Mere natur skal give bedre boliger og biodiversitet

Biodiversitet De velkendte, vidtstrakte græsplæner omkring almene boliger kan nu blive lavet om til naturområder, der er mere til gavn for både beboere og biodiversitet, skriver Sara Berg, som er landskabsarkitekt og specialkonsulent hos KAB, der administrerer 62.000 almene boliger.

Vilde blomster © Malene Breusch Hansen
Indblik

Et parklignende landskab med store plæner og spredt beplantning. Sådan ser områderne omkring mange af de almene boligblokke ud, designet af nogle af de dengang mest anerkendte landskabsarkitekter.

De tusindvis af kvadratmeter græsplæne er imidlertid i højere grad skabt til at blive set på fra lejlighederne end til at blive brugt aktivt, og de kræver rigtig, rigtig meget græsslåning. Samtidig oplever vi i KAB et stigende fokus på bæredygtighed hos beboere og boligselskaber og et ønske om at understøtte natur, klima og biodiversitet i hverdagen.

Det gør, at det er oplagt at arbejde med at justere fællesarealerne omkring de ca. 62.000 boliglejemål, som vi administrerer for primært almene boligorganisationer i København og omegn, i retning af mere natur til glæde for både beboere og vilde danske arter.

Vi forventer ikke at fikse den globale biodiversitetskrise med vores initiativ, men lokalt vil beboerne kunne opleve en stor forskel med mere liv, farver, dufte, lyde og de små overraskelser naturen kan give, hvis man har øjne for det.

Sara Berg,
landskabsarkitekt og specialkonsulent hos KAB

Derfor har vi indgået en aftale med foreningen Vild Med Vilje og virksomheden Habitats, som indebærer, at de mange boligorganisationer i KAB-fællesskabet kan få skræddersyet biologfaglig hjælp til at ændre beplantning og drift og dermed omdanne de ubrugte græs- og udearealer til vildere natur rig på planter, insekter og fugle. Beboerne vil ofte gerne være med til at gøre en forskel, men det kan være svært at komme i gang, og der er mange forskellige opfattelser af, hvordan det skal gøres. Den faglige hjælp skal fjerne stopklodsen i form af manglende viden og overskud hos dem, der skal udføre arbejdet.

Ændringer i drift og terræn

Hvis boligselskaberne og deres afdelinger beslutter, at de vil være en del af projektet og ’lægge jord til’ mere vild natur på deres fællesarealer, kan de gøre brug af forskellige tilbud fra Vild med Vilje og Habitats.

Habitats har udviklet en startpakke til KAB, der kan hjælpe afdelingerne med at komme i gang. På baggrund af en desktopanalyse og et feltbesøg på fællesarealerne får afdelingerne en samlet analyse af de eksisterende forhold og af potentialet for at løfte biodiversiteten og en række anbefalinger til, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre. Anbefalingerne omhandler primært driftsændringer, men kan også være forslag til udsåning, ny beplantning, mindre terrænændringer eller anlæg. En del af anbefalingerne vil de lokalt ansatte driftsfolk selv kunne udføre, mens andre vil kræve yderligere rådgivning eller hjælp til konkret udførsel.

Konceptet Vild med Vilje kan give fællesarealerne nye funktioner og oplevelser uden at ændre radikalt på den struktur, de er en del af. Med tiltag for mere natur på arealerne bygges der videre på de oprindelige elementer, strukturer og billederne fra det danske kulturlandskab, men balancen mellem det groede og det stramme udtryk flyttes. Det mere stramt plejede vil stadig kunne bruges til at understrege fx særlige bevægelser i terrænet eller mødet mellem bygning og landskab. Det vil samtidig også signalere, at det vildere udseende er et bevidst valg, og ikke blot et udtryk for ’sjusk’ med driften.  

På den måde skal projektet i første omgang arbejde med at ændre driften af de eksisterende fællesarealer. Næste skridt er at inkorporere plads til naturen og vilde danske arter i større bygge-, infrastruktur- og LAR-projekter.

