Landbrug i højhuse kan levere lokalt og sundt grønt til byerne

Fødevareproduktion Med en stor lagerhal, LED-lys og lag på lag af bakker kan bladgrønt og salater dyrkes i urbane områder året rundt. Og det er godt nyt for den globale folkesundhed og den stigende efterspørgsel på lokale produkter, mener forskere, der ser en lys fremtid for konceptet.

Vertikalt landbrug © Shutterstock
Nyhed

Planter behøver ikke at vokse i jord eller vokse ved hjælp af Solens stråler og regnvand. De kan også dyrkes inde i lukkede haller i bakker, hvor der løber vand og næringsstoffer til rødderne, og Solen er erstattet med LED-lys. Men hvorfor dog gøre det, når sol og regn er gratis?

I lang tid var den udbredte holdning til såkaldt vertikalt landbrug da også, at det var et vanvittigt koncept, som ikke kunne betale sig. Men nu mener flere i stedet, at området har et lovende potentiale: Konceptet kan producere lokale, sunde fødevarer året og rundt, og det er noget, som er efterspurgt i udviklede vestlige lande. Og det har også potentiale i verdens hastigt voksende millionbyer i udviklingslande, hvor der er problemer med tilgængeligheden af sundt og billigt grønt.

En af dem, der ser et potentiale i det vertikale landbrug er Per Pinstrup-Andersen, som er professor emeritus ved Cornell University i New York. Han er oprindeligt uddannet fra Landbohøjskolen i København og har siden været generaldirektør for Det Internationale Forskningsinstitut for Fødevarepolitik i Washington, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med vertikalt landbrug.

”Jeg var selv en af dem, der sagde, at var vanvittigt at bruge LED-lys i stedet sollys. Det ville være for dyrt og kræve for meget energi. Men jeg har ændret mening,” siger han.

Og det er der flere årsager til:

”Prisen på LED-lys er faldet markant, og det betyder, at det kan konkurrere. Derudover ser vi også, at forbrugerne i flere asiatiske lande er villige til at betale en merpris for det – fordi det rammer det, som efterspørges, blandt andet lokale fødevarer,” fortæller han.

Første vertikale landbrug på vej i Danmark

Ifølge Per Pinstrup-Andersen er det er svært at opgøre det præcise antal af vertikale landbrug verden over, men han fortæller, at der i hvert fald er flere end 200 i Japan, 30 i Singapore, og tallet vokser i bl.a. USA og England.

”Der er stor forskel på størrelsen af de enkelte. Nogle er meget store med en daglig produktion på flere end 30.000 salathoveder, mens andre er små. Men jeg mener absolut, at vi kommer til at se langt flere det kommende årti,” siger han.

Det vertikale landbrug er en måde at få styrket tilgængeligheden af sunde fødevarer dér, hvor de virkelig mangler det, og i flere tilfælde er det mere sandsynligt, at det sker med vertikale landbrug end med traditionelt landbrug

Per Pinstrup-Andersen,
professor emeritus ved Cornell University i New York

Også i Danmark er det første, store anlæg på vej. Det hedder Nordic Harvest og åbner netop nu i Tåstrup. Her skal der produceres blandt andet bladgrønt, som skal sælges til kantiner og restauranter.

”Og det bliver meget spændende at følge,” mener Kristian Holst Laursen, adjunkt og forskergruppeleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Han er involveret i flere forskningsprojekter, der drejer sig om vertikale landbrug, og han er også en af hovedkræfterne bag et nyt kursus om urbane fødevaresystemer, der blandt andet udbydes til naturressourcestuderende ved Frederiksberg Campus på Københavns Universitet.

”Det vertikale landbrug kan virkelig noget i forhold til det, der efterspørges for tiden. Planterne kan produceres lokalt, pesticidfrit hele året rundt og skal jo ikke engang vaskes, inden de sælges. Den går lige ind hos forbrugeren, selvom det dog ikke kan kaldes økologisk,” fortæller han.

Det økologiske regelsæt foreskriver, at planter skal dyrkes i jord. Den gødning, planterne får i det vertikale landbrug, er heller ikke husdyrgødning, som der bruges i økologien, men oftest kunstgødning, som tilføres det vand, planterne vokser i. Men selvom det ikke er økologisk, så har konceptet oparbejdet et stærkt momentum.

”Hvis du havde spurgt mig for ti år siden, så havde jeg ikke forudset, at jeg ville arbejde med det i dag. Men jeg oplever stor opmærksomhed om emnet fra iværksættere, forbrugere, studerende og firmaer. Så jeg tror faktisk, at det er et koncept, der er kommet for at blive og vil være en del af fremtidens fødevaresystemer,” forklarer han.

