Klimavenlige køer i 2050?

Klima Hvis produktionen af oksekød skal være klimavenlig i fremtiden, skal der gøres noget ved køernes metanprutter – men hvad? To forskere giver et bud.

Køer © Shutterstock
Nyhed

Danmark skal være CO 2-neutral 2050. Derfor har fødevareklyngen, Arla, Danish Crown og L&F, alle meldt ud, at de vil den klimaneutrale omstilling. Men særligt i forhold til klimaaftrykket fra køer er der en stor udfordring: udledning af metan.

I modsætning til grise og høns udleder køer store mængder af metan. Metan er en drivhusgas ligesom CO2, men den er ca. 25 gange mere potent. Derfor handler det i relation til klimaet i høj grad om at gøre noget ved køernes bøvsen og den efterfølgende håndtering af gyllen.

Ifølge Peter Lund, der er professor i Sustainable Dairy Production ved Aarhus Universitet, er der overordnet tre indsatsområder, som kan gøre noget ved køernes klimaaftryk: foder, avl og vacciner.

Kan vi fx udvikle nye smartere typer af foder eller tilsætte stoffer til foderet som fx metanhæmmere? Eller kan vi vaccinere køerne mod metanrige bøvser? Eller måske avle køer, som udleder mindre metan? Det viser sig nemlig, at der er stor variation i metanudledning mellem køer.

Det mest lovende er foreløbig tilsætning af forskellige stoffer til foderet, men Peter Lund påpeger, at det er vigtigt at se på hele produktionen – fra foder over ko til stald og mark:

”Det er afgørende, hvis vi kan skal have en samlet klimagevinst, at vi ikke suboptimerer delelementer. Vi kan fx se, at fedt i køernes foder mindsker metanudledningen. Lige sådan er udledningen også mindre, hvis man fodrer køerne med majs frem for græs. Men kigger man i et større perspektiv, så kan det være, at fedtet er palmeolie, som har forårsaget skovrydning i Indonesien, og så er der måske ikke nogen nettoklimaeffekt, men måske tværtimod det modsatte. Og ligeså kan majsen i forhold til græs også være problematisk i et større perspektiv, da majs har en relativt høj udvaskning af næringsstoffer, som kan være et problem for vandmiljøet,” forklarer Peter Lund.

Peter Lund pointerer desuden, at målsætningen om at blive klimaneutral forpligter til totale reduktioner af sektorens samlede udledninger, hvorimod erhvervets fokus indtil nu mest har været relative reduktioner pr. liter produceret mælk eller pr. kg kød. Der kan ligge en konflikt, da effektivitet ikke nødvendigvis er nok, hvis de totale reduktioner ikke også falder.

Urealistiske mål

Både Peter Lund og Mette Olaf Nielsen, som er professor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, mener, at Arlas delmål om en 30 procent reduktion i 2030 er opnåelig.
Vi kender dog metoderne til at komme så langt, men adspurgt om, hvordan vi kommer videre derefter, tøver begge.

Mette Olaf vil ikke udtale sig om det langsigtede mål i 2050, men pointerer, at mange flere store virksomheder er begyndt at investere og forske i måder at reducere metanudledning.

”Vi ser en større interesse efter, der kom et EU-direktiv om de 39 procent reduktioner i 2030. Det er store internationale firmaer som Novozymes, så det har potentiale til at rykke på området, hvor der ikke tidligere har været så mange penge til rådighed. Men om det er nok, om vi når det i 2050, om vi når det før eller efter – det kan jeg ikke vurdere,” konkluderer Mette Olaf.

En af metoderne kan findes i forskning i teknologier, som suger metanen ud af staldene. Metan er biogas, som potentielt er en energiressource, som går tabt, hvis den ikke fanges.
Ideen lyder genial, men praktisk har den dog nogle udfordringer. For det første er det svært at suge det ud af luften, da det er meget lave koncentrationer. Dernæst skal det opfanges, og det kan være svært i de åbne løsdrift stalde.

Foreløbige forsøg har dog vist lovende resultater, men der er ingen, som mener, at vi skal tilbage til traditionelle og mere lukkede bindestalde. Ifølge Peter Lund er løsdrift noget af det bedste, der er sker for dyrevelfærden for kvæg i lang tid.

Derudover er det ifølge Mette Olaf mere lovende med jordfiltre, hvor man leder den metanholdige luft igennem. I filtrene finder man methanotrofe bakterier, som oxiderer metanen til CO2.
Begge forskere er enige i, at debatten om køer til tider er noget ensidig.

”Jeg er træt af at høre, at køer nærmest har fået status som klimakriminelle. Det skygger over, at køerne har helt særlige evner til at omsætte foder, som ikke kan spises af mennesker. Køer kan spise fiberrig kost som græs og rester fra samfundet, som fx mask fra ølproduktion. Det betyder, at restprodukter kan omsættes til højværdiprodukter i form af kød og mælk. Det er vigtigt, at vi ikke afskærer os de fordele og muligheder, som det giver,” siger Mette Olaf.

Peter Lund forklarer også, at det smarte ved lade køerne æde restprodukter fra andre sektorer, er, at CO2 udledninger bliver fordelt ud over flere brancher. Køerne kan på den bidrage til den cirkulære økonomi ved at binde løse ender sammen og udnytte samfundets ressourcer bedre. Men det kan ikke stå alene i kampen mod køernes klimaaftryk.