Tema: Naturdebat: Hvordan skal den danske natur forvaltes?

Naturgenopretning kræver 'hands on'

Biodiversitet Naturgenopretning er på dagsordenen lige nu. Målet er større områder med vild natur, som understøtter en større biodiversitet og samtidig gerne rekreative aktiviteter, men blot at give slip på et stykke skov eller tidligere landbrugsjord, er sjældent den bedste løsning. JA Aktuelt har spurgt tre fagpersoner, hvad de mener, der skal til for at komme i mål.

Tibberup Å

Naturgenopretning kan begynde i det små og med meget begrænsede midler. I efteråret blev der lagt enkelte større sten langs bredderne og områder med mindre sten på bunden af Tibberup Å nord for København. De store sten skaber variationer i strømforholdene, som på sigt får åen til at slynge sig mere, mens de mindre sten skaber gydeområder for fisk.

© Niels Halfdan Hansen
Feature

I filmen "I Am Legend" vandrer Will Smith som karakteren Robert Neville igennem et post-apokalyptisk New York tre år efter, en virus har udslettet hovedparten af menneskeheden. Omkring ham springer storbyen i skov, grundvandet stiger op og skaber søer i lavninger og tunneller, og store pattedyr fra zoologiske haver og dyreparker strejfer frit omkring.

Sceneriet er skabt med en sans for detaljen og et skarpt blik for, hvad der sker med infrastruktur, når vedligeholdelsen stopper. Med tid nok til rådighed, naturgenopretter kloden på sig selv, hvis mennesket praktiserer ’hands-off’.

Ofte er en form for starthjælp dog påkrævet, før det ender med en naturtype, som er bevaringsværdig, velfungerende og stadig brugbar for os som mennesker. JA Aktuelt har derfor spurgt tre fagpersoner på området, hvilke tre ting de hver især anser for vigtigst fra deres faglige ståsted.

Processerne skal i fokus

”I Danmark vender naturen ikke tilbage af sig selv”, siger lektor Hans Henrik Bruun. Han forsker og underviser i økologi og biologisk mangfoldighed ved Københavns Universitet.

”Hvis vi bare siger hands-off, så starter der nogle naturlige processer, men de starter med et udgangspunkt, der er meget langt fra, hvad det ville være uden alle vores kulturindgreb. Jorden, er gødsket, udtørret og har et pløjelag.”

Hans Henrik Bruun fortæller, at drænrørene godt nok til sidst stopper til, og at der kommer træer af sig selv, men jorden er fortsat næringsrig, og de store pattedyr mangler.

”Ret få plantearter vil kolonisere sådan et område. Vi kan kalde dem kulturlandskabets beskidte dusin. Det er arter som rejnfan og agertidsel. Det er en ret trist og ensformig vegetation. Kig på striben langs med motorvejsrastepladsen. De arter behøver ikke en hjælpende hånd.”

For at accelerere naturgenopretningen og ende med et mere interessant, varieret og biodiverst landskab har Hans Henrik Bruun følgende tre råd:

1. Genopret naturlig hydrologi
Det handler ikke om at genskabe fortidens vandforhold, det handler om at lade vandet råde igen. Lad bækken slynge sig, som den vil, genskab søer, vådområder og grundvand, så vandet i jorden igen kommer ud i kildevæld og rigkær. Det gør man ved at ødelægge dræn, og det gør man ved at lade grundvandet stige op igen.

2. Undlad at så og plante
Det er nødvendigt at tøjle virkelysten og ikke så fx fodergræsser, som det er sket flere steder, blandt andet på Røsnæs og i bakkerne ved Fårevejle. Nu 30 år senere er der stadig fodergræsser på områderne, det er en låst situation, hvor indvandringen af andre plantearter går ufattelig langsomt. I Danmark kommer træerne helt af sig selv, så der skal nok komme skov. I forhold til naturgenopretning er skovrejsning faktisk kontraproduktivt.

