Annonce Banner Banner Banner

Ny model skal afværge naturbrande

Teknologi Ild hærger klitområder, heder og skove i Danmark hvert år, men i den tørre sommer 2018 var det særligt slemt. Derfor har brandfare.dk nu frigivet det såkaldte brandfareindeks, så alle kan vurdere risikoen for at sætte fut i naturen. Værktøjet har stort potentiale for fx kommunal naturforvaltning og landbrug, mener ekspert.

Naturbrand i Klosterheden

Brand i Klosterheden mellem Struer og Lemvig i juli 2013.

© Beredskabsstyrelsen
Nyhed

Den 10. maj 2018 falder der 6 millimeter regn over Randbøl Hede mellem Vejle og Billund. Herefter tørrer vejret og naturen helt ud, og fredag den 25. maj går det galt.

En henkastet cigaret, en glemt engangsgrill eller en vildfaren gnist får fat, og minutter senere danser flammerne meterhøjt over lyngen.

I døgnene der følger, kæmper flere hundrede brandfolk for at få ilden under kontrol og forhindre, at den springer fra heden til omkringliggende bygninger.

Vinden er heldigvis samarbejdsvillig, og tre døgn senere er den sidste efterslukning afsluttet. Sporene er dog tydelige. 7 km2 eller mellem 60 og 70 procent af heden er gået op i røg.

Nyt værktøj skal mindske risikoen

Branden på Randbøl Hede var den største naturbrand i Danmark i 2018.

Naturbrande har potentialet til at blive et problem, både i forhold til værditab for private familier, virksomheder og gårdejere eller i form af biodiversitetstab for naturen. Derfor skal de helst undgås, fortæller specialist i naturbrande Kent Ballhorn, seniorsergent ved Beredskabsstyrelsens tekniske skole.

”Problemet opstår, når vi fx kommer ind i noget biodiversitetsskov, som gerne skal ligge og rådne, så fx biller trives. Det samme gælder områder med fredede dyrearter,” siger han.

For at kunne vurdere risikoen for naturbrande har DMI udarbejdet et nyt brandfareindeks på brandfare.dk. Indekset viser på et zoombart Danmarkskort og med seks kategorier, hvor nemt en glød sætter fut i vegetationen.

Bag indekset ligger et canadisk system, som Europa har taget til sig. DMI har fordansket indekset for Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og Kommunernes Landsforening. Danske Beredskaber er en sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder.

Brandfareindeks

Brandfareindeks fra tirsdag den 2. juni 2020. Farverne fortæller, hvor nemt en gnist får fat. Du finder det opdaterede indeks på brandfare.dk.

© Brandfare.dk

Modellen bruger danske vejrdata og er justeret til at køre med en finere opløsning, hvor størrelsen på de enkelte celler er 7 km, og ikke 20 km som i originalen.

2020 er den første fulde sæson for brandfareindeks, som blev lanceret i sommeren 2019. Her var vejret dog for vådt til, at det nogensinde blev rigtigt interessant.

Bedre end tørkeindeks

Kent Ballhorn var konsulent på udviklingen af brandfareindeks. Han fortæller, at det er gjort tilgængelig, så alle har mulighed for at vurdere risikoen ved at smide cigaretskod i naturen eller tænde bål i skoven.

Kommunerne har desuden mulighed for at lægge forbud mod åben ild ind, så de bliver set sammen med brandfaren.

Både DR og TV2 har brugt brandfareindeks i vejrudsigten i løbet af foråret, men de færreste kender nok brandfare.dk, vurderer Kent Ballhorn.

”Mange både borgere og professionelle vurderer sikkert stadig brandfaren med DMI’s tørkeindeks, men tørkeindeks reagerer slet ikke hurtigt nok.”

Meget af det brandbare materiale, fx kviste og pinde på jordoverfladen, tørrer nemlig meget hurtigere ud efter et regnvejr end de dybereliggende jordlag, som tørkeindeks regner på. Dermed risikerer tørkeindeks at undervurdere brandrisikoen.

