Ny analyse skal forhindre trafikdrab af dyr og øge biodiversiteten

Biodiversitet Siden årtusindskiftet er passager, der leder dyrelivet over eller under Danmarks mest trafikerede strækninger, indarbejdet i alle større trafikprojekter. Men mange dyr bliver stadig dræbt i trafikken, og vejene fungerer samtidig som barrierer, og det skader biodiversiteten. Derfor skal en ny analyse fra Aarhus Universitet nu afsløre, hvor på det ældre vejnet der kan sættes ind.

Hasselmusbroen

En af Danmarks mest omtalte faunapassager er den såkaldte Hasselmusbro over motorvejen ved Svendborg. Den er nu ved at være vokset til med krat og buske – noget der ifølge biolog Morten Elmeros fra Aarhus Universitet øger dens effektivitet som overføring betragteligt.

© Colourbox
Feature

Ovenover suser bilerne forbi, men grævlingen er ligeglad. Den har været her før og er for længst holdt op med at reagere på den dybe brummen af trafikken, som forplanter sig gennem dæmningens grus og ind i det kraftige plastrør fem meter under asfalten.

Dyret lunter afsted, stopper og snuser. Her dufter af artsfæller og af ting, der kan spises. Efter en slurk fra åen midt i røret opdager det en ny genstand på væggen. Den lugter af menneske og burde skræmme dyret væk, men nysgerrigheden får overtaget, og grævlingen sniger sig helt tæt på for at undersøge.

Genstanden er et vildtkamera, og i den anden ende af optagelsen sidder biolog Morten Elmeros fra Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, på Aarhus Universitet. Han studerer de såkaldte faunapassager, der tillader dyr at krydse store trafikårer enten gennem tunneller, underføringer, eller over broer, overføringer. De anlægges for at nedsætte barriereeffekten på naturen, den såkaldte fragmentering.

Fem millioner trafikdrab

Kun omkring de største byer er Danmark meget kraftigt fragmenteret. Andre EU-lande har langt større arealer, hvor barriereeffekten på dyrelivet er meget høj. Til gengæld har Danmark slet ikke noget areal med meget lav grad af fragmentation. Og vi ligger nær toppen af listen over lande med høj gennemsnitlig fragmentation.

Framentationskort udvidet

Danmark her en forholdsvis høj gennemsnitlig grad af fragmentation. Værre står det dog til i Tyskland, mens det svenske landskab generelt er mindre fragmenteret.

”Vi har en ældre undersøgelse, som viser en barriereeffekt på grævlinger af motorvejen mellem Aarhus og Randers,” forklarer Morten Elmeros.

Den kommer til udtryk ved, at den genetiske forskel mellem to individer fra hver sin side af vejen er større, end man skulle forvente, fordi vejen reelt har opdelt den oprindelige bestand af grævlinger i to og dermed stoppet den frie udveksling af DNA.

”Det samme gælder de gamle motorveje over Sjælland og Fyn. Som dyr har du stort set ingen muligheder for at passere, medmindre du skal ud i trafikken og løbe spidsrod,” siger Morten Elmeros.

Opdelingen skaber barrierer for arternes udbredelse og biodiversiteten, og den høje grad af fragmentering medfører også et stort antal trafikdræbte dyr.

En analyse fra Odense Universitet viste i 1994, at fem millioner hvirveldyr hvert år mistede livet på de danske veje. Tre millioner var padder, mens fugle og pattedyr hver udgjorde ca. én million af de trafikdræbte dyr.

Det har ført til, at der for 25 år siden begyndte at blive bygget faunapassager, hvor dyrene kan krydse trafikerede veje i sikkerhed, enten gennem en tunnel under vejen eller på en bro over den.

