Biodiversitet: Havnaturen er overset

Biodiversitet Mens naturen på land får en håndsrækning via regeringens naturpakke med 888 mio. kr., får havets natur blot 10 mio. kr. Og det er desværre kendetegnende for havnaturen, som længe har været ude af øje og ude af sind, mener to eksperter. Den gode nyhed er, at løsningerne for havets natur ligger lige for uden at ødelægge samfundsøkonomien.

Dahl.Sept.1

Stenrev på lavt vand danner tangskove med stor biodiversitet. Her lever meterhøje tangplanter, som giver læ og føde til myriader af fisk, skaldyr og havpattedyr. Ganske betragtelige arealer med stenrev især på lavvandede områder er tabt, fordi stenene er fisket op og brugt til at bygge moler og havneanlæg.

© Karsten Dahl
Interview

Danmark har fået en historisk stor saltvandsindsprøjtning til natur og biodiversitet med 888 mio. kr. med regeringens naturpakke fra vinteren 2020. Langt de fleste penge er målrettet naturen på land, der får en hjælpende hånd med etablering af såkaldte naturnationalparker, der skal komme skove, græssende dyr, planter og insekter til hjælp. Men havets natur – alt fra marsvin, tangskove og fisk får kun del i 10 mio. kr. ud af de 888 mio. kr. Og det selv om Danmark – om noget land – kan kaldes en kystnation med store kyststrækninger, fjorde og mange forskellige marine naturtyper fra Nordsøen til Skagerrak, Kattegat og Østersøen.

Kigger man i historiebøgerne, indførte politikerne såkaldte vandmiljøplaner allerede i slutfirserne, hvor en række forskellige indsatser blev sat i gang for at forbedre miljøet – med fokus på bl.a. vandmiljø i åer, fjorde og hav. Siden da har der været flere forskellige vandmiljøplaner og krav gennem europæisk lovgivning. Her er væsentlige forbedringer nået med reduktioner af udledning af næringsstoffer fra landbruget, med miljøteknologi og fra byerne med spildevandsrensning – om end de fastsatte mål endnu ikke er nået.

Indsatsen har i høj grad handlet om at reducere den negative miljøpåvirkning fra landbrug og byer, mens der har været få tiltag målrettet reel havnatur. Selv om indsatser for miljøet bestemt er positivt, mener to eksperter, JA Aktuelt har talt med, at vi bør kigge på mere direkte naturtiltag, hvis havets natur skal have et løft.

Den ene af dem er Thomas Kirk Sørensen, som er afdelingsleder for havmiljø i Verdensnaturfonden WWF:

”Den danske havnatur – altså naturtyper som ålegræsenge, stenrev og muslingebanker og havets dyreliv – er ude af øje og ude af sind i den danske debat om biodiversiteten. Det er overset og underprioriteret systematisk gennem længere tid,” siger han.

Thomas Kirk Sørensen refererer til en opgørelse fra Miljøstyrelsen, der viser, at det på nuværende tidspunkt er 85 pct. af de danske områder i Nordsøen og 67 pct. af de danske områder i Østersøen, der er opgjort som påvirket af især fiskeri med bundtrawl og anden udnyttelse.

Det fremgår af rapporten fra styrelsen, at alene det samlede areal i Nordsøen, der er forstyrret, er ca. 63.500 kvadratkilometer – altså et areal, der svarer til halvanden gang Danmarks samlede landareal.

”Lige som på land giver vores meget intensive udnyttelse af havene omkring os en uheldig topplacering som indehaver af nogle af de mest forstyrrede have i verden. Det giver ringe vilkår for havets natur,” pointerer Thomas Kirk Sørensen.

Den anden ekspert, som også mener, at havnaturen er underprioriteret, er Karsten Dahl, sektionsleder ved Aarhus Universitet ved Institut for Bioscience – Marin biodiversitet og eksperimentel økologi.