Det er oplagt at arbejde med at justere fællesarealerne omkring de ca. 62.000 boliglejemål, som vi administrerer, i retning af mere natur til glæde for både beboere og vilde danske arter.

Sara Berg,
landskabsarkitekt og specialkonsulent hos KAB

Mange af de spørgsmål, vi får fra beboere og ansatte her i projektets tidlige fase, er forskellige udgaver af det samme: ”Kan vi ikke bare gøre det selv?” – underforstået: behøver vi have professionel rådgivning, kan vi ikke bare om at stoppe med at slå græsset og så en engblanding? 

Svaret er ikke entydigt, men en balance mellem på den ene side ikke at gøre det for akademisk og besværligt og på den anden side at sikre kvalitet i de indsatser, beboerne laver, så de rent faktisk oplever en effekt og ser antallet af arter og individer stige. I øjeblikket har vi fokus på at den faglige kvalitet i opstartshjælpen, men efterhånden som flere afdelinger og beboere prøver kræfter med omlægningen, vil det være oplagt også at bruge erfaringsudveksling. 

Mere natur styrker både biodiversitet og fællesskab

Når vi præsenterer konceptet for selskaber, beboere og ansatte, er det med fokus på biodiversitet, men det er også en fortælling om mere oplevelsesrige fællesområder. Nogle afdelinger vil desuden opleve at spare ressourcer på græsslåning, som de i stedet kan bruge på andet, der giver mere værdi for beboerne.

Herudover kan der være sidegevinster at hente i kraft af nye udgangspunkter for sociale arrangementer og -indsatser og andre projekter, der kan fungere som løftestang for generel forskønnelse af fællesarealerne. Man kan samtidig få et mere ’klimavenligt’ areal, når man øger biomassen og fx beholder dødt ved i stedet for at køre det på genbrugspladsen.

I forbindelse med arbejdet for mere natur i almene boligafdelinger er det særligt interessant at bruge indsatsen som udgangspunkt for beboeraktiviteter og fællesskab. Det er vigtigt, at forandringerne ikke sker på bekostning af beboerne, men i samspil med dem. Det kan både være i planlægningsfasen, anlægsfasen og i høj grad den efterfølgende dagligdag i boligafdelingerne, hvor de ’vilde’ arealer kan danne grobund for beboeraktiviteter og fællesskaber, fx ’ekspeditioner’ ud i den vilde natur for store og små beboere, fotokonkurrencer, lettere driftsopgaver eller jævnlige møder omkring et insekthotel.

I én afdeling blev de ansatte mødt med beboernes frygt for bier. Her lavede man en stribe beboerrettede arrangementer om bier, hvor man blandt andet skulle fange bier i små glas og artsbestemme dem. Erfaringen var, at når beboerne fik viden om bier og kiggede (tæt!) på dem i et andet lys, forsvandt fordommene og ængstelse. I en anden afdeling laver man blomsterfestival, og i en tredje har man indført arbejdsweekend målrettet omdannelsen fra grøn plæne til flere blomstrende urter.

Arbejdet med natur har stort potentiale som et mødested for beboerne og for at tiltrække andre beboere end dem, der normalvis deltager i fx møder og bestyrelsesarbejde. Hvis vi formår at løfte potentialet, kan der på denne måde også være tale om at fremme beboerdemokratiet.

Vi forventer ikke at fikse den globale biodiversitetskrise med vores initiativ, men lokalt vil beboerne kunne opleve en stor forskel med mere liv, farver, dufte, lyde og de små overraskelser naturen kan give, hvis man har øjne for det. Hvis mange afdelinger giver plads til naturen, vil det være en mærkbar forøgelse af naturarealer i hovedstadsområdet, og det er håbet, at boligselskaberne på den måde kan bidrage til at holde hånden under de økosystemer, der eksisterer i dag, men mangler plads.