Ambitiøs naturaftale kan ikke se alle udfordringerne for bare træer

Biodiversitet Ved udgangen af 2020 vedtog regeringen og støttepartierne en ny 888 millioner kroner dyr naturpakke, som skal booste biodiversiteten i Danmark. Eksperter kalder aftalen for “ambitiøs, men meget ukonkret” og efterspørger en mere udførlig og videnskabeligt funderet handlingsplan for den kommende indsats – ellers risikerer vi at gøre skade på den allerede truede biodiversitet i fx lysåbne naturområder, lyder bekymringen.

Dødt træ © Mai Sinius
Nyhed

"Denne undersøgelse af miljøets tilstand er det mest omfattende sundhedstjek af naturen, der nogensinde er foretaget i EU”.

Sådan sagde EU-kommissær for miljø, hav og fiskeri, Virginijus Sinkevičius, da rapporten "State of nature in the EU — Results from reporting under the nature directives 2013-2018" udom den 19. oktober sidste år. Rapporten undersøgte, hvordan det står til med mere end 2000 arter og levesteder, som har behov for bevaring eller genoprettelse.

Og diagnosen over disse arter og levesteder i Europa var nedslående læsning. Kun 15 procent af habitatvurderingerne har ifølge rapporten en god bevaringsstatus, mens 81 procent har en dårlig eller ringe bevaringsstatus på EU-niveau. Græsarealer, klitområder, sumpe og høj- og lavmoser har udvist en stærk tendens til forringelse, mens skovområder har udvist den største tendens til forbedring.

I Danmark scorer vi særlig lavt på gode levesteder for den pressede biodiversitet. Mere end 70 procent af de danske levesteder har status som dårligt bevarede, og sammen med Belgien og Storbritannien har vi den laveste andel af levesteder, som er godt bevarede.

Den konklusion flugter godt med den nye danske Rødliste, der udkom i 2019. Rødlisten er en samlet oversigt over ca. 13.300 danske arter med informationer om, hvor truede de er. Og ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet er der sket en lille – men statistisk signifikant – tilbagegang for de danske arter samlet set siden den forrige opdatering af Rødlisten i 2010.

En af årsagerne til den ringe naturtilstand i Danmark er manglen på beskyttede Natura 2000-områder. Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Man risikerer altså at gøre mere skade end gavn, hvis ikke man tænker sig rigtig godt om.

Jesper Bak,
seniorrådgiver ved Institut for Bioscence på Aarhus Universitet

Med blot 8,3 procent beskyttet natur indtager Danmark den suveræne bundplacering i EU. Det er ti procentpoint under EU-gennemsnittet.

888 mio. kr. skal redde naturen

Står det til regeringen skal det dog være slut med at være bundskraber, når det gælder naturbevarelse og biodiversitet. Kort inden udgangen af 2020 offentliggjorde S-regeringen og støttepartierne en ny natur- og biodiversitetspakke, der bliver en del af den kommende finanslov for 2021.

I perioden 2021-2024 bliver der afsat 888 millioner kroner til at forbedre natur og biodiversitet i Danmark. Aftalen indeholder blandt andet etableringen af i alt 75.000 ha urørt skov, oprettelse af yderligere 13 naturnationalparker (to naturnationalparker er allerede planlagt) og nedsættelse af et biodiversitetsråd.

Ifølge rapporten ”Skovstatistik 2019”, der er udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet, er der samlet set udlagt godt 18.200 ha urørt skov. 2100 ha ligger i de privat ejede skove, mens 16.200 ha ligger i skove forvaltet af Naturstyrelsen.

Ejer Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark
Naturstyrelsen 16.151 7091 2453 3946 880 1780
Privat 2076 99 603 455 643 277
I alt 18.227 7190 3056 4401 1523 2057

Tabel 4.14. i rapporten "Skovstatistik 2019". Skov udlagt til urørt skov på private ejendomme og i skov forvaltet af Naturstyrelsen fordelt på regioner. Af det udlagte areal i skove forvaltet af Naturstyrelsen har beskyttelsen først virkning fra 2040 på 522 ha. Tabellen medtager ikke fredninger og arealer, hvor ejeren vælger ikke at drive sin skov. 

I alt skal der altså knap findes yderligere knap 57.000 ha urørt skov for at nå op på de i alt 75.000 ha, som natur- og biodiversitetsaftalen lægger op til.

Og det er på linje med tidligere anbefalinger at fokusere meget af indsatsen for biodiversiteten på urørt skov.

I 2012 offentliggjorde De Økonomiske Råd en analyse af indsats og omkostninger for bevarelsen af biodiversiteteten i Danmark. Blandt anbefalingerne er at lægge indsatsen i naturområder med en stor indsats i skove og en målrettet indsats i den åbne natur. For skovene var fokus på bevarelse af arter i løvskov.

I 2016 blev der udgivet en opfølgende rapport med analyse af en indsats for bevarelse af biodiversitet i skove. Blandt konklusionerne peges på behov for 75.000 ha løvskov uden forstlig drift.

”Rapporterne påpeger, at der er behov for en indsats i løvskov og en indsats også i private skove samt på lysåbne natur arealer. Og det er jeg ikke sikker på, at 888 millioner kroner rækker til, da det omtrentlig svarer til den årlige omkostning vurderet i DØRS-rapporten (rapporten fra Det Økonomiske Råd, red.) fra 2012. Så jeg kan godt være bange for, at den økonomiske ramme ikke helt kan holde til de ambitiøse mål, der bliver opstillet,” siger Vivian Kvist Johannsen, som er seniorforsker ved IGN på KU og har været med til at udarbejde "Skovstatistik 2019".

