Ny struktur på universiteter svigter myndighederne

Universiteter En ny måde at strukturere stillingerne på landets universiteter skal gøre op med en række problemer, blandt andet uklare karriereveje. Men selvom der er gode takter i den nye struktur, forsømmer ændringerne samtidig den vigtige myndighedsbetjening, som er afgørende for ministeriers og styrelsers vidensgrundlag, fortæller JA-tillidsrepræsentanter.

Købehavns Universitet, Frue Plads

Tillidsrepræsentant på Københavns Universitet er ikke ubetinget begejstret for den nye stillingsstruktur på universiteterne, der ellers skulle afhjælpe en række problemstillinger.

© Wikimedia Commons, licens: https://en.wikipedia.org/wiki/GNU_Free_Documentation_License
Nyhed

Den klassiske vej til en forskerkarriere går gennem et hav af forskellige stillinger, først tidsbegrænsede, så faste: Ph.d., postdoc, adjunkt, forsker, lektor, seniorforsker, professor og professor MSO. Men det er langt fra alle, der når hele vejen.

I den forbindelse skriver Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd (DFiR), at ”for mange yngre forskere bliver på universiteterne i for lang tid uden, at der er reelle karriereperspektiver.”

Desuden kritiserer rådet, at ”opfattelsen af forskerkarriereveje ikke har fulgt med udviklingen, og karrierevejene på universiteterne er under et væsentligt pres.”

DFiR konstaterer blandt andet, at det i dag gennemsnitligt tager to år længere at komme frem til en fast ansættelse på universiteterne, end det gjorde for ti år siden.

På grund af karriereudfordringerne på universiteterne har Uddannelses- og Forskningsministeriet nu forsøgt at forbedre stillingstrukturerne, så der kommer større fokus på karriereperspektiver, bedre mobilitet mellem universitetssektoren og andre sektorer og et løft af undervisningskompetencerne.

Og nogle af de tiltagene i den nye stillingsstruktur bliver hilst velkommen af JA-tillidsrepræsentanter på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som dog samtidig påpeger, at ændringerne medfører væsentlige problemstillinger – blandt andet for myndighedsbetjeningen. og for skellet mellem de forskellige stillinger.

Et slag for myndighedsbetjeningen

I den nye stillingsstruktur er beskrivelsen af, hvem der varetager forskellige opgaver, blevet udvandet. Dermed er det ikke som tidligere adjunkter eller lektorer, der primært skal bedrive forskningsbaseret undervisning, og forskere eller seniorforskere, der primært skal bedrive forskningsbaseret myndighedsbetjening.

”De udvander forskellen mellem adjunkt/lektor og forsker/seniorforsker, men de tager ikke konsekvensen og fjerner opdelingen helt. Giver det mening at have de to spor, når beskrivelsen af stillingsindholdet er stort set enslydende?” spørger Steen Henrik Møller, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet og tillidsrepræsentant for JA.

For mange yngre forskere bliver på universiteterne i for lang tid uden, at der er reelle karriereperspektiver.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Samtidig med at forskellen mellem de spor udvandes, indfører den nye stillingsstruktur krav om opkvalificering af undervisningen. Universiteterne skal udarbejde forløbsplaner, der opkvalificerer undervisningskompetencer til lektor-/seniorforskerniveau. Det betyder, at dem, der underviser, får et kompetenceløft.

Derimod stilles der ikke lignende krav til myndighedsbetjeningen.

”Det er meget problematisk, at der kun stilles klare krav om opkvalificering til dem, der laver undervisning, mens der ikke stilles krav til opkvalificering for dem, der udfører myndighedsbetjeningen,” mener Steen Henrik Møller.

Allerede med den tidligere struktur har det været svært for dem, der har en stor del myndighedsbetjening, at kvalificere sig til en lektor eller seniorforskerstilling med de øgede krav, der bliver stillet til de to kategorier.

Og med den nye stillingsstruktur til risikerer myndighedsbetjening at ryge endnu længere ned ad ranglisten.

Brian Jacobsen, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet og tillidsrepræsentant for JA, håber derfor, at der kommer fokus på, hvordan der kan gøres mere for myndighedsbetjeningen, så den bliver mere anerkendt.

”Det er et forkert signal at sende. Man får det indtryk, at myndighedsbetjeningen ikke prioriteres lige så højt,” siger Brian Jacobsen.

Og Steen Henrik Møller er enig:

”Det er overordnet en forringelse, når myndighedsbetjeningen svigtes. Det skaber en ulighed mellem undervisning og myndighedsbetjening,” mener han.

