Apps vejleder forbrugeren om klima og fødevarer – mens fødevarers reelle klimaaftryk debatteres

Forbruger Forbrugsapps hjælper med til at vejlede i fødevarers klimaaftryk. Men er det mere vildledning end vejledning, når CO2-aftrykket for fødevarer er genstand for massiv debat, og når aftrykket kan variere med flere hundrede procent afhængig af tilgang? Eksperter mener, at det er forsvarligt.

fødevareindkøb med app © Colourbox
Indblik

Forbrugerne vægter bæredygtighed højere end nogensinde før. Det viser flere forbrugerundersøgelser fra bl.a. Landbrug & Fødevarer fra 2018 og fra analysebureauet ’YouGov’ fra 2019. Men selv om danskerne gerne vil, så mangler flere viden om, hvordan man spiser mere klimavenligt, og hvor meget forbruget af madvarer udgør af en gennemsnitligt danskers CO2-udledninger. Det skriver analysebureaet Voxmeter i en undersøgelse fra 2019.

Dén mulighed har forskellige aktører grebet og fremstillet forbrugsapps, der kan beregne klimaaftrykket for indkøb af fødevarer. Det har danske COOP – som bl.a. dækker supermarkederne Fakta, Kvickly og Irma – gjort, og firmaet CO2Food har også udviklet en app.

Begge apps fungerer ved at registrere forbrug af fødevarer, bl.a. ud fra kvitteringer, og på det grundlag beregne det samlede CO2-aftryk ved tage højde for hver enkelt fødevares konkrete aftryk og den mængde, der er købt.

Med appen i hånden og registrering af kvitteringer fra fødevareforbruget får forbrugerne således et indblik i det samlede CO2-aftryk fra forbrug af fødevarer, der viser, hvor klimavenlig eller -skadelig, en forbruger man er.

Men kan man overhovedet vide sig sikker på, om apps beregner et retvisende klimaaftryk? Præcise beregninger af fødevarers klimaaftryk er genstand for massiv debat i forsknings- og NGO-verdenen. Der er nemlig langt fra enighed om, hvilken metode der er den mest korrekte og retvisende måde at beregne det på. Det ses tydeligt, hvis man tager et kig i tænketanken CONCITO’s klimadatabase og en tabel fra Aarhus Universitet over fødevarers klimaaftryk.

Det er relativt små spænd, når aftrykket for grøntsager sammenlignes, men for fx oksekød er forskellen stor. I Aarhus Universitets tabel er oksekød angivet med et generelt klimaaftryk på ca. 14 kg CO2 pr. kg kød, og der er ikke taget højde for udskæringer, hvorimod CONCITO’s klimadatabase skelner mellem udskæringer, hvor hakket oksekød har det laveste aftryk med 30 kg CO2 pr. kg produkt, mens oksemørbrad er højdespringer med 150 kg CO2 pr. kg produkt.

”Der er ikke noget entydigt svar på, hvad CO2-aftrykket er for forskellige fødevarer. Der findes en lang række metoder til at beregne det, som baserer sig på forskellige forudsætninger og antagelser

Troels Kristensen,
Seniorforsker ved Institut for Agroøkologi

Hvordan variationerne kan være så store skyldes, at der er mere end én måde at beregne CO2-aftryk på, fortæller seniorforsker Troels Kristensen, som til dagligt arbejder med bl.a. fødevarers klimaaftryk på Aarhus Universitet ved Institut for Agroøkologi.

”Der er ikke noget entydigt svar på, hvad CO2-aftrykket er for forskellige fødevarer. Der findes en lang række metoder til at beregne det, som baserer sig på forskellige forudsætninger og antagelser. Alt efter tilgang kan man få forskellige aftryk, og man kan ikke anvise én optimal måde at opgøre det på. Derudover vil der altid være en usikkerhed på 20-30 pct. i beregningerne, uafhængigt af, hvilken tilgang man bruger,” forklarer Troels Kristensen.

Vi kan ikke måle CO2-udledningen direkte fra en tomat eller hakkebøf

Han uddyber, at vi i modsætning til fx CO2-udledning baseret på brændstofforbrug fra en bil eller en flyvemaskine ikke kan måle CO2-udledningen direkte fra en tomat eller hakkebøf. Når man beregner klimaaftrykket, er det derfor en vurdering af, hvilke drivhusgasser der er udledt i produktionen fra jord til bord.

Den mest gængse måde at gribe opgørelsen an på, og som de bl.a. har brugt på Aarhus Universitet, tager udgangspunkt i en såkaldt ’attributional’ metode. Troels Kristensen oplyser, at den metode baserer sig på produktionsdata som fx udbytter i mark, på data fra slagteri og udledning af drivhusgasser fra stald.

