Naturlige giftstoffer er en overset trussel

Forurening Til trods for at forskere længe har forsøgt at advare om, at hundredvis af stoffer udskilt af planter i naturen kan udgøre en risiko for drikkevand og miljø, har vi knap reageret. Professor efterspørger politisk handling.

Rød hestehov

Rød hestehov er en af de planter, der udstiller stoffer, som kan udgøre en trussel mod miljø og drikkevand.

© Colourbox
Nyhed

De fleste vil nok forbinde giftige stoffer i naturen med forurening fra kunstigt fremstillede bekæmpelsesmidler mod ukrudt og skadedyr.

Det er imidlertid langt fra altid tilfældet, viser det netop afsluttede forskningsprojekt NaToXaq. Her har et stort hold forskere fra hele Europa fundet ud af, at helt almindeligt forekommende vilde planter i den europæiske natur med stor sandsynlighed forurener miljø og drikkevand og udgør en potentiel sundhedsmæssig risiko.

En forskergruppe tilknyttet NaToxAq har gennemgået 1500 såkaldte naturlige toksiner – giftige stoffer, som planter udskiller helt naturligt. Deres beregninger viser, at op imod 500 af giftstofferne har egenskaber, der gør, at de kan sive gennem jord og kun nedbrydes langsomt. Dermed har de potentiale til at ende i drikkevandsforsyningen, hvor de kan udgøre en sundhedsmæssig risiko.

Om de findes i vores drikkevand ved vi imidlertid ikke, for vi har aldrig undersøgt det i overvågningen af grundvandet. Men budskabet fra lederen af projektet, Hans Christian Bruun Hansen, som er professor i miljøkemi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, er klart:

”Vi er nødt til at undersøge det her og finde ud af om, de her stoffer ender i vores drikkevand og i øvrigt spredes i miljøet. Gør de det, kan de potentielt udgøre et større sundhedsmæssig problem end mange andre forureningsstoffer, vi hidtil har set,” fortæller han.

Overhørt problemstilling

At der findes naturlige gifte er hverken nyt eller overraskende, fortæller Hans Christian Bruun Hansen – han og flere af hans kolleger har i årevis forsøgt at gøre opmærksom på risikoen for, at de også kan true drikkevand og miljø:

”Det er gammel viden, at planter, dyr og mikroorganismer udskiller forskellige stoffer – såkaldte sekundære metabolitter, som er giftige. Og når de gør det, og stofferne har de rette egenskaber, spredes de i miljøet, hvor de kan finde vej til drikkevand. Mange kender til stofferne fra fødevarer, hvor vi er meget opmærksomme på ikke at spise giftige planter og frø, fx natskygge, guldregn, taks, skarntyde og rød fluesvamp for blot at nævne nogle få,” forklarer Hans Christian Bruun Hansen.

Vi er imidlertid nødt til erkende, at de giftige planter ikke kun har betydning for, hvad vi må spise, og at også helt almindelige planter i den danske natur som fx eng-brandbæger og rød hestehov kan være giftige.   

”Et andet godt eksempel kommer fra min kollega, Lars Holm Rasmussen, docent ved Københavns Professionshøjskole, der har afdækket, at ørnebregnen – en helt almindelig plante i Danmark og mange steder i verden – udskiller et kræftfremkaldende stof, som overføres fra bregnen til jord og drænvand. Det har ført til, at myndigheder og vandforsyningsselskaber har identificeret den som en problemplante, og nu fx fjerner den fra kildepladser, hvor der hentes drikkevand,” fortæller Hans Christian Bruun Hansen. 

Bare fordi noget er naturligt, er det ikke ensbetydende med, at det er uproblematisk. Det er vi nødt til at forholde os til.

Hans Christian Bruun Hansen,
professor i miljøkemi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet

For forskerne var det derfor naturligt at udlede, at der givetvis kunne være langt flere planter, der også kunne være skyldige i at udskille giftstoffer, og den mistanke bekræfter NaToXaq projektet.  

”NaToXaq-projektet viser, at vi ikke kan ’aflyse’ problemstillingen. Der er mere end 20.000 naturlige giftstoffer fra planter og blandt disse, kan vi nu med sikkerhed sige, at der er grupper af stoffer, der kan give anledning til kontaminering af vand. Vi bør derfor ikke sidde denne problemstilling overhørig,” mener Hans Christian Bruun Hansen.

Da flere af planterne kan findes i store forekomster, kan mængderne af giftstoffer udskilt til miljøet være relativt store.