Skade på træerne fremmer biodiversiteten

Et af de værktøjer, som forvalterne allerede nu har taget i brug for at styrke biodiversiteten, er såkaldt veteranisering af ældre bøge- og egetræer. Naturstyrelsen veteraniserer i disse måneder mindst 3500 udvalgte træer for at styrke biodiversiteten i skove landet over.

Når man veteraniserer et træ, efterligner man de naturlige hændelser, et træ bliver udsat for i løbet af et langt liv i form af lynnedslag, sygdom, vind og vejr. Det kan fx ske ved at fjerne en ring af bark på træet eller sætte ild til træet. Et skadet træ vil hurtigere udvikle områder med råddent og levende materiale, der gør det til et levested for en lang række biller og svampe, og hvor spætter kan søge føde og hakke redehuller.

“Det tager tid at vende naturkrisen, og derfor hjælper vi nogle steder naturen lidt på vej, hvor vi skyder genvej til flere levesteder ved at gøre udvalgte træer gamle før tid. At veteranisere et træ kan give liv til et mylder af planter og dyr,” sagde miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse kort før jul.

Og det er ganske rigtigt et effektfuldt værktøj, men det er langt fra gratis, fortæller Vivian Kvist Johannsen:

“Den økonomiske drivkræft for at etablere, forvalte og eje skov er jo, at træerne kan bruge til at producere møbler, huse og lignende. Veteranisering af træer er et eksempel på, hvordan man ved at vende processen også kan producere biodiversitet. At skader på træer giver råd og hulheder har været kendt længe, og når det bruges aktivt, er det en effektiv metode til at skabe levesteder for biodiversitet. Men det koster også mange penge at give biodiversiteten dette boost, både i indsatsen og i den tabte indtægt fra salg af træerne,” siger hun.

Alternativet kan man også blot beslutte sig for at vende ryggen til skovområderne i Danmark og lade naturen tage styringen. Det vil være billigere end veteraniseringen og give en anden dynamik i forhold til de arter, som vil trives i skovene. Til gengæld vil det koste langt mere tid – omkring 100-200 år – før naturen selv har taget fuldstændigt over.

“Og spørgsmålet er, om vi – og ikke mindst de arter, som vi ønsker at sikre – har tid til at vente på, at naturen går sin egen gang. Det kan jeg godt være i tvivl om,” siger Vivian Kvist Johannsen.

Risikerer at gøre mere skade end gavn

Jesper Bak, der er Seniorrådgiver ved Institut for Bioscence på Aarhus Universitet, er glad for, at politikerne vil styrke biodiversiteten i de danske skove, men han kritiserer samtidig natur- og biodiversitetsaftalen for at være alt for vag og ukonkret.

“Det er fint, at man gør meget for urørt skov, men der er mange andre behov, som man kunne have tilgodeset i aftalen for at styrke biodiversiteten. For eksempel lægger aftalen ikke rigtig lægger op til en øget indsats på den beskyttede natur, vi allerede råder over. Og det er der ellers brug for, idet de beskyttede naturområder i Danmark mangler flere hundrede millioner kroner om året til naturpleje,” siger han.

Ud over skovene optager naturnationalparkerne meget plads i den nye natur- og biodiversitetsaftale. Men det er endnu ikke klart, hvor de i alt 13 nye naturnationalparker skal ligge henne – samt hvilken type natur, de præcist skal råde over. Og det savner Jesper Bak svar på.

“Hvert år indrapporterer vi til EU, at naturtyperne er i dårlig forfatning, og at det går den forkerte vej. Allerværst står det til for lysåbne naturområder som fx enge, overdrev og hede, der især er påvirket af tilgroning, manglende græsning og næringsstofbelastning. Derfor burde politikerne jo også iværksætte en større indsats på disse områder, hvor tilbagegangen af biodiversitet for alvor er bekymrende,” siger Jesper Bak.

Jeg kan godt være bange for, at den økonomiske ramme ikke helt kan holde til de ambitiøse mål, der bliver opstillet.

Vivian Kvist Johannsen,
seniorforsker ved IGN på KU

Et af nøgleordene i etableringen af de nye naturnationalparker er genforvildning af naturen, der i årevis er blevet solgt som et slags universalmiddel til gavn for biodiversiteten. Men virkeligheden er ikke så simpel, forklarer Jesper Bak.

“Der er videnskabelig evidens for, at nogle naturtyper – fx hede – ikke kan opretholde deres gunstige bevaringsstatus, hvis genforvildning er den eneste driftsform, som eksisterer på arealerne. Hvis man ruller genforvildning ud bredt over et spektrum af forskellige lysåbne naturtyper, kommer det til at få en negativ konsekvens for den biodiversitet, som allerede trives i områderne. Man risikerer altså at gøre mere skade end gavn, hvis ikke man tænker sig rigtig godt om,” siger Jesper Bak.

Han efterlyser generelt en mere konkret handlingsplan for brugen af de i alt 888 millioner kroner, og det samme gør Vivian Kvist Johannsen. Samtidig plæderer hun for, at man løbende dokumenterer indsatsen på natur- og biodiversitetsområdet over de kommende år – en indsats, der også blev efterlyst ved evaluering af indsatsen i skovene 1992-2012.

“Hvordan kommer tiltagene til at virke i praksis, når de bliver udfoldet i så stor skala i Danmark? Hvilken effekt får indsatsen for de truede plante- og dyrearter? Hvilken effekt får det for resten af økosystemet og andre økosystemgoder fra arealerne? Det skal vi altså have svar på, for det er nødvendigt, at vi bliver klogere undervejs – ikke blot set ud fra et videnskabeligt synspunkt, men også fra et forvaltningsmæssigt. Kun øget viden kan give os et endnu stærkere fundament at stå på, når vi skal forvalte de arealer, der bliver omfattet af den her pakke,” siger hun.