Det afgørende for en forbrugsapp er, at den kan vise proportionerne mellem de forskellige fødevarekategorier

Thomas Roland,
CSR-chef i COOP

Den metode er blevet udfordret af den grønne tænketank CONCITO, som med lanceringen af ’den store klimadatabase’ benytter en alternativ tilgang. Ifølge baggrundsrapporten på tænketankens hjemmeside argumenteres der for en hybridmodel, som bl.a. kombinerer den gængse attributionale metode med en konsekvenstilgang. Konsekvenstilgangen tager bl.a. mere højde for ændringer i efterspørgsel, hvis man forbruger én vare frem for en anden.

Derudover findes der andre tilgange samt kombinationer af tilgange.

Kan man have en app, hvis klimaaftrykket er usikkert?

JA Aktuelt har spurgt de to omtalte udbydere af forbrugsapps. Firmaet CO2Food har ikke reageret på gentagne henvendelser, men Thomas Roland, CSR-chef i COOP, vil gerne svare på spørgsmål om COOP appen.

Han understreger, at man i COOP er meget opmærksom på, at klimaaftrykket for fødevarer er genstand for stor debat, og at der er forskellige tilgange og stor usikkerhed forbundet med beregningen. COOP har valgt en tilgang, der ligger midt imellem Aarhus Universitets tabel og CONCITO’s klimadatabase – måske tættest op ad CONCITO’s tilgang. Det betyder fx, at oksekød i COOP’s app beregnes med 60 kg CO2 pr. kg kød for alle slags udskæringer – altså højere Aarhus Universitets tal, men det samme for alle udskæringer.

Kan I forsvare at have en app, der beregner fødevarers klimaaftryk, når det præcise aftryk for fødevarer generelt er forbundet med en usikkerhed på 20-30 pct., og når valg af tilgang til beregning for nogle fødevarer (oksemørbrad) kan betyde, at CO2-aftrykket varierer med en faktor 10?

”Ja, vi mener godt, man kan have en app, der beregner forbrugernes CO2-udledning ved indkøb af fødevarer, selv om det er forbundet med store usikkerheder. Det afgørende for en forbrugsapp er, at den kan vise proportionerne mellem de forskellige fødevarekategorier som fx kød, mejeriprodukter og grøntsager. Og proportionerne mellem de forskellige fødevarekategorier bliver ikke ændret alt efter, hvilken tilgang beregningerne er baseret på, eller de usikkerheder, der ligger i tallene,” siger Thomas Roland.

Den vurdering bakkes op af Troels Kristensen, som forklarer, at beregningerne fra Aarhus Universitet over fødevarernes klimaaftryk er egnede til at rangordne fødevarer, så længe det ikke foregår på et alt for detaljeret niveau.

”Apps er velegnede til at give et overblik over proportionerne mellem kategorier af fødevarer. Og det er de uanset den usikkerhed, der er ved beregningerne,” siger han.

”Forbrugerne bør vide, at tallene skal tages med forbehold, og udbyderne bør gøre rede for, hvilken tilgang de har valgt

Michael Minter,
Projektleder i CONCITO’s fødevareprogram

Samme vurdering kommer fra Michael Minter, projektleder i tænketanken CONCITO’s fødevareprogram, som står bag tænketankens klimadatabase sammen med firmaet ’2.-0 LCA consultants’. Han mener, at den store klimadatabase også er velegnet til fx forbrugsapps.

CONCITO bakker op om forbrugsapps

”Der er selvfølgelig stor variation i beregning af klimaaftrykket afhængig af tilgang, og det er ikke helt optimalt med så store variationer. Men det ændrer ikke på, at det er tilstrækkeligt præcist til formålet. Forbrugsapps skal ikke bruges til at se CO2-aftrykket på meget detaljeret niveau, men kun på et overordnet plan, og det er tallene gode nok til,” pointerer han.

CONCITO har i sin baggrundsrapport angivet, at tallene kan bruges til overordnede beregninger og kostplaner, mens de ikke kan bruges til fx CO2-afgifter eller klimamærkning.

Michael Minter tilføjer, at det til gengæld er vigtigt, at udbyderne af forbrugsapps informerer om de usikkerheder, der er.

”Forbrugerne bør vide, at tallene skal tages med forbehold, og udbyderne bør gøre rede for, hvilken tilgang de har valgt,” siger han.

Thomas Roland fra COOP fortæller, at det er muligt for brugerne af appen at læse om, hvordan CO2-aftrykket er beregnet.

Men er forbrugerne bevidste om, at der faktisk er temmelig stor usikkerhed forbundet med beregning af CO2-aftrykket, og at I har valgt en bestemt tilgang, som ikke er den samme som Aarhus Universitets eller CONCITO’s?

”Vi har ikke skjult det for brugerne, så de, der er interesserede, kan læse om det i selve appen og via vores hjemmeside, hvor der er Q&A (red: spørgsmål og svar) med videre,” slutter han.