3. Udsæt store pattedyr
En blanding af heste, kvæg og hjorte er den bedste medicin mod næringsstofferne i jorden. Det er vigtigt, at dyrene går der hele året og ikke fodres, men finder føden selv. Så får vi det antal dyr, som der er mad til på den smalleste årstid, senvinteren. Det antal kan ikke græsse alting ned til resten af året, så der er fx også blomster til de blomstersøgende insekter.

Naturheste

I november 2020 udsatte Gladsaxe Kommune en lille flok hopper af en robust naturhesterace i en stor indhegnet fold i Høje Gladsaxe Park. Formålet er at gøre naturen i indhegningen mere varieret. Hestene skaber ifølge kommunen lysninger i krattet, plads til flere blomster, minimerer græsset og holder søerne åbne. Om vinteren gnaver de i barken på træerne og skaber nye levesteder for biller og svampe. Hestepærerne er føde for insekter, som igen er mad til fugle og padder. 

© Niels Halfdan Hansen.

Effekten af store dyr er størst på hurtigvoksende og konkurrencestærke planter. Det giver plads til de små, dvs. planter der kan tåle tørke og kan tåle næringsmangel, men ikke kan tåle konkurrence. Og så er vi nødt til at hegne ind, ellers kan vi ikke få et naturligt økosystem ved siden af vores marker og vores plantager.

Klimaændringerne er en joker

Områder, der naturgenoprettes i dag, skal fungere som natur i mange årtier, måske århundreder. Derfor bliver klimaperspektivet vigtigt, mener Signe Normand, som er professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og blandt andet forsker i betydningen af arealanvendelse og klimaforhold for biodiversiteten.

”Hvis vi får et klima med plus fire grader, kan det ændre ret meget på økosystemerne,” siger Signe Normand.

Det klima finder vi i dag i Sydfrankrig og Italien og omkring Pyrenæerne.

”Det er en meget anderledes flora, end vi kender det, med mere tørketolerante og flere stedsegrønne arter.”

De modeller, som estimerer, hvilke plantearter der potentielt forsvinder eller kommer til Danmark ved forskellige temperaturstigninger, viser ifølge Signe Normand en udskiftning på ca. 50 procent ved fire grader ekstra. Vi får altså ikke nødvendigvis flere eller færre arter i fremtiden, men vi mister potentielt ca. halvdelen af dem, vi har i dag, og får et tilsvarende antal nye.

”Modellerne har selvfølgelig usikkerheder, fx hvilke arter der i praksis kan sprede sig til Danmark, og om arter, der er her i dag, rent faktisk vil forsvinde. En del arter kan fx leve ret længe under forhold, der ikke er optimale for dem,” siger hun.

Signe Normand påpeger, at vi i Danmark lige nu har en tendens til at konkludere, at vores forvaltning er fornuftig, hvis plantearterne ser ud til at trives. 

”Vi tror, at de forhold, planterne gror under i dag, er optimale. Men vi bør faktisk tænke både (klima)ændringer de seneste 50 år og mindst 50 år frem, når vi planlægger naturgenopretning. Vi har nogle arter i vores natur, der kræver en helt anderledes forvaltning, hvis vi vil bevare dem. Derfor har vi brug for det her længere perspektiv.”

Med klimaperspektivet i baghovedet, har Signe Normand følgende tre råd ved naturgenopretning:

1. Fremkald heterogenitet
Den størst mulige variation i landskabet skaber de størst mulige variationer i mikroklimaet med lys, skygge og forskelle i temperatur og fugtighed. Og så er der brug for forstyrrelser, så frø, der kun kan overleve kort i jorden, får mulighed for at spire. Forstyrrelser er fx store dyr, der roder i jorden, eller vand, der flyder frit.

2. Bevar skov
Vi skal først og fremmest bevare de værdifulde naturområder, vi allerede har. Det tager meget lang tid, før genoprettet natur har samme værdi, og den forventes at være mindre robust over for ændringer. Skov fungerer som en buffer for ændringer i (makro)klimaet. Hvis kronen er tæt nok, vil der fortsat være fugtigt og køligt. Det giver mulighed for at bevare arter, der – hvis vi kun så på makroklima – ville forsvinde. Det samme gør sig gældende for vådområder.

