WWF: Kamp mod afskovning kræver bred inddragelse

Bæredygtighed Regeringen har lovet en handlingsplan for at bremse den globale afskovning, som blandt andet Danmarks import af soja, palmeolie, tømmer og kakao bidrager til. Den nye fødevareminister, Rasmus Prehn, kan dog ikke sparke bolden i mål alene – det kræver bred inddragelse af grønne organisationer og en synlig prioritering på finansloven, skriver WWF Verdensnaturfonden i indlægget her.

Afskovning brand © Shutterstock
Fagligt synspunkt

De tropiske skove forsvinder fortsat med høj hastighed. Sammenlignet med sidste år er skovrydningen i Brasiliens Amazonasregnskov øget med 9,5 procent, hvilket er det højeste tal siden 2008. Og det ser kun ud til at gå samme vej med øget skovrydning i de fleste andre tropiske lande.

Den globale skovrydning udleder enorme mængder af CO2, og fortsætter vi med at rydde skov i det tempo, mister vi et af vores vigtigste værn mod klimaforandringerne.

Men skovene er også klodens oaser for biodiversitet og hjem for op mod 80 procent af verdens arter, der lever på land, ligesom 1,6 milliarder mennesker er direkte afhængige af skovene. Således er et stop for afskovningen en afgørende brik i bestræbelserne for at nå en lang række af FN’s verdensmål.

Næst efter kvægdrift er den øgede produktion af soja og palmeolie de største årsager til den globale skovrydning. Blot i Danmark importerer vi 1,8 millioner ton soja om året, og 80 procent af det kommer fra Sydamerika. Det kræver et areal, der svarer til Sjælland, Lolland og Falster tilsammen. For palmeolie ligger vores import på 230.000 ton om året, primært fra Indonesien og Malaysia, hvor skovene også bliver ryddet for at give plads til plantager.

Vi kan helt uden at være afhængige af ny teknologi adressere store dele af den globale drivhusgasudledning ved at bremse den globale afskovning og beskytte den skov, vi stadig har tilbage. Det er nemlig bevarelse og beskyttelse af eksisterende skov, der indeholder det største og mest omkostningseffektive potentiale – for CO2, biodiversitet og mennesker.

Faktisk kan skove levere op mod 24 procent af de nødvendige CO2-reduktioner, der skal til for at nå Paris-aftalens 1,5-graders mål i 2030. Disse CO2-reduktioner skal komme fra beskyttelse og bedret forvaltning af eksisterende skov og reetablering af degraderet skov.

Sådan beskytter vi skov

Første skridt er naturligvis at sikre, at de varer, vi importerer til Danmark, ikke har skov på samvittigheden. For at accelerere denne udvikling gik WWF og DIEH sidste år sammen med dansk dagligvarehandel, fødevareproducenter og myndigheder og lancerede Dansk Alliance for Ansvarlig Soja.

Fælles vision for alliancen er, at al soja importeret til Danmark er produceret ansvarligt, herunder produceret lovligt og ikke bidrager til afskovning eller konvertering af anden naturlig vegetation. I den sammenhæng er certificeringsordninger som RTRS (Round Table for Responsibel Soy) effektive værktøjer til at sikre ansvarlig produktion, som ikke er linket til afskovning.

Siden sidste år er alliancen vokset, men flere relevante aktører glimrer stadig ved deres fravær – ikke mindst grovvareselskabet Danish Agro og de digitale dagligvarekæder.

Således er et stop for afskovningen en afgørende brik i bestræbelserne for at nå en lang række af FN’s verdensmål.

WWF hilser også den nyligt lancerede Dansk Alliance for Palmeolie velkommen, hvor 30 danske virksomheder, organisationer og myndigheder er gået sammen i kampen mod afskovning fra palmeolie.

For at løfte opgaven om at sikre, at danskerne ikke længere skal bekymre sig om, hvorvidt de ender med ødelagt regnskov i deres indkøbskurv, kan virksomheder ikke stå tilbage med hele ansvaret. De har brug for klare rammer og støtte fra statslige indsatser, da det drejer sig om nogle ekstremt komplekse værdikæder, og en del af løsningen skal adresseres politisk, på nationalt-, EU- samt internationalt niveau.

