten af udlæg til urørt skov,” siger hun og tilføjer:

”Når man udfører medicinforsøg, har man altid en kontrolgruppe som får noget placebo. Her har vi ikke en kontrolgruppe, så vi ved reelt ikke, om medicinen virker," siger hun.

Debatten om, hvorvidt og i hvor høj grad urørt skov er bedre for biodiversiteten end fx dyrket skov, raser stadig blandt flere forskere – både herhjemme og i udlandet. I 2017 publicerede tyske forskere en undersøgelse, der viser, at biodiversiteten for 15 artsgrupper er højere i skov, som dyrkes, end i urørt skov.

Med fraværet af kontrolskove i det nye kortlægningsprojekt er der ikke mulighed for at lave en lignende sammenligning herhjemme og dermed få endegyldigt svar på, om urørt skov er så meget bedre for biodiversiteten.

“Det ville have kvalificeret debatten i langt højere grad,” siger Vivian Kvist Johansen, der dog ikke tvivler på, at kortlægningen af de urørte skove kommer til at vise en række positive effekter for biodiversitet.

“Det er min klare forventning, at målingerne kommer til at vise, at den urørte skov påvirker biodiversiteten. Når et areal får lov til at udvikle sig frit, vil det gavne levesteder for mange af de mest truede arter herhjemme,” siger hun.