”Forholdene omkring brandfare kan ændre sig fra time til time. Hvis jeg er ude som konsulent på en brand og ikke lige får data fra DMI, så har jeg min egen håndholdte vejrstation med, så jeg kan få luftfugtigheden og vindhastigheden, siger Kent Ballhorn.”

Modellen bag brandfareindekset kan dog meget mere end blot at pege på risikoen de kommende dage.

For at regne sig frem til brandfaren, bearbejder modellen bag en stor mængde data og beregner en række nyttige parametre. Modellen vurderer fx mængden af brandbart materiale i naturen, og hvor fugtigt det er – både mindre kviste og grene og større stammer.

Branden på Randbøl Hede i 2018

Branden på Randbøl Hede mellem Vejle og Billund i 2018.

© Kent Ballhorn

Modellen giver også prognoser for, hvor hurtigt brande breder sig med det såkaldte brandspredningsindeks. Dermed bliver det muligt at forudse, om der egentlig er kontrol over ilden.

Kent Ballhorn mener, at der ligger et kæmpestort potentiale i de ekstra værktøjer som brandspredningsindeks. De er dog indtil videre kun tilgængelige for Beredskabsstyrelsens eksperter og de lokale beredskaber.

”Mange instanser kan bruge dem. Naturstyrelsen kan vælge det helt rigtige tidspunkt til en kontrolleret afbrænding og hele tiden holde styr på den. Store spejderlejre, festivaler og kommuner kan med fordel benytte det i fx forebyggede arbejde eller til at vurdere risikoen ved åben ild,” forklarer Kent Ballhorn.

Landbruget bør ligeledes skæve til brandfareindeks.

”I en periode med højt indeks har landmændene fx mulighed for lige at vande kanterne af marken, inden de går i gang med høsten, eller sætte en gyllespredere med vand klar, så de selv kan gøre noget, inden brandvæsnet kommer, hvis det går galt,” siger Kent Ballhorn.

Klimaforandringer nærer naturbrandene

Beredskabsstyrelsens data fra sommeren 2018 viser, at antallet af naturbrande steg eller toppede på de varmeste dage, hvor der var flest soltimer, og hvor det ikke havde regnet i dagene op til.

Ifølge klimaforsker ved DMI Martin Olesen byder fremtiden på flere sådanne perioder og dermed – alt andet lige – på en forhøjet risiko for naturbrande.

”Tørken i 2018 var en forsmag på, hvad der venter os frem mod år 2100,” siger han.

Klimamodellerne viser, at sommerregnen i fremtiden falder som kraftigere byger på færre dage. Det efterlader flere dage helt uden nedbør, og de længste tørkeperioder bliver længere.

Hvor meget længere er netop beregnet. De data kommer på DMI’s klimaatlas i løbet af sommeren 2020.

Længere tørkeperioder betyder dog ikke, at vi skal sige farvel til de våde somre. Vejret vil fortsat variere fra år til år, men de tørre somre bliver endnu mere tørre.

Brand i Klosterheden mellem Struer og Lemvig i juli 2013

Brand i Klosterheden mellem Struer og Lemvig i juli 2013.

© Beredskabsstyrelsen

 

Ændringerne kommer i takt med det faktum, at temperaturen i Danmark er stigende. Martin Olesen understreger dog, at vi selv har rigtig meget at skulle have sagt i forhold til, hvor alvorlige klimaændringerne bliver.

”Det afhænger helt af, hvor mange drivhusgasser vi fremover udleder til atmosfæren på globalt plan.”

Men vi behøver ikke vente, til klimaændringerne har fået endnu bedre fat for at opleve endnu en sommer præget af naturbrande.

I begyndelsen af juni 2020 ligger brandfareindeks højt mange steder i landet, selv om tørken ikke er åbenlys på overfladen. Både græsplæner, buske og træer er fortsat grønne.