”Den økonomiske indsats har været knyttet til at bygge rensningsanlæg, der begrænser miljøpåvirkning af vandmiljøet med byernes spildevandsudledning eller i landbruget, hvor der er bygget gylletanke og anden miljøteknologi. Det er meget begrænset, hvad vi har set af indsatser, der direkte handler om beskyttelse af havnatur eller fx naturgenopretning,” fortæller Karsten Dahl.

Han oplyser, at de føromtalte 10 mio. kr. fra naturpakken, som var målrettet havmiljøet, faktisk netop er afsat.

”Det rækker til et naturgenopretningsprojekt, hvor man reetablerer et stenrev ved Taarbæk lidt nord for København – ikke imponerende i forhold til etablering af 15 naturnationalparker på land,” siger han.

Artsobservation er svært på et stenrev på 10 meters dybde

Årsagen til, at havnaturen ikke har stået øverst på prioriteringslisten, er kompleks.

”Vi har i lang tid haft et dårligt overblik over havnaturen i danske farvande. Det har vi bl.a., fordi det er dyrt og tidskrævende at kortlægge og monitorere naturen. Det foregår ved at sejle frem og tilbage og med forskellige tekniske apparater kortlægge havbund, dybde og andre forhold. Det er meget nemmere at kortlægge naturen på eng eller i en skov, hvor man direkte kan gå ud og observere arter. Det kan man ikke på samme måde med havet, og det er en væsentlig barriere,” fortæller Karsten Dahl.

Naturtyper som ålegræsenge, stenrev og muslingebanker og havets dyreliv – er ude af øje og ude af sind i den danske debat om biodiversiteten.

Thomas Kirk Sørensen,
afdelingsleder for havmiljø i Verdensnaturfonden WWF

Ud over kortlægningen af naturen er der også en klassisk konflikt mellem naturbevarelse og udnyttelse, hvor det ifølge Thomas Kirk Sørensen oftest er faldet ud til fordel for erhvervsøkonomiske interesser i fiskeriet frem for naturbeskyttelse.

”Vi har længe vidst, at bundtrawling – altså redskaber, der trækkes hen over havbunden – har en meget negativ påvirkning på biodiversiteten. Men det er meget få begrænsninger, vi har set af bundtrawl i danske farvande som led i naturbeskyttelsestiltag, og når vi har set det, er det typisk bevidst placeret i de områder, hvor erhvervsfiskeriet ikke har interesser, og hvor biodiversiteten derfor ikke er under direkte pres,” siger Thomas Kirk Sørensen og tilføjer:

”Så det giver sig selv, at man ikke kan forvente store positive forandringer i disse områder.”

’Ocean literacy’

Thomas Kirk Sørensen mener, at en dybereliggende årsag til nedprioritering af havet bl.a. handler om, at der i Danmark hersker en ret lav bevidsthed om livet i havene omkring os, af vores, naturens og især klimaets afhængighed af havet og den indflydelse, vi som mennesker og samfund har på havet. På engelsk kaldes dette ’ocean literacy’. På dansk kunne man kalde det ’havdannelse.’

”Trods det, at ingen dansker lever mere end 50 km fra havet, fylder havets natur desværre ikke så meget i vores kollektive bevidsthed. Der er heldigvis en positiv udvikling på denne front i disse år, men der er et stærkt behov for, at vi alle bliver mere bevidste om, hvad der lever i havet, hvilke goder havet giver os i form af mad, livskvalitet, CO2-lagring m.m., og hvad vores aktiviteter som fx fiskeri med bundtrawl gør ved havets natur. Det gælder helt fra klasselokalet til Folketingets talerstol,” påpeger han.

Thomas Kirk Sørensen mener, at en formidlingsindsats derfor er afgørende for at skabe en bedre forståelse for havet. Særligt i forhold til klimaforandringer er det højaktuelt, fordi en stærk havnatur er robust over for forandringer, og fordi havet kan lagre meget mere CO2 i havbunden ved hjælp af ålegræs og anden vegetation og i havbunden, end det gør i dag, hvis vi kan lære at passe bedre på det.