3. Skab sammenhæng
Der skal være nok plads, og den skal være sammenhængende, så dyr fx kan sprede frø fra et sted til et andet. Med den nuværende høje grad af landskabsopdeling, fragmentation, kan mange arter kun reagere på klimaændringer lokalt, og kun hvis der er tilstrækkelig mikroklimatisk variation. Derfor har arter i bjergegne det faktisk lettere end arter i lavlandet.

Mennesker er velkommen

Både Signe Normand og Hans Henrik Bruun understreger, at mennesker er velkommen i de naturgenoprettede områder.

Naturforfolket

Danmarks mange små naturparker som her i Ballerup opfylder langt fra alle kravene til genoprettet natur, men de er med til at skabe opmærksomhed om naturens kvaliteter og muligheder. 

© Niels Halfdan Hansen.

”Det er vigtigt, at vi får afsat nogle arealer, som er reserveret til naturformål, men hvor vi har adgang, så vi kan komme ud og nyde naturen. Det vigtige er, at det er arealer, hvor det er naturen, der råder,” siger Signe Normand.

”Vi skal kun formene mennesker adgang til genoprettet natur i ekstremt begrænset omfang. Vi kan sagtens have mennesker og store pattedyr sammen, hvis dyrene ikke bliver jaget og ikke bliver fodret, er de ret ligeglade med mennesker," siger Hans Henrik Bruun.

Neurobiolog, dr.pæd. og lektor på Aarhus Universitet Theresa Schilhab mener, at netop genoprettet natur er ideelt til at give os et mentalt frirum fra hverdagen.  

”Der er flere paradigmer, det store hedder attention restoration theory (opmærksomheds-genopladnings-teori, red.), hvor natur aktiverer vores stimulusbetingede opmærksomhed.”

Stimulusbetinget opmærksomhed er en opmærksomhedsressource, der er forskellig fra den kontrollerede opmærksomhed, som vi bruger, når vi udfører mentalt arbejde som abstrakt tænkning, planlægning og hovedregning, det vil sige opmærksomheden, vi bruger, ved fx skolegang og alle former for arbejde, som ikke er kropsligt.

Pointen er ifølge Theresa Schilhab, at i natur bliver den kontrollerede opmærksomhed ladt i fred, så den genoplader.

”Efter et ophold i grønne omgivelser, ser vi, at folk igen er bedre til at udføre den form for arbejde, som den kontrollerede opmærksomhed understøtter," siger hun.

Theresa Schilhab har følgende tre råd til en genoprettet natur, der også tilbyder de bedste muligheder for genopladning:

1. Tiltræk liv
Det er vigtigt at etablere et miljø, der kan tiltrække rigtig meget forskelligt liv. Høj biodiversitet på alle niveauer giver formentlig den bedste effekt. Fx viser undersøgelser, at folk reagerer meget positivt på lyden af fugle, og at de derfor føler sig i samklang med naturen.

2. Undgå genstande
Det menneskeskabte har en funktion, og det kalder netop på vores kontrollerede opmærksomhed, og ofte fortæller det menneskeskabte os, hvordan vi skal handle, fx skilte, skraldespande, shelters, bænke mv. Det skal vi undgå, for det giver en formålsrettethed, som vi har nok af i hverdagen. Det samme gælder lige linjer, som jo heldigvis er fraværende i landskab, der får lov at passe sig selv. Vi skal opleve, at vi er der på naturens præmisser.

3. Skab rum
Jo flere forskellige typer af naturrum, der er, desto flere muligheder er der for ​at blive overvældet af naturen og opleve fascination. Det betyder, at vi bliver i den stimulusstyrede opmærksomhed og undgår at aktivere den kontrollerede. Det er fx forskellige typer af bevoksning og meget gerne mange forskellige biotoper for dyrelivet. Det understøtter også den enkeltes tidligere oplevelser.

For de fleste vil det være vigtigt, at naturområdet minder om noget, hvor de tidligere har følt sig godt tilpas. Mange bliver formentlig også genopladet af noget typisk dansk, fordi vi bliver mindet om, at vi bor i et smukt land.