Medarbejdere efterspørger klimamål på arbejdspladsen

Klima Den danske befolkning ser ud til at være klar til at lægge livsstilen om til fordel for klimaet, og flere efterspørger også klimamål på arbejdspladsen. Men er virksomhederne og politikerne klar?

Medlem arbejder på kontor
Feature

Udlændingepolitik har fået kamp til stregen som den faktor, der afgør folketingsvalg i Danmark. For klimakampen vejer nu så tungt i befolkningen, at det seneste valg vil gå over i historien som det første klimavalg. Majoriteten stemmer grønt, og det ser ud til, at den er klar til at betale for det over skatten.

Sådan var det ikke for bare tre år siden, hvor lektor og co-director på CBS Sustainability Steen Vallentin sad i Etisk Råd.

Rådet anbefalede en skat på oksekød, og det medførte et ramaskrig. Historien gik verden rundt, så ekstremt et forslag var det dengang.

I dag er folk på det individuelle plan klar til at acceptere sådan en skat, vurderer han.

“Der er sket et markant holdningsskift i befolkningen på ret kort tid, som dog heller ikke skal gøres større, end det er. Mange er klar til at lave nogle skift i livsstil og er indstillet på, at klimaudfordringen kan komme til at koste noget. Men man skal ikke undervurdere, hvor meget folk individuelt kæmper mellem på den ene side håb og spirende handlekraft og på den anden side håbløshed og afmagt,” siger Steen Vallentin.

For man vil gerne skære ned på oksekødet, men batter det noget? Kan man virkelig tro på, at affaldssortering kan gøre en forskel?

Og netop som man har valgt at tilbringe sommerferien i Danmark for at undgå flyrejsen, så hører man, at alene streaminger og downloads af kæmpehittet Despacito har brugt lige så meget strøm som de fem afrikanske lande Tchad, Guinea-Bissau, Somalia, Sierra Leone og Den Centralafrikanske Republik tilsammen bruger på et helt år.

Nu skal man altså blive hjemme i ferien og undgå, at børnene sidder foran iPad’en. For gæt engang hvor lang tid en 100 watt elpære kan lyse uden at bruge mere energi, end når dit barn streamer video fra Youtube i ti minutter: ét år, fortæller Steen Vallentin.

Efterladt i forvirring

Og der er flere eksempler på, at opfattelsen af, hvad den gode klimaneutrale adfærd er, hele tiden bliver udfordret med nye informationer.

Nu er avokadoen kommet i bad standing, fordi én frugt forbruger 70 liter vand – og så alligevel ikke, for træet, som den gror på, har så mange gunstige virkninger på klimaet, at frugtens negative effekt udlignes. På den måde er folk generelt efterladt i forvirring om, hvad der op og ned i klimakampen, mener Steen Valentin.

“På det individuelle plan kan det være meget svært at få tingene til at hænge sammen. Danmark bruger så meget energi pr. indbygger, at der skulle fire jordkloder til for at levere den energi, som det ville kræve, hvis alle brugte lige så meget energi som os. Men på bundlinjen står stadig, at vi fortsætter nettovæksten i CO2-udledningen, alt imens vi stadig flyver tur-retur til Mallorca for 600 kroner, og her på CBS bliver der stadig serveret oksekød i kantinen. Hvis man selv har taget cyklen på arbejde for at spare på CO2-regnskabet, er det ikke bare forvirrende, men også dybt demotiverende,” forklarer Steen Vallentin.

En voksende frustration

På den måde tager handlekraft og håbløshed på skift ophold i de fleste af os. Der er dog alligevel et enormt pres på magten nedefra, og man kan frygte for, hvad det skal ende med, hvis det pres ikke bliver mødt oppefra i langt højere grad end hidtil.

Det mener partner i Hansen & Ersbøll Agenda Charlotte Ersbøll som blandt andet arbejder for FN’s Global Compact, der er verdens største frivillige initiativ for virksomheders samfundsansvar og bæredygtighed.

“Vi står midt i et momentum. Der er et stort skift i forbrugeradfærden, særligt blandt de unge. De går efter klimavenlige fødevarer, de går op i at begrænse madspild, de er åbne over for deleøkonomiske modeller, og de vil se handling – nu. Men de kan ikke få øje på, at der for alvor sker noget, og det er de ikke alene om. Derfor ser vi en voksende frustration,” siger hun.

En undersøgelse fra Yougov foretaget for Krifa i 2019 viser, at danske medarbejdere i højere grad efterspørger klimamål fra virksomhederne, end virksomhederne leverer. Kun en fjerdedel af medarbejderne er bevidste om, at deres arbejdsplads overhovedet har et mål for klimaet.

“Vi står over for et kritisk tidspunkt i verden hvor der er behov for stærkt lederskab, som kan give os handleanvisninger og håb om, at vi kan gå fra at tale om det til at gøre det, der skal til. Bevægelsen nedefra er ekstremt vigtig, men det vi bliver nødt til at se nu er store virksomheder og hele industrier, som hele vejen indefra og ud tænker klimaet ind,” siger Charlotte Ersbøll.

Nul er det nye sort

De store danske virksomheder har de seneste 10-15 år vænnet sig til at skulle retfærdiggøre deres aktiviteter i CSR-regnskabet. Men der er blevet sat turbo på det sociale ansvar nu, mener Steen Vallentin.