”Det er observeret, at store bestande af vilde planter kan udskille op mod 10-20 kg giftige naturstoffer pr. ha. Det er langt, langt mere end fx de mængder af pesticider, der bliver sprøjtet på en mark, og da en del af plantegiftstofferne tilmed også er giftigere end pesticider, kan vi i visse tilfælde møde situationer, hvor den ’naturlige’ forurening er større end den menneskeskabte,” forklarer han.  

Han tilføjer, at hvis vil vide os sikre på drikkevandets kvalitet, så er vi derfor nødt til at se på hele spektret af stoffer og i princippet alt – ikke blot industrikemikalier.

”Jeg mener, at vi skal sætte ind der, hvor der er den største trussel – og det afhænger af mængder og giftighed, og så er det fra en faglig, sundhedsmæssig betragtning underordnet, om det er pesticider, naturlige giftoffer eller anden forurening, og om det er naturligt eller menneskeskabt,” mener han.

Derfor efterspørger Hans Christian Bruun Hansen handling og opfordrer til at nuancere vores syn på forurening.

”’Naturlig forurening’ er et begreb, vi skal vænne os til og tage alvorligt. Resultaterne fra NaToXaq viser med alt tydelighed, at der er blinde vinkler i vores tilgang til miljøet. Bare fordi noget er naturligt, er det ikke ensbetydende med, at det er uproblematisk. Det er vi nødt til at forholde os til,” siger han.

Vandet skal testes

JA Aktuelt har spurgt miljøminister Lea Wermelin om, hvorfor naturlige toksiner indtil videre ikke har været en del af grundvandsovervågningen til trods for, at det har været en kendt risiko i flere år. Det har vi ikke kunne få svar på, men ministeren oplyser i et skriftligt svar til JA Aktuelt, at hvis der er forurening, som vi ikke er opmærksomme på, så skal der selvfølgelig kontrolleres for det:

”Vi har i Danmark noget helt fantastisk drikkevand, som vi kan hente direkte op fra undergrunden. Det skal vi blive ved med at have, også om 20, 50 og om 100 år. Hvis der er stoffer, som udgør en risiko for vores grundvand, som vi ikke allerede er opmærksomme på, skal der selvfølgelig også kontrolleres for disse stoffer – både i drikkevandet på de vandværker, hvor det er relevant, og i den nationale grundvandsovervågning,” skriver Lea Wermelin.

”Vi har i regeringen igangsat en kortlægning af udfordringerne for det danske drikkevand, og i det arbejde vil se nærmere på, om forurening fra vilde planter skal indgå. For det er klart, at vi skal beskytte vores drikkevand mod alle former for forurening,” skriver miljøminister Lea Wermelin videre.

Hvis der er stoffer, som udgør en risiko for vores grundvand, som vi ikke allerede er opmærksomme på, skal der selvfølgelig også kontrolleres for disse stoffer – både i drikkevandet på de vandværker, hvor det er relevant, og i den nationale grundvandsovervågning

Lea Wermelin,
miljøminister

Også i HOFOR, Københavns drikkevands- og forsyningsselskab, er man klar over problematikken. Ann-Katrin Pedersen, vandkvalitetschef ved HOFOR, har også deltaget projektet NaToXaq-projektet for at få afdækket, om de naturlige gifte er et problem for drikkevandet.

”Vi håbede, at vi med projektet kunne komme et skridt nærmere på at be- eller afkræfte problematikken. Og foreløbigt har undersøgelser af stoffer fra ørnebregnen vist sig ikke at findes i HOFOR’s kildepladser, men det er klart, at nogle af de hundredvis af andre stoffer undersøgt i NaToXaq-projektet kan udgøre et problem,” fortæller hun.

Ann-Katrin Pedersen understreger, at en stor del af danske grundvand i modsætning til meget af det europæiske grundvand er bedre beskyttet.

”I Danmark henter vi typisk drikkevand op fra 30 meters dybde, og det er klart, at det gør en forskel i forhold til, om man kigger på overfladenært grundvand, hvor der er kortere vej for stofferne,” pointerer hun.

Ann-Katrin Pedersen lægger dog vægt på, at det er et nyt, stort og temmelig uudforsket område.

”Det betyder, at vi er nødt til at tage den her problematik et skridt ad gangen. Der er rigtigt mange stoffer, som det har vist sig, at det er relevant at undersøge. Så vi må starte et sted og så løbende rette ind, når vi bliver klogere. På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvor stort et problem det reelt er, men jeg mener helt sikkert, vi skal tage problemstillingen seriøst og handle klogt på de nye kendsgerninger. Det ville være unaturligt ikke at handle på det,” siger hun.