Mest biodiversitet for pengene

Netop antallet af trafikdræbte dyr blev tidligere anset for at være en indikation på behovet for en faunapassage, men den teori er biologerne nu gået væk fra. Der er nemlig en tendens til, at der bliver trafikdræbt flest dyr på veje med en middel trafikbelastning. Ved lav belastning slipper dyrene nemlig typisk helskindet over, mens de ved høj belastning helt undgår at forsøge at krydse.

Den problematik skal en ny undersøgelse bestilt af Vejdirektoratet og med Morten Elmeros i spidsen nu forsøge at kaste lys over, så vi får et korrekt billede af barriereeffekten.  

Undersøgelsen kigger på det gamle, statslige net af motorveje og hovedveje, som er anlagt for mere end 25 år siden, det vil sige før faunapassager blev en fast del af alle større trafikanlægsprojekter, og vurderer, hvilke dyr der kan have udfordringer på strækningerne.

”Vi kigger på naturtyper. Hvis der er skov på begge sider af vejen og helt ned til vejen, så vil hjortearterne forsøge at krydse der, hvis ikke der er opsat hegn. Hvis vejen går over et vandløb, skal der være en passage til odder – og så videre. Vi kigger med andre ord på, hvilke arter landskabet understøtter på de to sider af vejen,” forklarer han.

Grævling

Menneskets færden på faunapassager nedsætter deres effektivitet. Det viser en undersøgelse fra Vendsyssel udført i 2017 og 18. Nogle dyr fandt dog de opsatte vildtkameraer interessante.

© Morten Elmeros/Aarhus Universitet

Analysen skal ligge klar i maj 2021. Resultatet bliver et kort, der angiver, hvor meget en vejstrækning fragmenterer landskabet for forskellige arter. Derefter er det ifølge Morten Elmeros op til myndighederne, hvor der skal gøres noget.

I Vejdirektoratet sidder biolog Christina Steenbeck og venter i spænding på at se slutresultatet.

”Det, vi skal have ud af det, er en masterplan for, hvor det bedst kan betale sig at bygge faunapassager. En prioriteret rækkefølge på nationalt plan, hvor vi kan se, at her er det allervigtigst for hjortedyrene, her er det allervigtigst for padder. Så vi får en liste, vi kan hive op af skuffen, hvis politikerne kommer med en pose penge,” siger hun.

Listen kan fx hives frem ved opgraderinger af motorveje fra to til tre spor, som med motorvejen fra Vejle til Skanderborg. Her indeholder den såkaldte VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger for Miljøet, red.) otte nye faunapassager, opgraderingen af en gammel passage og etablering af såkaldte padderør.

”Når der alligevel er spærret af og mandskab på stedet, så kan padderør med en diameter på op til 1 m. skydes igennem. Hvor vejen ligger på dæmning, kan det gøre for 30.000 til 50.000 kroner. Det er alt andet lige økonomisk overkommeligt,” siger Christina Steenbeck.

Anderledes dyrt er det med de større faunapassager, såsom brede, tilvoksede broer eller underføringer. Derfor indeholder VVM’en for strækningen Vejle-Skanderborg også tilvalg af to passager for krondyr og andre hjortearter.

Den ene tilvalgspassage går over motorvejen på en bro, og den anden går under, hvor vejen løber på en højbro. Prisen er ca. 100 millioner kroner ekstra ud over selve prisen for det ekstra spor i begge retninger og de faunapassager, som VVM-analysen angiver som nødvendige.

Nedbringer byrden fra trafikulykker

Der er imidlertid også et økonomisk incitament til at nedbringe antallet af kollisioner med specielt større dyr i trafikken. Ifølge Kristeligt Dagblad anslog landets næststørste forsikringsselskab, Topdanmark, i 2018 de årlige omkostninger fra påkørsler af hjorte til 58 millioner kroner.

Og ifølge ingeniør Katrine Terp Nielsen fra Vejdirektoratet har politiet fra 2015 til 2019 registreret 265 trafikulykker med dyr på kørebanen, hvor påkørslen førte til person- eller materielskade. Ulykkerne kostede to personer livet, mens 118 personer kom til skade.