“De seneste par år har pilen peget på virksomhederne, som jo også er dem, der står for langt det meste af energiforbruget. I speltsegmentet er det nemt at pege fingre af, at der ikke sker nok i industrierne, men det er ikke helt retfærdigt. Danmark har en god tradition for samordning og dialog mellem forskellige sektorer og dermed et stort potentiale for at gøre gode ting i samlet flok. På det seneste har vi set danske virksomheder være meget ambitiøse med deres klimamål. I fx Mærsk, Novo Nordisk og Carlsberg taler man ikke længere om at minimere CO2-udslippet, men om at eliminere det. Og i landbruget er man begyndt at tale om en klimaneutral sektor. Bare det, at man siger det, markerer et skift,” mener Steen Vallentin.

Man ved, at en klimaneutral landbrugssektor vil kræve, at den animalske produktion bliver reduceret voldsomt, men alligevel arbejder man med at gøre det til et mål.

Ligesom man på Carlsberg er klar over, at de klimamål, virksomheden har sat op for 2030, kun kan lade sig gøre, hvis der i mellemtiden bliver opfundet ny teknologi.

Men er det ikke uhæderligt at opstille mål, der kræver en række forudsætninger, som ikke er til stede, når man vedtager dem? Nej, det er tværtimod en rigtig god idé, fordi det sender et budskab, mener Steen Valentin.

“Nul er det nye sort – eller grønt, om du vil. Når en virksomhed taler højt om, at den vil gå hele vejen, så sender det et klart budskab til omverdenen, som kan trække energi i den rigtige retning,” slår han fast.

Tal klimamål op

Danske virksomheder har været kendt for ikke at fortælle, hvor gode de er, men den går ikke længere, mener Steen Vallentin.

“På klimaområdet er det vigtigere, hvad ens aktiviteter kan trække med sig, end hvad de i sig selv bidrager med. Det er de dynamiske effekter, vi har brug for. Derfor gælder om at sætte tydelige mål og tale dem op. At det derefter gælder om at efterleve dem, siger sig selv,” fortæller han.

Klimadebatten lige nu er meget polariseret. På den ene fløj har vi en stærk bevægelse, som mener, vi er nødt til at lægge det hele om. Man vil have et nyt system, der kan fungere uden vækst. Vi har skruet for højt op for blusset, så nu må vi skrue ned – hellere i dag end i morgen.

På den anden fløj er logikken den, at vi lever på en klode, hvor der sker en kæmpe befolkningstilvækst, som kræver vækst i produktionen. Og de gennembrud, der skal til for at løse problemerne, kommer ved at dirigere væksten i den grønne retning, ikke ved at afskaffe den.

Så hvordan løser vi klimaudfordringen, der er forårsaget af vækst? Ved at skrue ned eller op for væksten? Den er svær, for der er ikke rigtig noget, som tyder på, at menneskeheden kan lykkes med at bremse væksten, medmindre vi tænker i en helt anden verden, som ikke er kapitalisme, mener Steen Vallentin.

“Hvordan skulle det ellers kunne ske? Med mindre vi vil en revolution, er det realistiske herfra, hvor vi står, at skabe forandringen inden for systemets rammer,” siger han.

Tålmodigheden slipper op

En amerikansk undersøgelse fra 2019 viser, at halvdelen af alle medarbejdere i store amerikanske virksomheder ville være parat til at gå ned i løn for at arbejde for en virksomhed, der er mere miljømæssigt bæredygtig.

Og måske det vigtigste ved undersøgelsen: Blandt millennials, som i dag er i tyverne, er 75 procent klar til at gå ned i løn.

Befolkningerne er klar til at handle – men er industrierne og de politiske systemer?

Det er mere usikkert, og det kan gøre, at særligt de unge risikerer at blive kyniske og miste tilliden til magten, hvis de fortsat blot hører tomme ord, mener Charlotte Ersbøll.

“Det er den sociale kontrakt, der er under pres, og den kommer kun til at blive endnu mere presset fremover, hvis der ikke sker noget på en stor skala. Folk er jo udmærket klar over, at de kan lægge deres egen livsstil om så meget de vil – det er og bliver kun symbolsk, hvis ikke de store systemer reagerer tilsvarende bæredygtigt,” siger hun.

I landbruget har det årlige ‘Landmands-barometer’ vist, at tre ud af fire landmænd er bekymret for klimaforandringer og for, om deres børn får mulighed for at dyrke jorden.

Skal en radikal omlægning af landbruget også komme nedefra? Forhåbentlig både nedefra og oppefra, mener Charlotte Ersbøll.

"Landmændene er klar, men de siger også, at de mangler viden om, hvor de skal sætte ind. Den kæmpe omstilling, vi står over for, kræver, at vi samarbejder og hjælper hinanden. Det nytter ikke at dele hele sektorer op i skurke og helte, for det er meget mere kompliceret," siger hun og forsætter:

"Det, vi skal undgå, er, at den omstilling, som meget tyder på, vi alle kommer til at foretage, kommer i form af en voldsom modreaktion. Og det, vi skal arbejde på, er at gentænke vores økonomiske systemer og forretningsmodeller indefra og ud. Viljen til at gøre noget er der. Vi mangler blot at få beslutningstagerne til for alvor at møde den energi, der kommer nedefra, i et stærkt samarbejde,” siger Charlotte Ersbøll.