Brian Jacobsen påpeger også, at det formelle løft af undervisningen måske ikke er nødvendigt. Der er allerede – i hvert fald på hans institut på KU – gjort meget for undervisningen. Han og de fleste af hans kolleger har fx været på pædagogikum, og de har et aktivt undervisningsudvalg, der er med til at højne kvaliteten i undervisningen og af underviserne. 

Han stiller også spørgsmålstegn ved, om prioriteringen af undervisning frem for forskning overhovedet har hold i virkeligheden: måske er det mere en ændring på papir end i den faktiske vurdering af forskere. 

”Det er nok snarere et udtryk for, at undervisningen vægter mere end før, men det ændrer ikke på, at det er publicering af artikler, der er det centrale i en forskerkarriere,” mener Brian Jacobsen.

Synlige karriereveje

Den nye struktur indfører også et krav om, at ”universiteterne skal synliggøre karriereperspektiver, herunder særligt for ansatte i tidsbegrænsede stillinger”, som det fremgår det af orienteringsbrevet fra ministeriet.

Det dækker ”løbende drøftelse af karriereveje på og uden for universitetet for den enkelte medarbejder”.

Steen Henrik Møller er positiv over bekendtgørelsens målsætning om at gøre karriereveje mere synlige. Men han vil afvente og se, hvordan det bliver implementeret, før begejstringen ryger helt i top:

”En ting er, at det står i bekendtgørelsen, men noget andet er, hvordan det reelt bliver en procedure,” bemærker Steen Henrik Møller. 

Det er overordnet en forringelse, når myndighedsbetjeningen svigtes. Det skaber en ulighed mellem undervisning og myndighedsbetjening.

Steen Henrik Møller,
seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet og tillidsrepræsentant i JA

En af udfordringerne er, at det ikke ændrer grundlæggende ved problemet med, at for mange korte ansættelser præger universiteterne. Brian Jacobsen fortæller, at det især er en velkendt udfordring for ph.d.-studerende og postdoc’er, men at universitetet allerede gør meget for at synliggøre karriereveje – eller rettere manglen på samme – for dem:

”Fx med ph.d.-ansatte informerer vi som udgangspunkt alle på IFRO 6 måneder før udløbet af ansættelsen, fordi vi ved, at de oftest ikke kan forvente at fortsætte bagefter,” siger Brian Jacobsen.

Han konstaterer, at hvor økonomien tidligere var der til at de ph.d.-studerende kunne blive, kan de nu ikke engang få et par måneder ekstra til at færdiggøre deres publikationer og forbedre deres CV.

”Der er også et klart pres på Postdoc’er og adjunkter for, at de skal skaffe midler for at kunne blive, og det er usikkert med den øgede konkurrence om midlerne. Derfor er en del fokus på, at de skal videre, og derfor ser vi ikke nogen, der i dag er fx videnskabelige assistenter i en længere årrække,” fortæller Brian Jacobsen.

Den nye struktur afliver dermed ikke de mange kortfristede stillinger, men skal gøre det mere tydeligt, at det er dét, man går ind til, hvis man vælger at arbejde på universitet.

Forfremmelsesprogram til særligt talentfulde

Et af de nye tiltag, som alligevel kan skabe bedre karrieremuligheder på universiteterne er, at den nye bekendtgørelse giver mulighed for et forfremmelsesprogram fra lektor/seniorforskerniveau til professor.

Ifølge orienteringsbrevet fra ministeriet er formålet ”at kunne fastholde og/eller rekruttere særligt talentfulde lektorer og seniorforskere”.

Steen Henrik Møller ser positivt på et forfremmelsesprogram, hvis det bliver brugt til flere stabile ansættelsesforløb, men han er bekymret for, om det kun vil blive brugt til at hente dygtige forskere fra udlandet.

”Det kan hjælpe med at trække dygtige udlændinge til Danmark, hvis vi kan tilbyde dem et længere ansættelsesforløb på et dansk universitet. Men jeg håber, at der vil være en balance mellem danske og udenlandske forskere, så det også giver danske forskere mulighed for lange stabile ansættelsesforløb,” mener Steen Henrik Møller.

Også Brian Jacobsen ser faldgruber i det nye program:

”Man kunne godt frygte, at det bliver målrettet karriereforskere. Det kan være godt for forskningen, men det giver ikke altid de lange stabile ansættelsesforløb. Det er afgørende, at de nye forskere bidrager bredt på institutterne og ikke blot sikre deres egen karriere,” siger han.