Tema: Naturmødet 2020

Skoven rummer løsninger på både klimaets og naturens problemer

Skovbrug Tiden til unuancerede skyttegravskrige mellem urørt skov og produktionsskov er forbi. Nu skal der handling til, hvis vi skal sikre både vigtige arters overlevelse og løse klimaproblematikken, skriver to branchefolk fra HedeDanmark, der i indlægget her giver deres bud på, hvordan begge områder kan blive tilgodeset.

Nyudsprungne løvtræer i skov på Fyn © Colourbox
Fagligt synspunkt

Debatten om, hvad vi skal bruge vores skove til, fylder meget – ikke mindst i et fagligt medie som JA Aktuelt.

Debatten har udviklet sig til en konkurrence om, hvad der er bedst til at adressere henholdsvis klimaudfordringerne og biodiversitetsudfordringerne, senest i artikeln ”Er urørt skov eller skovdrift bedst for klimaet?” og i den verbale krig mellem forfatterne af bogen ”Klimaskoven” og to forskere fra Københavns Universitet.

Som en del af den branche, der driver flere af de danske skove, er diskussionen om, hvorvidt urørt skov eller produktionsskov er det mest hensigtsmæssigt for klima og biodiversitet, uinteressant.

For vi skal holde op med at diskutere, om vi i de danske skove skal give mere plads til naturen, eller om vi i de danske skove skal producere noget mere træ til erstatning for beton, stål, plastik, olie, kul og gas.

Vi skal nemlig begge dele, og hvis vi på begge sider af disse synspunkter forener vores kræfter, så kan vi få det til at ske. Tiden er ikke længere til diskussion – vi må handle og handle nu!

Hvis vi begynder med at se på klimaudfordringen og på koncentrationen af CO2 i atmosfæren over de seneste 800.000 år, kan man se, at kurven siden 1980 har taget en dramatisk stigning.

Engangskompensation til 40.000 ha. privat ejet skov for at skifte til en målsætning i al fremtid, hvor natur og biodiversitet er førsteprioritet, vil næppe koste mere, end man i Århus har investeret i en letbane.

En måde at sætte det lidt i perspektiv er ved et kvikt lille regnestykke: I løbet af de seneste 800.000 år er det de sidste 40-50 år, hvor udledningen af CO2 er eksploderet.

Hvis vi omregner de sidste mange hundredtusind år til et døgn, så er det de sidste fire-fem sekunder af døgnet, det er gået helt, helt galt.

Med andre ord: Vi og vores forældre har ’fucket op’.

Presset natur

Først en lille historietime: Danmark er oprindeligt et skovland. Allerede i bondestenalderen begyndte vi at rydde skoven i Danmark, og vi har haft en meget lang periode, hvor det åbne landskab har været mere dominerende.

I begyndelsen af 1800-tallet havde vi næsten ryddet alt skov i Danmark. Siden er skovarealet steget igen. Over 80 procent af vores skove ligger derfor på arealer, hvor skoven har været ryddet og udnyttet til andet formål (landbrug) i en kortere eller længere periode.

En stor del af den skov, vi har i dag, er derfor stadig meget ung i et skovperspektiv. Et egetræ er over 120 år om at gro til et fuldvoksent træ, der kan bruges til møbelproduktion, og yderligere mindst 100 år om at blive et spændende veterantræ med stor biodiversitetseffekt.

På natursiden i skovene kan vi derfor ikke nødvendigvis sige, at det er os og vores forældre, der har ’fucket op’ - det begyndte tidligere. Men vi og vores forældre har ikke gjort meget for at rette op på det, og nu er det på høje tid.

Samtidig har vi i landbruget intensiveret driften, nedlagt utallige markskel, drænet små vådområder væk og lavet meget store ensformige, men meget effektive landbrugsområder.

Dermed er skovene blevet endnu vigtigere som levested for vores pressede natur. For selvom en skov er intensivt drevet, så er det meget mindre intensivt end i landbruget.