”Vores relation til havmiljøet omkring os er i høj grad præget af at se det som ressource, hvor vi kan fiske eller hente materialer via fx sandsugning, eller et sted, hvor havneslam og anden forurening kan dumpes. Det er endda svært at få anerkendt problemerne med havmiljøet, selv om de videnskabelige rapporter taler et tydeligt sprog. Det siger meget om vores forhold til havet,” siger han.

Beskyttelse og genopretning

Hvis havnaturen skal opprioriteres, er der en lang række relevante indsatser. Overordnet handler det typisk om beskyttelse, som fx betyder et ophør med fiskeri i et område, men det kan også dreje om naturgenopretning af tabte habitater – som fx det ses med de 10 mio. kr. fra naturpakken, der går til stenrevet i Taarbæk.

Karsten Dahl fortæller, at ganske betragtelige arealer med stenrev især på lavvandede områder – dvs. på 1 til 10 meters dybde – er tabt, fordi stenene er fisket op og brugt til at bygge moler og havneanlæg.

Dahlsept2

En anden klassisk naturtype, der slet ikke er, hvad den var, er ålegræsengene. I dag er udbredelsen reduceret til ca. en tredjedel på lidt over hundrede år.

© Karsten Dahl

”Stenrev på lavt vand danner tangskove med stor biodiversitet. Her lever meterhøje tangplanter, som giver læ og føde til myriader af fisk, skaldyr og havpattedyr. Uden stenrev er der ingen steder for de store tangplanter til at sidde fast,” forklarer han.

Man anslår, at ca. 55 kvadratkilometer stenrev er fjernet fra de danske farvande, hvilket svarer til areal på størrelse med Fanø.

”Der er stadig mange stenrev i Danmark, men da vi især har fjernet sten fra de lavvandede områder, hvor lysforholdene er gode og artsdiversiteten høj, så er det et oplagt indsatsområde, hvis vi vil forbedre forholdene for havnaturen,” siger Karsten Dahl.

En anden klassisk naturtype, der slet ikke er, hvad den var en gang, er ålegræsengene. Havets svar på græsenge. Ålegræs havde omkring år 1900 en udbredelse på ca. 6.700 kvadratkilometer, eller hvad der svarer til lidt under hele Sjællands areal. Det er i dag reduceret til ca. en tredjedel. Det skyldtes en ålegræssyge i 1930’erne, senere hen udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand og påvirkning fra bundslæbende fiskerimetoder.

”Ålegræsengene er aldrig helt kommet igen, og det på trods af, at vi har set et markant fald i udledning af næringsstoffer fra by og landbrug siden 90’erne. Men der foregår forskellige projekter, hvor man prøver at reetablere ålegræsset ved at plante stiklinger ud eller så frø, hvor man ved, der tidligere har været enge. Foreløbige forsøg er lovende, og hvis det lykkes at genetablere mere ålegræs, vil det være et væsentligt løft for havnaturen, da ålegræs ligesom stenrev er et vigtigt habitat for fiskeyngel og mange forskellige arter,” fortæller Karsten Dahl.

Han oplyser, at der ud over ålegræs og stenrev findes mange flere forskellige naturtyper i havet. Der er bl.a. muslingebanker, den såkaldte bløde havbund, boblerev og flere andre. Og faktisk har vi mere end nogensinde før overblik over naturtyperne i danske farvande.

Hvis det lykkes at genetablere mere ålegræs, vil det være et væsentligt løft for havnaturen, da ålegræs ligesom stenrev er et vigtigt habitat for fiskeyngel og mange forskellige arter.

Karsten Dahl,
Sektionsleder ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience – Marin biodiversitet og eksperimentel økologi

”I Danmark har vi udpeget større marine Natura 2000 områder med henblik på at beskytte nogle specifikke naturtyper som fx sandbanker, stenrev og boblerev. Natura 2000 områderne blev udlagt som en følge af EU’s habitatdirektiv fra 1993 og kan populært siges at være EU’s svar på Rio-konventionens aftale om at beskytte klodens biodiversitet. For ganske nylig, næsten 30 år efter direktivets vedtagelse, er man blevet færdig med at kortlægge naturtypernes udbredelse inden for Natura 2000 områderne. Netop den manglende kortlægning har i mange år været en hæmsko for at få ordentlige regulering på plads, fx mod fiskeri med bundslæbende redskaber, som man ved har en skadelig effekt på de naturtyper, man ønsker beskyttet. Nu er forudsætningerne på plads for at gøre mere for udvalgte naturtyper i de områder, der er udpeget til beskyttelse.

