Kvinder overhaler mænd i selvtillid på jobbet

Arbejdsmarked Unge kvinder har lavere arbejdsmæssig selvtillid end mænd, når de kommer ind på arbejdsmarkedet. Men så begynder en udligning, der gør, at kvinder til sidst overhaler de ellers selvsikre mænd, viser ny undersøgelse. Selvtilliden bliver dog ikke omsat til topjob.

Kvindernes Internationale kampdag © Susanne Mertz/BAM/Ritzau Scanpix
Feature

Bedre lederevner på 17 ud af 19 punkter. Det er resultatet af en undersøgelse af kvinders kontra mænds arbejdsmæssige karakteristika, som Harvard Business Review offentliggjorde i 2019.

Undersøgelsen omfatter mere end 8000 deltagere og undersøger såkaldte ‘key leadership abilities – såsom ærlighed, integritet, kommunikation, evnen til samarbejde, evnen til at udvikle andre. Her scorer kvinder højere end mænd på stort set alle parametre. På nær på dem, der vedrører selvtillid.

Her viser undersøgelsen, at kvinder som udgangspunkt har markant lavere selvtillid end mænd. Det gælder især, når de begynder på arbejdsmarkedet: i 20’erne har kvinder 60 procent lavere arbejdsmæssig selvtillid end mændene.

I 30’erne får kvinderne dog stadigt større selvtillid, mens mændenes udvikling på det punkt står stille. Det gør, at i 40’erne er forskellen udlignet, og i 60’erne har kvinderne fået mere selvtillid end mændene. 

Direktør i Divérs og stifter af Boss Ladies, Nina Groes, mener, det er et bemærkelsesværdigt resultat, fordi det på én gang bekræfter og afliver en myte.

“Fra alle sider lyder det, at man gerne vil have, at kvinder blander sig mere, end tilfældet er højere oppe i hierarkiet – så hvorfor sker det ikke? Analysen har været, at kvinder er for tilbageholdende. De skal lære at føre sig noget mere frem ligesom mændene. De mangler selvtillid. Her ser vi, at der er noget om det i udgangspunktet, men også at udgangspunktet ændrer sig, når kvinderne stille og roligt møder virkeligheden og finder ud af, at de er fuldt ud konkurrencedygtige,” siger Nina Groes.

At kvinder som udgangspunkt møder op på arbejdsmarkedet med en mindre tro på dem selv end mænd er intet under, mener hun.

“Vores klassiske kvindebilleder sidder rigtig godt fast og er en del mere stereotype end vores mandebilleder. Kvinder er blevet opdraget til at være tilbageholdende. Det ligger i kulturen, at de skal være ydmyge og kende deres plads. Sådan har det været i litteraturen. Og sådan har det været i Hollywood-film, hvor de kvindelige hovedroller dog de seneste år heldigvis ser ud til at indeholde flere sider,” siger Nina Groes.

Sandheden er, at kvinderne rammer et glasloft, når de har ambitioner om at komme højere op i hierarkiet. For lige dér træder en lang række eksklusionsmekanismer ind, som er hovedårsagen til, at de ikke kommer videre.

Nina Groes,
direktør i Divérs og stifter af Boss Ladies

Set i lyset af, at kvinders selvtillid naturligt finder et højere leje med årene, er det ekstra alarmerende, at kulturen udstyrer dem med lav selvtillid i udgangspunktet, mener hun:

“Alle undersøgelser peger på, at et livslangt karriereforløb er formet efter de spor, der bliver lagt ud i de første år på arbejdsmarkedet. Hvis vi kunne lykkes med at bryde det manglende selvtillidsmønster blandt kvinder meget tidligere, ville meget være vundet,” fastslår Nina Groes. 

Kvinder falder fra

Karrieren udvikler sig gennem den såkaldte ‘leadership pipeline’, som begynder ’på gulvet’ med, at man er medarbejder.

Efter nogle år kommer tidspunktet, hvor man har erfaringen til at stige i graderne, og så bliver der slået en stilling op som teamleder eller afdelingsleder. 

På det lederniveau viser tal fra Danmarks Statistik, at kvinder i højere grad end tidligere veksler deres stigende selvtillid til lederjob. Samlet set er andelen af kvindelige ledere steget fra 19,2 procent i 2010 til 24,0 procent i 2017.

Stigningen er moderat i den private sektor, men i den offentlige er der sket en dramatisk ændring af kønssammensætningen: I 2010 var andelen af kvindelige ledere i det offentlige 34,5 procent, og i 2017 var tallet 43,7 procent.

