Annonce Banner Banner Banner

Tema: Pesticider

”Vi risikerer at sætte kikkerten for det blinde øje”

Pesticider Nye fund af pesticidrester over de seneste år gør det svært at leve op til den politisk fastsatte nultolerance for pesticider i grundvandet. Teknologi til at rense vandet for stofferne eksisterer, men det er dyrt, og vi risikerer at få meget lidt ekstra sundhed for pengene, mens andre stoffer i grundvandet faktisk udgør en reel sundhedsmæssig risiko, mener professor.

Grundvandsboring © Bert Wiklund
Nyhed

Siden den første vandmiljøplan i slut 1980’erne har vi overvåget pesticider i grundvand- og drikkevandsboringer. I begyndelsen var det en række udvalgte stoffer, man målte efter, da det ikke var teknologisk muligt at måle for alt, og det heller ikke var alt slags forurening, man mente, ville sive ned.

Med tiden er metoderne blevet bedre, så vi kan måle flere forskellige stoffer, og nu har vi fundet ud af, at flere forskellige pesticidrester end først antaget faktisk er sivet ned i grundvandet.

Det har fund ved overvågning af vandboringer og ikke mindst resultaterne af den såkaldte massecreening af grundvandet, som er udført for Miljøstyrelsen tidligere i år, afsløret.

Det gælder pesticidresterne desphenylchloridazon (DPC), dimethylsulfamid (DMS) og 1,2,4 - triazol, hvor fx DMS ifølge et notat fra 2019 fra GEUS vist sig at forekomme i 30 procent af boringerne ved almene vandværker.

De nye fund kan gøre det svært at leve op til grænseværdien for pesticidrester i grundvandet, der ud fra et princip om nultolerance er sat til 0,1 mikrogram pr. liter, og det kan betyde, at nogle vandværker kan blive tvunget til at investere teknologi, der kan rense vandet.

Ifølge forskerne kan det godt lade sig gøre, fordi teknologien eksisterer – men spørgsmålet er snarere, hvor langt skal vi være villige til at gå (og betale) for helt rent drikkevand?

En overskridelse af grænseværdien ser nemlig ikke ud til at være et sundhedsmæssigt problem: den er fastsat politisk langt lavere end, hvad der ville være en sundhedsmæssig grænseværdi, som man kender det fra rester på fødevarer, har eksperter tidligere fortalt til JA Aktuelt.

Vi får med andre ord ikke nogen nævneværdig sundhedseffekt ved rensningen, og samtidig viser nye undersøgelser, at andre stoffer faktisk kan udgøre reelle sundhedsmæssige problemer.

”Vi risikerer at sætte kikkerten for det blinde øje,” Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på DTU ved Institut for vand- og miljøteknologi og forklarer:

”Den fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter er politisk fastsat, og det betyder, at vi skal overholde den. Men jeg kan ikke finde nogen gode argumenter for, at vi skal fastholde netop dén grænseværdi.”

”Det er legitimt at spørge om, det er økonomisk rimeligt og fornuftig for samfundet at investere penge i rensning uden at få en markant sundhedsmæssig effekt, hvis vi samtidig ved, at de penge ville give langt mere sundhed, hvis vi målrettede det mod andre stoffer i grundvandet som fx nitrat eller tungmetaller som kadmium, nikkel, arsen eller barium,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Andre stoffer er farligere

Andre stoffer reguleres også ud fra grænseværdier, men i modsætning til pesticiderne er det ud fra sundhedsmæssige tilgang. En overskridelse af disse værdier er derfor et potentielt sundhedsmæssigt problem.

Hans-Jørgen Albrechtsen konstaterer, at han ikke er sundhedsøkonom, men hvis man ønskede mere sundhed for pengene, så kunne det give mere mening at fokusere på de stoffer end pesticidresterne.

”Det gælder også i lyset af, at grænseværdien for nitrat er under debat. Dansk forskning har vist, at den muligvis ikke er lav nok,” fortæller han.

Derudover kan omkostninger ramme vandværkerne, hvor det især er de mindre værker, der er udsat.

”De små vandværker har ikke mulighed for at blande vand fra forskellige boringer og derved fortynde, så drikkevandet kommer under grænseværdien. De kan være tvunget til at investere i renseteknologi, men det vil de mindre vandværk ikke have råd til og kan blive nødt at lukke”, forklarer Hans-Jørgen Albrechtsen. 

Debatten kommer

På et tidspunkt var det relevant at tage den svære debat om grænseværdierne, men samtidig understreger han dog, at det er meget svær debat at tage, mener Hans-Jørgen Albrechtsen:

”Det er svært, fordi man i princippet slækker på kravene, hvis vi tillod mere end den nuværende politiske nultolerance. Og lige så snart det sker, så vil det formentligt blive betragtet som en glidebane, hvor alt regulering forsvinder,” mener han.

Hans-Jørgen Albrechtsen ved ikke om, samfundet er klar til den diskussion, og han er heller ikke sikker på, hvor eller hvornår den skal tages, men at vi nok bliver nødt til det.

”Der er berøringsangst med emnet og lang forhistorie med meget markante holdninger, som ikke sådan lige ændres,” siger han.

Dernæst konstaterer han, at der er et meget væsentligt element af psykologi og tillid.

”Vi har svært ved at forholde os til risici, og højere grænseværdier for pesticidrester i drikkevand lyder ikke godt, uanset om det er politiske eller sundhedsmæssige grænser, vi taler om,” siger han.

Han understreger dog, at danskere generelt har høj tillid til drikkevandet, men at det ikke kan tages for givet.

”I USA har mange forbrugere mistet tilliden til vandet fra hanen og foretrækker at købe flaskevand, selvom der er ikke nødvendigvis er sundhedsfaglige argumenter for at gøre det. Sådanne tilstande skal vi undgå,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen.  

Andre stoffer i grundvand kan udgøre problem

Et af de andre stoffer i grundvandet, som det vil være mere relevant at koncentrere sig om, er – som Hans-Jørgen Albrechtsen nævner – nitrat, som der netop nu er debat om.

I det meste af Danmark er koncentrationer af nitrat i drikkevandet meget lave, men enkelte steder kan det optræde i koncentrationer, der muligvis er problematiske.

Dansk og amerikansk forskning viser, at det kan være forbundet med højere forekomst af bestemte kræftformer.

Jörg Schullehner, postdoc ved Aarhus Universitets Institut for folkesundhed og GEUS, var ansvarlig for et dansk forskningsprojekt, der har undersøgt, om niveauer af nitrat under grænseværdien har medført sundhedsmæssige problemer.

”Vores undersøgelser har vist, at der er forhøjet risiko for tarmkræft ved langvarig eksponering af koncentrationer lavere end den nuværende sundhedsmæssige grænseværdi på 50 mg nitrat pr. liter,” forklarer han.

”Det tyder på, at grænseværdien burde være lavere for at beskytte mod kroniske langtidseffekter,” forklarer Jörg Schullehner og pointerer, at den nuværende grænse er fastsat ud fra at forhindre akutte effekter, som kan medføre det såkaldte ’blå børn-syndrom’.

Dernæst pointerer han, at et amerikansk studie også har undersøgt sundhedsrelaterede udgifter for en række cancerformer på grund af nitrat i drikkevand.

”Studiet viser, at nitratforurening i drikkevand koster det amerikanske samfund mellem 1,6 og 8 mia. amerikanske dollars om året i direkte og indirekte udgifter,” fortæller Jörg Schullehner.

Han fortæller, at vi i Danmark typisk sætter vores grænseværdier efter anbefalinger fra verdenssundhedsorganisationen, WHO.