Løsningerne er lige for og samfundsøkonomisk billige

Thomas Kirk Sørensen mener, at vi godt ved, hvad det er, vi skal gøre, hvis vi vil hjælpe havnaturen. Det er snarere et spørgsmål om, hvorvidt vi for alvor vil.

”Det er historisk set de erhvervsøkonomiske interesserer, der har stået i vejen for naturbeskyttelsen, og ja – det vil koste at begrænse fx bundtrawl – men det er faktisk rimeligt begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser, det vil have. Der er uden tvivl mindre, lokale fiskersamfund, hvor fiskeriet spiller en væsentlig rolle i forhold til arbejdspladser og kulturelt, og det er naturligvis vigtigt at tage højde for disse aspekter.

Dahl.Sept3

I princippet behøver vi ikke lukke fiskeriet ned for at opnå store gevinster for den marine biodiversitet. Erhvervet skal bare ikke påvirke så store arealer, som de gør i dag.

© Karsten Dahl

I nationalt perspektiv kommer vi ikke uden om, at det er begrænsede beløb. De helt store penge i fiskeriet foregår slet ikke i indre danske farvande, men langt ude i Nordsøen og Nordatlanten,” fortæller han.

”Men i princippet behøver vi ikke lukke fiskeriet ned for at opnå store gevinster for den marine biodiversitet. De skal bare ikke påvirke så store arealer, som de gør i dag.”

Thomas Kirk Sørensen refererer til Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES med hovedsæde i København og rådgiver af EU-kommissionen på havmiljøområdet. Her har de netop vist i en undersøgelse, at man vil kunne friholde store arealer for forstyrrelse fra fiskeriet, selv ved relativt små reduktioner i fiskeriindsatsen. Når det fx gælder den dybe, bløde havbund i Kattegat, hvor hele 96 pct. i dag er forstyrret, kan man i teorien sikre, at ca. 40 pct. af denne naturtype inkl. bunddyr, rokker, torsk m.m. bliver uforstyrret ved at reducere trawlfiskeriet med kun 10 pct. En 20 pct. reduktion kan skabe grundlag for, at 50 pct. af denne naturtype bliver uforstyrret. Samme og endnu større gevinster for havnaturen kan også skabes ved lignende reduktioner af fiskeriindsatsen i andre naturtyper og farvande som fx Vestlig Østersø.

”ICES viser med andre ord, at vi faktisk kan opnå meget store gevinster for den marine biodiversitet gennem forholdsvis beskedne reduktioner i trawlfiskeriet. Reduktioner kan kombineres med støtte til en overgang til naturskånsomme fiskeredskaber. Når vi sammenholder naturgevinsterne og de afledte positive effekter på fiskebestandene med denne relativt begrænsede konsekvens for en del af fiskeriet, ser jeg umiddelbart oplagte muligheder for at give naturen en tiltrængt håndsrækning, hvis politikerne har modet til at springe ud i det,” siger Thomas Kirk Sørensen.

Karsten Dahl pointerer, at hvis politikerne vil gøre mere, er det oplagt at kigge på ambitionerne i det nyligt fremlagte havudspil. EU har en ambition om, at hvert medlemsland skal udlægge 30 pct. af havmiljøet som beskyttede områder og heraf 10 pct. som strengt beskyttede.

”I regeringens havudspil fra foråret er der lagt op til at beskytte 30 pct., men der er kun lagt op til at lave streng beskyttelse af 5 pct. i modsætning til de 10 pct., som EU lægger op til. Den ambition kunne godt øges,” siger han og påpeger afslutningsvist, at eventuelle nye beskyttede områder bør udpeges, hvor de også kan være med til at sikre gode spredningskorridorer mellem det eksisterende netværk af beskyttede naturtyper.