"Overløb af spildevand er en nødventil, vi ikke kan undvære"

Forurening Afføring i havet skurrer i ørerne på de fleste, men overløb af spildevand er faktisk en nødventil, vi gør brug af hvert år. Med jævne mellemrum ønsker politikerne at udfase den praksis, men et totalt stop for overløb vil være uforholdsmæssigt dyrt og kun være en beskeden hjælp til miljøet, mener professor.

Spildevandsudledning © Shutterstock
Nyhed

I foråret gik bølgerne ekstra højt, da det kom frem, at spildevandsselskabet NOVAFOS sammen med hovedstadens forsyningsselskab HOFOR planlagde at udlede 290 millioner liter urenset spildevand i Øresund på fem dage på grund af et byggeprojekt, der nødvendiggjorde udledningen.

Sagen om afføring i havet udviklede sig til en regulær shitstorm, som resulterede i, at udledningen i første omgang blev udskudt til efteråret for senere at blive aflyst, da man fandt en alternativ løsning.

Under den ophedede debat kom det dog hurtigt frem, at de 290 millioner liter spildevand faktisk kun var at betragte som en dråbe i havet i forhold til den samlede mængde spildevand, der ved pludselige overløb under regn ender i havet hvert år.

Ifølge tal fra Miljøstyrelsen var den samlede mængde overløb fra Københavns Kommune i periode 2014-2018 i alt 35,4 milliarder liter. Det udgjorde 14 procent af det samlede overløb fra alle danske kommuner over de fem år. De 290 millioner liter svarer altså til mindre end én procent af overløb af spildevand i Københavns kommune i perioden.

Det fik flere politikere til at melde ud, at de nationale problemer med årlige overløb måtte løses.

"Det her er voldsomme tal. Og det viser jo, at den udledning, vi har diskuteret de seneste dage, det er bare toppen af isbjerget,” sagde Martin Lidegaard fra Radikale Venstre til TV2 Lorry, og ”Det centrale er, at vi stiller krav til kommunerne om at lave nogle ambitiøse planer. Eksempelvis ved at sikre, at kloakkerne ikke overbelastes og løber over ved større regnskyl,” sagde Carl Valentin fra SF til Altinget.

Men det er ikke realistisk helt at undgå kloakoverløb, fortæller Peter Steen Mikkelsen, professor i urbane vandsystemer ved DTU Miljø, som blandt andet forsker i spildevand og klimatilpasning.

”Det bliver uforholdsmæssigt dyrt, hvis vi skulle undgå overløb af spildevand under regn fuldstændigt. Så det vil ikke være i samfundets interesse i forhold til, hvad det ville koste, og hvad vi ville få ud af det,” forklarer han.

Fungerer som nødventil

Årsagen er, at overløb af spildevand er en slags nødventil for kloaksystemet og renseanlæggene, når regnmængderne bliver for store til, at systemet kan følge med. Vandmasserne kan simpelthen være for store til, at kloaksystemerne kan transportere dem, og renseanlæggene kan nå at rense dem.

Det betyder, at der opstår flaskehalse, hvor blandingen af spildevand fra husholdninger og regnvand fra byernes befæstede overflader ikke kan komme igennem. Her er man nødsaget til at lede det overskydende vand ud i vandmiljøet – ellers risikerer man, at vandet ikke kommer væk fra bebyggelse, hvor det fx kan lede til vand i kælderen. 

”Hvis man skulle undgå overløb fuldstændigt, skulle vi have nye og større kloakker, og spildevandsrensningen skulle dimensioneres til at kunne tage potentielt meget store mængder på én gang. Eller man skulle droppe ideen om, at kloaksystemet skal føre både spildevand og regnvand i de såkaldte fælleskloakker og i stedet finde helt andre løsninger til alt regnvandet, enten separate kloaksystemer og tunneler eller lokale naturbaserede overfladeløsninger indplaceret mellem byernes huse og veje. Og det vil blive astronomisk dyrt i gravearbejde og ny infrastruktur at gøre i centrum af de store byer. Derfor er vi med jævne mellemrum nødsaget til at bruge nødventilen og lede blandingen af spildevand og regnvand ud i naturen,” forklarer Peter Steen Mikkelsen.

Det bliver uforholdsmæssigt dyrt, hvis vi skulle undgå overløb af spildevand under regn fuldstændigt.