Det problem kunne man ifølge Christina Steenbeck groft sagt hegne sig ud af.

”Hvis vi satte et 2,5 meter højt vildthegn op langs alle motorvejene og sørgede for at holde det ved lige, kunne vi stort set eliminere problemet med større dyr på vejbanen,” siger hun.

Den tilgang har svenskerne tidligere anlagt, ikke mindst fordi kollisionen med en 600 kg elg er langt mere problematisk for en bilist end kollisionen med et krondyr på 100 kg.

Men selvom hegn fjerner problemet med både trafikulykker og trafikdræbte dyr, er det altså en dårlig løsning, fordi det fragmenterer landskabet yderligere.

Underføring

Faunapassage under vej.

© Morten Elmeros/Aarhus Universitet

”Fragmentering opdeler landskabet i enklaver, der ikke hænger sammen, og reducerer det areal, hvor et dyr, fx et krondyr, normalt ville færdes. I sidste ende kan der være delbestande af dyr, der uddør, simpelthen fordi de bliver for pressede,” siger Christina Steenbeck.

Hun understreger, at biologerne betragter fragmenteringen som en af de væsentligste årsager til nedgangen i biodiversitet i Danmark.

I Holland, som er et af de få lande i Europa med større fragmenteringsgrad end Danmark, er der etableret flere end 50 overføringer på deres gamle vejnet. Overføringerne er en del af et nationalt defragmenteringsprogram, som ifølge Christina Steenbeck har kostet godt 2,5 milliarder kroner over de seneste 15 år.

”De har simpelthen gjort det for at passe på deres tilbageværende natur og få den til at hænge sammen,” siger Morten Elmeros.

Mennesker bremser virkning

I 2017 og 2018 undersøgte Morten Elmeros brugen af faunapassager i Vendsyssel for Vejdirektoratet. Formålet var at se, hvorvidt de også blev brugt af store og mellemstore pattedyr og i hvilket omfang.

Studiet, der blev til en rapport udgivet i marts 2019, munder ud i en række anbefalinger både for anlægget af fremtidige faunapassager og for brugen af dem. Det er nemlig langt fra alt, der virker. Fx svømmer oddere ikke igennem et rørførte vandløb. De vil gerne have en stribe tørt land på begge sider.

”Vores undersøgelser viser, at en god faunapassage er stor og afviger så lidt som muligt fra det naturlige miljø, så dyrene stort set ikke oplever, at de krydser en vej. Hellere få, store og gode passager end mange små, for jo større, de er, desto flere forskellige og større dyr kan du lede på tværs,” siger han og fortsætter:

”Hvis vejen fx passerer en ådal, ville man før i tiden have ført den over på en dæmning. I dag siger vi ’lav en landskabsbro, så alle dyrene kan komme under’. Det giver også mulighed for at bevare hydrologien og jordtyperne, så man også får nogle planter med.”

Undersøgelsen viser desuden, at mennesker på faunapassagerne er et problem. I forbindelse med analysen var Morten Elmeros og hans kolleger ude omkring faunapassagerne et par dage hver måned. Det fik dyrenes brug til at falde markant for langsomt at stige igen i ugerne efter.

”Vi ved, at når der er mennesker på en faunapassage, så holder dyrene sig væk. Jo længere tid, der gik, efter vi havde været der, desto mere brugte dyrene faunapassagerne.”

I Holland, hvor der ofte går en cykelsti på de store faunapassager, bruger dyrene dem også klart mindre i weekenderne, hvor der er flere cyklister.

Morten Elmeros har fået skrevet en anbefaling om at holde mennesker på afstand af faunapassagerne ind i den nyeste version af Vejdirektoratet vejledning i planlægning og anlæg af faunapassager fra august 2020.

”Vi kan nok aldrig nulstille menneskets påvirkning af naturen, men med de rigtige faunapassager kan vi minimere den,” siger han.