Tema: Naturmødet 2020

Medlem af Klimarådet: Sådan skal landbrug og skov bidrage til at nå klimamål

Klima Hvordan når vi målet om at reducere udledning af klimagasser med 70 procent i 2030? Det har Klimarådet givet deres bud på i en stor rapport, og nu fortæller medlem af Klimarådet og JA-medlem Jette Bredahl Jacobsen, hvordan nogle af JA’s fagområder skal bidrage til, at Danmark når reduktionsmålet.

Hvedemark og skov

Marker og skove skal bidrage til at nå den politiske målsætning om 70 procent mindre CO2-udledning i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

© Shutterstock
Interview

I slutningen af 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en ny klimalov, der for første gang sætter lovmæssige mål for de samlede danske udledninger af drivhusgasser. Målet er, at Danmark skal være klimaneutral senest i 2050, og undervejs er et delmål om, at vi i 2030 skal vi være nået 70 procent af vejen i forhold til niveauet i 1990.

På den baggrund har det uafhængigt ekspertorgan Klimarådet udarbejdet rapporten ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion", der via en række anbefalinger viser vejen til at nå de 70 procent. Siden 1990 vurderer rådet, at udledningerne er reduceret med ca. 38 procent – det betyder, at næsten halvdelen af opgaven skal løses i de næste ti år, og det vil kræve en markant indsats, der vil påvirke de fleste dele af det danske samfund.

Det gælder også det, som Klimarådet under ét kalder jordbrugssektoren, der dækker over landbrug, arealanvendelse og skov.

​Derfor har JA Aktuelt sat et af Klimarådets nuværende syv medlemmer og JA-medlem Jette Bredahl Jacobsen stævne til en snak om, hvordan Danmark skal komme i mål med klimaindsatsen.

Nye afgifter vejer tungest

Grundstenen for den virkemiddelpakke, Klimarådet foreslår, er en drivhusgasafgift, fortæller Jette Bredahl Jacobsen, der til daglig er viceinstitutleder og professor på Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet:

”Samfundet skal reducere udledning af drivhusgasser med 70 procent, og det vigtigste er at finde ud af, hvordan vi kan opnå det mest muligt omkostningseffektivt, så det for samfundet som sådan er billigst muligt. Økonomer er bredt set enige om, at drivhusgasafgifter er det bedste middel til at nå reduktionerne omkostningseffektivt og beholde mest muligt velstand i samfundet,” siger hun.

Inden for landbrug kan det fx være mælk og oksekød, der bliver billigere end andre varer, og det kan få forbruget til at stige. En af de ting, vi påpeger, er, at et bundfradrag bør suppleres med en forbrugsafgift på de produkter.

Jette Bredahl Jacobsen,
medlem af klimarådet, viceinstitutleder og professor på IFRO ved KU

Vi har allerede afgifter i dag, men det nuværende afgiftssystem er en rodebutik af forskellige afgifter og tilskud, og der er meget stor forskel på deres niveau, forklarer Jette Bredahl Jacobsen.

”Der er fx stor forskel på afgifterne på CO2 udledt fra en traktor i landbruget og fra et oliefyr, selvom det har samme effekt på klimaet. Vi siger, at det ikke giver mening, og derfor foreslår vi en ændring, hvor afgiften ensartes.”

Klimarådets forslag er baseret på et princip om, at forureneren betaler. Afgiften skal ikke kun omfatte CO2, men alle former for drivhusgasudledninger, og den skal være på et væsentligt højere niveau end de nuværende CO2-afgifter.

Klimarådet mener, at en afgiftssats, på et niveau omkring 1500 kroner per udledt ton CO2-ækvivalenter er, hvad der skal til for at nå reduktionsmålet for 2030, og det er et realistisk niveau at få indført, selvom den endelige beslutning selvfølgelig er politisk, mener Jette Bredahl Jacobsen.

En generel drivhusgasafgift på tværs af sektorer kræver ændringer i afgiftssystemet, og det kan ikke ske over natten. Derfor skal afgiften løbende indfases frem mod 2030, fortæller hun:

”Det vil også være svært for mange virksomheder med en pludselig afgift på fx 1500 kroner per ton CO2. Derfor foreslår vi en gradvis implementering forstået på den måde, at man begynder med en lav sats på afgiften, men med annoncering af at den stiger frem mod 2030, hvor den er implementeret fuldt ud.”