Peter Steen Mikkelsen,
professor i urbane vandsystemer ved DTU Miljø

Ifølge Miljøstyrelsen er der i Danmark ca. 4500 overløbsbygværker i Danmark, enten på ét af de i alt 746 renseanlæg i landet eller på kloakledningerne, hvor det vand, der ikke er plads til i kloakkerne, kan ledes ud i vandmiljøet via overløb. 96 procent af alt spildevand i Danmark blev renset i 2018, mens fire procent af spildevandet, svarende til ca. 33 milliarder liter ikke blev renset, men udledt via overløb.

Ikke første gang debatten om spildevand koger

Peter Steen Mikkelsen konstaterer, at det er sket før, at politikerne ønsker overløb af spildevand forbudt, men når man forstår konsekvenserne, og hvordan det hænger sammen, så ændrer man mening.

”Hvis man vil forbyde overløb, svarer det lidt til at sige, at oversvømmelser i byer ikke må ske, og de fleste kan godt se, at man ikke kan gardere sig imod kæmpestore regnskyl, som vi fx så det i 2011. Det er i princippet det samme med overløb fra fælleskloakker – vi kan heller ikke sikre os helt imod, at kloaksystemet med mellemrum løber over under regn,” forklarer han.

Derfor er Peter Steen Mikkelsen også glad for, at blandt andet Københavns teknik- og miljøborgmester Nina Hedeager Olsen har givet udtryk for at ”et totalt stop for spildevandsudledning i vandmiljøet er urealistisk,” som hun skrev i et indlæg i Altinget i slutningen af oktober. 

Han opfordrer i den forlængelse til, at vi stedet retter fokus mod at begrænse det frem for at forbyde det. Hvis man ser på udviklingen i udledninger af næringsstoffer fra spildevand siden 1989, viser det sig nemlig, at udledningen af kvælstof og fosfor er reduceret med henholdsvis 79 og 90 procent, fremgår det af tal fra Miljøstyrelsen.

”Vi har med andre ord reduceret udledningerne af kvælstof og fosfor fra spildevand til et relativt lavt niveau i forhold til tidligere. Så selvfølgelig kan vi godt argumentere for, at udledninger fra spildevand skal begrænses yderligere, men på det område er vi faktisk ret langt,” siger Peter Steen Mikkelsen.

Han pointerer, at det i den her sammenhæng er værd at bemærke, at når vi kigger på forurening af miljøet med næringsstoffer, så er det i dag landbruget, de store mængder af kvælstof kommer fra.

Hvis man vil forbyde overløb, svarer det lidt til at sige, at oversvømmelser i byer ikke må ske, og de fleste kan godt se, at man ikke kan gardere sig imod kæmpestore regnskyl, som vi fx så det i 2011.

Peter Steen Mikkelsen,
professor i urbane vandsystemer ved DTU Miljø

Ifølge tal fra Aarhus Universitet, der overvåger vandmiljøet for Miljø- og Fødevareministeriet, er de samlede udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet årligt ca. 58.000 ton kvælstof, hvoraf overløb af spildevand i 2018 bidrog med 715 ton kvælstof, og det rensede spildevand bidrog med ca. 3000 ton.

Samfundsdebatten risikerer at overse udfordringer

Overløb med spildevand er med andre ord et område, hvor vi har reduceret miljøbelastningen med næringsstoffer til et relativt lavt niveau, men samtidig pointerer Peter Steen Mikkelsen, at der er andre udfordringer med spildevand og klimatilpasning, der er gået under radaren.

”I debatten om overløb er det oftest to problemstillinger, der er løbet med opmærksomheden. Der er stort fokus på at skabe godt badevand lokalt og påvirkning af havmiljøet med næringsstoffer, men med begge af disse er vi nået relativt langt. Derimod er der ikke megen fokus på naturtilstanden i fx vandløb og søer tæt ved overløbsbygværkerne,” forklarer han.

Han mener, at der ligger en række udfordringer her, som sammen med den generelle indsats om klimatilpasning burde komme mere på dagsordenen.

Én af dem handler om regnvand, som man med klimatilpasningstiltag leder ud i naturen i stedet for ned i kloakkerne, men det har vist sig, at regnvand kan opsamle miljøfremmede stoffer fra tage og veje, som kan være et problem for miljøet.

”Der er en del udfordringer med blandt andet det forurenede regnvand, som vi mangler at gøre noget ved. Vi bør indse, at overløb med spildevand er en nødventil, vi har brug for fremover, og i stedet bør vi udvide debatten, så vi ikke overser nogen af de nye miljøudfordringer, vi ikke haft så meget fokus på indtil videre,” siger Peter Steen Mikkelsen.