Skovens klimabidrag

Skovene har også en vigtig rolle i forhold til klimaudfordringen, fordi skove suger CO2 ud af atmosfæren og omdanner det til træ, som vi kan bruge til at substituere beton, stål, plastik, olie, kul og fossil gas.

Vi skal holde op med at diskutere, om vi i de danske skove skal give mere plads til naturen, eller om vi i de danske skove skal producere noget mere træ til erstatning for beton, stål, plastik, olie, kul og gas. Vi skal nemlig begge dele,

Samtidig vokser træerne i de danske skove mere end vi fjerner og bruger til fx byggematerialer, møbler og energiproduktion på årsbasis.

Det betyder, at vi på én og samme tid får mere CO2 bundet i vores skove, og sideløbende tager vi en masse træ ud, som vi kan bruge til materialer og energi.

Derfor er det CO2-neutralt at bruge træ fra de danske skove – også selvom vi brænder en del af træet i vores el- og fjernvarmeforsyning, hvor det erstatter kul og gas, men udleder den mængde CO2 som træet gennem sin levetid har optaget.

Vi kan få en større og mere effektiv positiv klimaeffekt i vores skove. Det kan vi med forbedret genetik, brug af mere nåletræ, brug af hurtigt voksende hjælpetræer, når vi anlægger ny skov, og selvfølgelig ved at øge arealet med skov.

Vi kan blive bedre til at udnytte træerne til materialer, fx til erstatning for plastikflasker. Dermed øger vi træets fortrængning af CO2 tunge materialer.

Ikke enten-eller

Skovene har dog også en meget vigtig rolle i forhold til naturen og biodiversiteten i Danmark. Specielt de arealer, hvor der altid eller i mange hundrede år har været skov, og som er domineret af etnisk danske træarter, har en stor værdi.

De skal naturligvis ikke konverteres til højtproducerende nåletræsplantager.

Også de lysåbne arealer i skovene er vigtige, ligesom at de små vandhuller, sumpene, skovbryn og skovenge alle er med til at øge den pressede danske biodiversitet.

Vi kan i skovene bidrage til større naturindhold ved at skabe flere lysåbne arealer, genskabe våde områder i skoven og ved at sikre, at flere træer får lov til at blive meget gamle og gradvis forfalde til gavn for svampe og insekter.

Hvordan kan vi så med skovene i Danmark både bidrage til klimaudfordringen og større naturindhold?

Her er vores forslag, som hver især er simple:

  • Mere dansk skov:

Vi skal øge skovarealet i Danmark og vi skal have forceret hastigheden på dette. Skovrejsningen skal primært være med højproduktive nåletræarter, som hurtigt suger CO2 til sig og hurtigt (10-20 år) kan levere produkter, der kan erstatte beton, stål, plastik, kul, olie og gas.

Ved anlæg af skovrejsning skal der også tages hensyn til vigtig natur og tiltag, som på sigt kan øge naturindholdet, herunder områder med naturlig tilgroning. Skovene skal opbygges som stabile skove med træartsvariationer og effektive skovbryn, så de er robuste over for klimaforandringer, flere storme, tørre somre og våde vintre.

  • Registrering af naturværdier i private skove:

I de offentlige skove er der allerede lavet en registrering af alle de naturmæssigt særligt værdifulde skovområder. Denne registrering skal også laves i de private skove, så vi samlet for de danske skove ved, hvor den mest værdifulde skovnatur findes.

Det er en investering i, at indsatsen for at beskytte naturværdierne sker de rigtige steder med størst mulig effekt i forhold til omkostningen, og det kan derfor spare mange skattekroner. Altså en investering med et højt afkast. Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening har i fælles udtalelse anbefalet at dette gennemføres, så hvad venter vi på?

  • Naturindhold i skovene:

Vi skal målrette indsatsen mod mere naturindhold i de gamle skove efter de arealer, hvor vi får mest for pengene/indsatsen/arealet. Det skal altså foregå på både private og statslige arealer. Det er arealets potentiale og ikke ejerskab, der skal afgøre, hvad arealet skal bruges til fremover.

