Tema: Pesticider

VAP fylder 20 år – ny rapport er ude

Landbrug Varslingssystemet for Udvaskning af Pesticider har i 20 år bidraget til at mindske risikoen for pesticidrester i grundvandet. Nu er en ny rapport ude, og den viser en mulig sammenhæng mellem brug af azoler og fund af 1,2,4-triazol i grundvandet.

Traktor sprøjter på mark © Colourbox
Kort nyt

I 1990’erne registrerede det landsdækkende grundvandsovervågningsprogram, GRUMO, en bekymrende stigning i antallet af fund af pesticider i grundvandet.

På den baggrund igangsatte Folketinget i 1998 det danske Varslingssystem for Udvaskning af Pesticider til grundvand, VAP, på baggrund af et politisk ønske om at sikre kvaliteten af drikkevand og grundvand.

VAP består af seks marker, hvor forskellige typer klima, geologi og jordbund i Danmark er repræsenteret – herunder både sandede marker og opsprækkede lermarker. 

Markerne dyrkes konventionelt og sprøjtes med udvalgte godkendte pesticider i maksimalt tilladte doseringer. Herefter undersøges det, om pesticiderne eller udvalgte nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvand, drænvand eller jordvand under markerne. 

De seneste 20 år har VAP leveret resultater om risikoen for udvaskning af gælder 124 stoffer, hvoraf 74 er nedbrydningsprodukter stammende fra 39 pesticider, og dermed ny viden til reguleringen af pesticider, både i Danmark og Europa. Det skriver Aarhus Universitet.

Nu er den nyeste VAP-rapport netop blevet offentliggjort. Her er der fokus på perioden fra juli 2016 til juni 2018, hvor 18 pesticider blev sprøjtet ud på markerne for at teste udvaskningen af seks af pesticider samt alle stoffernes nedbrydningsprodukter.

Ifølge AU blev ét pesticid og 18 nedbrydningsprodukter i perioden hverken fundet i grundvand eller vand fra dræn og sugeceller i en meters dybde. Ét pesticid og to nedbrydningsprodukter blev alene fundet i vand fra en meters dybde.

22 af stofferne blev slet ikke fundet i grundvandet efter sprøjtning, mens ni stoffer blev detekteret i grundvandet, hvoraf ét overskred kravværdien.

Det er nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra azoler, som anvendes som aktivstoffer i svampebekæmpelsesmidler, der blev fundet i variabel grad i grundvandet under markerne. På fire af de seks marker blev kravværdien overskredet i nogle af målingerne.

Resultaterne fra en af de opsprækkede lermarker, hvor azoler både var tilført med bejdset såsæd og ved sprøjtning, viser, at 1,2,4-triazol udvasker igennem jorden og ned til grundvandet som en puls kortvarigt overskridende 0,1 mikrogram pr. liter efter azol-anvendelser på marken.

Efter såning af azol-bejdset såsæd på en anden opsprækket lermark viste de første analyseresultater en stigning i 1,2,4-triazol-koncentrationen i grundvandet.

Resultaterne fra de to opsprækkede lermarker viste for første gang en mulig sammenhæng mellem anvendelse af azoler på marken og fund af 1,2,4-triazol i grundvandet. 

Siden moniteringen af 1,2,4-triazol startede i 2014, har det ellers ikke været muligt at relatere fund i grundvandet med specifik, nutidig anvendelse af azoler på markerne.

Det skyldes, at 1,2,4-triazol blev fundet i relativt høje koncentrationer i jordvandet under to af markerne såvel som i grundvand udtaget opstrøms marken inden testen af en specifik azol-anvendelse på selve marken. Dette høje koncentrationsniveau kan skyldes, at azol-midler har været anvendt gentagne gange på alle VAP-markerne, siden VAP startede i 1999 og højst sandsynligt også på nabomarkerne. 

Resultaterne tyder på, at der findes en pulje af azoler bundet i pløjelaget, som langsomt frigives og nedbrydes til 1,2,4-triazol. Det undersøges nu i et forskningsprojekt finansieret af Miljøstyrelsen.