Politisk handlingsplan skal give tydelige rammer og tilbyde konkret støtte

Hos WWF Verdensnaturfonden håber vi på et højt ambitionsniveau for regeringens afskovningshandlingsplan, som også aktivt adresserer problematikken på internationalt plan.

Men for at det kan lade sig gøre, er der behov for, at alle politiske partier bliver inddraget, så vi sikrer en fælles handlingsplan med bredt ejerskab – ikke mindst fordi afskovning vedrører flere områder som både klima, udvikling, erhverv og selvfølgelig biodiversitet – samt sikrer handling, også efter næste valgperiode.

Det er et fælles ansvar at fremme bæredygtig produktion og forbrug, og for at nå hertil er det absolut essentielt, at der defineres klare politiske krav og målsætninger. Det er vigtigt, at handlingsplanen sikrer klare spilleregler for alle, sender et klart signal til internationale aktører, skaber incitament for investeringer og støtter nødvendig omlægning af import og produktion.

WWF Verdensnaturfonden påskønner, at et første skridt er taget med den nye strategi for grønne offentlige indkøb, der omfatter et mål om, at statens offentlige indkøb skal være afskovningsfri i 2023. Men det er vigtigt, at der også indføres krav om, at alle offentlige investeringer er bæredygtige og fri for afskovning.

Og så skal de konkrete initiativer for at bremse afskovning være synlige allerede på næste års finanslov. Hvert 6. sekund mister vi en fodboldbane værdifuld regnskov, og hverken vi eller naturen har råd til at vente med at se handling.

Regeringen bør støtte en koordineret dansk indsats, hvor virksomheder, det offentlige og civilsamfundsorganisationer samler kræfterne i et tværgående partnerskab, som vil komme afskovning tilknyttet til dansk import til livs så hurtigt så muligt. Det skal blandt andet ske gennem konkrete fælles indsatser for at minimere risikoen for afskovning i producentlandene.

Hvis Danmark for alvor skal tilbage i den grønne førertrøje, skal vi gå forrest og agere nu.

Danmarks bidrag til kampen mod global afskovning kan løftes til et helt andet plan, også ud over vores egne afskovningsaftryk, hvis vi i samarbejde kan trække på offentlige bæredygtighedsambitioner, civilsamfundsorganisationers faglighed og international tilstedeværelse og virksomhedernes handlekræft og investeringer.

Kampen for at stoppe afskovning er altafgørende for vores klodens fremtid, klimaet og biodiversitet, og sandsynligheden for, at vi hurtigt vender udviklingen den rigtige vej, er betydelig større, hvis vi står sammen om det og koordinerer vores handlinger.    

Win-Win-Win

Det er ikke kun i Danmark, vi kigger på konsekvenserne af vores import. Det gør de i mange lande, og på EU-plan kommer der snart en større udredning og proces for at lave en fælles strategi.

Allerede sidste år annoncerede Bruxelles handling og skærpelser i lovgivningen for at adressere EU’s samlede afskovningsaftryk, og en ny EU-lov, der vil forbyde produkter med afskovning på samvittigheden, er inden for rækkevidde.

En høring om loven løber frem til den 10. december, og over én million mennesker har allerede skrevet under på, at man ønsker en robust lov, der kræver afskovningsfri produkter i EU.

Hvis Danmark for alvor skal tilbage i den grønne førertrøje, skal vi gå forrest og agere nu, så vi kan høste alle fordelene ved at være først på et nyt marked, hjælpe til at skubbe andre markeder frem og øge ambitionerne på EU-niveau. Forbereder vi den danske industri til de nye EU-krav, så er vi ét eller endda flere skridt foran, når kravene kommer.

Vi kan vinde meget ved at gribe muligheden for at blive foregangsland mod afskovning. Udover konkurrencefordele for danske aktører bidrager vi med et stort skridt i kampen mod klimaforandring og beskyttelse af den globale biodiversitet.