Biodiversiteten har bedre kår i de danske skove

Biodiversitet En ny rapport om tilstanden i de danske skove er udkommet, og den viser, at biodiversiteten har stadigt bedre vilkår i skovene – og det er vigtigt at have fokus på i en tid, hvor informationen om biodiversitet ellers ofte kan være ensidig og fortælle, at den danske natur har det stadigt værre, mener en af forskerne bag rapporten.

Dødt ved © Mai Sinius
Nyhed

Mængden af dødt ved, antallet af hjemmehørende arter og træernes foryngelse. Det er nogle af de faktorer, der bliver kigget på, når forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet hvert år overvåger biodiversitetens vilkår i de danske skove.

Det sker som en del af Danmarks Skovstatistik, der følger skovenes tilstand med udgangspunkt i seks såkaldte paneuropæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning. Et af kriterierne handler om biologisk mangfoldighed i skovene, og her er der fremgang at spore i den nyeste rapport Skovstatistik 2019, der netop er udkommet, fortæller Thomas Nord-Larsen, som er seniorforsker ved IGN på KU og en af forskerne bag rapporten:

”Det tyder på, at biodiversiteten i skovene får bedre vilkår. Alene dét, at skovarealet stiger, er alt andet lige en god nyhed for biodiversiteten, fordi skovene har en stor grad af uforstyrrethed i forhold til andre arealanvendelser,” siger han.

Skovarealet har været støt stigende siden 1880’erne, som opgørelsen af Danmarks skovareal går tilbage til. Siden sidste års skovstatistik er arealet steget fra 627.338 ha svarende til 14,6 procent af landets areal til 633.353 ha eller 14,7 procent af arealet, og på det seneste årti er der samlet set sket en forøgelse af arealet med ni procent fra 581.046 ha.

Biodiversitetsindikatorer går fremad

For at vurdere biodiversitetens vilkår i skovene kigger forskerne på en række af indikatorer, og dem, som forskerne måler, går alle sammen fremad, fortæller Thomas Nord-Larsen.

Blandt andet undersøger forskerne, hvor mange forskellige træarter er der i skovene, og her viser statistikken, at diversiteten er stigende sammen med skovarealet dækket af hjemmehørende arter. Samtidig falder arealet med indførte arter.

Vi får hele tiden af vide, at den danske natur har det dårligt og får det stadigt værre, men statistikken for skovene viser noget andet. Informationerne i biodiversitetsdebatten er nogle gange ensidige, men det er vigtigt at få frem, at der også er en anden side af sagen.

Thomas Nord-Larsen,
seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet

Den naturlige vegetation i Danmark er hovedsageligt løvskov, og mange naturligt forekommende dyr og planter er knyttet til løvtræer, som derfor er af stor betydning for biodiversiteten. Andelen af løvskov har været stigende gennem de seneste tre årtier og udgør i dag 51 procent af det træbevoksede areal, mens hjemmehørende arter udgør 53 procent.

Og det er godt nyt for biodiversiteten:

”Der vil være flere arter knyttet til egetræ end til kæmpegran, så flere hjemmehørende arter tyder på, at der kan være flere arter i de danske skove, som vil kunne leve sammen,” forklarer Thomas Nord-Larsen.

En anden biodiversitetsindikator handler om foryngelse af skovene, og i dag er der en stigning i areal, der forynges naturligt og dyrkes i uensaldrende strukturer. Det hænger sammen med det nationale skovprogram, hvor det i 2005 blev besluttet at omlægge driften i statens skove til naturnær drift, og det har givet færre arealer med renafdrift, hvor hele arealer bliver ryddet og gentilplantet på én gang.

”I dag dyrkes 67 procent af skovarealet med udgangspunkt i ensaldrende plantninger, der afdrives og forynges ad én omgang, og det er selvfølgelig indgribende, at man fjerner det hele, for de arter, der er afhængige af langvarigt skovdække, men udviklingen går mod mere heterogene bevoksninger, mere naturlige dynamikker og stigende mængde dødt ved,” fortæller Thomas Nord -Larsen.

Omkring 15 procent af skovarealet er dækket af uensaldrende bevoksninger, hvoraf fem procent er naturskove, hvor der ikke er tegn på forvaltning.

En af de indikatorer, der bliver talt særligt meget om, når der debatteres biodiversitet i skovene, er mængden af dødt ved, og statistikken viser, at vi får mere af det døde træ i skovene. Siden seneste opgørelse i Skovstatistik 2018 er mængden af dødt ved steget fra 6,1 kubikmeter pr. ha til nu 6,3 kubikmeter pr. ha. Danmark ligger stadig i den lave ende, hvad angår dødt ved, når vi sammenligner os med andre europæiske lande, men både den samlede og den gennemsnitlige mængde dødt ved har været stigende siden påbegyndelsen af Danmarks Skovstatistik i 2002.

”Mange arter af dyr, planter og svampe er knyttet til det døde ved, også en række sjældne arter, så potentialet for biodiversitet stiger, når der er mere dødt ved, arterne kan bo i,” siger Thomas Nord- Larsen.

Der vil være flere arter knyttet til egetræ end til kæmpegran, så flere hjemmehørende arter tyder på, at der kan være flere arter i de danske skove, som vil kunne leve sammen.

Thomas Nord-Larsen,
seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet

Kriteriet for biodiversitet omfatter også en vurdering af truede skovlevende arter, og det undersøger forskerne bag skovstatistikken ikke, men det har Erik Buchwald gjort, fortæller Thomas Nord-Larsen.

Erik Buchwald er forstfuldmægtig i Naturstyrelsen og har blandt andet undersøgt, hvordan har de danske arter har det på Naturstyrelsens store skov- og naturområder, og ifølge ham er fremgang for fugle og planter i danske skov, og nogle uddøde skovlevende arter dukket igen, skriver Skovdyrkerne.

Skov kræver mere tid

At det går stadigt bedre med biodiversitetens vilkår i de danske skove kan virke overraskende sammenlignet med den information, vi ellers får om tilstanden i den danske natur, mener Thomas Nord-Larsen:

”Vi får hele tiden af vide, at den danske natur har det dårligt og får det stadigt værre, men statistikken for skovene viser noget andet. Informationerne i biodiversitetsdebatten er nogle gange ensidige, men det er vigtigt at få frem, at der også er en anden side af sagen, så der er et oplyst grundlag for at kunne tage stilling til, hvordan de danske skove skal forvaltes,” siger han og uddyber:

”Hvis vi vil den grønne omstilling, stiller det krav til, hvordan vi bruger vores land. Vi skal producere vedvarende energi og klimavenlige byggematerialer i form af træ. Skovene skal også levere rent grundvand og arealer til skovture og andre rekreative formål, og det kan sagtens leveres, mens man også producerer træ, men biodiversitet er et konkurrerende formål i forhold til produktionen. Der må man vurdere, hvad biodiversitet er værd i forhold til grøn omstilling. Det er politikerne, der skal prioritere, hvad vil vi med vores land, og der er det vigtigt, at de og dem, der skal stemme på dem, har så mange informationer som muligt.”

Thomas Nord-Larsen kan ikke vurdere, om udviklingen i skovenes vilkår for biodiversitet er tilstrækkelig i forhold til at sikre den biologiske mangfoldighed, men han maner til besindighed i forhold til det store fokus, der er på at indføre nye tiltag i den danske natur til gavn for biodiversiteten:

”Jeg kunne godt tænke, mig at vi lige vender skråen engang og ser, hvor langt vi kommer fx med den naturnære skovdrift. En fireårig regeringsperiode er ikke lang tid i skoven,” siger han.