Hvis man pålægger en ensartet afgift på tværs af sektorer og udledninger, vil varer, som udleder meget CO2, blive dyrere, og derfor vil forbrugerne efterspørge mindre af dem og mere af noget, som er mindre klimabelastende og billigere. På den måde pålægges producenter, som udleder CO2, at betale en afgift, og en del af det bliver lagt videre over på forbrugerne, som betaler for varerne.  

En generel afgift kan dog gå hårdere ud over nogle sektorer end andre:

”Hvis Danmark var et lukket system, ville der automatisk komme flere klimavenlige og færre klimabelastende varer, så produktionen gradvist ville blive ændret til at være mere klimavenlig. Men det er vi ikke, og hvis andre lande ikke gør noget, bliver det relativt sværere at være virksomhed i Danmark, og så må de danske virksomheder måske lukke eller flytte til udlandet,” fortæller Jette Bredahl Jacobsen.

Økonomer er bredt set enige om, at drivhusgasafgifter er det bedste middel til at nå reduktionerne omkostningseffektivt og beholde mest muligt velstand i samfundet.

Jette Bredahl Jacobsen,
medlem af klimarådet, viceinstitutleder og professor på IFRO ved KU

”Hvis du bare vil have omkostningseffektivitet og er ligeglad med, at produktionen flytter til udlandet, er det fint, men det er ikke det, vi siger i Klimarådet, for hvis vi tager klimabriller på, går det ikke, at der er områder i verden, der forurener meget, og andre områder, hvor vi kan pudse glorien, fordi vi ikke udleder meget CO2. Hvis forbrugerne efterspørger de her varer alligevel, har man egentlig ikke opnået noget. CO2-udledning er en global problemstilling,” slår hun fast.

Derfor anbefaler rådet, at der tages hensyn til de sektorer, der er særligt udsat for konkurrence fra udlandet:

”Det kan man gøre ved, at sektorer, som ikke er konkurrenceudsat, skal betale fuld CO2-afgift, og for sektorer, som er konkurrenceudsat, kan man lave et bundfradrag i afgiften, som alt andet lige gør, at de skal betale mindre i afgift og dermed forbedrer konkurrenceevnen,” forklarer Jette Bredahl Jacobsen.

Og her er landbruget er en af de sektorer, der er stærkt konkurrenceudsat, hvor der er risiko for såkaldt kulstoflækage, hvor produktion og dermed udledning af drivhusgasser flytter til udlandet. Hvor stor, risikoen er, afhænger meget af, hvilke ændringer der sker i landbrugssektoren i andre lande.

”Landbruget er noget af det, som vi regner med stadig har relativt store udledninger i 2030, men i 2050 skal landbruget også bidrage, for ellers når vi ikke i mål. Udfordringen for landbruget er, om man da stadig er konkurrencedygtig og klimavenlig per produceret enhed, det skal blandt andet teknologiudvikling sikre,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

Hvilke sektorer, der ender med at være omfattet af bundfradrag, er dog et politisk spørgsmål, som Klimarådet ikke tager stilling til, men sikkert er det, at jo større bundfradraget er og jo flere sektorer, der er inkluderet, desto sværere bliver det at nå 70 procents reduktion og desto større del af opgaven skal bæres af andre tiltag.

Mangler viden om lavbundsjorder

Et af de andre tiltag kan handle om lavbundsjorder. De seneste år har der været stort politisk fokus på udtagning af lavbundsjorder, fordi der ligger et CO2-besparende potentiale i at holde op med at dyrke de kulstofrige jorder: når dræningen af jorderne for at kunne dyrke dem stopper, bremses frigivelsen af kulstof fra jorden til atmosfæren i form af CO2.

Der er fx stor forskel på afgifterne på CO2 udledt fra en traktor i landbruget og fra et oliefyr, selvom det har samme effekt på klimaet. Vi siger, at det ikke giver mening, og derfor foreslår vi en ændring, hvor afgiften ensartes.

Jette Bredahl Jacobsen,
medlem af klimarådet, viceinstitutleder og professor på IFRO ved KU

Klimarådet vil have endnu mere fokus på at udtage lavbundsjorder, men der er en række udfordringer ved det, fortæller Jette Bredahl Jacobsen:

”Der er problemer i forhold til udtagning af lavbundsjorder, så vi når slet ikke det potentiale, der er. Ifølge et virkemiddelkatalog fra Københavns Universitet er udtagning af lavbundsjorder et af de billigste tiltag samfundsøkonomisk set,” siger hun og uddyber:

”En af udfordringerne er, at der er relativt stor usikkerhed på, hvor meget jorderne rent faktisk udleder. Dels har der været en regnefejl i en rapport, som har ligget til grund for basisfremskrivninger af, hvordan udledninger vil være frem til 2030, og det er et usikkerhedselement,” fortæller hun.