I forhold til tidligere år var sommeren 2018 helt usædvanlig, men ifølge Kent Ballhorn lagde foråret 2020 i kakkelovnen, fordi naturen i gennemsnit kun har fået 75 procent af den normale nedbør. Foråret 2020 var faktisk mere tørt end foråret 2018.

Nu ser den første del af juni heldigvis vådere ud. Men i de dybe jordlag får regnen ikke umiddelbart den store betydning, forklarer Kent Ballhorn.

Når det har været tørt i længere tid, løber meget af det første vand nemlig bare af jordbunden i stedet for at trække ned.

”Hvis det så klarer op igen med sommervejr, så ser vi inden for to dage en hurtig stigning af brandfaren igen,” siger han.

Advarsler til borgerne

For at overvåge risikoen og i sidste ende for at undgå uønskede naturbrande følger beredskabschef i Helsingør Kommune, Søren Lundhild, det nye brandfareindeks på brandfare.dk.

Han oplever, at indekset svarer godt til den virkelige verden, men at lokalkendskab gavner – fx hvilke bundvegetationer, der er i skoven.

”Vi bruger brandfareindeks på to niveauer. Vi orienterer os dels i forhold til risikoen, så vi kan være klar til at rykke ud, men vi anvender det også i forhold til borgerne,” fortæller han.

Markbrand ved Slæggerup nær Roskilde i august 2015

Markbrand ved Slæggerup nær Roskilde i august 2015.

© Beredskabsstyrelsen

Ifølge Søren Lundhild, er det ofte manglende betænksomhed, der starter både små og store naturbrande. Det kan være et hyggeligt aftenbål, som ikke er slukket ordentligt.

”Så kører vores beredskab ud kl. 5 eller 6 om morgenen, hvor en hundeejer går tur og ser, at det ryger inde i skoven,” siger han.

Han fortæller, at borgerne de seneste måneder har været endnu mere i naturen på grund af coronasituationen, og mulighederne for at tænde bål bliver udnyttet fuldt ud.

Netop på grund af coronatravlheden gik Helsingør Beredskab midt i maj ud gennem Facebook og lokale medier med en advarsel om, at det nu var ekstra nemt at starte en naturbrand. Et skridt, Søren Lundhild overvejede nøje. Han ville gerne have et par udrykninger vel overstået, inden han advarede, så der var noget konkret at henvise til.

”Det er vigtigt, at borgerne ved, at det med risikoen ikke bare er noget, vi forestiller os,” siger han.

Kontrolleret ild gavner naturen

Branden på Randøl Hede i 2018 gjorde dog ikke nævneværdig skade, for i Danmark er vi ikke altid utilfredse med naturbrande – de har ofte ligefrem en positiv påvirkning. Det fortæller Kent Ballhorn:

”Man skal have is i maven og gøre op med sig selv, hvor det her må gå til. Nogle gange lader vi naturbrandene brænde op til nogle grænser. Det er ofte OK for skovbunden at blive brændt af, og det er ok for heden at blive brændt af,” fortæller han.

Ilden på heden fjerner desuden næringsstoffer og bremser uønskede græsarter som blåtop, så de ikke udkonkurrer lyngen.

Før vi sætter pris på ilden, skal den dog rase under fuld kontrol og på vores præmisser, som den blandt andet gør i form af Naturstyrelsens kontrollerede afbrændinger. De finder typisk sted inden den 1. april, så det generer ynglende dyr som jordrugende fugle mindst muligt.

I modsætning til de kontrollerede afbrændinger finder de uønskede naturbrande ofte sted længere henne på foråret og i sommerperioden. Og i 2018, som var den tørreste sommer i DMI’s næsten 150 år lange dataserie, eksploderede antallet.

Ifølge Beredskabsstyrelsens efterfølgende rapport hærgede flere end 2000 naturbrande den sommer – seks gange så mange som normalt.

”De fleste år har vi nogle hundrede småbrande: grøfter, krat og marker i sommerperioden. Og så har vi måske en eller to større brande i skov, hede eller klit. Det er her, der er brug for at rykke ud med mere personale og udstyr,” siger Kent Ballhorn.