Magt på arbejdet kan gøre de fleste afstumpet

Arbejdsmiljø Magt er en lumsk størrelse. Videnskaben har dokumenteret, at personer, som kommer i en magtfuld position, kan ændre sig fra empatisk til afstumpet på et øjeblik. Er du offer for magtudøvelse på arbejdspladsen? Eller bruger du selv magt over for dine kolleger eller medarbejdere? Find ud af det her.

Arbejdsplads magt © Mette Johnsen
Feature

Når man diskuterer arbejdsmarkedets udfordring med psykopatiske ledere, retter fokus sig som regel mod at spotte dem og mod at undgå, at den slags ofte karismatiske personligheder får lederstillingerne.

Nyere forskning tyder imidlertid på, at det ikke behøver at være en psykopat, man ansætter i en lederstilling, selvom det er en psykopat, man får. Videnskaben har dokumenteret, at mødet med magten kan ændre et menneskes karakter fra empatisk og fællesskabsorienteret til afstumpet og egocentrisk – ikke nødvendigvis som resultat af en længerevarende proces, men fra det ene øjeblik til det andet.

Alene på grund af den berusende og forførende følelse af at være den, som andre er afhængige af. Den, som bestemmer og kan gennemtrumfe sin vilje efter forgodtbefindende.

Neurologer har påvist, at hjernens empatiske evne til at sætte sig ind i andres behov og ønsker falder dramatisk, når man føler sig magtfuld. Og adfærdspsykologiske eksperimenter har dokumenteret, at folk, der indtager magtpositioner i samfundet, har en tendens til at optræde mere aggressivt og impulsivt end folk uden magt.

De tager den sidste småkage på fadet og holder mindre tilbage for cyklister i trafikken. De afbryder andre og kigger ikke folk i øjnene, når de taler. Og i organisationerne er denne type overrepræsenteret, når det gælder råberi, verbale ydmygelser og hård kritik.

Herskerteknikker

I slutningen af 1970’erne definerede den norske kvindeforsker Berit Ås fem herskerteknikker, som mænd bruger over for kvinder: usynliggørelse, latterliggørelse, tilbageholdelse af information, dobbeltafstraffelse og påføring af skyld og skam.

Siden er teknikkerne blevet brugt til at beskrive, hvordan både mænd og kvinder agerer, når de får magten galt i halsen. Og hvilken betydning har teknikkerne så? Der er flere gode grunde til at interessere sig for herskerteknikker, vurderer ledelseskonsulent Eva Stenby Carlsen:

“For det første er det vigtigt, at alle, der opnår magtpositioner, er i stand til at se: ‘Hvad er det, jeg gør, når jeg har et privilegie, som jeg kan udnytte, hvis jeg vil? Kan jeg være selvreflekterende nok til at tage mig selv i at bruge en eller flere af herskerteknikkerne?’ Derudover er det en rigtig god idé at være bevidst om det, hvis man bliver udsat for dem. Så kan man bedre lægge en strategi for at ændre situationen eller komme væk fra den,” siger ledelseskonsulenten.

Endnu en grund til at interessere sig for herskerteknikker er for at forberede sig på at kunne reagere optimalt, hvis man er vidne til, at andre bliver udsat for dem.

“Her er vi ovre i kulturen på arbejdspladsen, som vi jo alle bærer et ansvar for. Hvis du er et ubevidst vidne, så kan du befinde dig midt i en mobbekultur uden at få øje på, hvad der egentlig foregår – og dermed bliver du et passivt vidne,” siger Eva Stenby Carlsen.

Forsvarsadfærd

Teknikkerne bliver aktiveret, når nogen er bange for miste deres privilegier, vurderer hun.

“Der ligger en underliggende frygt for at tabe en position, når man tyer til herskerteknikker. Det foregår som regel helt ubevidst i den enkelte. Uden at vide af det har man begyndt et magtspil, som kan være drabeligt – men som også kan tage sig ret uskyldigt ud,” siger Eva Stenby Carlsen, der som eksempel nævner, at danskere kan føle sig truet, når vi laver forretninger med svenskerne.

“Svenskere er knivskarpe til at tage gode beslutninger, der holder i mange år. Danskerne kan i sammenligning virke som nogle rodehoveder, der til gengæld manøvrerer hurtigere end svenskerne. Det slår aldrig fejl, at danskerne stikker hovederne sammen og joker med de langsommelige svenskere. Det er en forsvarsadfærd, som udløser herskerteknikken latterliggørelse,” siger Eva Stenby Carlsen.