På de private arealer skal skovejerne kompenseres igennem erstatning eller tilskudsmodel, og det skal baseres på frivillighed. Alternativt straffer vi de, der har passet på arealerne indtil nu.

  • Metoder til mere natur i skov:

Urørt skov er en metode, vi skal bruge, men det er ikke den eneste, selvom alle lige nu taler om det. Det vigtige er, at vi på konkrete arealer får natur og biodiversitet som første prioritet. Om det så på det konkrete areal bedst sker ved urørt skov, vild skov, stævningsskov, afgræsset skov, skovenge, genskabning af naturlig hydrologi eller flere veterantræer – det er ikke afgørende.

  • Midler til mere forskning:

Der skal afsættes flere penge til forskning og måling af effekten af forskellige indsatser for mere natur. Det har vi nemlig ikke ret meget viden om under danske forhold. Vi skal desuden forske i nye anvendelser af træ – særligt for den andel, der i dag ikke kan bruges til andet end varme og el ved afbrænding.

  • Bedre genetik:

I de eksisterende skove og ved anlæg af nye skove skal vi anvende bedre genetisk plantemateriale med højere produktivitet (CO2-optag) på de arealer, hvor produktion er det væsentligste. Vi kan øge produktionen og dermed CO2-optaget med over 20 procent ved at bruge bedre plantemateriale. På sigt kan vi dermed også få det samme træ ud af vores skove, selvom vi reserverer flere af arealerne til natur.

  • Flere hjælpetræer:

Vi skal bruge flere hurtigtvoksende hjælpetræer ved tilplantninger. Det øger CO2-optaget og leverer lokalt produceret og CO2-neutralt brændsel til de mindre fjernvarmeværker og på meget længere sigt biologisk kulstof, der kan bruges til produktion af flydende brændsler eller materialer.

  • Tyndingstræ til varme og energi:

Vi skal sikre, at der er afsætning for de store mængde tyndingstræ, som kommer fra den øgede skovrejsning og brug af hurtigtvoksende hjælpetræer. Indtil vi har alternative anvendelser, skal vi udbygge forbruget af biomasse i decentrale varmeforsyninger i kombination med fx varmepumper.

Vi skal ikke øge forbruget af biomasse, der skal importeres – tværtimod. Men den lokale produktion af udtyndingstræ og lignende, som træindustrierne ikke kan bruge, skal vi sikre afsætning for, og lige nu er varmeværker den eneste modne industri, der kan bruge dette materiale.

Hvis vi omregner de sidste mange hundredtusind år til et døgn, så er det de sidste fire-fem sekunder af døgnet, det er gået helt, helt galt.

Er det dyrt at gennemføre disse tiltag?

Nej, det er den billigste metode, vi kender til reduktion af klimaudfordringerne. Det er minimale årlige beløb, der skal til. Ovenikøbet kan de offentlige midler suppleres med midler fra virksomheder og private, som gerne vil støtte naturen og klimaet med noget, der virker i virkeligheden.

Engangskompensation til 40.000 ha. privat ejet skov for at skifte til en målsætning i al fremtid, hvor natur og biodiversitet er førsteprioritet, vil næppe koste mere, end man i Århus har investeret i en letbane.

Hvis vi skal fordoble vores skovareal inden 2050, så skal vi afsætte 1-1,5 mia. kroner om året til opgaven. Er det dyrt? Det svarer til godt 200 kroner pr. dansker. Set i forhold til effekten på klimaet er det billigt, og derudover giver skovrejsning effekter i form af rent grundvand, rekreative oplevelser og arealer til brug for et aktivt udeliv. Effekten vil være en reduktion af Danmarks CO2-udfordring med over 30 procent.

Tiden er inde til at gøre, som Elvis Presley synger: ”A little less conversation, a little more action, please”.
Tiden er også inde til, at skovbrug og naturinteresserede samler deres kræfter.

Det vil vi hermed gerne invitere til.