Klimarådet viser vej til målet i første del af klimaloven

Klima I en ny rapport præsenterer Klimarådet en række anbefalinger, der skal få Danmark i mål med 70 procent reduktion i udledningen af klimagasser i 2030.

Røg fra skorsten © Colourbox
Kort nyt

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i december 2019 at indgå en aftale om en ny klimalov, der indebærer, at Danmark skal reducere udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030 og være helt klimaneutral i 2050.

Første skridt mod målet om 30 år er at kortlægge, hvordan vejen til 70 procents reduktion i 2030 ser ud, og den opgave har Klimarådet nu taget hul på med rapporten ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark”.

I rapporten peger Klimarådet på, at arbejdet har to spor: implementeringssporet, som dækker over udbredelse af de løsninger, vi allerede kender, og udviklingssporet, der dækker over alle de nye teknologier og løsninger, der skal opfindes for at nå i mål.

Fælles for løsningerne i de to spor er, at det kræver en markant indsats at nå 70 procents reduktion, som vil kunne mærkes i de fleste dele af det danske samfund, fortæller Peter Møllgaard, formand for Klimarådet:

”Vi når ikke 70-procentsmålet i 2030, hvis vi fortsætter som vi plejer. Men hvis vi sætter handling bag ordene og går i gang med det samme, er det muligt at nå 70 procents reduktion, uden at omkostningerne slår bunden ud af dansk økonomi. Klimarådet anbefaler, at vi hurtigt begynder at implementere alle de omstillingselementer, vi allerede kender – såsom flere elbiler, udtagning af lavbundsjorde og mere biogas – men at vi også allerede nu begynder at planlægge og udvikle de lidt sværere omstillinger, der skal bringe os hele vejen til 70 procent,” siger han.

Ifølge Klimarådets rapport vil de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opfylde målet stige gradvist i løbet af de næste ti år og nå 15-20 milliarder kroner i 2030. Omkostningen svarer til under én procent af BNP.

Blandt de løsninger og teknologier, vi allerede kender, er, at al el og varme skal produceres af vedvarende kilder, blandt andet som følge af et kulstop inden 2025. Yderligere implementering af kendte løsninger vil medføre omkring 60 procents reduktion.

Udviklingssporet skal få os resten af vejen og indebærer blandt andet, at Danmark snarest udvikler en strategi for CO2-lagring, og at landbruget, transportsektoren og industrien bidrager med yderligere reduktioner.

Klimarådet fremlægger også en virkemiddelpakke, der blandt andet indeholder en generel drivhusgasafgift som centralt virkemiddel. Afgiften skal afspejle princippet om, at forureneren betaler, så det bliver væsentligt dyrere at udlede CO2 og andre drivhusgasser.

For at nå målet om 70 procents reduktion i 2030, vurderer Klimarådet, at en drivhusgasafgift bør ligge på ca. 1500 kroner pr. ton i 2030.

” I dag er det danske afgiftssystem lidt af en rodebunke, og vi mener derfor, at systemet snarest bør ændres, så vi får en ensartet afgift, der har et væsentligt højere niveau end i dag. Samtidig skal vi sikre os, at produktionen ikke bare flytter til et andet land, så forureningen foregår derfra, hvilket kan håndteres med et såkaldt bundfradrag til konkurrenceudsatte virksomheder,” siger Peter Møllgaard. 

Virkemiddelpakken indeholder også fx investeringer i forskning og udvikling, udbygning af den vedvarende energi, sænkning af afgiften på elektricitet til opvarmning, udrulning af ladestandere og udtagning af lavbundsjorder.

70-procentsmålet kan kun nås, hvis de kendte løsninger bliver implementeret hurtigt, skriver rådet, og derfor anbefaler de et mål på 50-54 procent i 2025.

Klimarådets anbefalinger giver en konkret vej til at nå 50 procent reduktion i 2025, men for at følge en lineær udvikling frem mod målet i 2030, skal Danmark imidlertid reducere med 54 procent i 2025.