Træ til energi sætter os i gæld til klimaet

Biomasse Afbrænding af træ for at producere energi udleder CO2, som først mange år ude i fremtiden igen er blevet optaget i nye træer. Det skaber en CO2-gæld, som gør det vanskeligere at nå klima-deadlinen i 2030.

Træstammer © Mai Sinius
Nyhed

I Danmark taler vi ofte om vindmølleeventyret, når snakken falder på den grønne omstilling, men rent faktisk er en langt større del af den vedvarende energiforsyning baseret på forbrænding træ og anden biomasse.

Ifølge Danmark Statistik udgjorde forbruget af biomasse, der dækker over fx træpiller, skovflis og halm, 75 procent af den vedvarende energi i 2018.

Afbrænding af træ til energi er dog flere gange blevet kritiseret af NGO’er, forskere og Klimarådet, fordi energikilden regnes som CO2-neutral i de officielle opgørelser, selvom afbrænding af biomasse udleder CO2 ligesom afbrænding af olie, kul og gas.

Den store forskel er, at den udledte CO2 bliver optaget i nye træer, der bliver plantet i stedet for dem, der er blevet fældet, når træerne vokser, og derfor er træ en vedvarende energikilde. Der går imidlertid flere årtier, inden samme mængde er lagret igen, og dermed er biomassen kun klimaneutral set over en længere periode. På den måde skaber afbrændingen en langfristet CO2-gæld til klimaet.

Og gælden er stadigt stigende: Danmarks import af træpiller til energiproduktion er steget så meget de senere år, at træet udgjorde 37 procent af biomassen til energi i 2018.  

Det har fået Danmarks limaminister Dan Jørgensen til at udtrykke bekymring for forbruget:

”Jeg har længe været bekymret for brugen af Biomasse. For biomasse er ikke bare biomasse. Det gør en stor forskel om, det er restprodukter eller hele stammer, der anvendes,” siger han ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Her pointerer ministeren et andet forhold, som er helt grundlæggende for vurderingen af biomassens klimaeffekt: det har stor betydning, om træet er et restprodukt fra fx bygge- eller møbelbranchen, som ikke kan bruges til andet, eller om det er hele stammer, der anvendes direkte til energiproduktion.

Svært at nå klima-deadline

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Rådet for grøn omstilling, er ligesom ministeren bekymret for biomasseforbruget. For Kåre Press-Kristen er det især træpiller og træ til afbrænding, som ikke er et restprodukt fra fx produktion af byggematerialer, der er et problem.

”I det tilfælde får vi en stor straks-udledning af CO2, som det kan tage flere årtier, før nye træer atter har genoptaget. Det giver en lang kulstofgæld og er derfor umiddelbart et klimaproblem, indtil nye træer er vokset tilbage igen,” pointerer Kåre Press-Kristensen.

I det store og hele er det formentligt lige meget for klimaet om, reduktionsmål blev nået i 2030 eller 2035, men politisk er det en helt anden snak.

Niclas Scott Bentsen,
lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet

Og det er problematisk, da vi har en akut klimaudfordring lige nu.

”Vi har en deadline i 2030, hvor vi skal have bundet en masse CO2, og derfor mener vi, at en CO2-gæld længere end 2030 er problematisk,” mener Kåre Press-Kristensen.

Niclas Scott Bentsen, som er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, er enig, at den CO2-gælden og tilbagebetalingstiden er centrale parametre for at vurdere betydningen for klimaet i forhold til at bruge træ til energi.

Han anser det dog ikke som lige så problematisk at have en CO2-gæld, fordi klimaet og drivhusgasudledninger skal anskues i et langt perspektiv.

”Når FN’s klimapanel, IPCC, vurderer klimaforandringer, taler de om de samlede udledninger i det 21. århundrede – altså udledninger over meget lange perioder,” forklarer han.

På den måde ser han et dilemma mellem det politiske 2030-mål i Danmark og faglige vurderinger fra fx IPCC.

”I det store og hele er det formentligt lige meget for klimaet om, reduktionsmål blev nået i 2030 eller 2035, men politisk er det en helt anden snak. Vi ser her et klassisk dilemma mellem den ofte kortsigtede politiske virkelighed og langsigtede udfordringer som fx klimaforandringer,” slår Niclas Scott Bentsen fast.

Biomassens CO2-gæld kan forkortes

Det er dog muligt at forkorte tilbagebetalingstiden for CO2-gælden ved at begrænse mulighederne for, hvad man kan bruge træ til, forklarer Niclas Scott Bentsen.

”Hvis man skal ned, så skal en så stor mulig andel bruges til at substituere energitunge materialer, og det, der afbrændes, skal primært være resttræ eller flis fra udtynding, hvor der ikke er mange andre mulige anvendelser,” siger han. 

Forskning viser, at hvis 30 procent af træet fra en hundredårig bøgebevoksning bruges til fx byggematerialer eller møbler, og restflis erstatter kul i vores varme- og elproduktion, kan CO2-gælden være tilbagebetalt inden for et år. Hvis man derimod bruger hele stammer som erstatning for naturgas i energiproduktionen, tager det ca. 40 år, før CO2-gælden er tilbagebetalt.

Niclas Scott Bentsen fortæller, at det i Danmark er en relativ stor andel af den samlede hugst, der brændes af, mens ca. 20 procent inkorporeres i bygninger og møbler med længere levetid.

”Som situationen er i dag, kan i bedste fald op mod 60 procent af et fældet træ anvendes til savværkstræ, og det gennemsnitlige skæreudbytte på danske savværker er 48-49 procent, så i runde tal kan 30 procent af et fældet træ konventionelt laves om til produkter med lang levetid,” forklarer Niclas Scott Bentsen om potentialet.

Vi har en deadline i 2030, hvor vi skal have bundet en masse CO2, og derfor mener vi, at en CO2-gæld længere end 2030 er problematisk.

Kåre Press-Kristensen,
seniorrådgiver ved Rådet for grøn omstilling

Der er med andre mulighed for at øge andelen af træ, der indgår i produkter med lang levetid, i stedet for, at træet brændes af som biomasse.

Niclas Scott Bentsen fortæller desuden, at der foregå en masse udvikling i retning af at lave forskellige kompositmaterialer med træ, hvorved en langt højere andel af træet ville kunne indarbejdes i produkter med lang levetid.

”Vi har ikke trækomposit industrier i Danmark i stor skala, men vi har jo et par spånpladeproducenter, der omdanner træflis til træprodukter med længere levetid end bioenergi,” forklarer Niclas Scott Bentsen.

I Rådet for grøn omstilling bakker Kåre Press-Kristensen op om at bruge træ til byggematerialer og produkter med lang levetid.

”Den biomasse, som er restprodukt fra produktion af byggematerialer, er der i vores optik ikke noget problem i at afbrænde til el- og varmeproduktion, hvis der ikke er andre bedre alternativer,” siger Kåre Press-Kristensen.