Derfor vil Klimarådet først og fremmest have større videnskabelig sikkerhed for effekterne. Desuden er det vigtigt, at ordninger for udtagning af lavbundsjorder bliver forbedret i forhold til de ordninger, der er i da, som ikke er særlig effektive:

”En anden udfordring, som ikke er med i den her rapport, men som vi arbejder mere på i løbet af året, er, at de ordninger for udtagning af lavbundsjorder, vi har i dag, ikke i tilstrækkelig grad virker. Derfor skal vi overveje andre mekanismer, der kan løse problemerne med, at ordningerne ikke bliver søgt,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

I rapporten observerer Klimarådet kun, at der er problemer med ordningerne, men fra sit arbejde på IFRO ved KU ved Jette Bredahl Jacobsen mere om udfordringerne:

”Det er naturligvis dels et spørgsmål om kompensationens størrelse: Hvis man betaler en landmand nok for at tage jorder ud, kan man opnå et stort areal, og hvis man betaler mindre, kan færre jorder tages ud. Det handler også om, hvor meget landmændene tjener på jorderne – nogle er højtydende, mens andre yder knap så meget. Forskellene på, hvor dyrt det er at tage jord ud af produktion, er ikke i tilstrækkelig grad taget i betragtning i eksisterende ordninger,” forklarer hun og fortsætter:

”Der er flere muligheder for at adressere dette. Man kan fx arbejde med auktioner. En anden mulighed er jordfordeling, hvor lavbundsjorder fx kan overtages som offentlige arealer, og i bytte gives til gengæld mere produktive jorder til landmændene.”

50.000 ha ny skov

Skovrejsning er også et virkemiddel, som Klimarådet har fokus på. Træer optager CO2 fra atmosfæren, når de vokser, og så længe en skov er under opbygning, sker der et nettosug af CO2. Den dag, skoven er fuldvoksen, står den som et permanent CO2-lager, fortæller Jette Bredahl Jacobsen.

”Den store diskussion handler om, i hvilket omfang har vi plads til skovrejsning – hvis man tager produktionsjorder ud og rejser skov, er der selvfølgelig mindre plads til landbrug. Vi siger, at det er fint med skovrejsning.”

Klimarådet anbefaler, at 100.000 ha produktionsarealer skal omlægges frem mod 2030, halvdelen til skovrejsning. Det er i tråd med, at der er et politisk fastsat mål fra slutningen af 1980’erne om, at vi skal fordoble Danmarks skovareal inden for 100 år.

I den tid, skovrejsningsmålsætningen har eksisteret, har den haft forskellige formål, som afspejler skovens multifunktionalitet, fx rekreativt og af biodiversitetshensyn, og nu begrundes den med klima, fortæller Jette Bredahl Jacobsen:

”Vi skriver i rapporten, at det er godt at tænke alle de ting, skoven kan levere, ind i beslutningen om, hvor meget mere skov vi ønsker. Vi ved, at hvis vi placerer skov tæt på byer, har det stor rekreativ værdi. Der er også grundvandsbeskyttelse og andre økosystemtjenester, som giver værdi til skovarealerne. Der er et klimapotentiale i skovrejsning, og derfor er det regnet med som omstillingselement, men vi er ret eksplicitte omkring, at skoven ikke kun er for klimaets skyld,” siger hun.

Skovrejsning er nemlig ikke noget, der batter voldsomt meget på 2030-målsætningen, fordi der går noget tid, før træerne begynder at optage CO2 hurtigt. Det giver en vis forsinkelse i initiativet, så det batter mere i forhold til 2050-måltsætningen.

Så længe biomasse fortrænger fx fossile brændsler, og nye træer gror op igen bagefter med begrænset forsinkelse, så er træ et godt alternativ.

