630 millioner kickstarter Danmarks største oprydning

Forurening Tungmetaller, pesticider og klorerede opløsningsmidler. Listen over giftige stoffer i Danmarks ti såkaldte generationsforureninger er lang, men med 630 millioner kroner på Finansloven 2021 går de første oprydninger nu for alvor i gang. Det skaber arbejdspladser og potentielt et eksporteventyr for danske miljøvirksomheder.

Kærgård Klitplantage

Mænd iført beskyttelsesdragter arbejder med den stærkt forurenede jord ved Kærgård Klitplantage, hvor der er udledt spildevand med op mod 1.160 forskellige stoffer fra produktionen af vitaminpiller og lægemidler – heriblandt kviksølv, cyanid, benzen og klorerede opløsningsmidler. Siden 2007 har Region Syddanmark gravet mere end 7.000 tons jord væk fra området og er nu i gang med at oprense det stærkt forurenede grundvand.

© Hyldager Fotografi med tilladelse fra Region Syddanmark
Nyhed

Den 3. juni 2020 pålagde et enigt Folketing regeringen ”hurtigst muligt” at finde finansieringen til oprydning af Danmarks ti generationsforureninger.

Generationsforureninger er betegnelsen for Danmarks mest alvorlige forureninger, som hver især koster mindst 50 millioner at fjerne. Der er i øjeblikket ti på listen, og alle er de jordforureninger, som truer enten grundvandet eller overfladevandet i åer, søer eller havet.

I følge et overslag fra Danske Regioner koster oprydningerne i alt lige under 2,8 milliarder kroner over de kommende ca. 12 år. Og den 6. december 2020 kom første rate så. Det skete i forbindelse med Finansloven 2021. Her blev 630 millioner kroner afsat i en periode fra 2021 og fire-fem år frem.

Tre oprydninger er fuldt finansieret

”De 630 millioner svarer ret godt til det, vi har sagt, var fase et,” siger Bente Villumsen, som er leder af Danske Regioners Videncenter for Miljø og Ressourcer.

Danske Regioner har udarbejdet en plan med i alt tre oprydningsfaser, som blev udgivet i marts 2020 sammen med et overslag på de samlede omkostninger. Planen fik i oktober 2020 en opdatering, da en af forureningerne, Collstropgrunden ved Hillerød, viste sig at være mere akut end tidligere antaget.

Generationsforureninger, økonomi

I oktober 2020 udgav Danske Regioner et opdateret skema for økonomien i oprydningen af de ti danske generationsforureninger. Planen afviger en smule fra den oprindelige udgivet i marts 2020, fordi forureningen fra Collstropgrunden ved Hillerød i mellemtiden har vist sig mere kritisk og akut end tidligere antaget.

© Danske Regioner

Hvis planen følges til dørs, er de ti generationsforureninger fjernet i begyndelsen af 2030’erne, men i første omgang er der penge til fuld oprydning af tre forureninger samt ekstra undersøgelser, mindre oprensninger eller afværgeforanstaltninger ved et antal af de øvrige syv.

De tre forureninger, der ryddes op i fase 1, er udvalgt, fordi de er længst fremme med teknologiudviklingen.

En af oprydningerne skal foregå ved Kærgård Klitplantage i Region Syddanmark. Den består af flere adskilte forureninger, der kan renses op én ad gangen. Kærgård Klitplantage består af seks såkaldte gruber, hvor der fra 1956 til 1973 blev hældt spildevand direkte ned i huller i jorden fra det daværende Grindstedværk.

Fra forureningerne går der i dag en lang forureningsfane på mellem en halv og en hel kilometer ned mod vesterhavskysten. Derfor er der indført badeforbud på et længere stykke af stranden, ikke mindst fordi nogle turister oplevede at få eksem på fødderne af at gå i sandet.

Ifølge Region Syddanmark er vurderingen, at der er deponeret 286.000 kubikmeter spildevand. Det svarer til indholdet af to tankbiler hver eneste dag året rundt i 17 år.

”Der er modelleret på forureningen, og som vi skriver i den oprindelige plan for oprydningerne, forventes badeforbuddet at kunne ophæves ca. 15 år efter endt indsats. Det er den tid, det tager for resten af forureningsfanen at løbe ud i stranden, når man fjerner kilden,” siger Bente Villumsen.