Hun understreger, at vi alle kan falde i magtens fælder, fx: Er jeg, der er en ældre medarbejder med høj status på arbejdspladsen, i virkeligheden bange for, at den nye unge medarbejder kommer stormende og gør indhug på mine privilegier? Er det derfor, jeg føler mig truet og har impulser i retning af at tilbageholde vigtig information fra vedkommende? Den form for selvrefleksion bør alle lære at praktisere, mener ledelseskonsulenten:

“Næsten uanset hvem vi er, befinder vi os ind imellem i positioner, hvor andre er afhængige af os. I det øjeblik vi føler os truet på en position, så lukker den tænkende del af hjernen ned, og der er næsten kun impulsive og instinktive reaktioner tilbage i os. Medmindre vi bliver gode til at observere os selv i hverdagens udfordrende situationer,” forklarer Eva Stenby Carlsen.

Kampen om en plads i solen

Et pludseligt dyk i evnen til empati kan ramme alle og enhver, som befinder sig i en eller anden form for magtposition, viser forskningen.

Men på arbejdsmarkedet er der i særlig grad grund til at bekymre sig om, hvordan de personlighedstyper, der søger magten, formår at forvalte den, fortæller neuroaffektiv psykolog Susan Hart.

“Der er stor individuel forskel på, hvor godt fat ønsket om magt har i os. Hvis der er to heste i en flok, som har lige høj status, så vil de slås lige indtil, der er fundet en vinder. Krybdyr kæmper også om en plads i solen, og det er den stærkeste, der får pladsen. Men ikke alle slås med den samme vilje til sejr. Ser man på en chimpanseflok, så er hele flokken klar over, at det er nogle få alfahanner, som kæmper om magten. Der er andre hanner, som hellere vil udnytte de fordele, der kan ligge i en mere fredelig tilværelse midt i hierarkiet,” siger Susan Hart.

Sådan forholder det sig også på en arbejdsplads. Status betyder meget, men ikke alle søger opad i hierarkiet, pointerer hun.

“På kvindearbejdspladser kan det ligefrem være et problem, at der ikke er nogen, som gider at være ledere. Det siger sig selv, at den iboende fare for afstumpethed, der følger med magt, er mest relevant at være opmærksom på for de folk, der har det i sig at søge magten,” siger Susan Hart.

Status og tilknytning

I personlighedspsykologien har man i mange år fokuseret på ‘tilknytning’ som en helt grundlæggende måde at forstå, hvordan vores personlighed dannes. Mennesket vil frem for alt gerne høre til i flokken. I organisationspsykologien har man omvendt fokuseret på statuspositioner, når man har villet forklare, hvad der driver mennesker på arbejdet. Men forskningen viser, at tilknytningsmønstre og statuspositioner hænger nøje sammen, vurderer Susan Hart.

“Den afgørende faktor for, om du er i stand til at rumme magten, eller om du falder i dens fælder, er, om du har en personlighed, der kan rumme magten. I sig selv er der ikke noget problem i, at vi har alfahanner og -hunner, som søger øverst op i hierarkiet. Vi har faktisk brug for, at der er nogen, som gerne vil være ledere. Problemet opstår, hvis de får magten og ikke kan håndtere den. For at forstå, hvorfor nogle er i stand til at rumme magten, mens andre ændrer karakter, når de får den, er vi nødt til at kombinere personlighedspsykologien og organisationspsykologien,” siger Susan Hart.

Hun har identificeret fire måder, lederen kan udfolde sin magt uhensigtsmæssigt. Alle måderne har rødder i former for utrygge tilknytningsmønstre, som dannes tidligt i barndommen: den undvigende, den afhængige og den ambivalente er tre af de uhensigtsmæssige veje, lederen kan gå ned af.

Den undvigende leder er ikke synlig over for medarbejderne og bliver irriteret, når de ikke selv kan finde ud af at løse deres opgaver. Den afhængige leder kan ikke tage beslutninger og søger råd hos medarbejderne til beslutninger. Den ambivalente leder søger råd hos medarbejderne, men vil alligevel selv, skifter så igen mening og synes, at medarbejderne er utaknemmelige, hvis de ikke forstår retningen. Disse tre ledertyper er der håb for, mener Susan Hart.

“De kan trods deres utrygge tilknytningsmønstre med selvindsigt, refleksion og en god portion ydmyghed blive helt hæderlige ledere. Den fjerde ledertype har et desorganiseret tilknytningsmønster og er stort set uden for pædagogisk rækkevidde,” siger hun.

Hvem tør puste sig mest op, og hvem er mest truende? Lederen med det desorganiserede tilknytningsmønster holder på sin position ved at bruge aggression og trusler, fortæller Susan Hart.

“Alfahanner og -hunner med desorganiserede tilknytningsmønstre er ikke bare dårlige ledere, de er farlige for deres omgivelser. De har det, der skal til for at være øverst i statushierarkiet, men de har ikke en personlighed, der kan forvalte magten til fordel for andre mennesker. De er de sidste, der synes, de selv har et problem. Det er tværtimod dem, der ikke vil underlægge sig, der har problemet,” siger hun.

Og der er kun én løsning, der virker i sådanne situation:

”Hvis vi skal løse problemet med den ledertype, så handler det om rekruttering. De skal slet ikke være ledere,” konkluderer Susan Hart.