Jette Bredahl Jacobsen,
medlem af klimarådet, viceinstitutleder og professor på IFRO ved KU

Det har også stor betydning for, hvor stor effekt skovene har i CO2-regnskabet, hvilken type af skov der rejses, fortæller Jette Bredahl Jacobsen:

”I produktionsskove høster man træ og mindsker dermed kulstoflagret, men træet kan bruges til at erstatte andre produkter, fx cement i bygninger. Det forlænger den tid, træet lagrer CO2, fordi det står i bygninger, og det fortrænger samtidig en anden udledning, nemlig den fra produktionen af cement,” siger hun og fortsætter:

”Så længe biomasse fortrænger fx fossile brændsler, og nye træer gror op igen bagefter med begrænset forsinkelse, så er træ et godt alternativ. Så det, man skal være opmærksom på ved træ som substitutionsmateriale, er, hvad træet erstatter. Gør det fx, at man satser mindre på vind og sol som energikilde, er det ikke hensigtsmæssigt, fordi der er en udledning ved afbrænding af træ, og det er der ikke ved vind og sol. Tilsvarende skal man være opmærksom i, hvor høj grad produktionen af træ skubber anden arealanvendelse væk og øger presset på fx naturområder. I Klimarådets rapport går vi ikke i detaljer her og siger, hvilke typer skove der skal rejses, men vi siger, at man skal tænke andre hensyn end kun klimaets ind også,” fortæller Jette Bredahl Jacobsen.

Kostvaner skal ændres globalt

Anbefalingerne fra Klimarådet er delt op i to spor, et implementeringsspor med øget brug af kendte omstillingselementer, og et udviklingsspor med udvikling af nye teknologier og brug af mere ukendte omstillingselementer.

De kendte omstillingselementer inden for jordbrugssektoren, der blandt andet tæller skovrejsning og udtagning af lavbundjorder, kan tilsammen bidrage med en reduktion på 2,3 ton CO2 i 2030. Men sektoren spiller også en vigtig rolle for udviklingssporet.

Et vigtigt element i den forbindelse er en drivhusgasafgift på særligt klimabelastende fødevarer for at sikre, at forbruget af dem ikke stiger, fortæller Jette Bredahl Jacobsen:

”Der hvor man vælger bundfradrag, vælger man også at gøre produktionen relativt billigere end ved andre produkter. Inden for landbrug kan det fx være mælk og oksekød, der bliver billigere end andre varer, og det kan få forbruget til at stige. En af de ting, vi påpeger, er, at et bundfradrag bør suppleres med en forbrugsafgift på de produkter, så det svarer til en afgift på 1500 kroner pr. udledt ton CO2 i produktionen,” siger hun og uddyber:

”Det betyder, at i stedet for at lægge det hele over på virksomheden, lægges noget direkte hen på forbrugerne. På den måde sikrer vi, at vi ikke lukker dansk landbrugsproduktion ned, men at forbruget af produkterne samtidig ikke stiger. Det betyder alt andet lige, at vi vil spise mindre kød,” forklarer Jette Bredahl.

Netop ændrede kostvaner er ud fra en global betragtning noget af det, der kan flytte rigtig meget i forhold til at nå i mål med klimamålsætningerne, og derfor skal der mere fokus på fx plantebaserede produkter, siger hun:

”Hvis vi alle sammen spiste som inderne, var der ikke det store problem. Vi vil Ikke diktere, hvad folk skal have stående på spisebordet, men kostvaner kan ændre sig over tid. I dag er kostvanerne fx meget anderledes i forhold til for 50 år siden, og man kan gøre forskellige ting for at ændre dem. Øget viden er en af dem, og det leder også til en omlægning af fødevareproduktionen som sådan,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

Selvom det vil kræve meget at nå i mål med klimamålsætningerne, er målene ikke mere ambitiøse end nødvendigt ifølge Klimarådet. Rådets beregninger viser, at 70 procents reduktion i udledning af drivhusgas i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050 nogenlunde svarer til, hvad der skal til for, at Danmark leverer sit bidrag til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Jette Bredahl Jacobsen vil dog ikke vurdere, om de fastsatte reduktionsmål er fagligt set er de rigtige:

”Det er et politisk mål, og det kan man ikke sige objektivt om er en rigtig målsætning. Det er en rigtig målsætning i den forstand, at det svarer til Danmarks bidrag til at overholde Paris-aftalens målsætning svarende til befolkningens størrelse. Men kan kunne jo også have andre holdninger til byrdefordelingen. Og endelig er Paris-aftalen er jo også politisk fastsat,” siger hun.