Miljø for milliarder: Nu skal Danmarks generationsforureninger fjernes

Forurening 2,7 milliarder kroner. Så meget koster det at fjerne Danmarks ti værste forureninger. Men investeringen kan komme mange gange igen. Tilsvarende problemer findes nemlig i andre lande, og derfor er der et stort erhvervspotentiale i at fjerne fortiden synder.

Høfde 42

Høfde 42 på Harboøre Tange er én af Danmarks ti såkaldte generationsforureninger. Her er jorden forurenet med 100 ton kemikalier.

© Rune Borre-Jensen/Region Midtjylland
Nyhed

Et dødningehoved – sådan blev giftdepotet ved Høfde 42 på Harboøre Tange tidligere markeret på kort over området. Under sandet gemmer sig mere end 100 ton kemikalier heraf 7 ton af det giftige tungmetal kviksølv.

I 2006 blev depotet indkapslet med en stålspuns, der hindrer udsivning, og en topmembran af plast, så der ikke trænger vand ned fra oven. Kystdirektoratet sikrer derudover kysten omkring depotet for at forhindre, at havet æder sig ind til spunsvæggen.

”Spunsen har en levetid, men så længe den er tæt, bliver forureningen hvor den er,” fortæller civilingeniør Bente Villumsen, leder af Danske Regioners Videncenter for Miljø og Ressourcer.

I dag frarådes badning fortsat i Vesterhavet ud for høfdedepotet, men på grund af indkapslingen er det nu muligt at gå tur langs stranden og passere henover den mest kendte af Danmarks såkaldte generationsforureninger.

Forureninger går i arv

Generationsforureningerne er betegnelsen for Danmarks mest alvorlige forureninger. Begrebet er nyt og blev opfundet af Region Syddanmark i 2018. I øjeblikket figurerer ti lokaliteter på den lidet flatterende liste. De er alle ti forureninger af jord, der truer enten grundvandet eller overfladevandet i åer, søer eller havet.

Adgangskravet til listen er omkostninger til oprydning på over 50 millioner kroner pr. styk. Men i et enkelt tilfælde er prisen anslået til det tyvedobbelte. Derudover er der tale om forureninger med stoffer og af et omfang, der gør, at problemerne går i arv, hvis ikke der bliver ryddet op.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Kort over generationsforureninger © OpenStreetMap contributors. Licenced under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.0 licence (CC BY-SA). Base map and data from OpenStreetMap and OpenStreetMap Foundation.

Listen kan dog sagtens blive længere end ti. Danske Regioners screeninger af mulige forureninger har nemlig fundet 1228 potentielle trusler mod vandmiljøet. I begyndelsen af juni 2020 bevilligede regeringen 65 millioner kroner til at få dem undersøgt nærmere.

Forureningerne fandt typisk sted i fuld offentlighed i perioden efter anden verdenskrig og frem til 1970’erne. Sat på spidsen deponerede forskellige virksomheder giftigt affald midt i den danske natur med myndighedernes velsignelse.

Enten skete det på et tidspunkt, hvor der ikke var regler på området, eller med en reel tilladelse til at deponere fx medicinrester eller opløsningsmidler ved at lægge det i bunker, hælde det i gruber eller direkte ud på jorden.

I flere tilfælde anvendte myndighederne sågar selv områderne. Det gælder blandt andet for Høfde 42. Kemikalievirksomheden Cheminova etablerede depotet i en klitgryde i 1957 med tilladelse fra staten, der efterfølgende selv benyttede det til at komme af med sprøjtemidler fra landbruget.

Spunsen omkring høfdedepotet har hele tiden være tænkt som en midlertidig løsning, forklarer Bente Villumsen.

”En driftsløsning som jernspunsen ved Høfde 42 fjerner jo ikke forureningen, men forhindrer blot, at den spreder sig. Regionerne erkendte for år tilbage, at oprensningsindsatsen er truet af driftsdøden, efterhånden som flere og flere oprensninger, der skulle køre i årtier, blev sat i gang. Til sidst ville der kun være råd til drift af afværgeanlæg.”

Regionerne er enige om rækkefølgen

Opgaven med at tage sig af de jordforureninger, som truer overfladevandet, blev i 2014 placeret hos de fem danske regioner. Der kom dog ikke samtidig pengene til at løse opgaven. Derfor udkom Danske Regioner i marts 2020 med en samlet plan for de ti generationsforureninger, hvoraf syv påvirker overfladevand.

Planen sætter omtrentlige omkostninger på de enkelte forureninger og prioriterer dem i tre etaper, så der i 2032 er ryddet helt op. Cheminovas tidligere fabriksgrund, Kærgård Klitplantage og høfdedepotet er de tre forureninger, som skal ryddes helt op i fase ét frem til 2026.

”Alle fem regioner står bag prioriteringen og har enstemmigt sagt, at vi har tre projekter, der er klar til at gå i gang. De syv andre forureninger kræver yderligere undersøgelse,” siger Jørgen Nørby, tidligere Venstre-borgmester i Lemvig Kommune, hvor Høfde 42 og Harboøre Tange ligger. I dag er han formand for udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland – det udvalg, som har miljøområdet. Samtidig er han medlem af Danske Regioners udvalg for miljø og ressourcer.