Det betyder, at specielt i det offentlige er der valuta for kvindernes stigende selvtillid – på de lavere ledelsesniveauer vel at mærke.

Men nu kommer tidspunktet i karrieren for team- og afdelingslederstillingerne, hvor kvinderne skal til at søge højere oppe i hierarkiet – nu har de ledet medarbejdere, og næste skridt er at lede ledere.

Og her falder et stort antal kvinder fra.

I den offentlige sektor var andelen af kvindelige ’øverste ledere’ ledere 30,8 procent i 2017, mens kvinder udgør næsten halvdelen på mellemlederniveau. I den private sektor udgør kvinder 25,6 procent af mellemlederne, men kun 12,3 procent af de øverste ledere.

Dermed synes logikken at være: jo lavere ledelsesniveauet er, desto større er andelen af kvinder.

Mænd vil ansætte mænd

Årsagen skal findes i kvindernes jobsøgning, mener Nina Groes:

”Vi ved, at når kvinder ser en jobansøgning, så fokuserer de på de tre ting, de ikke føler, de kan, og glemmer de syv ting, hvor de er på hjemmebane. Så en del af udfordringen er i kvindernes eget mindset,” siger hun, og tilføjer:

”Sandheden er, at kvinderne rammer et glasloft, når de har ambitioner om at komme højere op i hierarkiet. For lige dér træder en lang række eksklusionsmekanismer ind, som er hovedårsagen til, at de ikke kommer videre,” slår Nina Groes fast.

Hvis man tror, at løsningen er, at de bare skal steppe op og være lidt mere som mænd, så har man ikke forstået, hvor dybt det stikker, at mænd på et ubevidst plan foretrækker mænd på de højere direktionsgange.

Nina Groes,
direktør i Divérs og stifter af Boss Ladies

Det begynder med, at mandlige ansøgninger ifølge store undersøgelser bliver vurderet højere, selv når ansøgerens kønsidentitet er skjult for ansættelsesudvalget. Dertil kommer, at dem, der ansætter, er tilbøjelige til at give mændene en højere løn, selvom kvalifikationerne er de samme.

Dermed består barrieren langt fra kun af kvindernes dårligere selvtillid og egen opfattelse af utilstrækkelige kompetencer, pointerer Nina Groes:

“Én ting er kvindernes selvbillede, noget andet er deres møde med virkeligheden i jobsamtaler, lønforhandlinger og andre situationer. Hvis man tror, at løsningen er, at de bare skal steppe op og være lidt mere som mænd, så har man ikke forstået, hvor dybt det stikker, at mænd på et ubevidst plan foretrækker mænd på de højere direktionsgange. Udfordringen er inde i hovedet på kvinderne, men så sandelig også i den kultur, der møder dem, hvor en topleder stadig er en mand i jakkesæt”, siger hun.

På et tidspunkt søgte Nina Groes selv et lederjob, hvor en dygtig headhunter vejledte hende i, hvordan hun skulle få stillingen.

“Forløbet begyndte med en personlighedstest, som viste, at jeg havde markante maskuline kompetencer. Det skulle jo ifølge teorien være helt super, men headhunteren rådede mig til at skrue ned for maskuliniteten. ‘Det gør arbejdsgiveren utryg, hvis en kvinde fører sig frem og godt kan lide at tage ordet. Den adfærd ønsker man ikke fra en kvinde. Hvis du gerne vil have det job, så må du vise nogle feminine sider frem’, var hans gode råd, som jeg tror var helt rigtigt, når det nu handlede om at få jobbet. En kvinde, som indtager rummet, er ikke det, mændene vil have,” siger Nina Groes.

Mænd overvurderer, kvinder undervurderer

Det generelle billede i Danmark såvel som andre steder i verden er, at mænd overvurderer sig selv, og kvinder undervurderer sig selv, fortæller kønsforsker på RUC Karen Sjørup. 

“I mødet med virkeligheden finder der altid en justering sted for den, der går rundt med forkerte selvopfattelser – hvilket vi alle gør i forskellige grader. Det er sådan, vi udvikler os som mennesker. Lige nu står vi midt i en rivende udvikling af forholdet mellem kønnene. Mændene sidder stadig på de tungeste magtpositioner, men kvinderne er dem, der både på det personlige plan og i deres rolle i samfundet det seneste halve århundrede har udviklet sig mest, hvilket formodentlig er en væsentlig del af forklaringen på deres stigende selvtillid i løbet af deres karriere,” siger hun.