Her har der allerede været et EU-udbud med option på en fuldskala-oprensning, og både Region Syddanmark og Region Midtjylland, som står for de to øvrige forureninger i fase 1, fik allerede nogle penge til oprydning på Finanslovene i 2019 og 2020.

De to øvrige forureninger i Region Midtjylland, som nu kan oprenses, er depotet ved Høfde 42 og Cheminovas tidligere fabriksgrund på Harboøre Tange. Begge er kraftige blandingsforureninger med blandt andet kviksølv.

”Den gamle fabriksgrund er den samme type forurening, som ude på høfden. Og så kan de håndteres med samme teknologi. De er gennemkortlagt og klar. Region Midtjylland er i gang med at skrive et EU-udbud, som de regner med at udbyde i 2021,” siger Bente Villumsen.

Vi har manglet teknologierne

Nogle steder på fabriksgrunden er forureningen særlig kraftig, blandt andet fordi der var affaldspladser på fabrikken. Et enkelt sted er der målt 4000 mg kviksølv pr. kg jord. Grænseværdien er tre mg pr. kg.

Bente Villumsen påpeger, at regionerne indtil nu økonomisk har stået i en situation, hvor de ”ikke kunne bygge en halv bro”, altså ikke kunne rense en halv forurening op.

”Specielt ude på høfden, som er spunset ind. Der ville det ikke give nogen som helst mening at begynde at rense op, før man havde alle pengene.”

Høfde 42

Høfde 42 kaldes forurening fra det tidligere kemikaliedepot mellem klitter og hav ved Høfde 42 syd for Thyborøn. Depotet rummer mere end 100 ton kemikalier, heraf 7 ton kviksølv. I 2006 blev depotet indkapslet med en jernspuns, så der ikke siver kemikalier ud i havet. 

© Rune Borre-Jensen med tilladelse fra Region Midtjylland

Ud over pengene har der manglet teknologi. Fælles for de ti forureninger er nemlig, at det ikke tidligere reelt har været muligt at rydde dem op.

Den forurenede jord med tungmetaller, pesticider og klorerede opløsningsmidler kunne kun graves op og enten deponeres eller køres til rensning på fx et behandlingsanlæg i udlandet.

”Fx var der noget kviksølvforurening på Kærgård Klitplantage, som man har gravet op og kørt væk. Det er jo ikke særligt bæredygtigt, og så er det for øvrigt hundedyrt,” siger Bente Villumsen.

Søren Bukh Svenningsen, direktør i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, er enig i, at teknologierne har været en udfordring.

”For bare få år siden skrev Miljøstyrelsen i deres rapporter, at der ikke fandtes ordentlige løsninger på problemer med fx kviksølv og andre miljøfremmede stoffer,” siger han og påpeger, at vi alene i Danmark har 300 grunde, hvor der ifølge Miljøstyrelsen er målt kviksølv.

Men manglen på ordentlige løsninger er heldigvis nu ved at være fortid med nye teknologier, som danske virksomheder har udviklet over de seneste år.

Nogle af de nye teknologier er det, der kaldes in situ-oprensning. Her bliver jorden eller sandet liggende, hvor det er, og behandlingen finder sted direkte på forureningsstedet. Andre er såkaldte on-site-løsninger. Det vil sige, at der opføres et behandlingsanlæg på stedet, hvor materialet graves op, renses og derefter lægges tilbage.

”Der ligger stadig en del kviksølv på Høfde 42. Med de nye teknologier kan vi rent faktisk rense det. Man kan ikke nedbryde kviksølv, det er et grundstof, men det kan opkoncentreres, så det kan fjernes på den måde,” forklarer Bente Villumsen.

Firmaer har hånden på kogepladen

Det er firmaerne Krüger og Fortum, som har udviklet hver sin nye teknologi, der har vist sig at kunne rense forureningerne, uden at materialet skal transporteres til et rensningsanlæg et andet sted.

Søren Bukh Svenningsen tilskriver den hurtige teknologiudvikling til de innovationsprogrammer, Danmark har på miljøområdet, fx miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, MUDP.

MUDP giver tilskud til virksomheder på politisk udpegede områder, hvor der er ønske om mere miljøvenlige og effektive teknologier. Det er netop med baggrund i tilskud, at Krüger og Fortum har udviklet forskellige teknologier til oprydning af bl.a. kviksølvsforureninger.