Høfde 42 på Harboøre Tange

Høfde 42 på Harboøre Tange, hvor én af landets ti generationsforureninger findes.

© Niels Åge Skovbo/Region Midtjylland

Forureningen på Cheminovas tidligere fabriksgrund er med de samme stoffer som i høfdedepotet. Nogle steder på grunden er forureningen særlig kraftig, blandt andet fordi der var affaldspladser på fabrikken. Et enkelt sted er der målt 4000 mg kviksølv per kg jord. Grænseværdien er tre mg per kg.

Kærgård Klitplantage er forurenet med godt 1160 forskellige stoffer, blandt andet kviksølv, cyanid, benzen og klorerede opløsningsmidler primært fra kemikaliefabrikken Grindstedværket, men også fra virksomheden Esbjerg Kemi.

”På Cheminovas tidligere fabriksgrund oppumpes forurenet grundvand, som dermed ikke strømmer væk. Det øjeblik pumpen stopper, kan forureningen sprede sig,” siger Bente Villumsen.

”Fra gruberne i Kærgård Klitplantage strømmer der hver dag forurening ud mod Vesterhavet. Der er badeforbud på grund af kemikalierne i stranden, og selv når forureningen i gruberne er fjernet, vil der gå mange år, inden badeforbuddet kan ophæves.”

Finansiering skal findes ’hurtigst muligt’

Hele finansieringen til en given oprydning skal dog være på plads, før den reelt kan gå i gang.

”Vi kan ikke begynde uden,” siger Jørgen Nørby.

”Når vi går i gang, så skal det tages i én skovlfuld så at sige. Vi fjerner ikke låget (topmembranen, red.) på høfdedepotet uden at gøre oprydningen færdig. Alt andet ville miljømæssigt være groft uforsvarligt.”

Han fortæller, at de store efterårs- og vinterstorme i det vestjyske typisk får havet til at overskylle høfdedepotet.

Høfde 42

Dronebillede af Høfde 42.

© Rune Borre-Jensen/Region Midtjylland

Det samlede beløb for oprensningen af alle ti forureninger er fortsat meget usikkert, men overslaget i planen fra Danske Regioner lyder på 2,7 milliarder kroner over de kommende ca. 12 år.

”Vi har lige brugt 400 milliarder kroner i hjælpepakker under coronakrisen, så det er jo ikke et spørgsmål, om man kan finde pengene. De skal jo ikke engang komme på én gang, vi skal bare have en garanti for, at de kommer,” siger Jørgen Nørby.

Efter en forespørgsel rejst af Venstre og SF i forening pålagde et enigt Folketing den 3. juni 2020 regeringen ”hurtigst muligt” at finde den resterende finansiering til de ti generationsforureninger.

Ifølge Jørgen Nørby tror Region Midtjylland nu på, at midlerne er lige om hjørnet. Derfor er et egentlig udbud på oprensningen af høfdedepotet og Cheminovas tidligere fabriksgrund under forberedelse. Opgaven med at udfærdige den nødvendige tekniske dokumentation til udbuddet gik i slutningen af juni til rådgivningsvirksomheden NIRAS.

Ifølge Jørgen Nørby så kan de ti generationsforureninger løses med 200 millioner kroner om året i en årrække. En oprensning ved Høfde 42 sparer desuden Region Midtjylland for driftsløsningen med afværgeanlægget, der holder på forureningen. Det er godt en million kroner årligt.

”Her og nu kan vi godt sikre miljøet med en driftsløsning, men det er svært at skabe lokal udvikling i et område, der er præget af og kendt for en kæmpestor forurening,” siger Bente Villumsen.

Oprydninger har erhvervspotentiale for millioner

Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi har tidligere vurderet, at alene oprensningen af høfdedepotet og Cheminovas gamle fabriksgrund skaber 100 til 150 nye arbejdspladser hos teknologileverandører, underleverandører og lokale håndværkere.

Samtidig skriver udvalget bag regionernes samlede plan for generationsforureninger, at oprydningerne er et ”oplagt afsæt for teknologiudvikling og markedsføring af dansk miljøteknologi”. Dansk Miljøteknologi anslår eksportpotentialet til mellem 300 og 400 millioner kroner årligt.

Firmaerne Krüger og Fortum har begge udviklet ny teknologi, der kan rense forureningerne ved Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund.

”Der tale om kraftige blandingsforureninger med blandt andet insektgiften parathion og kviksølv. Tilsvarende forureninger findes i mange andre lande - ikke kun i Vesten, men desværre også i mange udviklingslande. Når firmaerne investerer i udvikling af teknologierne, er det fordi, de forventer at kunne bruge dem flere steder,” siger Bente Villumsen.

”Stofferne er ekstremt giftige. Arbejdet på lokaliteterne sker med beskyttelsesdragter. Men begge firmaer har vist, at de kan rense sandet på Høfde 42, så hovedparten opfylder Miljøstyrelsens kriterier for ren jord.”