Globalt potentiale til at løfte folkesundheden

Mens det vertikale landbrug rammer plet på efterspørgslen i vestlige samfund, mener Per Pinstrup-Andersen, at det vertikale landbrug faktisk også kan spille en meget væsentlig rolle i forhold til sundhed i fattigere og mindre udviklede lande. Det er et stort problem i millionbyer som Nairobi i Kenya eller Mumbai i Indien at sikre en stabil forsyning og tilgængelighed af sunde og billige fødevarer.

”I store slumbyer er der sundhedsmæssige udfordringer med en befolkning, der på en og samme tid lider af overvægt og fejlernæring – overvægt på grund af stort indtag af kalorier, som der er rigeligt tilgængelighed af, men fejlernæring på grund af mangel på mikronæringsstoffer og vitaminer,” forklarer Per Pinstrup-Andersen.

Det vertikale landbrug kan virkelig noget i forhold til det, der efterspørges for tiden. Planterne kan produceres lokalt, pesticidfrit hele året rundt og skal jo ikke engang vaskes, inden de sælges. Den går lige ind hos forbrugeren.

Kristian Holst Laursen,
adjunkt og forskergruppeleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

Det drejer sig om såkaldte ’food deserts’, der ses i millionbyer. Her er tilgængeligheden af sunde og billige fødevarer som fx grønt, krydderurter og bær hæmmet af forskellige årsager som fx dårlig infrastruktur.

”Det vertikale landbrug er en måde at få styrket tilgængeligheden af sunde fødevarer dér, hvor de virkelig mangler det, og i flere tilfælde er det mere sandsynligt, at det sker med vertikale landbrug end med traditionelt landbrug,” siger Per Pinstrup-Andersen.

Plads til at dyrke fødevarer er en mangelvare i flere millionbyer, og derfor åbner det vertikale landbrug her op for helt nye muligheder, fordi produktionen er stablet i lag, og der derfor kan producere” langt mere på det samme areal. Derudover er det også en mere sikker produktionsform, da vind, vejr og skadedyr ikke spolerer høsten.

”Man kan sige, at produktionen er ”klimasikret”, og det er meget interessant, fordi vi ved, at klimaforandringer skaber mere ustadigt og uforudsigeligt vejr i fremtiden,” argumenter han.

Og sikring af forsyningskæder af sunde fødevarer er utrolig vigtig – ifølge Per Pinstrup-Andersen er det ikke unormalt, at priserne fluktuerer meget kraftigt med 400-500 procent i en millionby som fx Mumbai, og det rammer de fattige hårdt.

Behov for udvikling og investeringer

Selvom både Kristian Holst Laursen og Per Pinstrup-Andersen mener, vi kommer til at se flere vertikale landbrug, gør de samtidig opmærksom på, at konceptet skal udvikles, og at sorte tal på bundlinjen er et springende punkt.

Jeg var selv en af dem, der sagde, at var vanvittigt at bruge LED-lys i stedet sollys. Det ville være for dyrt og kræve for meget energi. Men jeg har ændret mening.

Per Pinstrup-Andersen,
professor emeritus ved Cornell University i New York

I Danmark skal det konkurrere med drivhusproduktionen, som allerede sidder på markedet. Kristian Holst Laursen pointerer derfor, at der er massivt behov for konceptudvikling og forskning i blandt andet teknologi, sorter og produkter.

”I modsætning til Mumbai og Nairobi kan man ikke argumentere for, at vi i Danmark mangler plads, frugtbar jord, eller at sunde fødevarer ikke skulle være tilgængelige. Det har vi rigeligt af, så her handler det om at ramme efterspørgslen. Derfor kan der være behov for udvikle det yderligere,” forklarer han.

Han mener dog, at der er store muligheder for vertikalt landbrug nationalt set, da selve dyrkningssystemet åbner en masse tekniske muligheder, man ikke har i drivhuse eller ved traditionelt landbrug.

”Der kan fx arbejdes med såkaldte ’designer foods’, når man kan kontrollere lys, næring og vand ned til mindste detalje. Det kan bruges til skræddersy indholdet af næringsstoffer, og det er særligt interessant med henblik på fx at producere grønt til patientgrupper såsom nyrepatienter, der ikke tåler kalium,” fortæller han.  

Og der kunne være mange andre muligheder, fastslår Kristian Holst Laursen, der fortæller om et nyt studie i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, hvor forskerne har regnet på teoretisk hvedeudbytte i et vertikalt landbrug. Her kunne udbyttet teoretisk være 200 til 600 gange højere end det gennemsnitlig globale hvedeudbytte pr. ha.

”Det er et interessant tankeeksperiment, men i praksis vil det aldrig kunne konkurrere med traditionel hvedeproduktion. Jeg synes dog, at det er værd at afsøge mulighederne. Det kan fx være, at vi skal tænke proteinafgrøder og bioraffinering ind i vertikalt landbrug eller måske udnytte, at vi også har adgang til rødderne – hele planten skal betragtes som en ressource,” siger han.