Collstropgrunden

På et 58.000 m2 stort område ved Hillerød i Nordsjælland er jorden forurenet med arsen, krom og kobber. Området er hegnet ind, så ingen kommer i kontakt med den forurenede jord. Forureningen stammer fra træimprægneringsvirksomheden Collstrop, som lå på stedet fra 1936 til 1976. Virksomheden brugte tungmetaller til at imprægnere telefonpæle og elmaster.

© Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek, Luftfotosamlingen

Det er dog fortsat en satsning for virksomhederne at kaste sig ud i innovationsprojekter, hvor succesen ikke er garanteret, påpeger Søren Bukh Svenningsen.

”Virksomhederne skal så at sige lægge hånden på kogepladen, når vi nærmer os markedet, altså når vi er tæt på noget, de kan tjene penge på. Så skal de komme med en medfinansiering, og store virksomheder skal komme med en stor medfinansiering,” siger han.

Til gengæld kan der på sigt blive tale om et eksporteventyr, særligt hvis en af de to virksomheder vinder udbuddet om at rydde op efter kviksølvsforureningerne ved Høfde 42 og på Cheminovas gamle fabriksgrund.

”Med forureningerne får man nogle anlæg, som demonstrerer, at man kan rydde op efter fortidens synder i fuld skala,” siger Søren Bukh Svenningsen og understreger:

”Over for dem, der gerne skulle købe dansk teknologi, har det kæmpe betydning at vise, at det rent faktisk virker.”

Ifølge Søren Bukh Svenningsen bliver der globalt frigivet 7500 ton kviksølv om året, hvoraf de 2500 ton er menneskeskabt ved fx afbrænding af kul, udvinding af guld og produktion af cement, kunstgødning og kemikalier.

”Det er ret store tal, når man sammenligner med de syv ton kviksølv, der ligger ude ved Høfde 42.”

Rundt om i verden er kviksølvsforureninger ofte indkapslet, som vi i Danmark har gjort det med Høfde 42, fordi der har manglet en måde at komme af med det på. Forureningerne er med andre ord klar til at blive renset op.

Stil krav til oprydningerne

Baseret på de udbud, der er af oprydningsopgaver i udlandet, vurderer Dansk Miljøteknologi, at der i dag er et potentiale på 300 til 400 millioner kroner årligt.

Ifølge Søren Bukh Svenningsen har Krüger allerede nu et demonstrationsanlæg i Vietnam, hvor de viser, at de kan håndtere miljøgifte som afløvningsmidlet Agent Orange, der blev spredt under Vietnam-krigen.

”Danmark ligger helt i top internationalt på knowhow og teknologi til oprydning af forureninger,” konkluderer han.

Ud over fremtidige eksportmuligheder, skaber oprydningerne også arbejdspladser i Danmark, så længe de pågår.

Søren Bukh Svenningsen peger på beregninger fra Krüger, der viser, at alene ved Høfde 42 og på Cheminovas gamle fabriksgrund kan oprydningerne skabe ca. 20 arbejdspladser i ingeniørvirksomheden selv, 80 arbejdspladser hos underleverandører og lokale håndværkere og yderligere 30 hos eksterne rådgivere, i alt 130 årsværk.

Dertil kommer den positive effekt på turismen i de områder, hvor forureningerne ligger.

”Negative historier om, at man ikke kan komme ned til Vesterhavet et bestemt sted, kan fx have ret stor betydning for, hvor mange tyske turister, der kommer”, påpeger Søren Bukh Svenningsen.

Derfor er det også Dansk Miljøteknologis klare anbefaling, at der skal rense helt op og så langt ned, man kan.

”Vi forventer ambitioner til resultatet af oprydningerne,” siger Søren Bukh Svenningsen.

Han mener ikke, at regionerne alene bør gå efter den laveste pris. De skal også stille høje miljøkrav til de firmaer, der byder på oprydningerne, både i fase 1 og senere.

”Vi må kvittere over for politikerne, at de rent faktisk har fundet pengene. Vi har snakket om de store forureninger i 30-40 år eller mere. Nu er løsningerne her, og så skal de også bruges,”siger Søren Bukh Svenningsen.