Vores klassiske kvindebilleder sidder rigtig godt fast og er en del mere stereotype end vores mandebilleder. Kvinder er blevet opdraget til at være tilbageholdende. Det ligger i kulturen, at de skal være ydmyge og kende deres plads.

Nina Groes,
direktør i Divérs og stifter af Boss Ladies

Drenge er fra tidligt i livet drevet frem mod at præstere. Deres succeser bliver i højere grad fejret end pigernes, viser undersøgelser.

Det har den dobbelte effekt, at de som voksne har det mere naturligt med at præstere samtidig med, at de udvikler en tendens til selvovervurdering, vurderer Karen Sjørup. Hun understreger, at der er tale om grove – men dog helt igennem forskningsbaserede – generaliseringer hver gang, hun taler om køn under ét. 

“Drenge bliver meget ofte fyldt med forestillinger om, at de kan mere, end de rent faktisk kan. Det er en af årsagerne til, at vi både har flere vindere og tabere blandt mænd. For den, der overvurderer sig selv, kan det være en brat opvågnen til virkeligheden at finde ud af, at man kan mindre, end man troede. Omvendt forholder det sig for den, der undervurderer sig selv, men finder ud af, at man kan mere, end man troede. Erkendelsen føles godt – men kun et stykke af vejen,” siger Karen Sjørup.

Når et menneske skal forløse et potentiale, der ikke har fået lov til at udfolde sig, så venter der ofte et arbejde med at gøre op med den angst, som sandsynligvis var det underliggende problem, pointerer hun.

“Her er den store udfordring for kvinder med lav selvtillid. De må komme mere og tidligere ud af busken, hvis de har et ønske om at gøre karriere. Det er det, mændene gør. De har det mere naturligt med at stå op for sig selv, tale til en forsamling og komme med indlæg i debatten,” siger hun.

Den selvforstærkende spiral

En af de faktorer, som hæmmer kvinder mest i at folde sig ud på arbejdet, er deres egen og omgivelsernes optagethed af deres udseende, mener Karen Sjørup – og det er et stort tabu:

“Vi taler sjældent om, hvor meget kvinders skønhed og selvfremstilling betyder for deres karriere. Hver enkelt kvinde tænker jo i alle enkeltheder på, hvordan hun fremtræder – hvor sexet eller hvor lidt sexet, hvor kort kjole, hvor høje stiletter, hvor dyb udskæring, eller hvor meget makeup. Det forventes, at man gør alt det diskret og ligesom lidt tilfældigt – for det er jo sådan, vi hylder kvindeligheden. Meget få kvinder vover sig uden for denne forestilling, og det er synd. For den hæmmer ikke bare kvinderne selv i udfoldelsen af deres kompetencer. Den gør også, at kvinder, der går lige over nogens grænse med højden på stiletten, mister faglig respekt,” siger hun. 

Hvis vi kunne lykkes med at bryde det manglende selvtillidsmønster blandt kvinder meget tidligere, ville meget være vundet.

Nina Groes,
direktør i Divérs og stifter af Boss Ladies

Men kvinder har det også med at ’putte’ sig, hvilket bliver afspejlet i den kendsgerning, at det på ’kvindearbejdspladser’ kan være svært at få nogen til at tage ansvaret og gå helhjertet ind i lederjobs, fortæller Karen Sjørup:

“Kvinder er blevet fantastisk gode til den fortrolige samtale på arbejdet, men der er meget plads til forbedring, når det gælder den strategiske samtale – den samtale man vil opnå noget med, fx på sine egne vegne. Den, der måske ligefrem kræver, at man stiller sig op foran ti mænd og gør sit standpunkt klart eller fortæller ti mænd om, hvor god man er, så man får topjobbet foran de mandlige ansøgere. Det er den form for mur, det ville være skønt at se flere kvinder gennembryde,” siger Karen Sjørup.

Den gode nyhed er, at det ikke er ubestigelige bjerge, der skal forceres, fortæller hun:

“Det er en ren træningssag. Og der er den selvforstærkende virkning ved at tage de første par modige skridt: holder man først talen eller får man først jobbet og lykkes med det, så stiger selvtilliden. Derefter følger endnu mere ansvarsfulde opgaver, som giver endnu mere selvtillid. Det er den selvforstærkende opadgående spiral, jeg gerne ville se mange flere kvinder træde ind i,” siger hun.